dette link - AESAEC

Europa for alle 

alle 

Europæisk medborgerskab 

Seniorernes håndbog i projektansøgninger til EU-programmer 

AESAEC 

Ac t i ve European 

S e n i o r s fo r Ac t i ve 

European Citizenship

AESAEC-projektet (projekt nr. 141.757 til 2.008-LLP-AT-GRUNDTVIG-GMP) er blevet finansieret med støtte fra Europa- 

Kommissionen, repræsenteret ved Uddannelse og Kultur. 

Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. 

Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af 

oplysningerne heri. 

3

4 

Udgiver/Redaktør: AESAEC projektgruppen 

Skribenter: Michael Schwaiger (Auxilium/AT) 

Max Reisinger, Katrin Meister (ISSAK-VHS Graz/AT) 

Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK) 

Teresa Diaz Bello, Yolanda Mates (ASAEL/ES) 

Patrizia Giorio, Bettina Bussi (CO & SO Network/IT) 

Csilla Lázár (Soros Educational Center Foundation/RO) 

Dušana Findeisen (The Slovenian 3 rd Age University/SI) 

Korrekturlæsning på engelsk: Irtysh Language Services (UK) 

Oversættelse fra engelsk: Lene Holm 

Layout og design: Michael Schwaiger 

Anne Sprotofski 

Omslagslayout: dieGrafikZone, www.dieGrafikZone.at 

Trykt af: dieGrafikZone, www.dieGrafikZone.at 

© 2010 af AESAEC projektgruppen repræsenteret ved Auxillium Pro Regionibus Europae in Rebus Culuturalibus, 

Geidorfplatz 2, A-8010 Graz 

Alle rettigheder forbeholdes. Ingen dele af denne bog må blive reproduceret i nogen form (herunder 

fotokopiering, digitale medier m.v.) uden skriftlig tilladelse fra udgiveren. Tilladelse og yderligere information 

fås ved henvendelse til office@auxilium.co.at eller en af de organisationer, der er nævnt på bagsiden af 

publikationen. 

ISBN 978-3-9502999-2-2

Forord 

Denne håndbog er et resultat af et europæisk projekt (www.aesaec.eu), der har fået støtte fra EU- 

Kommissionen gennem Grundtvig-programmet, der bl.a. giver tilskud til livslang læringsprojekter. 

Yderligere oplysninger om programmet kan fås på dette link: 

(http://eacea.ec.europa.eu/llp/about_llp/about_llp_en.php). 

Grundideen med projektet var med udgangspunkt i målgruppen ældre medborgere at beskrive, 

hvilke projektstøttemuligheder og styringsredskaber denne gruppe har, hvis den ønsker at bidrage 

til udviklingen af et aktivt medborgerskab på europæisk plan. 

Selv om målgruppen er seniorgruppen kan også andre aldersgrupper, der ønsker oplysninger om, 

hvordan man kan arbejde med projekter på europæisk plan, have gavn af projekterfaringerne. 

Kort om projektet: 

• Målgruppe: Ældre borgere 60+ 

• Indhold: At bidrage til udviklingen af ideen om et aktivt europæisk medborgerskab, hvor 

borgerne tager ansvar for hinanden på tværs af landegrænser samt give relevante 

oplysninger om EU’s struktur, kultur, indsatsområder, støttemuligheder m.v. 

• Aktivitet: Den primære aktivitet var udviklingen af et træningskursus samt en 

værktøjskasse, der kan bruges, når borgere gennem projektformuleringer og projektstyring 

ønsker at udvikle et aktivt medborgerskab. 

Det overordnede mål med projektet var at introducere konceptet om Aktivt Europæisk 

Medborgerskab til gruppen af ældre og informere dem om, hvilke muligheder der ligger i dette 

koncept. Set ud fra EU's synsvinkel er det nødvendigt i højere grad at involvere den ældre del af 

befolkningen i udviklingen af Unionen, fordi denne hurtigtvoksende gruppe af befolkningen i EU's 

medlemslande med dens store livserfaring og knowhow bliver en stadig større magtfaktor. Det er 

derfor påkrævet, at de ældre i højere grad bliver involveret i Unionens sociale, kulturelle, 

økonomiske og økologiske udvikling, hvis fremtiden for et moderne Europa skal sikres. 

De programmer og støttemuligheder, der er beskrevet i denne publikation, giver gode muligheder 

for at skabe en dialog mellem institutionerne i EU og gruppen af ældre medborgere i 

medlemslandene og kan dermed bidrage til at skabe rammen om en ny udvikling. 

Det vigtigste produkt, som projektgruppen har lavet, er et træningskursus baseret på denne 

publikation. 

Håndbogen indeholder to hovedafsnit: 

• Første del indeholder tre korte kapitler om pædagogiske koncepter og guidelines, der kan 

være til hjælp, hvis man skal tilrettelægge kurser for ældre borgere. 

• Anden del består af syv moduler, der beskriver EU, ideen om et aktivt medborgerskab, 

senior volontør-programmet, Europa for Borgerne-programmet samt en række råd til, 

hvordan man kan lave ansøgninger og gennemføre projekter i forhold til disse programmer. 

Selv om fokus for projektet har været gruppen af ældre medborgere, har vi gennem testen af 

træningskurserne indset, at denne håndbog også kan være meget nyttig for andre aldersgrupper, 

der enten er interesseret i EU, ideen om et aktivt medborgerskab på europæisk plan, eller hvordan 

man ansøger om tilskud til og gennemfører EU-projekter. Derfor er håndbogen mindre 

aldersorienteret, end det oprindeligt var planlagt, hvad der betyder, at den kan være værd at læse, 

uanset hvilken fødselsdato der står på den pågældende læsers pas. 

Vi ønsker alle en god og underholdende læseoplevelse. 

AESAEC projektgruppen 

5

Indholdsfortegnelse 

Sektion A: Pædagogiske koncept 11 

I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram 

Dušana Findeisen (Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) 

I.1. Introduktion 13 

I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse 

i samfundet 

I.3. Det foranderlige samfund 15 

I.4. Konklusion 18 

II. Resultater fra IANUS’ projektet og deres betydning for AESAECs 

uddannelsesprogram 

Patrizia Giorio (FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) 

III. Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring 

gennem handling som fornyende pædagogiske elementer i AESAECs 

uddannelsesbegreb 

Michael Schwaiger (Auxilium, Graz/AT) 

III.1. Introduktion 22 

III.2. Autentisk læring på stedet 23 

III.3. Læring gennem sanserne 24 

III.4. Læring gennem handling 25 

Sektion B: Læringsmanual 

Modul 1 - EU og dets betydning for ældre borgere 

Dušana Findeisen (Slovenian 3 rd Age University, Ljubljana/SI) 

Modul 2 – Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relevans for 

gruppen af ældre borgere 


2.1. Hvorfor er forståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt for de ældre? 

2.2. Det civile samfunds betydning for udviklingen af et aktivt medborgerskab 

2.3. Udvikling af nye europæiske fællesskaber (EU) 

2.4. Overvejelser over hvordan et aktivt medborgerskab på europæiske plan 

kan udvikles 

Modul 3 - Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt 

europæisk medborgerskab og ældre borgere 

13 

14 

19 

22 

29 

31 

45 

45 

47 

49 

51 

7

8 

Teresa Diaz Bello/Yolanda Mates (ASAEL/ES) 

3.1. Europa for Borgerne-programmet 

3.2. Aktion 1 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt 








3.6. Tænketank 

Modul 4 - Grundtvig Senior volontørprojekt (GIVE) og dets betydning for 

aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 


4.1. Livslang lærings-programmet og Grundtvig 

4.2. Frivillighed som en form for aktivt medborgerskab 

4.3. Udvekslingsprojekter for ældre inden for frivillighedsområdet 

4.4. GIVE – Initiativ til frivilligt arbejde i Europa for ældre 

Modul 5 - Kunsten at skrive gode projektforslag II: Den sproglige del 

Max Reisinger/ Katrin Meister (VHS Graz/AT) 

Michael Schwaiger (Auxilium/AT) 

5.1. Generelle betragtninger over kommunikation 

5.2. Arbejde med tekst og skrive en ansøgning 

5.3. Markedsføringspsykologi og skrivning af ansøgning 

Modul 6 - Kunsten at skrive et vellykket projektforslag I: Teknisk del 

Bettina Bussi/Patrizia Giorio (CO & SO Network/IT) 

6.1. Hvordan opbygger man en projektgruppe? 

6.2. Projektplanen 

6.3. Evalueringsplanen 

6.4. Udbredelsesplan for projektet 

6.5. Projektbudgettet 

54 

54 

56 

59 

60 

61 

63 

66 

66 

70 

75 

79 

85 

85 

88 

93 

98 

98 

104 

108 

110 

113

Modul 7 - Hvordan man gennemfører et projekt succesfuldt 

Michael Schwaiger (AUXILIUM/AT) 

AESAEC–ordliste 

7.1. Overvejelser inden man begynder med arbejdet i et projekt 

7.2. Projektmøder og internationale besøg 

7.3. Kontrol og evaluering 

7.4. Udbredelse af projektresultater og gevinster herved 

117 

117 

125 

132 

138 

142 

9

Sektion A: Pædagogiske koncept 

11

I. Den begrebsmæssige ramme for AESAECs uddannelsesprogram 

(Dušana Findeisen, Det slovenske Universitet for den 3. alder, Ljubljana/SI) 

I.1. Introduktion 

Begrebsrammen 

AESAEC-projektet fokuserer på ældre mennesker som værende fuldgyldige og aktive medlemmer af 

lokalsamfund, nationale og europæiske samfund, selv om ældre mennesker er underlagt en række 

fordomme, og selv er tilbøjelige til at tro, at de ikke skal involvere sig i samfundet. Vi tror fuldt og 

fast på, at ældre borgere vil og skal involveres i vigtige beslutningsprocesser, som vedrører dem selv 

og øvrige generationer i samfundet. Vi tror endvidere, at livslang læring også er vigtigt sent i livet 

og har en stor betydning for den lærende og samfundet. Når læring, uddannelse og træning sker i 

EU-projekter udarbejdet af ældre borgere, bliver den forandrende virkning endnu kraftigere. 

I AESAEC-projektet indgår udviklingen af et uddannelses- og træningsprogram for ældre borgere, 

der sætter dem i stand til at: 

ændre deres egne og til en vis grad også samfundets forældede billede af ældre mennesker 

som nogen, der ikke er særlige aktive og ikke deltager i samfundet; at frigøre dem fra deres 

egne fordomme. 

bedre at forstå deres egne behov og forhold samt nødvendigheden af forpligtelse på tværs 

af generationer (fx solidaritet, samhørighed og samarbejde mellem generationer). 

blive bekendt med EU's institutioner og politikker, der relaterer til ældre menneskers behov 

og forhold. 

udarbejde, ansøge og gennemføre et EU-projekt, efter at have fulgt uddannelses- og 

træningsforløbet. 

Alle former for uddannelse for ældre mennesker har selvfølgelig et emne. Men alle former for 

uddannelse sent i livet understøtter samtidig uafhængighed og handlekraft. Derfor bør 

undervisere, vejledere og kursister, der er involveret i uddannelsesprogrammer, sørge for at få en 

bedre forståelse af, hvad alderdom i et moderne europæisk samfund kan og bør være. 

Der er forskellige måder til at øge bevidstheden om sociale ændringer og deres betydning for 

forhold, der går på tværs af generationerne: bevidsthed om ældre medarbejdere og deres stilling, 

fleksibel arbejdstid og tryghed i ansættelsen, bekæmpelse af aldersbarrierer på arbejdspladserne, 

retten til arbejde og retten til pension, aktiv aldring, frivillig eller tvungen pensionering, planlagt 

fritid i den tredje alder, frivillige aktiviteter, muligheder for samarbejde med andre generationer, 

politikker om alderdom og mennesker i den tredje alder og livsformer i pensionisttiden og 

alderdommen. 

13

14 

Derfor mener vi, at begrebsrammen for AESAECs uddannelsesprogram ikke blot skal omfatte viden 

om EU's institutioner og politikker, der vedrører ældre mennesker, men også viden om, hvordan 

man laver en projektansøgning. Vi mener, at ældre mennesker, der er involveret i at udarbejde en 

EU-projektansøgning, ikke blot skal øge deres viden om dem selv og deres plads i samfundet, men 

også lære mere om, hvorledes de kan være med til at ændre samfundet til det bedre. 

I.2. Forståelse af alderdom, ældre borgeres behov, forhold og aktive deltagelse i samfundet 

I de fleste vesteuropæiske lande blev alderdom ikke et politisk og socialt spørgsmål førend i 

1950’erne. Efter 2. verdenskrig var Europa mest interesseret i genopbygning og i at se fremad med 

fokus på de yngre generationer, hvorved man glemte de ældre generationer. Ældre mennesker blev 

fordomsfuldt beskrevet som værende passive og ikke interesseret i at deltage i samfundet. I 

AESAECs projekt og uddannelsesprogram er vi interesseret i at skabe nye holdninger til ældre 

mennesker og nye tilgange til deres deltagelse i uddannelse og samfundsliv. Vi er endvidere 

interesseret i eksempler på god praksis på dette område som en kilde til læring. 

En aktiv ældre borger, som er klar til at udarbejde et EU-projektforslag, forberede ansøgningen og 

gennemføre projektet, hvis forslaget bliver godkendt, bør have kendskab til eksisterende 

rammeprogrammer og frem for alt være bekendt med værdier og begreber vedrørende ældre 

mennesker, alderdom, ældres livsformer, pensionsordninger, politik vedrørende aktiv aldring og 

øvrige politikker, retten til pension og retten til arbejde, retten til social sikkerhed, flexicurity etc. 

Han eller hun skal også vide noget om EU's institutioner og politikker, der berører ældre mennesker 

og deres relation til andre generationer, såvel som de vigtigste europæiske NGO’er, der arbejder 

med ældrespørgsmål. Han eller hun skal være klar over, at ældre mennesker ikke er ens, faktisk er 

de meget mere forskellige end yngre generationer. Derfor skal han eller hun forsvarer retten til at 

være anderledes, at have sin egen livsstil, at modtage positiv særbehandling etc. Ikke alle ældre 

mennesker er patienter, deres aldring er ikke nødvendigvis sygelig, men snarere normal, ikke alle 

ældre mennesker er fattige, ikke alle ældre mennesker er hjælpeløse eller funktionelle 

analfabeter. En aktiv ældre borger skal derfor bekæmpe den fremstilling af ældre som værende 

svage og afhængige af andre, som fremføres i politikker, i medierne, i offentlige redegørelser og 

andre tekster om folk i den tredje alder. Ikke alle ældre mennesker er bedstemødre og 

bedstefædre, men kan have forskellige sociale roller. De kan være arbejdere, frivillige, studerende 

etc. De adskiller sig fra hinanden i den status, som de har i samfundet. De har forskellige behov, alt 

efter om de er ansat, er arbejdsløse, er frivillige, om de er enlige eller har en partner, om de har 

skabt et stort eller lille netværk, om der i deres netværk er yngre mennesker, om dette netværk er 

kilde til følelsesmæssig støtte og information dvs. et åbent netværk, eller om det er et lukket 

netværk, der hovedsageligt består af familiemedlemmer. Ældre adskiller sig fra hinanden ved, 

hvorvidt de har helbredsproblemer eller ej, om de er mænd eller kvinder, om de har uddannelse 

eller ej. De adskiller sig fra hinanden, fordi deres liv og sociale roller har været og er meget

Begrebsrammen 

forskellige. De har forskellige livsstile. De adskiller sig fra hinanden på grund af disse og andre ting, 

hvorimod de adskiller sig mindst som følge af deres forskellige aldre. Alder kan være en vigtig 

faktor, når børn og unge vokser op, men ikke for voksne! Det er på tide, at vi frigør os selv fra disse 

fastlåste opfattelser og fordomme om ældre mennesker. Politikker, der vedrører ældre mennesker, 

indeholder også disse opfattelser og fordomme. Ældre borgere, der påtænker et EU-projektforslag, 

skal således være bevidste om ikke at gentage dem i projektet. Dette er ikke let, da fordomme om 

alderdom ofte bliver fremført af de ældre selv. Det modvirker skabelsen af et nyt billede af ældre 

mennesker som værende engageret i samfundslivet og aktivt deltagende i politiske 

beslutningsprocesser. Bekæmpelse af fordomme er en vigtig sag, som man kan arbejde med i EU- 

projekter, der drejer sig om ældre mennesker. Sådanne projekter skal være ambitiøse, forståelige, 

ledsaget af intensive kampagner, og om muligt skal de gå på tværs af generationer. Ældre 

mennesker skal ikke applauderes, blot fordi de er blevet 80 år eller mere, bruger computere eller i 

deres levevis efterligner yngre mennesker. De skal applauderes for deres bidrag til samfundet, for 

at have opnået noget værdifuldt for dem selv og samfundet. 

Europæisk politik, der vedrører alderdom og aldring, udvikler sig for tiden i 3 retninger: 

som dialog med de, der lige er blevet pensioneret og er opmærksomme på deres egne 

forestående alderdom, og med de, der gik på pension for nogen tid siden. 

tilrettelægning af omsorg og pleje i tæt samarbejde med familierne og lokalområder 

skabelse af muligheder for ældre mennesker, så de kan være på lige fod med andre 

generationer, være en del af samfundet. 

De fleste problemer opstår inden for det sidste område. Hvorfor? Fordi ældre mennesker 

overvejende opfattes som nogen, der er afhængige af andres hjælp. Europæisk politik bevæger sig 

ofte i den samme retning med konsultering af NGO’er og af ældre borgere på forskellige stadier af 

perioden „mellem arbejde, pension og alderdom“. 

I.3. Det foranderlige samfund 

Ældre borgere, der planlægger at deltage i EU-projekter, forventes at have en solid indsigt i de 

store sociale ændringer, der påvirker alle generationer og forbindelserne mellem dem. 

Velinformeret tilegnelse af disse og andre ændringer i samfundet og lokalområder kan være emne 

og mål for EU-projekter. Hvad er så de store ændringer i samfundet, som påvirker alle generationer? 

