Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis

i stedet være i størst muligt omfang at søge dels at kompensere for denne
principielle såvel som empiriske umulighed, dels at søge at forklare
eventuelle ulige sociale fordelinger af forklaringer, dels i næste omgang
at søge at forhindre at antagelser om en absolut iagttagelses principielle
umulighed kom til at stå i vejen for sådanne undersøgelser. Dvs. i stedet
for at fastholde et udgangspunkt i ideer, hvilket risikerer at fungere som
en ideologi, kunne opgaven bestå at søge at overvinde forhindringerne
og at konstruere forestillingerne. At medregne såvel forskeren som de
omstændigheder hvorunder der forskes, som en del af empiri såvel som
forskningsresultat forekommer at være det samme som at gøre op med
en filosofisk ide som ser ud til at fungere som en ideologi om forskeren i
et arkimedes-punkt, og i stedet at have som et (eventuelt uopnåeligt)
ideal at forfine beskrivelsen - eller konstruktionen. I det mindste forekommer
det uhensigtsmæssigt ved en analyse af symbolske og sociale
funktioner at tage et udgangspunkt som risikerer at forhindre muligheden
for at medregne disse forhold.
Skønt desuden evalueringerne kunne opfattes som 'systemer', er det
desuden vurderet at tilgangen er uhensigtsmæssig i og med implikationerne
hos Luhmann af at det er systemer der som systemer handler/virker.
Hos Luhmann findes fx:
"Es liegt ein wichtiger theoretischer Gewinn in der Einsicht, daβ
nicht nur psychische Systeme, sondern auch soziale Systeme verstehen
können. Für beide gilt, daβ sie sich qua Bewuβtsein bzw.
qua Kommunikation vergegenwärtigen können, wie sie als Umwelt
auf andere Systeme wirken". (Luhmann 1986, p. 92)
Opfattes imidlertid systemer som selvstændige, 'forstående' enheder frem
for at fokusere på det som kan empirisk iagttages, enkeltindivider underlagt
fx sociale tvange som i det mindste delvis ensliggør praktiske handlinger
(herunder tale), forudsættes atter forhold som er i fokus for afhandlingens
analytiske arbejde.
En luhmannsk implikation af at et klassisk (dvs. marxistisk) klassebegreb
fejler eller er ikke-dækkende under recente samfundsforhold
(hyperkomplekse forhold, dvs. i samfund i og efter det moderne), risikerer
at implicere eller snarere forudsætte en ikke-systematisk eller ikkesystematiserbar
fordeling af sociale og symbolske goder, eller at disse
goder ikke er systematisk fordelt i forhold til sociale forhold, men fx i
overensstemmelse med "[...] uddannelsesideologien om, at fortjenstfulde
handlinger i skolen leder til social frelse." (Bourdieu & Passeron 2006,
p. 244). Dvs. at det ser ud som om Luhmanns systemteori indebærer en
27