Om den sociale og symbolske funktion af ... - Foreningen Hexis

arbejde, ligesom der er risiko for at det udelukkes at disse omstændigheder
mere generelt problematiseres.
Hos Schön ses m.a.o. et udgangspunkt som risikerer at forudsætte det
samme som forudsættes i det som er fokus for denne afhandling, hvilket
dermed indebærer at anvendelsen af teorier som Schöns risikerer at stå i
vejen for at det som er i fokus for afhandlingen, kan belyses. I stedet
vælges en forklaringsramme som åbner mulighed for at forhold som de
nævnte kunne være andre end det som forudsættes i de analyserede evalueringsrapporter,
og derfor fravælges teorier som fx Schöns (1983,
1987), eller mere specifikt i forbindelse med sygepleje og dermed mere
relevant for dele af det område som afhandlingen bevæger sig ind på, en
Schön-inspireret Patricia Benner (1984). Eller fx brødrene Hubert &
Stuart Dreyfus (1986) hvor der mere generelt ses forudsat at en overgang
fra det eksplicitte til det implicitte sker gennem tillempning respektive
eksplicitering hvilket risikerer at udelukke at der kunne være tale om to
helt forskellige logikker (en praktisk-kropslig respektive en teoretiskrekonstruerende
som hos fx Bourdieu, jf. Callewaert 1997a).
Men helt uanset om der er tale om forskellige logikker eller ej (en
praktisk respektive en diskursiv/'teoretisk'), forekommer det uhensigtsmæssigt
ved en analyse af en social og symbolsk funktion af uddannelsesevalueringer
at anvende en teori til analyse hvori der impliceres det
samme som impliceres i de uddannelser som evalueres, i de analyserede
uddannelsesevalueringer såvel som i den analyserede normale evalueringsforskning,
nemlig at praktiske handlinger indebærer at en forskrift
som lært på fx en uddannelse omsættes, dels at en kyndig praktiker vha.
denne indlærte forskrift reflekterer i sin praktiske handling: I to omgange
ser forudsætningerne her ud til at sammenfalde med de sociale hierarkier
som udtrykkes i og med netop tilstedeværelsen af fx de uddannelser
hvis tilhørende evalueringsrapporter analyseres i denne afhandling
(jf. også Durkheim 1975, se senere).
1.4.4 Andre tilgange til analyse af tekster - diskursanalyse
Afhandlingens analyse af en række evalueringsrapporter udgør for så
vidt en analyse af en række diskurser eller eksempler på en særlig diskurs.
Derfor kunne en diskursanalytisk tilgang være valgt. Imidlertid
fravælges en sådan tilgang især på grund af implikationerne fx af at den
analyserede tekst/diskurs kan tages som direkte udtryk for det som faktisk
skete. Jf. det ovenstående, og jf. fx også Mathiesen (ed. 1999, 2000)
hvor diskursanalyse og diskursteori à la Laclau & Mouffe (fx Laclau &
Mouffe 1985) kritiseres for at en analytisk interesse reduceres til det sy-
30