15.07.2013 Views

Faglig rapport fra DMU, nr. 434

Faglig rapport fra DMU, nr. 434

Faglig rapport fra DMU, nr. 434

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

en simpel regnemæssig udligning af, at tilvækstens faktiske andel er<br />

størst hos de store fisk.<br />

Ved en given fiskestørrelse viser metode I (beregnet for fodertomme<br />

fisk) sammenlignet med modelberegningerne for fodrede fisk (metode<br />

II og IV), at en stor del af det ikke-bundfældelige organiske stof<br />

afgivet <strong>fra</strong> fiskene ikke har med foder og fodring at gøre, dvs. den<br />

konventionelle betegnelse ”ikke-bundfældelige fækalier” er delvist<br />

misvisende.<br />

Forskellen mellem metode IIIa og IIIb ved en given størrelse fisk repræsenterer<br />

COD-tabet svarende til ammoniak-ekskretion, som er<br />

medregnet i metode IIIa og udeladt i metode IIIb.<br />

Massebalance og egenomsætning<br />

Massebalance og egenomsætning med de data, som fremkommer ved<br />

at beregne ikke-bundfældelige fækalier efter metode IIIb, er vist i figur<br />

6.4. I hver del-figur viser venstre kolonne tilgangen med indløbsvand<br />

samt med produktionsbidraget opdelt i ikke-bundfældelige og<br />

bundfældelige fækalier. Højre kolonne viser afgang med udløbsvand<br />

og med slam i henhold til målingerne på dambruget, og egenomsætning<br />

som det restled, der afstemmer balancen. Det fremgår, at indløbsbidraget<br />

udgør en relativt større andel af tilførselen i sektion 2 og<br />

3 sammenlignet med sektion 1; dette er en simpel følge af, at CODmængden<br />

(BI 5 -mængden) er blevet forøget, da vandet passerede den<br />

foranliggende sektion. Beregningen af bundfældelige fækalier gav<br />

mindst resultat i sektion 1, fordi foderforbruget her er lidt mindre<br />

end i de to andre sektioner, mens mængden af ikke-bundfældelige<br />

fækalier blev størst hos de mindste fisk (sektion 1). Denne tendens<br />

svarer til tendensen i vækstmodellerne, men er fremkommet ved en<br />

mere direkte beregningsform.<br />

Den mest markante forskel mellem sektionerne vedrører egenomsætningen.<br />

I sektion 3 er egenomsætningen, målt i kg COD/uge, mere<br />

end 3 gange så stor som i sektion 1. Forskellene mellem sektionerne<br />

med hensyn til udnyttet vandvolumen kan ikke forklare dette, idet<br />

der er næsten samme forskel i egenomsætning beregnet i mg/l/time<br />

(tabel 6.3). Omsætningshastighederne i mg/l/time er i god overensstemmelse<br />

med den indledende hastighed i BI -henfaldsforsøgene be-<br />

5<br />

skrevet i kapitel 11. En prøve taget i kummesektion 1 havde et iltforbrug<br />

på 0,5 mg/l og en prøve <strong>fra</strong> sektion 2 et forbrug på 1,6 mg/l i<br />

forsøgets første time. Ved sammenligningen med tabel 6.3 skal det tages<br />

i betragtning, at BI -målingerne sker ved 20 5 o<br />

C, hvilket forventes<br />

at give en højere omsætningshastighed end på dambruget. Modsætningsvist<br />

er der allerede omsat en del stof under transporttiden <strong>fra</strong><br />

dambruget til laboratoriet, og uden dette ville det indledende iltforbrug<br />

have været endnu højere ved BI -målingen.<br />

5<br />

111

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!