15

16 

a) Lønnet arbejde: Ubalanceret offentlige finanser afspejler forsvinden af „lønnet arbejde og 

regulær månedlig indkomst“. Moderne former for arbejde, udført af de nuværende midaldrende, 

adskiller sig fra John Maynard Keynes’ tid, hvor fast fuldtidsansættelse var reglen; dominerende i 

dag er projektansættelse, deltidsjob, hjemmearbejde, telearbejde, den grå markedsøkonomi, 

skiftende perioder for ansættelse, uddannelse og kurser og flexicurity. Vi står over for et skift fra 

»en civilisation med arbejde og stabilitet« til en periode af ustabilitet, mangel på tid, og, for 

mange, også mindre fremgang og en fornemmelse af usikkerhed. Den nye type ansættelse påvirker 

ældre menneskers liv og arbejde og deres deltagelse i samfundet. Yngre og ældre er i dag meget 

mere bekymret for, hvad der sker i samfundet, da de bliver meget kraftigere påvirket af 

ændringerne. Det er derfor aktuelt for dem at blive aktive i samfundet både lokalt, nationalt, 

europæisk og endda globalt. 

Honorararbejde eller lejlighedsvis lønnet arbejde eller frivilligt arbejde udført af ældre mennesker 

kan føre til nye jobs for yngre mennesker. Ikke alt arbejde kan omdannes til fuldtidsjob. I 

begyndelsen udvikler en aktivitet sig skridt for skridt. Arbejdet kan da blive udført som 

lejlighedsvise aktiviteter og lejlighedsvist betalt arbejde. Sådant arbejde kan lettere påtages af 

ældre mennesker, da de allerede har en vis regulær indkomst. Men lejlighedsvise aktiviteter kan 

senere blive fuldtidsjob for yngre mennesker. Ældre mennesker „stjæler“ ikke jobbene fra yngre 

mennesker, da de påtager sig andre aktiviteter sammenlignet med yngre mennesker. At have et fast 

job er næppe en god løsning for ældre mennesker, og hvad mere er, de ønsker ikke at være ansat 

på fuld tid. Den tredje alder har andre karakteristika end den anden alder. 

Den sociale situation i mange grupper, der omfatter medlemmer af de yngre generationer, er ved at 

blive lig den for ældre mennesker. Disse grupper består af unge førstegangsjobsøgende, arbejdsløse 

midaldrende personer, langtidsledige ældre arbejdere, personer, der er mellem 2 

projektansættelser, såvel som personer, der ikke kan få arbejde på grund af manglende 

kvalifikationer og er i fare for at blive marginaliseret. Når man søger efter løsninger for ældre 

mennesker i dagens samfund, må man derfor også finde løsninger for de ovennævnte grupper, som 

lever i samfundet. 

b) Nye teknologier er ikke altid lettilgængelige for alle ældre mennesker. Hvis nogen medlemmer af 

samfundet er forhindret i adgang til den moderne teknologi, påvirkes alle generationer og hele 

samfundet. Hvis de ikke har adgang til informationer, kan de ikke integreres i samfundet, de kan 

ikke holde trit med udviklingen, de kan ikke deltage i e-økonomien, e-styret, e-uddannelse, e- 

kommunikation etc. Således bliver de mere og mere afhængige af dem med arbejde. Har ældre 

mennesker ikke adgang til teknologi, så bliver de ikke integreret i samfundet. Vi spekulerer på, 

hvorvidt afhængigheden af arbejde i vort samfund kan reduceres, og et andet grundlag, mere i 

harmoni med den aktuelle samfundsmæssige udvikling, kan skabes.

Begrebsrammen 

c) Det påtrængende behov for at bevare menneskelig og social kapital, som er blevet tilsidesat: 

Ældre mennesker besidder en ikke-konkret og usynlig kulturarv (erfaringsbaseret viden, færdig- 

heder, holdninger, skikke etc.), der er behov for at bevare, opretholde og videreføre til yngre 

generationer, hvis samfundets kontinuitet skal sikres. Ældre menneskers oversete evner og viden 

udgør en vigtig del af den menneskelige og sociale kapital i samfundet. Inddragelse og ansættelse 

kan forbedre ældre menneskers sociale position og endvidere mindske byrden for de yngre 

generationer. Samfundet spilder en betydelig del af den menneskelige kapital, som det besidder og 

kan fremme, hvilket er en katastrofe for informationssamfundet, der netop er baseret på viden. 

Moderne stater og samfund kan bedst bevare og styrke deres vitalitet gennem dén menneskelige og 

sociale kapital, som er tilgængelig. Det aldrende samfund bliver betragtet som en trussel og en 

fiasko, men det bør betragtes som en succes. En succes for vores civilisation, hvilket det er. 

Et betydeligt antal ældre mennesker står nu til rådighed for samfundet med en erfaringsbaseret 

viden. Vi skal heller ikke være så bekymret for den faldende fødselsrate. Hvad vi derimod skal være 

bekymret for, er »kvaliteten» af vores børn og børnebørn: Hvordan kan man styrke deres 

sensibilitet, tolerance, modstand over for stress, evne til at forpligte sig og respektere andre samt 

deres evne til at skabe et samfund? Vi skal fokusere på deres værdier, viden og kulturelle forståelse 

som tegn på deres kvalitet! Kvalitet går her forud for kvantitet. Kvaliteten af vores børn vil hjælpe 

samfundet til at overleve såvel som kvaliteten af ældre mennesker! 

Et inkluderende samfund skal tage sig af og bruge den viden og de evner, som dets medlemmer 

besidder uanset deres alder. Mangel på infrastrukturelle netværk, der kan hjælpe ældre 

mennesker med at blive genintegreret i samfundet, fører til deres sociale eksklusion og isolation. 

Hvordan kan ældre mennesker skabe og opretholde sociale netværk? Hvordan kan de opnå materiel 

støtte, følelsesmæssig støtte, information og viden? Hvordan og hvorfra kan de deltage i samfundet? 

Hvilke offentlige netværk og organiserede strukturer er tilgængelige for ældre i dagens Europa? Er 

der reelle muligheder for dem for at socialisere, muligheder for målrettet og engagerende 

fritidsaktiviteter, der bibringer en reel individuel og social udvikling, muligheder for læring og 

uddannelse, er der jobcentre specifikt for ældre borgere, specialiseret medicinsk hjælp, 

aldersmedicinske hospitalsafsnit, organisationer som sørger for frivilligt arbejde og træningskurser 

for ældre mennesker, kulturelle organisationer for ældre mennesker? Hvordan kan ældre mennesker 

genindtræde i samfundet, eller snarere hvordan kan vi forhindre, at ældre mennesker bliver 

udstødt? Hvordan kan de sikre sig en position lig med andre generationer i samfundet, så de er i 

stand til at have det godt de sidste 20-30 år eller mere af deres liv? 

d) Et aldrende samfund kræver en aktiv alderdom – nye måder til social integration: Det aldrende 

samfund har skabt interesse for ældre mennesker. Ældre mennesker, som alle andre, kan kun blive 

reintegreret i samfundet ved at være aktive. Erfaringer med ældre mennesker, der er gået på 

pension, viser, at de bliver mere succesfulde, når de indgår i nye sociale grupper, bliver involveret i 

nye aktiviteter. Det er umuligt at opliste alle de aktiviteter, som ældre kan deltage i sammen med 

17

18 

andre. Med lidt støtte og råd såvel som passende træning/uddannelse kan enhver finde noget, som 

han eller hun har lyst til at gøre. Alderdommens valg og interesser er altid meget personlige. Den 

tid er endelig kommet, hvor man kan tillade sig at gøre, hvad man har lyst til eller er interesseret i. 

Lad os til illustration nævne nogle enkelte muligheder: man kan lære at spille et musikinstrument, 

spille teater, male, udstille, forske, oversætte, man kan assistere som museumskustode eller som 

turistguide, lave frivilligt arbejde, danne en læsekreds, lære kalligrafi, lave hjemmesider, skrive og 

læse historier for børnehavebørn, passe ens have eller være havemand for andre, rådgive, yde 

psykologhjælp, vejlede yngre mennesker og mennesker på ens egen alder, designe, blive involveret 

i politik, arbejde med medier, etablere et firma, skrive og udgive bøger, eller deltage i 

samfundsanliggender, hvor man repræsenterer sine jævnaldrende eller andre generationer. Alle 

aktiviteter skal, imidlertid, være klart afgrænset mht. mål og udførelse. For ældre mennesker, der 

skal have ændret deres position i samfundet, er det nødvendigt at deltage i aktiviteter, der er 

målrettet og kan skabe ændringer i deres personlige og sociale liv. 

I.4. Konklusion 

Mennesker i den tredje alder relaterer til andre generationer og skal derfor i høj grad involveres i at 

skabe samfundet. Samarbejde og solidaritet mellem generationer er kun mulig, når ældre borgere 

kan og er tilladt at have en aktiv alderdom. Politikker lokalt, nationalt og på EU-niveau skal derfor 

henvende sig til mennesker i den tredje alder som aktive mennesker, mennesker med potentiale og 

som mennesker med mange forskellige psykosociale behov. Ældre borgere, som er parate til at gå i 

gang med et EU-projektforslag, der vedrører dem selv og deres jævnaldrende så vel som andre 

generationer, skal undgå fordomme og klicheer, der forvrænger billedet af ældre som aktive og 

deltagende borgere. Derfor bør ældre borgere, der forbereder et projektforslag, have et bedre 

kendskab til EU's institutioner og de politikker, der relaterer til alderdom, så vel som viden om 

europæiske NGO’ers aktiviteter, der drejer sig om forhold af betydning for ældre mennesker. Det 

kan således både være emne og mål for EU-projekter, dét at skulle tilpasse sig samfundsmæssige 

ændringer og tage højde for deres konsekvenser for ældre mennesker. 

Bibliografi: 

Durandal, J-Ph.V. (2003) : Le Pouvoir gris. Sociologie des groupes de pression de retraites. PUF. Paris. 

Guillemard, A.-M. (1986): Le declin du social. PUF. Paris. 

Erikson, E.H. et al (1989): Vital Involvement in old age. W.W. Norton & Company. New York. 

Findeisen, D.: Educating the 45+ to understand and change their social position. 

Kroehnert, S./Hosmann, I./Klimgholtz, R.(2008): Europe’s Demographic Future. Berlin Institute for Population and 

Development. 

Rečnik, M.: Izobraževanje starejših odraslih, Education of the elderly. ACS, Ljubljana, 2000, str. 13-38 

Roberts, K. (1981): Leisure. Longman. London. 

Rojek, C. (2000): Leisure and Culture. Palgrave Macmillan. New York. 

Shields, R. (1997): Flow, Space and Culture. No.1, Volume.1, pp. 1-9

Resultater fra IANUS’ projektet 

II. Resultater fra IANUS’ projektet og deres betydning for AESAECs 

uddannelsesprogram (Patrizia Giorio, FormAzione CO & SO Network, Firenze/IT) 

I Grundtvig-projektet IANUS – Standarder for læring sent i livet, der går på tværs af generationer, 

kultur og er it-baseret (N°134057-LLP-1-2007-1-AT-GRUNDTVIG-GMP) har man fra 2007 til 2009 søgt 

at identificere og analysere de faktorer, som med sandsynlighed influerer på læringsaktiviteter for 

ældre mennesker i Europa på enten en positiv eller negativ måde. 

Det er en kendsgerning, at på europæisk plan har de seneste års krise på arbejdsmarkedet ført til 

en revision og fornyelse af Lissabon-strategien for at fremme og støtte vækst og jobskabelse 

gennem en række strukturreformer. I mange lande er der begrænset offentlig opmærksomhed 

omkring ældre menneskers potentiale og nødvendigheden af at øge deres sociale aktiviteter og 

deltagelse i samfundet for at styrke deres leveforhold som fuldgyldige medlemmer af EU-landene. 

Derfor bliver aktivt medborgerskab vigtigere og vigtigere i medlemslandene. 

Læring sent i livet er et forholdsvist nyt begreb, som er introduceret af europæiske og nationale 

organisationer, pædagoger, eksperter inden for psykologi og medicin, erhvervsskoler og NGO’er. 

Begrebet er dog ikke velkendt i større omfang hos de forskellige sektorer, der arbejder på at øge 

ældre menneskers indflydelse og samtidig reducere de eksisterende fordomme, der normalt 

karakteriserer den tredje alder, nemlig dårligt helbred, faldende social aktivitet og manglende 

livsappetit. 

Derfor anbefaler vi guidelines og uddannelsesprogrammer med relation til EU's uddannelsespolitik 

for at fremme udvekslingen af eksempler på god praksis inden for området læring sent i livet. For 

yderligere at udvikle begrebet på europæisk plan vil vi nævne nogle nøgleelementer, der er vigtige 

at være opmærksomme på, når mennesker i en sen alder skal modtage undervisning på forskellige 

niveauer: 

Biogenetiske og psykologiske faktorer: 

- sammenhæng mellem alder og hjernens fuldendelse 

- hjernens levetid og dens genvækst 

- hukommelses- og reproduktionsprocesser/interaktive hukommelsessystemer i hjernen 

- fysiske og psykofysiske problemer 

- emotionelle udvikling 

- kønsaspekter. 

Social-psykologisk dimension: 

- indre og ydre motivation for at lære efter 50+ 

- indre og ydre læringsbarrierer 

- evne hos lærende sent i livet til at overskue virkeligheden fra et større perspektiv som 

følge af modenhed 

- skabe en psykisk fornemmelse af samfund og en fornemmelse af „vi” 

19

20 

- generere en social inkluderingsproces. 

Strukturel dimension på nationale/regionale/lokale niveauer: 

- retsaspekt og ansvar 

- traditioner og tilgange til læring sent i livet 

- eksisterende netværk og projekter. 

Institutionelle dimension: 

- kursusplanlægning og -organisering 

- måder til at danne læringsgrupper på tværs af generationer og kulturer 

- markedsføring 

- registreringsprocedurer 

- kommunikationsstrategier 

- instruktørernes evner 

- rammerne for kurset 

- testning af omgivelser og kvalitetssikring. 

Pædagogisk dimension: 

- kvalitetsanbefalinger vedrørende metoder, didaktik, undervisningsmateriale 

- blandede læringsløsninger 

- brug af it-læringsmiljø 

- relationen mellem kursist-underviser 

- kursist til kursist-relationer 

- fordele og udfordringer, når der arbejdes med grupper, der er forskellige i aldre og 

kulturer 

- lære af ældre mennesker 

- vurdering af eksempler på uddannelsesvejledninger, der opmuntrer til samarbejde blandt 

ældre mennesker 

- aktiv samspil baseret på tillid mellem kursist-underviser og kursist-kursist 

- vigtigheden af vejledning 

- egnethed af læringsindhold til læring sent i livet 

- formodning om den enkelte kursists forhåndsviden 

- tilpasning af det anvendte undervisningssprog til målgruppen af ældre kursister 

- kønsaspektet set fra et didaktisk perspektiv 

- effekt og betydning af gruppestørrelse i læringsprocessen. 

EU-voksenuddannelsespolitisk dimension: 

- redskaber, midler og begreber i EU-Kommissionens voksenuddannelsespolitik, der er 

relevante for/passer til målgruppen 

- forslag til EU-Kommissionen om at tilpasse eksisterende redskaber, midler og begreber 

som EUROPASS, mobilitetsprogrammerne etc. for at øge deres relevans for målgruppen 

- forslag til EU-Kommissionen om at udvikle og introducere nye redskaber, midler og 

begreber for at kunne reagere ift. krav og behov hos de, der er ansvarlige for/eller

Resultater fra IANUS’ projektet 

interesseret i voksenuddannelse, såsom ministerier, sociale institutioner, 

uddannelsesorganisationer, paraplyorganisationer for målgruppen etc. for at forbedre 

deres støtte til læring sent i 

livet og læring på tværs af generationer. 

Følgende tips og råd er udviklet som led i IANUS-projektet for at støtte undervisere i at klare 

ovenstående faktorer: 

Bibliografi: 

undervisere skal have kendskab til heterogeniteten af gruppen 

respekt for og fokus på enkeltpersoner 

kendskab til forskellige politiske, kulturelle og institutionelle tilgange til læring sent i livet 

kendskab til udvikling af projekter inden for området læring sent i livet 

evne til at støtte procesorienteret læring og gensidig læring (læring fra hverandre) med 

skift fra vægt på undervisning til vægt på læring gennem udvikling af nye og forskellige 

didaktiske tilgange, som sætter kursisterne i stand til at dele deres indsigt og viden med 

hinanden 

evne til at tilpasse læringsindhold til behovet hos en blandet målgruppe af ældre kursister 

evne til at medtage forskellige roller hos kvindelige og mandlige kursister i 

læringsprocessen og gøre folk bevidste om udviklingen af kønsroller i forskellige samfund 

udvikling af specialfærdigheder med det formål at styrke specielt kvinders selvtillid i 

læringsmiljøet 

fælles ansvarlighed med hensyn til gruppedynamikken: støtte af aktive relationer baseret 

på tillid mellem kursist-underviser og kursist-kursist 

evne til at udvikle individuelle mål, der kan nås i løbet af læringsprocessen 

evne til at argumentere for kulturel mangfoldighed og det at tilhøre et europæisk 

kultursamfund 

fleksible læringsprogrammer og seminarer, hvad angår varighed, indhold og lokalitet 

nødvendighed og evne til at opmuntre til tværdisciplinært arbejde 

gøre målgruppen bevidst om nødvendigheden og fordelene – på en kognitiv, praktisk og 

social måde – ved læring i sent i livet 

fremme forståelsen for ældre mennesker som fuldgyldige medlemmer af samfund i alle 

EU-lande. 

www.ianusllp.com 

21

22 

III. Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring 

gennem handling som fornyende pædagogiske elementer i AESAECs 

uddannelsesbegreb (Michael Schwaiger, Auxilium, Graz/AT) 

III.1. Introduktion 

AESAEC-projektgruppen har bestræbt sig på at sikre, at den pædagogiske retning i kursusindholdet, 

såvel som den didaktiske gennemførelse er i harmoni med behov og rammer for målgruppen, som er 

ældre mennesker over 60 år. Ud fra dette kan man dog ikke udlede, at disse pædagogiske og 

didaktiske dispositioner kun har gyldighed for specielt ældre mennesker. For det handler om nøgle- 

elementer inden for uddannelsesteorier, som er blevet udviklet til andre typer af lærende og har 

almengyldig betydning. Deres brug er, imidlertid, specielt anvendelig ved undervisning af ældre 

mennesker, da de hjælper med til at opretholde motivationen for at lære, øger udsigten til en 

holdbar læringssucces og udvikler specifikt den lærendes evne til at anvende, hvad vedkommende 

har lært. De tillader også, at dén større livserfaring, som ældre mennesker har (i sammenligning 

med yngre), lettere kan inddrages i undervisningen. 

