Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
en simpel regnemæssig udligning af, at tilvækstens faktiske andel er<br />
størst hos de store fisk.<br />
Ved en given fiskestørrelse viser metode I (beregnet for fodertomme<br />
fisk) sammenlignet med modelberegningerne for fodrede fisk (metode<br />
II og IV), at en stor del af det ikke-bundfældelige organiske stof<br />
afgivet <strong>fra</strong> fiskene ikke har med foder og fodring at gøre, dvs. den<br />
konventionelle betegnelse ”ikke-bundfældelige fækalier” er delvist<br />
misvisende.<br />
Forskellen mellem metode IIIa og IIIb ved en given størrelse fisk repræsenterer<br />
COD-tabet svarende til ammoniak-ekskretion, som er<br />
medregnet i metode IIIa og udeladt i metode IIIb.<br />
Massebalance og egenomsætning<br />
Massebalance og egenomsætning med de data, som fremkommer ved<br />
at beregne ikke-bundfældelige fækalier efter metode IIIb, er vist i figur<br />
6.4. I hver del-figur viser venstre kolonne tilgangen med indløbsvand<br />
samt med produktionsbidraget opdelt i ikke-bundfældelige og<br />
bundfældelige fækalier. Højre kolonne viser afgang med udløbsvand<br />
og med slam i henhold til målingerne på dambruget, og egenomsætning<br />
som det restled, der afstemmer balancen. Det fremgår, at indløbsbidraget<br />
udgør en relativt større andel af tilførselen i sektion 2 og<br />
3 sammenlignet med sektion 1; dette er en simpel følge af, at CODmængden<br />
(BI 5 -mængden) er blevet forøget, da vandet passerede den<br />
foranliggende sektion. Beregningen af bundfældelige fækalier gav<br />
mindst resultat i sektion 1, fordi foderforbruget her er lidt mindre<br />
end i de to andre sektioner, mens mængden af ikke-bundfældelige<br />
fækalier blev størst hos de mindste fisk (sektion 1). Denne tendens<br />
svarer til tendensen i vækstmodellerne, men er fremkommet ved en<br />
mere direkte beregningsform.<br />
Den mest markante forskel mellem sektionerne vedrører egenomsætningen.<br />
I sektion 3 er egenomsætningen, målt i kg COD/uge, mere<br />
end 3 gange så stor som i sektion 1. Forskellene mellem sektionerne<br />
med hensyn til udnyttet vandvolumen kan ikke forklare dette, idet<br />
der er næsten samme forskel i egenomsætning beregnet i mg/l/time<br />
(tabel 6.3). Omsætningshastighederne i mg/l/time er i god overensstemmelse<br />
med den indledende hastighed i BI -henfaldsforsøgene be-<br />
5<br />
skrevet i kapitel 11. En prøve taget i kummesektion 1 havde et iltforbrug<br />
på 0,5 mg/l og en prøve <strong>fra</strong> sektion 2 et forbrug på 1,6 mg/l i<br />
forsøgets første time. Ved sammenligningen med tabel 6.3 skal det tages<br />
i betragtning, at BI -målingerne sker ved 20 5 o<br />
C, hvilket forventes<br />
at give en højere omsætningshastighed end på dambruget. Modsætningsvist<br />
er der allerede omsat en del stof under transporttiden <strong>fra</strong><br />
dambruget til laboratoriet, og uden dette ville det indledende iltforbrug<br />
have været endnu højere ved BI -målingen.<br />
5<br />
111