Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis
Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis
Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
tager. Hvordan er relationen mellem de udvalgte deltagere <strong>og</strong> deres uddannelsesforhold,<br />
<strong>og</strong> hvordan kan disse forhold antages at relatere sig til<br />
<strong>sociale</strong> forhold? Dette nødvendiggør en teori om skole-/uddannelsessystemets<br />
<strong>sociale</strong> <strong>funktion</strong>, sådan som <strong>den</strong> ses hos fx Bourdieu & Passeron<br />
(1970), hvor der præsenteres en teori som forklarer en tilsynela<strong>den</strong>de<br />
varig struktur <strong>af</strong> ulige præstationer i skolen, hvor udgangspunktet ikke<br />
implicerer en antagelse om at det er alene manglende flid eller dygtighed<br />
hos eleverne eller manglende kommunikationsevne hos lærerne som er<br />
årsagen. Her findes i stedet en sociol<strong>og</strong>i <strong>af</strong> fordelingen <strong>af</strong> uddannede, <strong>af</strong><br />
hvem der klarer sig, <strong>og</strong> hvem der ikke klarer sig i skole/uddannelsessystem,<br />
ligesom det vises hvordan uddannelse dermed må ses (dvs. konstrueres)<br />
som <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side <strong>af</strong> en social placering.<br />
Det ovenstående samt indholdet <strong>af</strong> de foregående <strong>af</strong>snit argumenterer<br />
for at anlægge et især bourdieusk perspektiv i <strong>af</strong>handlingen. Fordi <strong>af</strong>handlingens<br />
fokus er på evalueringer <strong>af</strong> uddannelser til delvis praktiske<br />
erhverv, ses samtidig et behov for at kunne forstå <strong>og</strong> forklare et socialt<br />
dominans-forhold mellem på <strong>den</strong> ene side <strong>den</strong> som kan gøre n<strong>og</strong>et praktisk,<br />
<strong>og</strong> på <strong>den</strong> an<strong>den</strong> side <strong>den</strong> som (eventuelt u<strong>den</strong> selv at mestre det<br />
praktiske arbejde) kan formulere retningslinjer for det praktiske arbejde<br />
<strong>og</strong> kan genfortælle hvordan dette praktiske skal udføres, herunder kan<br />
genfortælle at genfortællingen er konkret-praktisk nødvendig for det<br />
praktiske. Desu<strong>den</strong> ses et behov for en teori som kan forklare en social<br />
fordeling <strong>af</strong> forskellige former for forskning, hvorvidt der er tale om<br />
forskning for en praktik (foreskrivende, normativ forskning, praktisk teori)<br />
eller forskning om en praktik (rekonstruerende, vi<strong>den</strong>skabelig forskning,<br />
vi<strong>den</strong>skab) - et forhold mellem kunst eller praktisk praktik, praktisk<br />
teori respektive teoretisk teori eller vi<strong>den</strong>skab som hos fx Durkheim<br />
(1975).<br />
En bourdieusk tilgang kan m.a.o. ikke kan stå alene, <strong>og</strong> det ses hvordan<br />
en mulighed er at kombinere en durkheimsk tredeling, en impliceret<br />
durkheimsk sociol<strong>og</strong>i med en bourdieusk teori om praktikken som opererer<br />
med en todeling: Praktik versus teori. Det som hos Durkheim kaldes<br />
praktisk teori, konstrueres som del <strong>af</strong> det som hos Bourdieu betegnes<br />
praktik, dvs. hverken som teori <strong>af</strong> n<strong>og</strong>en slags eller i en kategori for sig,<br />
<strong>og</strong> indholdet <strong>af</strong> en durkheimsk kategori praktisk teori opfattes m.a.o.<br />
som en under de givne omstændigheder nødvendig del <strong>af</strong> en bourdieusk<br />
praktik. Dvs. at der dermed ses en lige linje fra Durkheims tre kategorier<br />
- kunst, praktisk teori respektive vi<strong>den</strong>skab - til det som ses hos Bourdieu<br />
- praktik respektive teori.<br />
Samtidig åbnes for at dansk normal evalueringsforskning som <strong>den</strong><br />
gennemgås i <strong>af</strong>handlingen, qua normativ, metaevaluerende, overvejende<br />
41
Change language