Det grundlæggende bag princippet i vores pædagogiske tænkning er, at formelle læringsprocesser 

udover at overbringe viden og information, frem for alt skal have (yderligere) udvikling af relevante 

nøglefærdigheder hos den lærende som mål; dette inkluderer i særdeleshed følgende: 

kognitive færdigheder (analytisk tænkning, logik, problemløsning, planlægning etc.) 

følelsesmæssige færdigheder (værdsættelse, sympati, identificering etc.) 

metodiske færdigheder (kendskab til brug af metoder og redskaber etc.) 

sociale færdigheder (kommunikation, konfliktløsning, teamwork etc.) 

tværkulturelle færdigheder (kendskab til egen/fremmede kulturer, opførsel i 

tværkulturelle sammenhænge etc.) 

konative færdigheder (stræben, engagement etc.). 

Denne liste over nøglefærdigheder kan udbygges yderligere, og de oplistede begreber skal hverken 

opfattes som specielt udvalgte eller skarpt adskilte fra hinanden. Denne liste giver imidlertid en 

grundlæggende indsigt i, hvilke centrale elementer projektgruppen har givet særlig opmærksomhed 

i udviklingen af kurset. I den kontekst er det vigtigt at forstå, at projektgruppen opfatter 

traditionelle læringskrav – overføre, styrke og reproducere viden og indhold – som værende 

utilstrækkelige i det lange løb. Desto mere har projektgruppen stræbt efter at bibringe de lærende 

tilstrækkelige evner til at handle på en måde, så det lærte bliver holdbart, originalt og autonomt – i 

videste forstand - for at kunne klare behov og løse problemer. 

For at opnå denne evne til at handle, skal den ovennævnte omfattende og mangfoldige delmængde 

af færdigheder overføres eller aktiveres. Kravene til AESAECs kursus er ikke mindre end

Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring gennem handling 

at bringe EU, i form af dets betydning for ældre mennesker, tættere på kursisterne. Det er 

et klart mål, at kursisterne ved slutningen af kurset har nået en højere grad af forståelse af 

EU's betydning og det at være europæisk borger, end de havde ved kursets begyndelse. 

at informere kursisterne om mulighederne i EU-programmerne og deres betydning for ældre 

borgere og sammen analysere og vurdere programmernes fordele og ulemper, muligheder og 

risici. 

at motivere kursisterne til faktisk at ansøge og gennemføre et EU-projekt i et emne, som de 

kan identificere sig med. 

at støtte kursisterne i selvstændigt at udforme et EU-projekt og i samarbejde med 

internationale projektpartnere at indsende en ansøgning. 

at bakke op om kursisterne i gennemførelsen af et succesfuld og varigt internationalt 

samarbejdsprojekt. 

at inddrage kursisterne i langvarige og holdbare samarbejder, netværksaktiviteter og EU- 

processer på nationale og internationale niveauer. 

For at nå disse mangfoldige mål, eller snarere at gå i gang med og overføre de ovennævnte 

færdigheder, er projektgruppen i sit pædagogiske begreb ligeledes enig om brugen af en række 

metoder og redskaber. Det centrale subjekt i dette begreb er kursisten (eller gruppe af kursister), 

som er i fokus for læringsprocessen gennem hele kurset. Og som enten alene eller sammen med 

andre skaber, påvirker og styrer. Desto mere aktivt denne rolle anvendes og påtages, desto større er 

sandsynligheden for, at kurset vil nå dets mål, som det er skitseret ovenfor. Dette betyder, at hver 

enkelt kursist har et medansvar for et succesfuldt kursusresultat, hvilket ikke må undervurderes. 

Det skal understreges over for alle deltagere ved begyndelsen af læringsprocessen. 

Som eksempel på det fornyende i AESAECs kursusbegreb og dets store betydning for målgruppen 

(som også er bekræftet af Samlingen af nøglefaktorer) skal følgende 3 metoder understreges: 

III.2. Autentisk læring på stedet 

Læring på et autentisk sted er – som en bevidst anvendt metode – stadig forholdsvis ny blandt 

almene uddannelsesbegreber. Det er sandt, at der inden for skoler og universiter gennem de 

seneste år er blevet kraftigt opmuntret til at bruge denne metode. Som regel har dets brug dog 

været begrænset til bestemte emner og aktiviteter (fx besøg på museer i forbindelse med 

undervisning i historie og politik, udflugter for at lære geografi, udlandsstudieophold for at lære 

fremmedsprog). Situationen er noget mere positiv inden for erhvervsuddannelser og 

efteruddannelser, hvor læring og praktikperioder på arbejdspladser traditionelt er en fast del af et 

karriereforløb. 

23

24 

I voksenuddannelse bruges autentisk læring på stedet imidlertid – med få undtagelser – ikke særligt 

meget. Årsagerne hertil varierer meget, men det er bl.a.: deltagerne har begrænset tid, den 

betydelige organisering, der kræves af uddannelsesudbyderne i form af forberedelse og 

gennemførelse, den højere kursuspris for deltagerne, ofte manglende accept blandt deltagere og 

lærere af den form for læring, manglende interesse blandt deltagerne til at bruge tid sammen uden 

for uddannelsesinstitutionen. 

I AESAECs kursuskoncept er der en klar forståelse af, at enhver relevant mulighed skal bruges til at 

forlade den „sædvanlige“ læringslokalitet (uddannelsesinstitution eller klasseværelse) for at give 

indlæringen form og indhold. Såvel formelle som uformelle læringsaktiviteter kan og bør flyttes til 

lokaliteter som fx: 

museer, biblioteker, udstillinger, kulturelle arrangementer 

offentlig debatmøder, seminarer og forelæsninger 

nationale institutioner og EU-institutioner, der er af relevans og interesse 

andre EU-projektgrupper, institutioner eller netværk, der måske kan være relevante eller af 

interesse 

virksomheder og organisationer, der arbejder professionelt med tekster, markedsføring af 

produkter, projekter etc. (fx aviser, udgivere, reklamebureauer, projektledere etc.) 

restauranter og kroer med europæisk kogekunst/køkken 

internettet (meget læringsmateriale – fx information om EU-programmer, ansøgnings- og 

afrapporteringsskemaer etc. – er lettilgængelige på internettet, så internettet skal bruges 

aktivt og intensivt som virtuel læringslokalitet). 

Dette er kun nogle få af de forslag og ideer, som vi har haft med i overvejelserne om vort kursus. 

Listen kan udvides eller færdiggøres afhængig af behov og muligheder. Derudover er det vigtigt at 

sikre, at autentisk læring på stedet (såvel som andre læringsformer) ikke bare gennemføres som 

kunst for kunstens skyld, men i stedet bliver bevidst indbygget i det pædagogiske koncept og skaber 

konkrete læringsresultater. 

III.3. Læring gennem sanserne 

Holistisk læring er på ingen måde en ny tilgang inden for uddannelsesteori – tænk blot på Johannes 

Heinrich Pestalozzis eller Maria Montessoris principper. Men lige siden neurologien første gang 

gjorde det muligt for os at forstå, hvordan den menneskelige hjerne skaber information og heraf 

tankeprocesser, ved vi, at optagelse af information via forskellige sanseorganer virkelig aktiverer 

forskellige funktioner i hjernen. Disse samler, analyserer, tolker og skaber yderligere information, 

som normalt flyder videre i komplekse hukommelses-, tanke- og handlingsprocesser.

Autentisk læring på stedet, læring gennem sanserne samt læring gennem handling 

I uddannelsesteori er hypotesen forstærket (og også gentagne gange bekræftet), at jo mere 

succesfuld læringen er, jo flere hjerneaktiviteter bliver aktiveret, fordi 

den resulterende sammenkædning af hjerneceller er større 

lagringen af information og færdigheder sker mere intenst 

denne information og disse færdigheder kan let blive genfundet og aktiveret. 

På grundlag af vores sanseorganer kan de tilhørende sanselæringsformer kortfattet beskrives som: 

auditiv læring (høre, lytte, diskutere, tale etc.) 

visuel/optisk læring (læse, se, betragte, observere etc.) 

haptisk/kinetisk læring (berøring, skabelse, bevægelse, spillende, legende etc.) 

olfaktiv og gustatorisk læring (lugte, smage). 

Det er naturligvis de to første læringsformer, der bliver brugt det meste af tiden, men også 

haptisk/kinetisk læring vinder indpas på mange pædagogiske områder. Der har imidlertid kun været 

forholdsvis lille opmærksomhed i en bredere uddannelsesmæssig kontekst – bortset fra få områder 

inden for erhvervsuddannelserne – til en specifik anvendelse af olfaktiv og gustatorisk læring. På 

den ene side er det berettiget, på den anden side må den form for læring ikke fuldstændig overses 

med hensyn til områderne sensibilisering og association. Når det drejer sig om at viderebringe 

tværkulturelle emner, kan lugt og smag udmærket bruges konkret. At tilberede internationale 

retter sammen og spise dem i fællesskab kan skabe et meget frugtbart læringsmiljø med stort 

erindringspotentiale (det har i en lignende form været afprøvet med stor succes i 

virksomhedskantiner som del af EU-projektet Europa på arbejde). 

Det er derfor et centralt element i AESAECs kursuskoncept at kunne forstå læring, også når det 

drejer sig om optagelse af information og som en så komplet proces som muligt. 

Derfor er der anvendt metoder og redskaber, der korresponderer med det overordnede potentiale 

for sanselig opmærksomhed hos kursisterne og som aktivt brugt læringspotentiale. 

III.4. Læring gennem handling 

Læring gennem handling er også en forholdsvis gammel betegnelse inden for uddannelsesteori, som 

i denne form først blev introduceret af grundlæggeren af spejderbevægelsen Robert Baden-Powell, 

men som begreb er det baseret på ældre teorier om handlingsorienteret læring (af fx John Dewey). 

Begrebet anvendt læring må betragtes som værende tilstrækkeligt velkendt til, at en omfattende 

forklaring ikke er nødvendig her. Det skal dog understreges, at AESAEC-projektet i sin helhed skal 

ses som et forsøg på at etablere et holdbart læring gennem handling-begreb. Det EU-støttede 

AESAEC-projekt er således blot udgangspunkt for en langsigtet proces. Projektet bevidstgør 

25

26 

kursisterne, så de selvstændigt kan deltage i EU-projekter for derigennem at få en aktiv opfattelse 

af europæisk medborgerskab, bidrage til skabelsen af europæiske beslutningsprocesser samt være 

talerør for deres jævnaldrende. Det er derfor en logisk konsekvens, at kursets pædagogiske begreb i 

udpræget grad bruger elementer fra læring gennem handling. Imidlertid viser den reelle og 

langsigtede effekt sig først ved slutningen af kurset eller efter det, når deltagerne har indsendt 

deres projektforslag, og specielt når disse forslag – i tilfælde af godkendelse – faktisk kan 

gennemføres. Det er da, at deltagerne ved læring gennem handling er fuldt ud i stand til at lære 

om EU, EU's tilskudsmekanismer, EU-projektledelse, tværkulturel dialog, tværkulturelt samarbejde 

og problemløsning. Derudover kan de udvikle ikke blot dem selv, men også deres omgivelser – og 

endelig – den europæiske ide. 

Bibliografi: 

Andersson, Sven/Andersson, Ingrid (2005): Authentic Learning in Social-cultural Frameworks. Taylor & Francis. 

Clark, Aldrich (2005): Learning by Doing: A Comprehensive Guide to Simulations, Computer Games, and Pedagogy in e- 

Learning and Other Educational Experiences. Pfeifer. 

Coffield F. et alii (2004): Learning styles in pedagogy in post-16 learning. A Systematic and Critical review. London. Learning 

and Skills Review Centre. 

Dörig, Roman (2003): Handlungsorientierter Unterricht - Ansätze, Kritik und Neuorientierung aus bildungstheoretischer, 

curricularer und instruktionspsychologischer Perspektive. WiKu-Verlag. 

Europe at Work (2007): Europe Cooks at Work. (www.europe-at-work.eu) 

Land Brandenburg/Ministerium für Bildung, Jugend und Sport (Hg.) (2005): Außerschulische Lernorte. LISUM. 

Lawrence, Gordon D. (1997): Looking at Type and Learning Styles. Center for Applications of Psychological Type. 

Lombardi, Marilyn (2007): Authentic Learning for the 21 st Century: An overview. EDUCAUSE. 

Montessori, Maria (2009) [1919]: The Montessori Method. Wilder Publications. 

Museum Nuremberg/Documentation Centre Nazi Party Rally Ground: Learning in Authentic Locations: The Education Forum. 

(http://museums.nuremberg.de/documentation-centre/education-programme.html) 

Niederhauser. Rolf/Rhyn, Heinz (2004): Lernen außerhalb der Schule. Das Projekt MatI – Marktplatz für außerschulisches 

Lernen. Haupt. 

Reyher, Uwe (Hg.) (1998): Lernen außerhalb des Klassenzimmers. Außerschulische Lernorte mit Erfahrungsberichten und 

praktischen Tipps. Oldenbourg Schulbuchverlag. 

Schiffler, Ludger (1998): Learning by Doing im Fremdsprachenunterricht. Max Hueber. 

Sliwka, Anne (2001): Das anglo-amerikanische Beispiel. Band 2. Weinheim 

Vogt, Reinhold (2007): Gedächtnistraining in Frage & Antwort. Warum kreatives Denken besser ist als Pauken. Soft Skills 

kompakt. Junfermann.

Modul 1 – EU og dets betydning for ældre borgere 

Sektion B: Læringsmanual 

29

Modul 1: 

Indhold 1 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 


Dušana Findeisen (The Slovenian 3 rd Age University/SI) 

EU og dets betydning for ældre borgere 

Sagde du EU? Sagde du ældre europæiske borgere? 

Forstå EU’s mål og funktioner samt dets integrationsprocesser 

EU’s institutioner – deres opgaver og samspil 

Demografisk aldring og aldrende samfund i Europa 

Hovedtemaer for ældre borgere, og hvorledes temaerne tackles af EU’s 

institutioner 

Ældre borgere og deres repræsentanter på europæisk plan. 

Efter dette afsnit vil man 

forstå den gradvise udvikling af ideerne om europæisk integration. 

kende EU’s vigtigste institutioner og rådgivende instanser, deres opgaver, 

funktioner og indbyrdes samspil. 

forstå hvordan EU’s og de nationale lovgivninger, også i spørgsmål om 

ældre borgere, relaterer til hinanden. 

være klar over, hvad demografiske ændringer, aldrende samfund og aktiv 

alderdom er, og hvilken betydning de har for ældre menneskers liv. 

være bekendt med de største NGO’er og europæiske netværk, der 

repræsenterer ældre mennesker, og hvad de kan gøre for en. 

Ældre menneskers tilfredshed med livet afhænger af, hvor godt de er integreret i samfundet 

(Fra teori om aktiv alderdom. 1972) 

EU – hvad siger det dig? Hvad er dine personlige erfaringer 

med EU? Synes du, at det var en god ide at danne EU? 

Hvad synes du om dit lands medlemskab af EU? 

Brug et par minutter på at overveje disse spørgsmål og 

diskuter dine svar med andre. 

1.1.1. Forståelse af EU’s rolle og dets integrationsprocesser 

Vi må erkende, at mange europæere - unge, midaldrende og ældre - ikke har en tilstrækkelig 

indsigt i EU og dets institutioners opgaver og funktioner. De er heller ikke klar over den gradvise 

dannelse af EU. Det kan skyldes, at „EU er et foretagende som var startet af en lukket kreds og 

skabt med lille deltagelse af europæiske borgere” 1 og „integrationsprocessen er indtil nu 

hovedsageligt blevet promoveret af den politiske elite” (Habermas, 2009, p 101). Trods det bliver 

EU opfattet som værende et „fantastisk succesfyldt og globalt beundret projekt, skønt oftere 

betragtet som et projekt end et resultat” (Marcel Gauchet, idem). Men resultaterne er lige så 

mange, som målene med EU er mangfoldige. Det er på baggrund af denne forståelse, at AESAECs 

håndbog skal gøre læserne og især ældre borgere bekendt med, hvad der er blevet opnået i EU, og 

hvorledes det er sket, specielt på områder der berører ældre direkte. 

1 Jacques Delors, Les Controverses du progrès, 26 th June, 2009, France Culture. 

Lyt/Læs 

31

32 

EU er som planlagt blevet ramme for utallige berigende kulturelle, sociale og økonomiske 

udvekslinger mellem medlemslandene. Det har ført til en fælles valuta, sørget for fælles sikkerhed. 

Ikke desto mindre har EU også fejlet adskillige gange og på forskellige måder. Jacques Delors, 

Marcel Gauchet, Cohn Bendit og andre er således overbeviste om, at EU ikke har evnet at gøre sig 

selv til en politisk magt og heller ikke har sat sig igennem i globaliseringsprocesserne. 

