K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

168 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2010 af afhandlingens væsentligste pointer. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at Busk-Jensen ikke anfægter værdien af at anvende en så udpræget ‘mandlig’ litteraturhistoriografisk konstruktion som ‘romantikken’ i behandlingen af den kvindelige litterære tradition. Det kunne der ellers have været gode grunde til. Busk-Jensen starter med at fastslå, at romantikken “klinger ud med liberaliseringen af økonomien og politikken efter 1848” (64) – men den periode, hun behandler, strækker sig helt frem til det moderne gennembrud i 1870. Skulle hun have stoppet med 1848, ville afhandlingen være blevet meget kortere: Kun 30 danske forfatterinder debuterede før 1850, heraf blot 17 mellem 1800 og 1840 (jf. Busk-Jensen: 719). Og hvad mere væsentligt er: Hun ville have mistet det samlende greb om sit stof. Afhandlingen argumenterer netop overbevisende for at betragte kvindelitteraturen 1800-1870 som en sammenhængende tradition forankret i intimsfærekulturen og dens kønsdualisme: Mens ægteskabsromanen havde afsæt i intimsfæren og den kvindelige selvbevidsthed, som intimsfærekulturen skabte, repræsenterede guvernanteromanen et mere kritisk blik på intimsfæren og et frigørelsesprojekt, der kulminerede i emancipationsromanen. Busk-Jensen synes med andre ord at have kortlagt en tradition eller, om man vil, en ‘periode’, der går på tværs af eksisterende skillelinjer. Et andet problem er, at romantikbegrebet ikke kan strækkes så langt og så bredt, som det er tilfældet i denne afhandling, uden at det samtidig bliver temmelig tyndt. Det avantgardistiske og grænsesprængende projekt, som romantikken også var, blev hos de danske forfatterinder nedskrevet til en vag idealisme, som det moderne gennembrud omsider tog livet af. Heller ikke kønsdualismen, som afhandlingen konsekvent omtaler som “romantisk”, synes at have meget at gøre med den tidlige eller ‘egentlige’ romantik. De tidligere romantikere tænkte netop ikke i dualismer, men i dynamiske og vekselvirkende polariteter, hvilket er noget ganske andet. Man kan altså godt diskutere med Busk-Jensens litteraturhistoriske konstruktion. Hvad der derimod ikke står til diskussion, er det faktum, at hun har præsteret et stykke imponerende grundforskning. Romantikkens forfatterinder vil blive stående som standardværket om den danske kvindelitteratur 1800-1870. Lis Møller er lektor, mag.art., lic.phil., Afdeling for Litteraturhistorie, Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMITTE. MIKKEL BOLT OG AVANTGARDENS IDEALISME Mikkel Bolt. Avantgardens selvmord, København, 2010 (Forlaget 28/6) Et av Sigmund Freuds hovedpoenger i Totem og tabu (1913) er at læring betinger gjentagelse. Ifølge Freud er barndommen en slags fortfilm-versjon av den menneskelige evolusjon: I løpet av sine første leveår er barnet nødt til å rekapitulere homo sapiens’ nærmere 200 000 år lange tilblivelseshistorie. Ontogenesen er å betrakte som en gjentagelse av fylogenesen; individets coming-of-age er en speiling av artens utvikling gjennom flerfoldige stadier. Freud baserte sin evolusjonsteori på biologiske antagelser som for lengst er falsifisert. På slutten av 1800-tallet forestilte man seg at det menneskelige embryo gjennomgikk en “fiskefase” med utvikling av gjelleåpninger, deretter en “reptilfase” med utvikling av en lang hale, etc., etc. For dagens lesere er dette science fiction i ordets rette forstand. En ikke-essensialistisk variant av det samme prinsippet (“ontogenesen rekapitulerer fylogenesen”) lever likevel videre i samfunnsvitenskapene: Vår tids sosiologer forutsetter at det fins en unik “arv” innskrevet i alle samfunnsmessige delområder; en kumulativ historie som aktørene må innforlives med, praktisk såvel som teoretisk, for å vinne inntreden i feltet. “Hele feltets historie,” skriver Bourdieu, “er innkapslet i alle dets tilstander, og for å leve opp til feltets objektive krav – som produsent, men også som konsument – må man praktisk eller teoretisk beherske denne historien og det rom av muligheter hvor den lever videre.” (Bourdieu, Konstens regler: 350–51, min oversettelse fra svensk). Paradoksalt nok er det ingen som tynges mer av disse kravene enn avantgarden, som uunngåelig er definert av det de søker å overskride. Feltets historie er irreversibel; det går ikke an å “nullstille” delområdets nomos, dets grunnleggende lov. Skal du spille mot, må du også spille med, i den forstand at du må kjenne sjangerens spesifikke teorier, metoder og teknikker til fingerspissene. “All in the game yo, all in the game,” som Omar Little ville sagt det. Men nettopp fordi avantgardeposisjonen forutsetter en innfiltring i feltets disciplinary matrix (Kuh n), slår mange slike prosjekter over i konservatisme: Når man først har innsett at motsetningen forener – at uoverensstemmelsen ikke er en trussel, men en garant for feltets relative autonomi – ja, så er det nærliggende å tenke at det strengt tatt ikke spiller noen rolle DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
Page 1:
K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5:
Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 6 and 7:
147 · Isak Winkel Holm Æstetik og
Page 8 and 9:
6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
Page 32 and 33:
Page 34 and 35:
Page 36 and 37:
Page 38 and 39:
Page 40 and 41:
Page 42 and 43:
Page 44 and 45:
Page 46 and 47:
Page 48 and 49:
Page 50 and 51:
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98:
Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121: 118 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 159 and 160: MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161: Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 167 and 168: LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169: Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 173 and 174: Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 179: Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 186 and 187: SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?