Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis

ing af forskeren selv (mig selv) som forsker, dels i sidste ende som del
af såvel objekt for forskningen som forskningens resultat. Denne diskussion
ses hos Bourdieu bl.a. i hans egen Esquisse pour une auto-analyse
(Bourdieu 2004a), ligesom arbejdet tager direkte og indirekte udgangspunkt
i Bourdieu (1999b, 2000).
I afhandlingen er det således valgt at anlægge et teoretisk perspektiv
med anvendelse af især Bourdieus teorier/begreber. Dette perspektiv implicerer
en sociologisk teori om praktikken, en praktik-sociologi, en teori
om den sociale fordeling af menneskelige praktikker som konstruerer
praktikken som bundet til et socialt-historisk tid & sted, tilsyneladende
underlagt sociale begrænsninger uden dog at være determineret, erkendt
som frit opfundet uden at være produktet af en eksistentiel enhed uafhængig
af et socialt-historisk tid & sted. En praktik-sociologi som forklarer
en observeret systematisk ensartethed uden at lade en systematisk
ensartet fordeling være produktet af et overordnet styrende princip, og
uden at lade en systematisk ensartet fordeling være frit opfundet af den
enkelte.
Som det vises i diskussionen af Bourdieus begreber med Durkheims,
implicerer Bourdieus teori om praktikken samtidig dels en teori om teorien,
en metateori, dels en uddannelsessociologisk teori og en samfundsteori.
Desuden er valgt at anvende Durkheims teorier som det samtidig
ses udgør i det mindste dele af et teoretisk grundlag for Bourdieus
teorier, og af Lundgrens videnskabelige evalueringsteori som ligeledes
bygger på Durkheims teoretiske arbejde. Det er udgangspunktet for valget
af teoretisk udgangspunkt at det er relevant at anvende til at forklare
og forstå den forvaltningslegitimering som foretages gennem uddannelsesevalueringer
med metaevaluerende normal evalueringsforskning som
en symbolsk nødvendig ledsagende diskurs.
Ærindet i afhandlingen er at vise funktionen af dette forvaltningssystem
som snarere må opfattes som et socialt sorteringssystem, dvs.
ved hjælp af den valgte teori at vise den sociale og symbolske funktion
af uddannelsesevalueringer, at vise hvordan en forvaltningsviden metaevaluerende
foretager og legitimerer en sortering af de evalueringer der
ved hjælp af en art opinionsundersøgelser blandt ligesindede ligeledes
foretager og legitimerer en tilrettelæggelse af og dermed en sortering af
uddannelser som selv i næste omgang foretager og legitimerer en sortering
af eleverne/de studerende efter allerede eksisterende sociale forskelle.
48