Medlemslandene opfatter ikke til fulde „unionen som en styrke”, og at union betyder fællesskab, 

hvilket vil sige, at at der skal ydes såvel som modtages. For at kunne modtage skal medlemslandene 

være mere villige til at afgive en del af deres magt. 2 

I en tid med økonomisk, finansiel, politisk og social krise er EU ikke desto mindre tiltænkt en ny 

chance, dvs. muligheden for at tackle sager af fælles global interesse som miljøspørgsmål, vende 

den globale tendens i markedsøkonomien (Habermas, 2009, p. 105) og demografiske ændringer etc. 

på demokratisk vis. Disse sager kan ikke klares i snævre kredse. De skal derimod være genstand for 

offentlig debat og reel civil dialog (Jacques Delors, idem). I dag handler de fleste EU-institutioner 

og rådgivende organer (Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og 

Social Udvalg) således. „Udviklingen af en bred politisk offentlighedssfære – dvs. et 

kommunikationsnetværk, der når ud over nationale grænser og specialiserer sig i relevante 

spørgsmål – er af central betydning for en europæisk identitets opståen“ (Habermas, 2009, p. 87). 

Det er tid for EU og dets institutioner at blive en agora (forsamling), et sandt frit sted, inklusiv 

repræsentanter for alle dets borgere. Medlemmer af AESAEC-projektet tror på, at ældre borgere 

skal være bedre repræsenteret i skabelsen af EU’s politikker og beslutningsprocesser, der vedrører 

dem. AESAECs bestræbelser er i overensstemmelse med Jacques Delors’ argument, at i fremtiden 

„vil EU’s dynamik være meget mere afhængig af bidragene fra EU’s borgere end fra EU’s 

institutioner” (Jacques Delors, idem). Det er derfor vigtigt, at Europas borgere og også dets ældre 

borgere øger deres viden om EU, dets institutioner og dets resultater. 

Hvorledes teorier om integration kan gøre målet med EU forståeligt 

Nogle fremtrædende teorier om integration: 

I 1920 argumenterede føderalisterne for, at de europæiske lande udgør en enhed, og at de aldrig 

igen skal deltage i krig mod hinanden. Altiero Spinelli erklærede, at nationalstaten havde mistet sin 

raison d’etre. 

Funktionalister som David Mitrany påpegede med rette, at internationale organisationer skal tage 

fat på opgaver og funktioner, der er dikteret af de menneskelige behov i tiden. Sådan en 

tænkemåde er forenelig med den kendsgerning, at EU er blevet mere interesseret i alderdom, 

ældre mennesker og ældre medarbejdere. Aldring er en stor demografisk ændring, der kræver 

ændringer i forholdet mellem generationerne og en anden kulturmodel eller organisering af 

aldersklasser. Hertil kommer behovet for nye politikker. 

Transaktionsanalytisk integrationsretning, støttet af Karl Deutsch, hævder, at fællesskab mellem 

stater afhænger af etableringen af et netværk for fælles og gensidige transaktioner. Netværk er 

alle vegne. Det kan fx være rammeprogrammer, strukturfonde, der støtter netværk, projekter etc. 

Programmerne Leonardo da Vinci, Grundtvig, Erasmus, Comenius er eksempler herpå. De tilbyder 

rammer, hvor EU-projekter såvel som transaktioner, fælles kulturel, social, økonomisk og politisk 

udveksling og fælles anerkendelse er mulig. 

Neofunktionalistisk integrationsteori, udviklet af Ernst B. Haas og Jean Monet, er om fælles 

handling, der fører til et sammenhængende samfund. Robert Schumann sagde den 9. maj 1950: 

„Europa vil blive bygget gennem konkrete resultater, som skaber en de facto solidaritet.” 

Økonomisk integration var tænkt gradvist at bygge solidaritet mellem de deltagende lande og ville 

atter igen skabe et behov for overstatslige institutionelle love, som senere vil udgøre en nødvendig 

struktur. Den teori minder om „retssædvane”, som normalt opstod spontant og blev brugt i 

nybyggertiden. Lovene blev ikke pålagt indbyggerne, men var snarere en kodifikation af almindelige 

gældende måder at leve sammen på i en by. 

2 Tyskerne var imod indførelsen af euroen, men Helmut Kohl overbeviste dem om, at euroen var til alles fordel i Europa, og 

så accepterede de den.

Integrationsprocessen trin for trin 


Hvis vi ønsker at give EU mere betydning, må vi først se på, hvad EU er blevet til gennem 

integrationsprocessens 4 trin: Toldunionen, Fællesmarkedet, Den økonomiske og Monetære Union 

og Den politiske union. For at forstå EU må vi nemlig ikke glemme dets historie. EU blev således 

etableret under forhold, der er vidt forskellige fra i dag. Det EU, der bestod af 6 medlemsstater i de 

tidlige 1950’ere, og det EU, der i dag har 27 medlemsstater, er to fuldstændig forskellige ting. 

Konstruktionen af det moderne EU begyndte efter 2. verdenskrig. I 1945 beskrev Winston Churchill 

Europa som „udklækningssted for ondskab og had”. Et år senere foreslog han som middel mod 

denne tilstand, „at skabe den europæiske familie og forsyne den med en struktur, inden for hvilken 

den kan hvile i fred, sikkerhed og frihed.” Sikkerhed og frihed var årsagerne til, at EU blev skabt. 

Den succesfulde formel var integration af de tidligere fjendtlige nationalstater i en union af 

fredelige interagerende og konkurrerende nationer. I sin berømte erklæring erkendte Robert 

Schuman, at kun en varig forsoning med Tyskland kunne danne basis for et forenet Europa. Han 

talte for, at Europa skulle tilgive, men ikke glemme, hvilket var en ædel ting at gøre. 

Robert Schumann 

Et land skal opfylde en række økonomiske og politiske betingelser for at blive en del af EU, de 

såkaldte Københavns kriterier (opkaldt efter topmødet i København i juni 1993). Kriterier siger 

bl.a., at et ansøgerland skal være et demokrati, have et frit marked og være villig til at tiltræde de 

love, som EU allerede har vedtaget. I henhold til Maastricht-traktaten skal enhver nuværende 

medlemsstat og Europa-Parlamentet kunne tiltræde udvidelsen. 

Vigtige hændelser, datoer og fakta 

Integrationen af Europa har siden 1950 være baseret på Jean 

Monnet og Robert Schumanns konstruktionsteori: at bygge EU trin 

for trin – hver gang med en omhyggelig evaluering af hvert trin. 

Jean Monnet bidrog til skabelsen af den sammenbindende formel. 

Denne formel består i at skabe utallige bindeled mellem 

nationalstaterne: fælles love, fælles politikker, fælles 

institutioner, fælles EU-metode til styring af medlemsstaternes 

økonomiske aktiviteter, som influerer på europæiske borgeres 

hverdag. 

I begyndelsen var målet med EU en politisk struktur. Denne 

intention fejlede, så i stedet for at blive en stærk politisk magt, 

blev EU mere interesseret i at blive en økonomisk styrke (Jacques 

Delores, Les Controversies du progrès, 26 th June, 2009, France 

Culture). 

1950-52: Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) blev etableret på 

baggrund af Schumann-erklæringen. Der var tale om en fælles kontrol af kul- og 

stålproduktionen, der var vigtig for krigsindustrien. Samarbejdet skulle gennem 

den gensidige kontrol forhindre nye krigsforberedelser. Frankrig, Vesttyskland, 

Belgien, Luxembourg og Holland etablerede Kul- og Stålfællesskabet. I 1952 blev 

Italien medlem, og de 6 lande underskrev Paris-traktaten i 23. juli 1952 om 

oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). 

33

34 

1957: Med Rom-traktaten blev Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) udviklet til Det Europæiske 

Økonomiske Fællesskab, der blev Europas første virkelige fællesmarked. 

1973: Storbritannien, Irland og Danmark bliver medlemmer af Det Europæiske Økonomiske 

Fællesskab. 

1980-1986: Grækenland (1981), Spanien (1986) og Portugal (1986) bliver medlemmer. 

1990: Ved Genforeningen af DDR og Forbundsrepublikken Tyskland bliver Østtyskland 

en del af EU. 

1993: Med Maastricht-traktaten bliver Det Europæiske Økonomiske Fællesskab til Den Europæiske 

Union. Som følge af den generelle økonomiske, politiske og sociale udvikling sammen med den 

kolde krigs ophør bliver også EFTA-landene (Den Europæiske Frihandelssammenslutning) og 

endda lande fra den tidligere kommunistiske organisation COMECON (Rådet for Gensidig 

Økonomisk Hjælp) interesseret i fuldt medlemskab af EU. Åben over for denne udvikling – 

eller som Hans Dietrich Genscher, tidl. tysk udenrigsminister, udtrykte det: „Det bedste 

resultat af EU er dets udvidelse” – gennemgik EU en meget dynamisk periode med mere end 

en fordobling af dets medlemsstater i løbet af 14 år. 

1995: De tidligere EFTA-lande Østrig, Finland og Sverige slutter sig til EU. 

2004: Ved den største udvidelse af EU bliver Malta, Cypern (den græske del af øen), de tidligere 

medlemmer af COMECON – Tjekkiet, Ungarn, Polen, Slovakiet – de tidligere dele af Sovjetuni- 

onen – Letland, Litauen og Estland – og endelig Slovenien, eks-jugoslavisk republik, medlem- 

mer. 

2007: Med optagelsen af Bulgarien og Rumænien har EU i dag 27 medlemsstater. 

Udvidelsen af EU er imidlertid ikke tilendebragt, da der er optagelsesforhandlinger i gang med 

Kroatien, Makedonien og Tyrkiet. Det kan forventes, at andre lande på Vestbalkan vil følge efter. 

Traktater og strategier 

Traktater er hovedkilden til EU's love og retsgrundlaget for fælles politikker. Alle politikker, der 

vedrører ældre mennesker, hviler således på traktaterne, der er middel til fremme af europæisk 

integration. Her følger en oversigt over de vigtigste traktater i EU's historie: 

Paris-traktaten (1951) etableringen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Dens 

hovedformål var at fjerne forskellige barrierer for handel og garantere fred og sikkerhed i 

Europa. 

Rom-traktaten (1957) etablerede Det Europæiske Økonomiske 

Fællesmarked. Traktatens hovedsigte var at skabe et fælles indre 

marked mellem medlemsstaterne. Begrebet fri bevægelighed for 

varer, personer, tjenesteydelser og kapital indføres med traktaten. 

Maastricht-traktaten (1992) (Officielle navn: Traktat om Den Europæiske Union. Også kaldet 

Unions-traktaten). Var et stort skridt i retning af udviklingen af et europæisk fællesskab, 

den grundlagde Den Europæiske Union og førte til en fælles valuta: Euroen. 

Traktaten skulle etablere, hvad der almindeligvis kaldes EU's søjle-konstruktion. Denne opfattelse 

opdeler EU i 3 søjler: søjle 1 De Europæiske Fællesskaber, søjle 2 Den fælles udenrigs- 

og sikkerhedspolitik (FUSP) og søjle 3 Politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. 

De 2 sidstnævnte søjler er mellemstatslige politikområder, hvor medlemsstaternes 

magt er størst, medens EU's overnationale institutioner – Kommissionen, Europa- 

Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet) – har mest indflydelse på 

søjle 1. 

De 3 søjler udgør tilsammen Den Europæiske Union. 

Amsterdam-traktaten (1997) der betød en kraftig vægtning af medborgerskab og individuelle 

rettigheder, er et forsøg på at opnå mere demokrati ved at give mere magt til EU- 

Parlamentet, et specielt kapitel om beskæftigelse indføres i traktaten, begyndelsen på en


fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og reform af institutionerne for at blive klar til 

udvidelsen med nye medlemsstater. 

Nice-traktaten (2001) reformerede EU's institutionelle struktur, så den kunne klare en østlig 

udvidelse. En opgave som oprindelig var tænkt gjort med Amsterdam-traktaten, men det 

lykkedes ikke den gang. Der var usikkerhed om traktatens ikrafttrædelse, fordi de irske 

vælgere ved en folkeafstemning i juni 2001 afviste traktaten ved 1. afstemning. Resultatet 

blev først ændret ved en ny folkeafstemning 1 år senere. 

Traktaten om en forfatning for Europa (Rom 2004) Skulle skabe en forfatning for Europa. Traktaten 

blev underskrevet af 53 politikere fra de 25 medlemsstater. I de fleste tilfælde var det 

befuldmægtigede ministre, der underskrev, men nogle præsidenter underskrev også på 

vegne af republikker. 

Reformtraktaten fra Lissabon (2007) ændringer inkluderer majoritetsafstemning i Ministerrådet, 

øget involvering af Europa-Parlamentet i den lovgivende proces gennem udvidet medbe- 

stemmelse, fjernelse af søjlesystemet, oprettelse af en post som præsident for 

Det Europæiske Råd for en periode af 2½ år og en post som udenrigspolitisk chef til at re- 

præsentere fælleshed i forhold til EU's politikker. Hvis traktaten bliver ratificeret, bliver 

EU's charter om menneskerettigheder, Charter om grundlæggende rettigheder, binden- 

de. 3 

Lissabon-strategien er, ved siden af traktaterne, et vigtigt begreb i forbindelse med mål og sigte 

med AESAECs kurser. Dens vigtighed gør, at man som ældre borger bør være opmærksom 

på den, når man forbereder en projektansøgning til EU. Strategien blev fastlagt af Det Eu- 

ropæiske Råd i Lissabon i 2000. Den er også kendt som Lissabon Agendaen eller Lissabonprocessen. 

Det er en handlings- og udviklingsplan for EU, vigtig for alle sociale grupper, 

herunder også ældre borgere. Dens mål er at gøre EU til „den mest dynamiske og 

konkurrencedygtige vidensbaseret økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar 

økonomisk vækst med flere og bedre job og større social sammenhængskraft samt respekt 

for miljøet inden 2010”. Nu, et år før 2010, ved vi, at den strategi var for ambitiøs til at 

kunne virkeliggøres i henhold til dens krav. Den har imidlertid medført nogle succeser og 

gode resultater på områderne uddannelse og livslang læring, generel udvikling og EUmedborgerskab, 

økonomisk vækst og jobskabelse i EU. Vægten er nu på følgende områder: 

• Medlemsstater skal stræbe efter at bruge midler, der kan skabe kreativitet og iværksætteri 

med det mål at gøre EU til det mest kreative miljø i verdenen. 

• EU's økonomiske og sociale udvikling skal ske på baggrund af dets kulturelle arv og 

rigdom. 

• Investeringer i menneskelige ressourcer og udformning af rammerne til sikring af flexicurity 

er af afgørende betydning for EU. 

• Miljøpolitik skal fremhæves som en nøglekraft i innovation og økonomisk vækst. 

Det fundamentale mål for EU er at styrke den økonomiske og sociale sammenhængskraft. EU's sigte 

er at mindske forskellene mellem regionerne. Heri spiller strukturfondene en hovedrolle sammen 

med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond. 

1.2.1. EU’s institutioner – deres mål og indbyrdes relationer 

EU har institutioner som er uforståelige for størstedelen af EU’s borgere. Der er en deling af 

kompetencer mellem EU og de nationale niveauer, denne deling er i sig selv en politisk beslutning. 

Den kendsgerning, at EU’s institutioner er blevet frataget beslutningsmagten, kaldes på EU-niveau 

for en „teknisk” løsning. Men vi kan antage, at disse tekniske løsninger også er af politisk natur. 

Nationalstater kan genvinde noget af deres mistet reguleringsmagt, hvis de harmoniserer deres 

3 Under arbejdet med denne bog (november 2009) har Tjekkiet som det 27. medlem skrevet under på Reformtraktaten fra 

Lissabon, og dermed er aftalen ratificeret. 

35

36 

skatte- og økonomipolitik, såvel som socialpolitik på EU-niveau. Efter disse skridt kan de igen 

beslutte på nationalt niveau. (Habermas, 2009, pp. 83-84). 

Der er to EU-institutioner, der har betydning for dagligdagen, det er Europa-Kommissionen og 

Europa-Parlamentet. Derudover er også andre EU-institutioner, sådan som Ministerrådet, EF- 

Domstolen og andre. 

Europa-Kommissionen 

Europa-Kommissionen bliver normalt refereret til som Kommissionen. Hver medlemsstat har 1 

kommissær, så der er p.t. 27 kommissærer. Formanden for Kommissionen er udpeget af stats- og 

regeringscheferne og skal godkendes af Europa-Parlamentet. 

I Forfatningstraktaten står det, at Europa-Kommissionen skal sikre gennemførelsen af 

konstitutionen (Moussis, 2008, pp. 40-43). Kommissionen er altså det udøvende organ og spiller en 

administrativ rolle. Derudover har Kommissionen en repræsentativ rolle ved at repræsentere EU i 

tredjelande. Kommissionen undersøger jævnligt holdningerne hos borgere og interessenter, når den 

skal udarbejde forslag til politikker og lovgivning. Der holdes offentlige konsultationer på områder 

som beskæftigelse, sociale område og rettigheder. Er man interesseret i et komplet overblik over 

Kommissionens offentlige konsultationer, kan man se nærmere på Your Voice in Europe 

(www.europeanvoice.com) på Kommissionens hjemmeside. Enhver europæisk borger eller 

organisation kan deltage i diskussionsfora om vidt forskellige emner på Debate Europe 

(http://europa.eu/debateeurop). Ældre borgere, der forbereder en projektansøgning, kan få 

inspiration ved at besøge denne side. 

Europa-Parlamentet 

Europa-Kommissionen er drivkraften bag den 

europæiske integration. Kommissionen har som 

hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag. 

Eneretten er vigtig for udviklingen af fælles politikker 

og dermed for integrationsprocessen. Kommissionen 

definerer de fælles interesser i hver politik og 

forbereder lovforslag. Kommissionen holder også øje 

med, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser 

i henhold til EU’s samlede regelværk. 

Efter den seneste udvidelse i 2004 blev antallet af pladser i Europa-Parlamentet øget til 736 

pladser. Tyskland har som det største land 99 pladser, mens Malta som det mindste medlemsland 

har 5 pladser. Medlemmer af Europa-Parlamentet er valgt ved direkte valg i deres respektive 

medlemslande. Borgerne kan henvende sig til deres Europa-parlamentarikere med spørgsmål og 

appeller. Europa-Parlamentet har 4 funktioner, der vedrører: lovgivning, budgetvedtagelse, politisk 

og demokratisk kontrol med EU’s institutioner. 

