Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis

de teoretiske konstruktioner/redskaber felt, kapital, habitus. Disse teoretiske
konstruktioner anvendes som analytiske redskaber fordi det dermed
i analysearbejdet muliggøres at foretage en pædagogisk-sociologisk analyse
af de personer som agerer i forbindelse med evalueringerne, og således
at deres handlinger forstås og forklares under de ganske bestemte
sociale forudsætninger hvorunder de forekommer, dvs. så handlingerne
kan anskues relationelt og som resultat af et før-refleksivt distinktionsarbejde
hos de agerende og ikke som et produkt af en oplyst fri vilje.
Derefter gennemgås Durkheims teori om tre vidensformer, kunst
(praktisk praktik), praktisk teori respektive videnskab (teoretisk teori).
Denne skelnen er og har vist sig relevant for en diskussion af forskellige
former for teori: Praktisk teori som såvel bagud som fremad i tid er
normativt i forhold til sit objekt, og som mere direkte ofte forudsættes
for eller direkte munder ud i fx handlingsanvisninger, teknologier, respektive
teoretisk teori som i stedet for en formålsrationel tilgang alene
formulerer teorier til forklaring af hvordan og hvorfor fx bestemte observerede
handlinger kommer i stand, og som i udgangspunktet kan
hjælpe til at forstå og forklare et undersøgt fænomen frem for at formulere
handlingsanvisninger eller på anden måde forholde sig normativt til
dette fænomen. I forlængelse af diskussionerne af Durkheims tre vidensformer,
diskuteres forholdet mellem Bourdieus kategorisering (praktik,
teori) og Durkheims kategorisering (kunst eller praktisk praktik, praktisk
teori, videnskab eller teoretisk teori), og i særdeleshed mellem en
durkheimsk praktisk teori og en bourdieusk praktik. Denne diskussion,
som konstruerer en durkheimsk praktisk teori som del af en bourdieusk
praktik og hverken som en særlig form for teori for sig selv eller som del
af en bourdieusk teori, viser hvordan Bourdieus teori om praktikken ligeledes
er en metateori, en teori om teorien.
Det efterfølgende afsnit resumerer Bourdieus & Passerons undersøgelser
i bogen la reproduction (1970). Her formuleres en uddannelsessociologi,
en teori om hvilken social rolle skole/uddannelsessystem spiller
ved reproduktionen af en bestemt social orden på bekostning af alle
andre, og om hvordan den reproducerede orden kan fremstå som universel
og ikke som en blandt principielt mange. Desuden vises det hvordan
reproduktionen stemmer overens med "[...] uddannelsesideologien om,
at fortjenstfulde handlinger i skolen leder til social frelse." (Bourdieu &
Passeron 2006, p. 244), mens det ser ud som om den snarere bygger på
allerede eksisterende sociale forhold, og med sproget, indlært i tidlig
barndom, som det væsentligste. I la reproduction vises at skolen således
er det samfundsinstrument hvis objektiverede funktion er at foretage og
legitimere denne sortering. Desuden vises hvordan sorteringen foregår
46