Europa-Parlamentet godkender vigtige internationale 

aftaler, fx andre landes medlemskab af EU. Det deltager i 

gennemførelsen af fælles beslutningstagning og politisk 

repræsenterer det mere end 450 mio. borgere. Europa- 

Parlamentet udpeger også Ombudsmanden, 

(http://www.ombudsman.europa.eu/start.faces), der har 

beføjelse til at undersøge klager fra borgerne angående 

dårlig administration og præstation i EU's aktiviteter. 

Parlamentet står for Intergroup on Ageing 

(www.ageplatforme.org), hvis aktiviteter er meget 

relevante for ældre borgere.

Rådet for Den Europæiske Union 

Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte 

Ministerrådet eller Rådet. Det består af en 

repræsentant på ministerplan fra hver medlemsstat, 

der er ansvarlig over for den nationale regering. 

Ministerrådet består af 9 rådsformationer bl.a.: 

almindelige anliggender og eksterne relationer, 

økonomi og finans, landbrug og fiskeri, sundhed og 

sociale anliggender. Medlemsstaterne skiftes til at 

have formandskabet for Ministerrådet for et halvt år 

ad gangen. 

EF-Domstolen 


EF-Domstolen, ofte kaldet Domstolen, består af 1 dommer pr. medlemsstat. De 

fælles EU-regler kunne blive tolket forskelligt fra land til land, hvis kun de nationale 

domstole skulle kontrollere dem. Hovedopgaver for EF-Domstolen er at sikre en 

ensartet tolkning af EU-regler, at udrede tvetydige lovbestemmelser. Således i Age 

Concerns tilfælde, den største britiske velgørenhedsorganisation for ældre 

mennesker (www.ageconcern.org.uk), der støtter Heyday i sagen om tvungen 

pensionsalder. Denne sag er blevet henvist til EF-Domstolen for en præjudiciel 

afgørelse. 

Heyday og Age Concern er overbeviste om, at de nye regler bryder kravene i Det europæiske 

direktiv om ansættelse, fordi reglerne ikke giver folk over 65 år retten til at vælge at fortsætte 

med at arbejde. Arbejdsgiverne kan med de nye regler nægte at ansætte nogen over 65 år. Flere og 

flere arbejdsgivere bruger de nye regler til at presse ældre medarbejdere over 65 år ud, da de ved, 

at de ikke kan anklages for ulovlig diskrimination. Ældre borgere, der forbereder en 

projektansøgning, kan med fordel gennemgå de forskellige sager, der har været bragt for EF- 

Domstolen som følge af aldersdiskrimination. 

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) 

Det 1.1. Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg repræsenterer 

forskellige samfundsgruppers interesser på EU-plan. Dets 344 

medlemmer er foreslået af de nationale regeringer og er udnævnt 

for en 4-årig periode af Det Europæiske Råd. 

Udvalgsmedlemmerne er delt i arbejdsgivernes gruppe 

(arbejdsgivere, banker, føderationer etc.), arbejdstagernes gruppe 

(fagforeninger etc.) og gruppen af andre interesser (landmænd, små 

og mellemstore virksomheder, håndværkere, 

forbrugerorganisationer, almindelige samfundsinteresser). Udvalget, 

der er en rådgivende forsamling, skal høres inden vedtagelse af en 

række regler, der vedrører det indre marked, uddannelse, 

forbrugerbeskyttelse, miljø, regionsudvikling og det sociale og 

arbejdsmarkedsmæssige område. 

. 

37

38 

Regionsudvalget 

Regionernes vigtighed og den rolle, som de spiller i styringen af EU, var 

erkendt allerede i Traktat om oprettelse af Den Europæiske Union. 

Udvalget består af folkevalgte repræsentanter fra regionale og lokale 

myndigheder, fx regionsborgmestre, borgmestre. Udvalget skal høres af 

Europa-Kommissionen eller Europa-Parlamentet i sager om fx 

beskæftigelse, lovgivning på social området, miljø, uddannelse, 

regionspolitik, kultur, offentlig sundhed og tværgående samarbejder. 

Refleksion og diskussion 

Du har måske troet, at du vidste nok om EU. Du har haft en fornemmelse af, hvordan Europa blev 

integreret. Sandsynligvis har du allerede hørt om traktater og strategier, men nu ved du, i hvilken 

grad og hvorfor de er blevet vigtige milepæle i EU's historie. Du ved også, hvorledes traktater og 

strategier relatere til dig som ældre borger. 

Skønt baseret på principperne for Den Franske Revolution – lighed, broderskab og frihed – er EU ikke 

et revolutionært foretagende, men er en intellektuel såvel som en praktisk virkelighed. 

Det er lige så vigtigt at vide noget om EU, dets principper, historie, nuværende udvikling i dets 

struktur og mål som at forstå sit eget lands identitet og mål. 

EU og dit eget land er tæt forbundne, og du er EU-borger såvel som du er borger i dit eget land. På 

den baggrund er det ikke muligt at se EU-institutioner som værende uden betydning for europæiske 

borgere, for det har de! Mere end 70 % af din nationale lovgivning stammer fra EU, hvad enten det 

drejer sig om arbejdsregler, fødevarer, miljø eller pensionsalder. 

Ved du, hvem der beslutter i alle disse sager? Det er ikke korrekt, at det er anonyme bureaukrater i 

Bruxelles. Det er Europa-Parlamentet. De mænd og kvinder, som du er med til at vælge til Europa- 

Parlamentet, sammen med ministre, statsministre eller præsidenter, tager de beslutninger, der 

påvirker dit daglige liv, hvad enten du er ung eller gammel, producent eller forbruger, lever i nord, 

syd, øst eller vest i fællesskabet. Ofte klager vi over, at EU er for langt væk fra borgerne. Men er 

det sandt? Er EU ikke tættere på og mere åbent, end vi tror? Og forholder EU sig ikke til sager af 

betydning for borgerne, også de ældre borgere? 

Drøft disse spørgsmål, både hvad der taler for og imod EU, samt de synspunkter, som I havde før og 

efter dette afsnit. 

1.1.3. Demografiske ændringer og det aldrende samfund 

Lyt/Læs 

Det aldrende samfund giver store demografiske ændringer. Andre ændringer er fald i 

befolkningstallet, en aldrende arbejdsstyrke, migration etc. Når vi tænker på aldring, ser vi det 

hovedsageligt som en individuel aldring, ikke som en demografisk aldring. Demografisk aldring er et 

ret nyt fænomen, som først dukkede op i anden halvdel af det 20. århundrede. Trods fremskridt på 

alle områder, så er livet ikke længere, hvad det plejede at være. Antallet af folk over 65 år+ er 

steget betydeligt, og dødstallet er større end antal nyfødte. Flere og flere mennesker når en høj 

alder, samtidig med at fødselsraten falder i nogle EU-regioner, bl.a. som følge af migration. 

Befolkningen bliver ældre, og vore samfund bliver ældre. Vi lever i et aldrende samfund. Det er 

både en trussel og en stor chance. Enhver slags ændringer kræver tilpasning. Dette medfører 

behovet for at skabe et kulturelt skifte i holdningen til ældre mennesker og alderdom, en ændring i 

ældre menneskers plads i samfundet og behovet for at modificere politikker, der vedrører 

relationerne mellem generationerne og imødekommer forskellige generationers behov.


Medlemmerne af AESAEC-projektgruppen mener, at styrke solidaritet og samarbejde mellem 

generationerne er nøglen til at reagere konstruktivt i forhold til den hurtigt udviklende social og 

demografisk kontekst. Ændringer i aldersstrukturen i vore befolkninger vil have en betydelig 

indvirkning på dynamikken mellem generationerne. Solidaritet og samarbejde mellem 

generationerne er nødt til at blive genopdaget og støttet af passende politikker. En mere rummelig 

tilgang til alle aldersgrupper skal udvikles og aktivt fremmes i alle sociale og økonomiske politikker. 

En mere positiv attitude og forventninger til ældre borgeres bidrag og deltagelse skal fremmes, og 

modstand skal udfordres og stoppes. Mennesker i alle aldre har noget at bidrage med til samfundet. 

Der er behov for deres erfaring, viden og vitalitet til at genopbygge et stærkt Europa. Det er 

afgørende, at der udvikles målrettet og velkoordineret politikker, der drager fordel af det stærke 

potentiale og bidrag, som ældre mennesker tilbyder. 

I et aldrende samfund er der behov for en større deltagelse af unge og ældre mennesker. Der er 

ligeledes behov for politikker, strategier og handlingsplaner, som tjener dette mål. Europæiske 

projekter kan, især når de er igangsat af ældre borgere, afdække behov og fremkomme med måder 

til at opnå større generationsdeltagelse i samfundet. 

Væsentlige ældre-spørgsmål og hvordan de løses af EU-politikker 

Ældre-spørgsmål, behov og temaer af vigtighed for ældre mennesker, bliver behandlet via 

forskellige politikker tiltrådt på grundlag af EU-traktater. Uanset hvor progressive de end måtte 

være, så er de ofte præget af negative eller positive stereotyper om ældre mennesker. Det skyldes, 

efter vores mening, at ældre mennesker snarere betragtes i forhold til deres alder end i forhold til 

deres engagement, potentialer, livssituation etc. Hvad der er vigtigt, er imidlertid deres forskelle. 

Det mindst vigtige er deres alder! Men folk i livets 3. halvdel – ifølge nogle definitioner begynder 

den livsepoke allerede omkring 45 år – udgør en stor uhomogen gruppe. Derfor er der brug for 

kendskab til ældre menneskers forskellighed, deres behov og potentialer, førend man laver en 

politik eller et EU-projekt. 

Ældre-spørgsmål ser på de livsformer, samfundet tillader eller sætter ældre mennesker i stand til 

at have. Ældre menneskers behov er sociale, følelsesmæssige, kognitive og fælles værdier. Deres 

behov er psykosociale som hos alle andre individer uanset deres alder. Behovene hos ældre 

mennesker skal imødekommes af relevante politikker. 

Ældre-spørgsmålene drejer sig også om de talrige stereotyper om ældre og alderdom, som kan ses 

alle steder i politikker, professionel behandling, på arbejdsmarkedet, i frivilligt arbejde etc. 

Stereotyperne påvirker ikke kun de ældre selv, men også alle andre som arbejder med ældrespørgsmål 

som f.eks. professionelle, politikere, forskere o.a. Det bedste ville være at forbyde disse 

stereotyper – hvilket er lettere sagt end gjort. 

Ældre menneskers behov skal tages med i betragtning i EU-projekter og imødekommes på alle 

fællesskabs niveauer: i familierelationer, blandt arbejdskollegaer, hos med-studerende, på frivillige 

området, i lokalsamfundet, kommunalt og regionalt, nationalt og i EU-regi. Det berører alle 

niveauer, når man skal søge at løse ældre-spørgsmålene. Ældre-spørgsmålene er relateret til den 

uudnyttede og uerkendte menneskelige kapital hos ældre (evner, viden og dygtighed), mangel på 

social kapital (ikke nok institutioner, foreninger etc.), den utilstrækkelige facilitering af aktiv 

alderdom, manglende integration i samfundet, social sikkerhed, fjernelse af fattigdom, stimulering 

af ældres deltagelse i frivilligt arbejde og aktiv medborgerskab. Ældre-spørgsmålene er forbundet 

med mangel på retfærdighed og lighed (diskrimination) over for ældre mennesker, det være sig 

lovmæssigt, kulturelt, socialt, økonomisk eller politisk – som når ældre mennesker ikke har 

mulighed for eller ikke bliver opfordret til at tage del i beslutningsprocesser på alle niveauer. 

For at afdække ældre-spørgsmål er det nødvendigt først at identificere kilder i samfundet, som er 

tilgængelige for ældre, for det andet må man stille sig selv en række spørgsmål: Har ældre 

mennesker lige adgang til job, kultur, uddannelse, sundhedsbehandling, transport, beboelse, 

forskning, aktivt medborgerskab? Har de ret til at arbejde efter pensionsalderen uden at blive 

straffet? Har ældre mennesker lige adgang til medierne og optræder de i medierne? Er rabatter til 

ældre mennesker alene baseret på deres alder, så de efterhånden tvinges til at acceptere at blive 

støttet og langsomt afgiver deres ret til at tage del i offentlige anliggender? 

39

40 

I lokale politikker, nationale politikker og EU-politikker opfattes ældre mennesker ofte som svage og 

afhængige. Den opfattelse bør ændres. EU-traktater og fælles politikker såvel som talrige 

dokumenter drejer sig om ældre-spørgsmål. Ældre borgere, der fremsender et EU-projekt, bør være 

vidende om indhold og sigte i EU's traktater og fælles politikker, samt have kendskab til 

dokumenter, der berører ældre-spørgsmål direkte eller indirekte. 

Arbejde og diskrimination 

På topmødet i Amsterdam vedtog medlemslandenes statsministre artikel 13 i Amsterdam-traktaten 

mod diskrimination – og fremme social inklusion – i alle dets former. Denne artikel er yderligere 

relateret til EU's Racisme-direktiv, EU's Ligelønsprincip på arbejdsmarkedet og ligestillingsredskaber. 

Alle disse dokumenter relaterer også til ældre mennesker. 

• AGE (The European Older People’s Platform): http://www.age-platform.org 

• ENAR (European Network Against Racism): http://www.enar-eu.org 

• EDF (European Disability Forum): http://www.edf-feph.org 

På europæisk plan arbejder følgende organisationer med social inklusion af udsatte grupper: 

• Caritas Europa: http://www.caritas-europa.org/code/en/default.asp 

• CECOP (European Confederation of Workers' Cooperatives, Social Cooperatives and Social 

and Participative Enterprises): http://www.cecop.coop 

• COFACE (Confederation of Family Organisations in the European Union): 

http://www.coface-eu.org 

• EAPN (European Anti Poverty Network): http://www.eapn.org 

• EMN (European Microfinance Network): http://www.europeanmicrofinance.org/index2_en.php 

• ESN (European Social Network): http://www.esn-eu.org 

• European Women's Lobby: http://www.womenlobby.org 

Solidaritet generationer imellem 

Teknologi kan hjælpe ældre mennesker til at klare daglige aktiviteter såvel som overvåge helbred, 

skabe sociale netværk, lære og studere. Teknologien kan yderligere øge ældres deltagelse i 

samfundet og deres sikkerhed. Den sætter ældre i stand til at bruge e-økonomi, e-regering, ekommunikation 

samt få glæde af e-sundhed og e-læring. Brugen af teknologi kan også lette social 

inklusion, forbedre professionel deltagelse og livskvalitet og endelig styrke en selvstændig 

tilværelse. Brugen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) kan hjælpe ældre 

mennesker og mennesker med handicap til at blive længst muligt i eget hjem. 

Aktivt europæisk medborgerskab 

Diskrimination kan både være synlig og usynlig. Denne problemstilling bliver 

tacklet af et utal af organisationer støttet af Europa-Kommissionen. Man kan lære 

meget om emnet og tilhørende politikker og dokumenter ved at besøge deres 

hjemmesider: 

Uddannelse til aktivt medborgerskab er en livslang proces. Man bliver ikke bare aktiv medborger 

med et, når man bliver ældre. Politikker er nødvendige for at støtte ældre menneskers frivillig 

arbejde og for at forhindre diskrimination på baggrund af alder på dette område. AGE’s 

publikationer om frivilligt arbejde for seniorer - AGE Leaflet on Promoting Volunteering for


Europe’s Seniors (http://www.age-platform.org) - kan være en hjælp, når man forbereder en EUprojektansøgning. 

1.1.4. De ældre og deres repræsentanter på EU-niveauer 

Institutionsniveau 

Ældre-spørgsmålene bliver behandlet af forskellige EU-institutioner, for det meste Europa- 

Kommissionen og Europa-Parlamentet. 


Kommissionen stiller forslag og organiserer offentlige debatter for at informere og oplyse om 

sagerne. Det sker gennem undersøgelser, konsultationer, temakonferencer etc. Kommissionen 

forbereder lovforslag på bl.a. området for socialpolitik, som vedrører ældre borgere 

(arbejdsmarkedet, social sikkerhed, frivilligt arbejde etc.). 

Tværgruppe om aldring 

Denne gruppe, som er direkte knyttet til Europa-Parlamentet, består af parlamentsmedlemmer fra 

forskellige komiteer og sektorer, der er interesseret i at diskutere dette særlige spørgsmål. 

Tværgruppen laver udtalelser rettet til f.eks. Det Europæiske Råd og andre EU-institutioner. 

Tværgruppen mener, at politikker inden for social beskyttelse og ansættelse bør hænge sammen. 

EU har en hovedrolle i en reform af pensionssystemerne, så alle kan sikres ordentlige 

pensionsforhold og ikke blot undgå den værste fattigdom. Medlemslandene bør sørge for at sikre 

universelle og fuldt dækkende pensioner. Det er også nødvendigt at gennemføre reformer, så ældre 

mennesker opmuntres til og har lov til at arbejde længere. 

NGO-niveauet 

AGE (www.age-platform.org), Ældre Europæeres Platform, er et EU-netværk, der består af omkring 

150 organisationer for folk fra 50 år og opefter. Således repræsenterer organisationerne direkte 28 

millioner ældre mennesker i Europa. AGE’s formål er at være talsmand og varetage interesserne for 

de 150 millioner indbyggere fra 50 år og opefter i EU samt skabe opmærksomhed om de 

problemstillinger, der vedrører ældregruppen. AGE’s formål er også at være talsmand for ældre og 

pensionister i EU’s politiske debatter gennem aktiv deltagelse af deres repræsentative 

organisationer på EU-niveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau og således at informere om EU’s 

politikudformning. 

AGE’s arbejde fokuserer på en bred vifte af politikområder, som har indflydelse på ældre og 

pensionisters liv. Dette inkluderer sager om diskrimination, ansættelse af ældre medarbejdere og 

aktiv aldring, social sikkerhed, pensionsreformer, social inklusion, sundhed, forskning, 

tilgængelighed til offentlig transport og bygninger, livslang læring, informations- og 

kommunikationsteknologi. 

Der er andre vigtige NGO’er på dette niveau, nogle af dem er specialiseret i ældre-spørgsmål, andre 

beskæftiger sig med ældre-området som en del af deres aktiviteter. Mange NGO’er spiller også en 

vigtig international rolle inden for forskning. Nedenfor følger en række vigtige og relevante NGO’er: 

• Care (Christian Action Research & Education for Europe): http://www.careforeurope.org/ 

• CEV (European Volunteer Centre): http://www.cev.be/ 

• COFACE (Confederation des Organisations Familiales de l'Union Européenne): 

http://www.coface-eu.org/ 

• CCRE (Council of European Municipalities and Regions): http://www.ccre.org/ 

• EUROCADRES (Council of European Professional and Managerial Staff): 

http://www.eurocadres.org/ 

• Eurocarers (European Association Working for Carers): http://www.eurocarers.org/ 

41

42 

• Euro Cities: http://www.eurocities.eu/main.php 

• Euro Health Net: http://www.eurohealthnet.eu/ 

• European Association for Population Studies: http://www.eaps.nl/ 

• European Federation for Retirement Provision: http://www.efrp.org/ 

• European Association of Service Providers for Persons with Disabilities: 

http://www.easpd.eu/ 

• EURAG (European Federation of Older Persons): http://www.easpd.eu/ 

• European University: http://www.euruni.edu/Scripts/Index.aspx?idz=2 

• FAFCE (Föderation der Katholischen Familienverbande in Europa): 

http://www.family-eu.org/cms/index.php 

• IPSE (Institut de la Protection Sociale Européenne): 

http://www.idies.org/index.php?post/Linstitut-de-la-protection-sociale-europeenne-IPSE 

• Youth Forum Jeunesse: http://www.youthforum.org/ 

Siden år 2000 har socialpolitik fået en mere prominent plads på EU’s dagsorden. Efter vedtagelsen 

af Lissabon Strategien blev nye mål sat, som fastslog, at økonomi- og socialpolitik skal være 

forbundet. Som følge heraf blev en ambitiøs social dagsorden formuleret, som fremsætter de 

sociale prioriteter – Den åbne koordinationsmetode – som fremmer en stærkere kooperation og 

koordination mellem medlemsstaterne om sociale spørgsmål. Denne metode bruges inden for 

arbejdsmarkedet, social sikkerhed (pensioner), social inklusion og uddannelse. 

Der er adskillige demografiske ændringer som f.eks. Europas faldende befolkningstal, 

migrationsprocesser og frem for alt demografisk aldring. Når man taler om aldring, har man oftest 

den individuelle aldring i tankerne, ikke aldringen af samfundet, ikke befolkningsaldringen. 

Befolknings-aldringen eller demografisk aldring er imidlertid et resultat af civilisation og skal ikke 

betragtes som nogen trussel. Det aldrende samfund kræver blot mange ændringer i ældres roller og 

andre generationers roller, mange ændringer i deres fælles relationer. Det kræver aktiv samfunds- 

deltagelse af alle borgere i medlemsstaterne og i EU. 

Der er mange spørgsmål, der vedrører ældre mennesker: 

arbejde længere under bedre forhold 

forberede at lave frivilligt arbejde, mens man stadig er i arbejde 

arbejde som frivillig i private organisationer, i offentlige institutioner eller andre steder, 

når man er pensioneret 

have en anden position inden for familien 

deltage i livslang læring og uddannelse 

deltage i lokalsamfundet 

deltage i beslutninger vedrørende samfundsspørgsmål som uddannelse, sundhed, kultur, 

transport, social sikkerhed, fjernelse af fattigdom etc. (alle disse og andre spørgsmål er 

vigtige, ikke kun pensionsordninger og pensionsreformer, som man ellers hører så meget 

om). 

Når man ved, hvordan og hvorledes EU er blevet integreret, kan man lettere forstå, hvorledes dets 

institutioner og rådgivende organer arbejder til gavn for en selv. Endvidere er det ligeledes lettere 

at forstå, hvad ikke-statslige organisationer, NGO’er, laver på EU-niveau til gavn for en, og hvorledes 

man som ældre borger kan deltage i at forme EU-politikker, der berører en selv og andre 

generationer. Frem for alt kan man få en ide om, hvorledes man selv kan bidrage til virkeliggørelsen 

af EU med sine ideer og krav. Så Europa kan blive et bedre sted at leve.


Forhåbentlig lærte du i dette modul 1 noget nyt om EU, om mulighederne for ældre borgere i EU, 

om dine egne muligheder for indflydelse i EU. Prøv med udgangspunkt i modul 1 at vælge nogle 

emner ud, som I kan drøfte i gruppen. Det kan for eksempel være: 

• Hvordan vil aldring påvirke vores samfund? 

• Hvis du vil arbejde med et ældre-spørgsmål, hvilke institutioner og organisationer vil du så 

kontakte, hvorfor og hvordan? 

• Hvordan kan vi støtte generationer af midaldrende i at være bindeled mellem alle 

generationer, og hvordan kan vi støtte alle generationer i at samarbejde? 

• Hvorledes kan vi bevare ældre generationers kulturelle arv og viderebringe den til de yngre 

generationer? 

• Hvorledes kan vi få ældre til at arbejde længere? 

• Hvorledes kan vi hjælpe ældre mennesker med at opdatere deres kompetencer og gøre 

andre mere bevidste om, hvad ældre mennesker kan bidrage med? 

• 

• Undersøg om de nævnte hjemmesider her i modul 1, er af interesse og brugbare for dig. 

• Forsøg at finde lokale/nationale kontorer, der repræsenterer EU i dit land/region – og 

arranger et besøg hos dem. 

• Find ud af, hvem der sidder i Europa-Parlamentet for dit land. Kontakt medlemmerne, 

såfremt du har spørgsmål til dem. 

• Følg nyhederne på tv, radio, i aviser etc. tæt, når der rapporteres om sager på EU-niveau, 

især omkring ældre borgere og aktivt europæisk medborgerskab. 

Referencer og andre kilder til yderligere informationer 

Balibar, E. (2003): We the People of Europe; reflections on transnational citizenship. Princeton: Princeton University 

Press. 

Church, Clive H./Phinnemor, David (2009): The Penguin Guide to the European Treaties: From Rome to Maastricht, 

Amsterdam, Nice and Beyond. Penguin Reference Books. 

Habermas, J. (2009): Europe The Faltering Project. Cambridge: Polity. 


Tips til ekstra aktiviteter, der kan støtte gennemførelsen af modulet 

Intergenerational Solidarity for Cohesive and Suistanable Societes: outcomes of the Slovenian Presidency Conference 

Brdo. Slovenia, 28-29. April 2008 . 

Moussis, N. (2007): Guide to European Policies. 13 th edition. Rixensart. European Study Service Official Journal of 

the European Communities. 

http://ec.europa.eu (European Commission) 

http://ec.europa.eu/public_opinion/archives (Eurobarometer) 

http://ec.europa.eu/yourvoice (Commission’s website for citizens to express themselves) 

http://eesc.europa.eu/index_en.asp (EESC - Economic and Social Committee) 

http://epp.eurostat.ec.europa.eu (EUROSTAT – centre for European statistics Union Documents) 

http://eurageurope.org/eurag/ (EURAG - European Federation of Older Persons) 

http://europa.eu/documentation (European Union Documents) 

www.age-platform.org/ (AGE - European Older People’s Platform) 

www.careforeurope.org/ (Care - Christian Action Research & Education for Europe) 

www.caritas-europa.org (Caritas Europa) 

www.ccre.org/ (CCRE - Council of European Municipalities and Regions) 

www.cecop.coop (CECOP - European Confederation of Workers' Cooperatives, Social Cooperatives and Social and Participative 

Enterprises) 

www.cev.be/ (CEV - European Volunteer Centre) 

www.coface-eu.org (COFACE - Confederation of Family Organisations in the European Union) 

www.coface-eu.org/ (COFACE - Confederation des Organisations Familiales de l'Union Européenne) 

www.consilium.europa.eu (Council of European Union) 

www.eapn.org (EAPN - European Anti Poverty Network) 

www.eaps.nl/(European Association for Population Studies) 

www.easpd.eu/(European Association of Service Providers for Persons with Disabilities) 

www.efrp.org/ (European Federation for Retirement Provision) 

43

44 

www.enar-eu.org (ENAR - European Network Against Racism) 

www.esn-eu.org (ESN - European Social Network) 

www.eurocadres.org/(EUROCADRES - Council of European Professional and Managerial Staff) 

www.eurocarers.org/ (Eurocarers - European Association Working for Carers) 

www.eurocities.eu/main.php (Euro Cities) 

www.eurohealthnet.eu/ (Euro Health Net) 

www.europarl.europa.eu/(European Parliament) 

www.european-microfinance.org/index2_en.php (EMN - European Microfinance Network) 

www.family-eu.org/cms/index.php (FAFCE - Föderation der Katholischen Familienverbande in Europa) 

www.idies.org/index.php?post/Linstitut-de-la-protection-sociale-europeenneIPSE 

www.womenlobby.org (European Women's Lobby) 

www.youthforum.org/(Forum of young people in Europe)

Modul 2: 

Modul 2 - Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relvans for gruppen af ældre borgere 


Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens 

relevans for gruppen af ældre borgere. 

Indhold 1 Hvorfor er forståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt for de ældre? 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Hvad forstås der ved ideen om aktivt medborgerskab, og hvilken 

betydning har denne ide for nutidens gruppe af ældre medborgere? 

Beskrivelse af hvordan seniorgruppen kan have gavn af at forstå ideen om 

et aktivt medborgerskab. 

Efter dette modul vil man være i stand til at 

forstå ideen om et aktivt medborgerskab på lokalt, nationalt og 

europæisk niveau. 

forstå hvilke rettigheder og pligter begrebet bygger på. 

kunne bruge begrebet i dagligdagen. 

Diskuter i grupper, hvad I forstår ved begreberne: „Aktivt 

medborgerskab” og „Aktivt europæisk medborgerskab”. 

Redegør for forskellen på de to begreber. 

2.1.1. Ideen om aktivt medborgerskab 

Jeg er ikke “athener” eller græker, men en verdensborger. 

Socrates 

Lyt/Læs 

Ideen om et aktivt medborgerskab er ikke ny. Den kan føres tilbage til det antikke Grækenland, 

hvor filosoffen Aristoteles var den første, der udviklede en teori om medborgerskab. 

På baggrund af Aristoteles’ tanker blev der i perioden fra 500 til 400 f.Kr. praktiseret 

medborgerskab i bystyret i Athen, der blev kaldt Polis. Det græske medborgerskab byggede primært 

på den forpligtigelse, som den enkelte borger havde over for bystyret. At være en aktiv medborger, 

der deltog i det politiske liv, blev opfattet som en moralsk pligt. Man var moralsk forpligtet til at 

tage aktivt del i Athens fælles anliggender, hvis man ville respekteres som menneske. 

Selv om medborgerskabet mere byggede på forpligtigelser over for bystyret end på rettigheder for 

den enkelte borger, tog forpligtigelserne ikke form af at være lovmæssige påbud, men blev opfattet 

som en mulighed for at tjene samfundet og opnå den respekt, der fulgte med denne handling. 

Konceptet om medborgerskab havde en stor gennemslagskraft, fordi det både havde sin rod i den 

enkelte borgers moralbegreber og gav identitet i forhold til fællesskabet. En god borger var en 

person, der tjente bystaten gennem de militære forpligtigelser samt ved en aktiv deltagelse i det 

politiske liv. Først derefter kom det moralske hensyn til familieliv m.m. 

I 1700-tallet skiftede medborgerskabstanken karakter. Den begyndende industrialisering og 

udbredelsen af markedsøkonomien begyndte at skabe store samfundsmæssige ændringer. 

Ændringer, der medførte modsætninger mellem det daværende enevælde og det nye progressive 

borgerskab, og som blandt andet førte til Den Franske Revolution i 1789. 

På det filosofiske plan var perioden præget af oplysningsfilosofien, der bidrog til at udvikle nye 

værdier som frihed, tolerance, pluralisme og individuelle rettigheder samt til gennemførelsen af en 

sekularisering ved at adskille religion og politik. Man satte nu mennesket før religionen og 

reducerede derved kirkens magt. Oplysningsfilosofien havde desuden betydning for, at der nu blev 

45

46 

praktiseret en liberalistisk lighedsorienteret politik, der klart kom til udtryk i parolerne om: frihed, 

lighed og broderskab. De nye nationalstater, der blev dannet i det 19. århundrede, byggede på disse 

ideer og udviklede sig til egentlige retsstater, der sikrede den enkelte borgers personlige 

rettigheder og satte grænser for, hvad staten kunne blande sig i. 

Selvstændiggørelsen af en stat, der fik stadig større magt, samt tydeliggørelsen af grænserne 

mellem landene betød også, at borgerne blev opmærksomme på deres tilhørsforhold til en nation og 

på de konditioner, som et sådant tilhørsforhold medførte. Erhvervelsen af de personlige rettigheder 

betød, at den enkelte borger var beskyttet af staten, så længe han overholdt landets love. 

2.1.2. Aktivt europæisk medborgerskab 

Den hastige udvikling i globaliseringen på baggrund af udviklingen af it-teknologien, sammenkobling 

af de internationale finansmarkeder og den transnationale produktion af varer og tjenesteydelser 

medfører, at nationalstaterne i stigende omfang mister herredømmet over de almene 

produktionsbetingelser og får dermed begrænset muligheden for at opretholde de eksisterende 

nationale velfærdsniveauer. 

For første gang i verdenshistorien er der ved at blive etableret et globalt marked, der reguleres af 

køb og salg af varer og ikke af militær magt. Et frit globalt marked, der under alle omstændigheder 

vil kræve nogle globale reguleringer af markedsøkonomien for at forhindre store miljøbelastninger, 

og tendensen mod større ulighed mellem de rige og de fattige lande. Sammenkoblingen af 

finansmarkederne fremmer kortsigtede investeringer, øger hastigheden af kapitalstrømmen og gør 

den enkelte stat mere sårbar over for økonomisk spekulation. 

Svækkelsen af nationalstaterne har betydning for forståelsen af ideen om medborgerskab, fordi den 

siden industrialiseringen altid er blevet knyttet sammen med en forståelse af, at det er 

nationalstaten, der sikrer de rettigheder, der gør det muligt at udøve et aktivt medborgerskab. I 

takt med den hurtige globalisering er der behov for, at rettighederne ikke mere kun er garanteret 

inden for den nation, man lever i, men at de også respekteres af folk i andre lande. 

Fra at være rettigheder, som borgerne havde tilkæmpet sig inden for rammerne af en nationalstat, 

og som denne garanterede, er der behov for, at gøre rettighederne universelle. Som rettigheder, 

der har gyldighed overalt på kloden: „Som verdensborgerrettigheder“. De individuelle 

frihedsrettigheder sikres i dag både på nationalt, europæisk og globalt niveau. En dansker vil 

eksempelvis blive sikret sociale rettigheder inden for nationens grænser. På EU-niveau vil han blive 

sikret nogle rettigheder i forhold til det indre marked, og på globalt plan vil han via FN blive sikret 

menneskerettighederne gennem Verdenserklæringen om menneskerettighederne. 

Som en konsekvens af globaliseringen bør ideen om aktivt medborgerskab derfor udvikles på disse 

tre niveauer: Det lokale/nationale, det europæiske og det globale niveau. Borgere i Europa bør ud 

fra denne betragtning ikke mere kun se sig selv om englændere, tyskere, danskere m.v., men også 

som europæere og verdensborgere. 

På trods af at en moderne medborgerskabsforståelse skal kunne fungere på tre niveauer, betyder 

det ikke, at alle niveauerne vil være lige vigtige for den fællesskabsfølelse og loyalitet, der er en 

forudsætning for, at et aktivt medborgerskab kan praktiseres. 

Det lokale/nationale fællesskab vil fortsat være det mest identitetsskabende fællesskab, og det 

fællesskab som borgerne i de fleste af de europæiske lande udviser den største ansvarsfølelse og 

loyalitet overfor. Da medborgerskabet er afhængigt af eksistensen af en sådan fælles opfattelse af 

tilhørsforhold, må den nye forståelse for medborgerskabet i første omgang knytte an til det 

lokale/nationale niveau, men vil skulle suppleres med en langt større åbenhed og engagement over 

for, hvad der sker både i de europæiske og de globale fællesskaber. Danskerne skal lære i højere 

grad at forholde sig til borgere i andre lande ud fra en fællesskabsfølelse og en forståelse af, at vi 

alle har en forpligtigelse over for disse fællesskaber. 

Den tiltagende globalisering af verdensøkonomien bidrager til at styrke udviklingen af en global 

identitet og en global ansvarlighed. I dag ser vi eksempelvis, hvordan der er ved at blive udviklet en 

fælles ansvarlighed i forhold til den globale opvarmning. Flere og flere mennesker rundt om i 

verden er blevet opmærksom på jordens begrænsede resurser og den skrøbelige økologiske balance, 

der kan trues af en ukontrolleret udvikling af markedsøkonomien. Styrkelsen af en europæisk og


global ansvarlighed på et sådan folkeligt niveau kan blive et vigtigt element i udviklingen af ideen 

om et aktivt medborgerskab. 

Det er ligeledes en betingelse for udviklingen af et aktivt medborgerskab på europæisk niveau, at 

borgerne i de europæiske lande har sympati for hinanden og følger med i, hvad der sker i de andre 

europæiske lande, og der derved kan udvikles en fælles europæisk identitet. Allerede i dag ser vi 

befolkningsgrupper, der har en identitet og selvforståelse, der ikke er bundet til det land, de bor i, 

og som daglig er i kontakt med ligestillede i andre lande gennem brug af IT-teknologien, men der er 

stadig lang vej, før en fælles europæisk identitet er en realitet. 

Indholdet i denne del af træningskurset vil have fokus på deltagernes holdning til andre europæiske 

lande ved f.eks. at belyse, hvilke lande der er de populæreste, samt hvilke der ikke er i så høj kurs. 

Desuden vil spørgsmålet om, hvordan deltagerne kan blive mere engageret i, hvad der foregår i de 

andre europæiske lande, blive rejst. 

Refleksion, selvstudium og diskussion 

Et aktivt europæisk medborgerskab er et komplekst og kompliceret begreb, der kan være svært at 

forklare. Især fordi det er en hypotetisk konstruktion ligesom frihed, kærlighed og engagement, og 

fordi der ikke er en entydig definition af det. Forskellige personer tillægger begrebet forskellige 

betydninger, hvad der af gode grunde kan virke forvirrende. 

Hvad betyder aktivt europæisk medborgerskab for dig? Synes du, at du allerede er en aktiv 

europæisk medborger? Forklar i givet fald, hvordan du er det. Tænk over dine egne muligheder for 

at blive en mere aktiv medborger. Er der noget, der forhindrer dig i at være aktiv? Kan disse 

barrierer overvindes? 

Hvilken rolle kan ældre medborgere spille i forhold til udvikling af et aktivt medborgerskab på lokal, 

national og europæisk niveau? 

Hvad kan den demografiske udvikling med det større antal ældre mennesker betyde i relation til 

udviklingen af et aktivt medborgerskab? 

Indhold 2 Det civile samfunds betydning for udviklingen af et aktivt medborgerskab 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Overvejelser over sammenhængen mellem udviklingen af foreningslivet i 

det civile samfund og udviklingen af et aktivt medborgerskab 

Introduktion af en europæisk dimension i det frivillige arbejde på lokalt 

plan. 

Efter dette modul vil deltagerne kunne 

forstå sammenhængen mellem frivilligt arbejde på lokalt plan og 

udviklingen af et aktivt medborgerskab 

styrke det frivillige arbejde i lokalsamfundet 

organisere frivilligt arbejde ud fra en netværksmodel. 

Det er ikke altid det samme at være en god mand og en god medborger. 

(Aristoteles) 

Spil musik fra andre europæiske lande – slap af, lyt og lad dig inspirere. 

47

48 

2.2.1. Hvordan defineres det civile samfund? 

Lyt/Læs 

Begrebet det civile samfund kan heller ikke defineres entydigt. Der er også mange forskellige 

definitioner af dette begreb: liberalistiske, republikanske, marxistiske definitioner osv. Men et 

fællestræk for de fleste definitioner er, at de med begrebet refererer til det område af samfundet, 

der ikke direkte er underlagt markedskræfterne eller den offentlige sektor. Lidt firkantet sagt er 

det i det civile samfund, at vi lever vores fritidsliv. Det er her familielivet udfoldes, og hvor vi er 

aktive i foreningslivet, laver frivilligt arbejde, dyrker forskellige hobbyer m.v., 

En stor del af vores sociale relationer udvikles her med den deraf følgende udvikling af tillid til 

hinanden. En tillid, der har stor betydning for samfundets sammenhængskraft. Et velfungerende 

civilt samfund er et afgørende fundament for et velfungerende nærdemokrati, fordi det er her, at 

en stor del af den folkelige debat foregår, og der er god mulighed for at praktisere demokrati og 

agere som aktive medborgere, fordi det civile samfund ikke er underlagt de samme magtstrukturer 

som det øvrige samfund. 

Det civile samfund er befolket af mange forskellige organisationer, idrætsforeninger, aftenskoler, 

selvhjælpsgrupper, kirkelige organisationer, frivillige sociale foreninger, kønspolitiske 

organisationer, borgerforeninger m.v. I Danmark har vi en lang tradition for at have et meget stærkt 

civilt samfund med et uroligt stort antal organisationer. Det er desuden et kendetegn ved det 

danske civile samfund, at jo længere man kommer væk fra de store byer, desto mere aktiv er 

organisationerne i det civile samfund, hvad der bl.a. skyldes, at det er nødvendigt for 

yderområderne at kæmpe for at bevare lokalsamfundene intakte i forhold til den affolkningsproces, 

der er foregået gennem de sidste årtier. 

2.2.2. Foreningen som ramme for frivilligt arbejde 

Den mest benyttede organisationsform i det civile samfund er foreningsmodellen, fordi det er en let 

måde at organisere frivilligt arbejde på. Måden at benytte foreningsmodellen på, og hvilke krav der 

stilles til de foreningsansvarlige i forbindelse med modtagelse af offentlige tilskud, varierer fra land 

til land, men i de fleste lande er det at oprette en forening en meget simpel procedure. I Danmark 

behøver man eksempelvis kun at lave nogle foreningsvedtægter, der sikrer, at foreningen er 

opbygget efter demokratiske principper og at der skal vælges en bestyrelse blandt foreningens 

medlemmer. 

Hvis borgere ønsker at få indflydelse på udviklingen af det lokalområde, de bor i, vil det for mange 

være naturligt at oprette en forening, der bygger på frivilligt arbejde. Et aktivt medborgerskab 

bygger på demokratiske forpligtende fællesskaber, og en frivillig forening er en ramme, der passer 

til disse fællesskaber. 

I Danmark har hvert eneste lille lokalsamfund mange forskellige foreningstyper. Der er 

idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler, ungdomsforeninger, borgerforeninger, foreninger 

for ældre mennesker, kulturforeninger, foreninger der laver frivilligt sociale arbejde, 

grundejerforeninger, antenneforeninger osv. Tilsammen tilbyder de et meget stort og nuanceret 

tilbud til alle borgere og er dermed også en vigtig kulturfaktor. 

Foreningsorganiseringen er også vigtig for nærdemokratiet, fordi den gør det muligt for borgere at 

komme i kontakt med hinanden, og for at de kan samles om fælles interesser og problemer, der har 

samfundsmæssig betydning. Desuden gør den det lettere for kommunalpolitikere og de 

administrative medarbejdere i kommunerne at komme i dialog med borgerne. F.eks. er der i den 

danske kommune Varde en god dialog mellem lokale foreninger og byrådet gennem en 

udviklingsrådsmodel, hvor hvert udviklingsråd består af en lang række frivillige foreninger på lokalt 

plan. 

Gennem det frivillige foreningsarbejde kan borgerne lære at forstå det deltagende demokrati i 

praksis og blive aktive medborgere, fordi foreningsmodellen motivere dem til at tage demokratiske


beslutninger, og fordi der kun i ringe grad er indblanding fra markedskræfter og den offentlige 

sektor i denne del af samfundet. 

Øvelser 

Diskuter følgende 

Hvad karakteriserer det civile samfund i Danmark? 

Giv konkrete eksempler på forbindelsen mellem frivilligt arbejde og nærdemokratiet. 

Hvordan kan det frivillige arbejde organiseres på en ny og mere tidssvarende måde? 

Hvordan kan den europæiske dimension blive en del af det frivillige arbejde på lokalt plan? 

Hvordan kan netværkstækningen bruges i frivilligt arbejde? 

Diskuter følgende spørgsmål i et gruppearbejde og forsøg at finde nogle gode svar: 

Hvordan kan man få flere ældre involveret i frivilligt arbejde og i nærdemokratiet? 

(Overvej, hvilke barrierer der kan være for at få flere med? Overvej nye måder at rekruttere 

frivillige på? Overvej, hvordan det frivillige arbejde kan tilpasses de ældres livssituation). 

Indhold 3 Udvikling af nye europæiske fællesskaber (EU) 

Tema 

Mål 

Opvarmning: 

Forstå hvordan sociale netværk kan bidrage til at styrke 

sammenhængskraften i Europa. 

Efter dette modul vil deltagerne være i stand til 

at deltage i sociale netværk på internettet. 

Hvis du behandler dine medmennesker ordentligt, vil de i 90 procent af tilfældene også 

behandle dig ordentligt. Franklin D. Roosevelt 

Hvad forstår du ved et socialt netværk? Hvad betyder det for dig? 

Hvordan virker det? 

Er du allerede ivrig bruger af et socialt netværk? 

Lyt/Læs 

2.3.1. Hvad er et socialt netværk, og hvordan virker det? 

Sociale netværk er typisk mennesker, der samles om en specifik interesse f.eks. udvikling af de 

tyndtbefolkede områder, miljøproblemer, ølbrygning m.v. Traditionelt har de sociale netværk 

været baseret på et „rigtigt“ ansigt til ansigt møde mellem mennesker, men i de senere år udfolder 

de sociale netværk sig mere og mere online via internettet. På internettet er der tusindvis af 

mennesker, der søger efter andre, der har samme interesse (det kan være alt 

fra sport til havearbejde eller dating), og som de ønsker at udveksle 

erfaringer og andre informationer med. 

Hjemmesider bruges som samlingssted for de forskellige grupper. Disse 

hjemmesider kaldes social sites. Social sites fungerer som online 

fællesskaber af internetbrugere. Medlemmerne af online fællesskaberne 

deler en eller flere fælles interesser og interesserer sig også ofte for 

hinandens liv. Når man får adgang til et socialt netværk via dets 

49

50 

hjemmeside, kan man begynde at socialisere med de andre medlemmer. Denne socialisering kan 

indbefatte, at man læser de andre medlemmers profilsider og måske også 

kontakter dem. 

En fordel ved at bruge disse netværk er, at når man får nye venner i andre lande 

og begynder at kommunikere med disse, tilegner man sig nye interkulturelle 

kompetencer og lærer at forstå andres levevis. 

Nettet giver via de sociale netværk borgere i hele verden mulighed for at 

komme i kontakt med hinanden. Selvom du bor i Danmark, kan du udvikle 

venskaber med folk i Slovenien, Italien, Sverige osv. og lære noget om, hvordan 

folk lever i disse lande. Man kan således både få nye venner, lære noget om 

andre kulturer og gennem kommunikationen med disse blive bedre til sprog. 

Nogle sociale netværk kan også have organisationer som medlemmer, således at disse netværk 

består af en blanding af organisationer og enkeltpersoner. Det er heller ikke alle de sociale 

netværk, der har fokus på et specifikt emne. Nogle netværks formål er kun at skabe social kontakt 

mellem mennesker ved at fungere som et socialt mødested. Disse netværk kaldes ofte de 

traditionelle sociale netværk, og er normalt åbne netværk. Det betyder, at alle kan blive medlem. 

2.3.2. Populære sociale netværk 

Facebook (www.facebook.com) er det mest populære sociale netværk med millioner af medlemmer 

på globalt plan. Facebook er privatejet og privatdrevet. Det er gratis at blive bruger. 

Medlemmer af netværket kan tilføje venner og sende beskeder til dem. Mange af medlemmerne 

fortæller via netværket, hvad de foretager sig hver dag, og deres venner har mulighed for at 

kommentere disse meddelelser. 

Blog og weblog er hjemmesider, der oftest bliver vedligeholdt af enkeltpersoner med regelmæssige 

kommentarer, beskrivelser af event og andre materialer. Mange blogs fungerer som en personlig 

online dagbog, andre laver kommentarer om et bestemt emne. 

En typisk blog kombinerer tekst, billeder, musik og links til andre blogs og hjemmesider. Muligheden 

for at læseren kan lave kommentarer i en interaktiv form, er en vigtig del af mange blogs. 

Twitter (http://twitter.com) er et gratis socialt netværk og en „microblogging“ tjeneste. Twitter 

giver brugerne mulighed for at sende og læse beskeder, der kaldes tweets. Tweets er tekstbaseret 

posts, der bliver vist på skribentens profilside, og som bliver leveret til skribentens abonnenter, der 

også kaldes supporters (followers). Forfatteren kan begrænse leveringen til modtagergrupper, han 

selv vælger 

En tweet har en begrænsning på 140 karakterer pr. besked og bliver ofte beskrevet som en „sms på 

internettet“. 


Find sociale netværk og blogs på internettet. Hvad er deres grundlæggende værdi, og hvilken 

funktion har de? 

Hvilke færdigheder er det nødvendigt at have, for at man kan deltage i sociale netværk? 

Hvordan kan de bruges til at styrke et aktivt medborgerskab og den europæiske sammenhængskraft? 

Hvad kan du personligt få ud af at lære at bruge de sociale netværk?

Indhold 4 

Tema 

Mål 

Opvarmning: 


Overvejelser over hvordan et aktivt medborgerskab på europæiske plan kan 

udvikles 

Udvikling af visioner om hvordan et aktivt medborgerskab kan være i 

fremtiden. 

Efter dette modul vil deltagerne være i stand til 

selv at udvikle visioner for, hvordan det frivillige arbejde kan udvikles i 

Europa. 

bruge visionsværkstedsmodellen. 

Lyt/Læs 

2.4.1. Fremtidsværkstedet (forkortet beskrivelse) 

Fremtidsværkstedsmetoden er ikke ny. Den blev udviklet i 1970 af Robert Jungk, østrigsk forfatter 

og journalist, og nogle af hans kollegaer. Den er blevet brugt i mange lande i de sidste årtier som et 

vigtigt redskab for folk, der vil bearbejde nogle konkrete problemer i deres hverdag samt udvikle 

visioner for, hvordan disse problemer kan løses. Metoden blev oprindelig udviklet til at hjælpe 

borgere i lokalsamfundet med at få større indflydelse på deres fremtidige liv og styrke deres 

politiske arbejde. 

Fremtidsværkstedet kan inddeles i følgende fem faser: 

Når du begynder at erstatte negative tanker med positive, begynder du at få positive 

resultater. (Willie Nelson) 

Bliv enige om, hvilken sang I vil synge og syng den. 

(Den danske tradition med at synge en sang før en konference, et 

undervisningsforløb eller et møde starter, er god, fordi den ofte giver en 

afslappet og positiv atmosfære. 

1. Forberedelsesfasen: I forberedelsesfasen besluttes, hvilke problemstillinger der skal arbejdes 

med, og de praktiske ting vedrørende værkstedet gøres klar. (Der skal være en tavle eller en 

flipover, papir, speedmarker m.v.). Der vælges eventuelt en referent, der kan sikre, at alle 

vigtige informationer og aftaler er nedskrevet, når værkstedet er færdigt. 

2. Kritikfasen: I denne fase beskrives alle de negative aspekter i forhold til det emne, der 

arbejdes med. I kritikfasen bliver problemerne kritisk bearbejdet og undersøgt. Hver deltager 

skal på en tavle eller lignende skrive stikord, der kendetegner de væsentligste 

problemer/kritikpunkter, som vedkommende har oplevet. Efter at alle har forklaret deres 

stikord (i denne fase af værkstedet må stikordene ikke diskuteres, kun forklares), grupperes 

de, således at stikord, der dækker den samme problemstilling, samles under et fælles tema 

eller overskrift. Kritikfasen afsluttes med, at deltagerne vælger de temaer, de synes, der er 

de væsentligste at beskæftige sig med i de næste faser af værkstedet. 

3. Fantasifasen: I denne fase skal deltagerne opstille fremtidsbilleder, der viser, hvordan man 

kan løse de problemer, der er formuleret i kritikfasen. I fantasifasen skal der ikke tages 

hensyn til økonomi, resurser eller andre begrænsninger. Der er frit spil til, at alle deltagere 

kan opstille et „Utopia“, hvor alle problemer er løst. Det er vigtigt at forsøge at få 

deltagerne i den rette kreative stemning før starten af kritikfasen. Det kan f.eks. ske ved 

hjælp af en fælles afslapning eller gennem små lege osv. På samme måde som det var 

51

52 

tilfældet i kritikfasen, skriver deltagerne stikord på tavlen og vælger, hvilke temaer/utopier 

der skal arbejdes videre med. 

4. Implementeringsfasen: I implementeringsfasen bliver temaerne fra kritik- og fantasifasen 

konfronteret med hinanden, og spørgsmålet om, hvad der skal til for at komme i retning af de 

utopiske mål, skal besvares. (Hvad er realistisk? Hvilke begrænsninger er der? Er der 

ekspertudsagn, der kan bruges?). I modsætning til kritik- og fantasifasen er det i 

implementeringsfasen tilladt at trække på ekspertbistand og evt. invitere eksperter til at 

deltage i diskussionen. Fasen afsluttes med udfærdigelsen af et implementeringspapir, der 

opsamler de realistiske mål, der skal nås. 

5. Opfølgningsfasen: Fremtidsværkstedet afsluttes med, at der laves en handle- og tidsplan for 

det videre arbejde, som deltagerne kan tilslutte sig. (Hvem gør hvad? Hvornår skal arbejdet 

være afsluttet? Hvornår skal vi mødes igen?). 

2.4.2. Visionsværkstedet 

Visionsværkstedet er en forkortet udgave af fremtidsværkstedet og bygger på fremtidsværkstedets 

fantasi- og implementeringsfase. Visionsværkstedet er et alternativ til gennemførelsen af et helt 

fremtidsværksted, fordi det kan være et problem af tidsmæssige årsager at lave et 

fremtidsværksted i en undervisningssammenhæng. Det foreslås derfor, at der på træningskurset kun 

gennemføres et værksted med de to vigtigste faser: fantasi- og implementeringsfasen. En 

gennemførelse af disse to faser kaldes ofte et visionsværksted, fordi det ikke fokusere så meget på 

de aktuelle problemer, men mere på at skabe positive fremtidsbilleder. 

1. Fantasifasen 

Opvarmning: Før arbejdet med fantasifasen starter, skal deltagerne i den rette stemning, så de 

får de bedst mulige betingelser for at være kreative. De kan f.eks. fortælle hinanden historier, 

lytte til afstressende musik, spille små spil etc. Når alle er kommet i den rette afslappet 

stemning og føler sig komfortable, kan arbejdet med fantasifasen gå i gang. 

Arbejdet starter: I fantasifasen skal deltagerne forsøge at lave positive billeder af fremtiden i 

relation til det emne, som værkstedet drejer sig om. Det sker ved, at hver deltager prøver at 

finde ud af, hvordan han eller hun ønsker, at fremtiden skal blive. Fremtidsbillederne skal ikke 

begrænses af økonomiske, lovgivningsmæssige, resursemæssige forhold eller andre 

begrænsninger, utopierne skal udfoldes uden disse begrænsninger. Arbejdet med at udvikle 

visionerne kan også startes ved, at deltagerne får nogle spørgsmål om fremtiden, de skal svare 

på. Det kan eksempelvis være spørgsmålet om, hvordan ældre borgeres liv vil være, hvis staten 

havde penge nok til at støtte dem på alle niveauer. Hvordan vil et samfund være at leve i, hvis 

der ikke er diskrimination af gamle mennesker? Hvordan vil EU være, hvis de ældre borgere fik 

mere indflydelse? 

Deltagerne vil typisk få 10-15 minutter for dem selv, hvor de skal svare på disse spørgsmål og 

dermed udvikle visioner om, hvordan de ønsker, at fremtiden skal blive. Når de er færdige med 

arbejdet, skal de skrive deres forslag ned som stikord på en tavle eller lignende. Når stikordene 

er nedskrevet, skal hver deltager forklare, hvad hvert ord står for. I denne proces må der ikke 

være diskussion, kun opklarende spørgsmål. 

Efter præsentationen af stikordene bliver næste vigtige spørgsmål: Hvilke stikord dækker 

samme emne? I den efterfølgende proces vil antallet af stikord blive reduceret til et mindre 

antal, der kan rubriceres under nogle forskellige overskrifter. Herefter skal deltagerne vælge, 

hvilke overskrifter/emner de vil arbejde videre med i den næste fase af værkstedet. Det 

afgørende spørgsmål, der skal besvares, er: Hvilke af emnerne vil være mest relevante for den 

fremtidige udvikling? En let måde at besvare dette spørgsmål på er at lave et valg, hvor hver 

deltager kan afgive én eller flere stemmer. Resultatet af fantasifasen bliver, at deltagerne nu 

har nogle fælles visioner for fremtiden. Visioner de skal forsøge at implementere i den næste 

fase af værkstedet. 

2. Implementeringsfasen 

I implementeringsfasen bliver visionerne konfronteret med virkeligheden, og det vigtigste


spørgsmål, der skal besvares, er: Hvilke af visionerne er det mest sandsynligt at kunne 

gennemføre i den nærmeste fremtid? I implementeringsfasen kan deltagerne invitere eksperter 

til at komme og hjælpe med at formidle relevante oplysninger, faktuel viden, lovgivning m.v., 

og det kan også være nødvendigt at hente yderligere informationer på biblioteket, internettet 

m.v., der kan berige diskussionerne. 

Efter at alle visioner fra fantasifasen er blevet konfronteret med virkeligheden, vil der kun være 

nogle få visioner tilbage, der har potentiale til at blive implementeret i samfundet i den nære 

fremtid. Det betyder dog ikke, at de øvrige visioner ikke er brugbare. De kan stadig bruges som 

mere langsigtede mål for gruppen. 

Implementeringsfasen afsluttes med, at der udfærdiges en handleplan. Handleplanen skal 

indeholde en beskrivelse af, hvad der skal gøres af hvem, og hvornår værkstedet skal følges op. 

Øvelse 

Vælg et emne og undersøg derefter, om visionsværkstedet er et relevant værktøj til i løbet af kort 

tid at udvikle visioner i forhold til det. 

Godt råd: Vælg et emne, der ikke er for langt væk fra dit eget liv, dine interesser og kompetencer. 

Det kan også være en ide at vægte et emne, der kan bruges i forbindelse med at lave en ansøgning 

til EU. 


Hartje, Steffen (2007): The idea of an active citizenship. (www.learnship.eu) 

Hartje, Steffen (2002): Aktivt medborgerskab, demokratiudvikling og globalisering. Fritid & Samfunds Forlag, Aarhus 

Marshall, T.H./Bottomore (1991): Citizenship And Social. Pluto Classic. USA. 

Jungk, Robert/Mullert, Norbert (1970): Fremtidsværksteder, Institute for Social Inventions. 

Social Networking in Plain English: A short explanation of social networking websites and why they are popular. This video 

comes in an unbranded "presentation quality" version that can be licensed for use in the workplace. 

http://twitter.com 

www.coe.int 

www.commoncraft.com/store-item/video-social-networking 

www.facebook.com 

www.globalideasbank.org/site/bank/idea.php?ideaId=1657 

www.learnship.eu 

www.lse.ac.uk 

www.whatissocialnetworking.com 

53

54 

Modul 3: 

Teresa Diaz Bello/Yolanda Mates (ASAEL/ES) 

Europa for Borgerne-programmet og dets betydning 

for aktivt europæisk medborgerskab og ældre 

borgere 

Indhold1 Europa for Borgerne-programmet 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Udbredelse af Europa for Borgerne, dets prioriteringer, former og 

strukturer 

Information om tilskudsgiver og vilkår for programmet 

Overvejelser om bedste praksis i et projekt og ansøgningsprocedurer. 

Efter dette afsnit vil man være i stand til at 

vurdere relevansen af Europa for Borgerne for ældre borgere 

give et grundlæggende overblik over indholdet i Europa for Borgerne 

vurdere dets anvendelighed 

udfærdige en god projektansøgning under programmet. 

Du får et pas, du kan stemme, du er berettiget til statens beskyttelse. (T-kit til Europæisk 

Borgerskab). 

I forhold til det, du allerede har lært, har din opfattelse af EU og/eller 

begrebet aktivt medborgerskab så ændret sig? 

Hvordan og hvorledes? 

3.1.1. Strukturerne i Europa for Borgerne-programmet 

Lyt/Læs 

Europa for Borgerne-programmet består af 4 aktioner, der er delt i forskellige 

delmål: 

Aktion 1 – Aktive borgere for Europa: Denne aktion er rettet specifikt mod aktiviteter, der 

involverer borgerne. Aktiviteterne falder i 2 projekttyper (af EU kaldet foranstaltninger): 

- Venskabsbyer 

Direkte udveksling mellem europæiske byer gennem deres deltagelse i venskabsby-aktiviteter, 

opmuntre til netværk og kooperation mellem venskabsbyer for at skabe reelle forbindelser 

mellem medlemsstaternes borgere. 

- Borgernes projekter og støtte hertil 

Under denne projekttype støttes projekter af transnational og tværsektoriel karakter, der 

direkte involverer borgerne. 

Aktion 2 – Et aktivt civilsamfund i Europa: Denne aktion er henvendt til NGO’er og europæiske 

tænketanke, som kan modtage enten strukturel støtte på baggrund af deres arbejdsprogram eller 

støtte til transnationale projekter, den såkaldte aktionsbevilling. Denne aktion består af 3 

projekttyper:

Modul 3 – Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt europæisk medborgerskab og ældre borgere 

- Strukturel støtte til europæiske samfundsvidenskabelige forskningsorganisationer 

(tænketanke). Dette tiltag sigter på at styrke tænketankenes institutionelle kapacitet. 

- Strukturel støtte til NGO’er på europæisk plan 

Dette tiltag vil give NGO’er med en europæisk dimension en kapacitet og stabilitet til at 

udvikle deres aktiviteter på europæisk plan. 

- Støtte til projekter igangsat af NGO’er 

Målet med dette tiltag er at støtte NGO’er fra forskellige deltagende lande i deres sam- 

arbejde om konkrete projekter. 

Aktion 3 – Sammen for Europa: Denne aktion sigter mod at uddybe begrebet aktivt europæisk 

medborgerskab og skabe forståelse for det i hele Europa og således bidrage til at bringe Europa 

tættere til dets borgere. Der er følgende 3 projekttyper: 

- Højprofileret events 

Dette tiltag støtter events organiseret af Europa-Kommissionen, i nogle tilfælde i samarbejde 

med medlemsstaterne eller andre relevante partnere, som hjælper til at øge deres 

oplevelse af at tilhøre det samme samfund og deres engagement i det europæiske projekt. 

- Undersøgelser 

Europa-Kommissionen vil gennemføre forskning, spørgeundersøgelser og meningsmålinger 

for at få en bedre forståelse af aktivt medborgerskab på Europa-niveau. 

- Information og kommunikationsværktøjer 

Omfattende information om Europa for Borgerne-programmets forskellige aktiviteter, om 

andre EU-aktioner relateret til medborgerskab og andre væsentlige initiativer, som vil ske 

ved hjælp af forskellige kommunikationsværktøjer. 

Aktion 4 – Aktiv europæisk erindring: Denne aktion sigter mod at bevare mindesmærker og arkiver 

forbundet med deportationerne, at mindes ofrene for nazismen og stalinismen. Da man er nødt til 

at kende historien for at kunne skabe fremtiden. 

3.1.2. Hvem administrerer Europa for Borgerne-programmet? 

Europa-Kommissionen: Europa-Kommissionen er øverst ansvarlig for programmets problemfrie 

forløb. Kommissionen administrerer budgettet og udstikker prioriteringerne, mål og kriterier for 

programmet på grundlag af konsultation med Program Komiteen. Kommissionen vejleder og 

overvåger endvidere den generelle gennemførelse, opfølgning og evaluering af programmet på 

Europa-niveau. Kommissionen henholder sig til Forvaltningsorganet for 

Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA). 

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) 

EACEA blev etableret i 2005 og er ansvarlig for gennemførelsen af de fleste af Europa for Borgerneprogrammets 

aktioner. Forvaltningsorganet står for forvaltningen af projekterne fra ansøgning til 

projekt. EACEA står også for Europa for Borgernes-kontaktkontorer, som i medlemsstaterne er 

ansvarlige for at sikre målrettet og effektiv udbredelse på græsrodsniveau af de praktiske 

informationer om programmets gennemførelse. En oversigt over kontaktkontorer kan ses på EACEAs 

hjemmeside http://eacea.ec.europa.eu 

Medlemsstaterne og andre deltagende lande: EU’s medlemsstater er også involveret i 

gennemførelsen af Europa for Borgerne-programmet, især gennem Program Komiteen, hvortil 

medlemsstaterne udpeger repræsentanter. I medlemsstaterne er der ligeledes Europa for Borgerneprogrammets 

kontaktkontorer, der informerer borgerne om programmet. Derudover er kommuner, 

byråd, foreninger, NGO’er o.lign. involveret på nationalt niveau i udvikling af og orientering om 

Europa for Borgerne-programmet. 

55

56 

3.1.3. Elementer i en god projektide 

Dette spørgsmål kan selvfølgelig ikke besvares med få ord, imidlertid er her nogle tips og 

anbefalinger (se ligeledes Modulerne 5-7): 

Hav en interessant, innovativ og bæredygtig ide. 

Vær opmærksom på programmets formål, dets vigtigste temaer, dets mål, de tværgående træk. 

Forbered en klar og detaljeret præsentation til programmødet. 

Forklar, hvad der skal ske, hvilken rolle deltagerne vil få, og hvad der vil blive de langvarige 

resultater af projektet. 

Sikr dig, at projektet giver deltagerne en aktiv rolle. 

Forklar, hvordan lokalsamfundet er involveret i projekterne (fx gennem den forberedende fase, i 

forbindelse med projektmøder eller i forbindelse med mulige opfølgningsaktiviteter). 

Forklar, hvordan projektet vil blive udbredt og synliggjort. 

Øvelse 

Prøv at finde ud af, hvor jeres nationale kontaktkontor for Europa for Borgerne-programmet er 

placeret, kontakt medarbejderne via mail, telefon eller ved at besøge kontoret. Stil spørgsmål om 

Europa for Borgerne-programmet, glem ikke at informere kontoret om AESAEC-projektet. Aftal en 

dato, hvor hele studiegruppen kan besøge kontoret. 

Indhold 2 

Tema 

Mål 

Opvarmning: 

3.2.1 Aktion 1 – Aktive borgere for Europa 

Denne aktion er opdelt i 3 projekttyper: 

Aktion 1 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for aktivt 


Uddybning af aktion 1 (Aktive borgere for Europa) og dets betydning for 

ældre borgere 


evaluere mulighederne for at bruge aktion 1 i Europa for Borgerneprogrammet 

til projektansøgninger ift. ældre-spørgsmål. 

Diskuter følgende spørgsmål: 

Er I bekendte med venskabsby-begrebet? Har jeres hjemby/kommune 

en venskabsby? Har I nogensinde været involveret i nogle af deres 

aktiviteter? 

Tror I, at venskabsby-aktioner har nogen værdi, eller er det blot 

spild af tid? Hvorfor/hvorfor ikke? 

Vi har skabt Europa, men hvordan skaber vi europæerne? 

(T-Kit til europæisk medborgerskab) 

Lyt/Læs


1. Venskabsbyer: Dette tiltag består af at drage nytte af de forbindelser, der er etableret på 

lokalt niveau mellem venskabsbyer for at skabe udveksling og samarbejde. 

2. Borgerprojekter og støtteforanstaltninger som giver støtte til borgerprojekter, der sigter 

mod at styrke europæere fra forskellige lande til at mødes om fælles spørgsmål og fremme 

udvekslingen af gode erfaringer og „help pool experience“-løsninger. 

Ad 1. Venskabsbyer 

Venskabsbyer er udbredt i Europa i dag, hvor et stort antal kommuner er forbundet med hinanden 

gennem venskabsby-arrangementer. Venskabsby-konceptet opmuntrer til udveksling af erfaringer 

inden for et bredt spekter af spørgsmål af europæisk interesse. Det giver unikke muligheder for at 

lære om dagligdagen hos borgere i andre europæiske lande. Venskabsby-tiltaget er delt i 2 delmål: 

Borgermøder, hvis formål er defineret som 

- Engagement i Europas integration 

- Aktiv deltagelse 

- Opbygning af venskab 

- Interkulturel dialog. 

Netværk af venskabsbyer, hvis formål er (i tillæg til 1.1.) 

- Netværksarbejde mellem kommuner om spørgsmål af fælles interesse er et vigtigt 

middel til kvalificerede diskussioner og udveksling af gode erfaringer. Venskabsbyer 

er en stærk forbindelse mellem kommuner; derfor skal potentialet i netværkene 

bruges til at udvikle tematiske og langvarige samarbejder mellem byerne. Aktivi- 

teterne skal have en tydelig målgruppe, for hvem det udvalgte tema er særligt 

relevant, og involvere fællesskabets medlemmer, der er aktive inden for området 

(eksperter, lokale foreninger, borgere og borgergrupper, som er direkte berørt af 

temaet etc.). 

Ad 2 Borgerprojekter og støtteforanstaltninger 

Borgermøder: En hovedudfordring for EU i dag er at bygge bro mellem borgerne og EUinstitutionerne. 

Denne projekttype sigter mod at undersøge innovative metoder og tilgange 

til at opmuntre borgerne til aktiv deltagelse på europæisk niveau samt stimulere dialogen 

mellem borgerne og EU-institutionerne. 

Støtteforanstaltninger: Denne foranstaltning er et redskab til at udvikle kvaliteten af projekter 

under Aktion 1. Den støtter også udvekslingen af erfaringer, ekspertise og god praksis. 

Øvelse, refleksion, undersøgelse og diskussion 

Besøg den officielle hjemmeside for Europa for Borgerne-programmet 

(http://ec.europa.eu/citizenship/index_en.html), gå ind under det relevante sprogområde 

(hjemmesiden er tilgængelig på engelsk, tysk og fransk) og find Programguiden på jeres 

nationalsprog. Deri kan I finde detaljerede informationer om programmet generelt såvel som 

specifikt om Aktion 1. 

Dan 4 grupper, del de 4 projekttyper mellem disse grupper. Hver gruppe skal nu indsætte de 

manglende informationer om sin projekttype i skemaet „Efterlyst”. Præsenter resultaterne for 

hinanden og diskuter, hvilke fordele/ulemper der er forbundet med de forskellige rammer, når man 

ansøger og gennemfører et projekt (som for eksempel at være kvalificeret, anstrengelserne med at 

søge, anstrengelserne med at gennemføre et projekt, tilskudsbeløbet etc.). 

Diskuter også, hvilke af projekttyperne, som I synes, det er bedst at bruge, når man vil lave et 

projekt om ældre medborgeres deltagelse i Europa for Borgerne-programmet. 

57

58 

Karakteristika 

Emner 

Formål 

Målgrupper og 

passende 

organisations 

Passende lande 

Min. og max 

antal partnere 

Partnernes 

rolle 

Min. og max 

for aktionens 

varighed 

Dokumenter, 

der skal bruges 

til ansøgningen 

Deadline(s) for 

ansøgningen 

Regler for 

afrapportering 

Regler for 

tilskud 

Procedurer 

omk. betaling 

Andet: 

____________________ 

EFTERLYST 

Europa for Borgerne-programmet 

Aktion 1: Aktive borgere for Europa 

Projekttype 

1.1. 

Projekttype 

1.2. 

Projekttype 

2.1. 

Projekttype 

2.2.

Indhold 3 

Tema 

Mål 

Opvarmning: 




Forklar kort din opfattelse af disse 2 begreber: 

- Tænketanke 

- NGO’er. 

Uddybning af aktion 2 (Et aktivt civilsamfund i Europa) og dets betydning 

for ældre borgere 



til projektansøgninger om ældre-emner. 

3.3.1. Aktion 2 – Et aktivt civilsamfund i Europa 

Medborgerskab er en fredelig kamp gennem en offentlighedssfære som er dialogisk 

(T-Kit i europæisk medborgerskab) 

Lyt/Læs 

Denne aktion støtter organisationer inden for det civile samfund og tænketanke som redskab til at 

skabe forbindelser mellem borgerne og EU. Den er delt i 3 projekttyper: 

1. Driftsstøtte til europæiske samfundsvidenskabelige forskningsorganisationer 

(tænketanke) 

2. Driftsstøtte til NGO’er 

3. Støtte til projekter igangsat af NGO. 

Ad Projekttyper 1 og 2: For at give tænketanke og organisationer inden for det civile samfund den 

nødvendige kapacitet og stabilitet til at udvide og strukturere deres aktiviteter på europæisk plan, 

vil de få støtte til at dække dele af deres driftsomkostninger. 

Ad Projekttype 3: Støtte til projekter igangsat af organisationer inden for det civile samfund – 

projektet skal have en af følgende former: 

- Events: Seminarer, konferencer, workshop, debatter, høringer, møder, øvelsesaktiviteter, 

samfundskulturelle aktiviteter. 

- Produktion og realisering af projekter: hjemmesider, tv-/radioudsendelser, produktion af 

audiovisuelt materiale, meningsmålinger, undersøgelser, analyser, produktion af 

undervisnings- og øvelsesmaterialer, brug af nye informationsteknologier. 

Projektstrukturer: 

- Aktion 

- Debat 

- Refleksion 

- Netværk. 


Gå Europa for Borgerne-programmet igennem og saml informationer, der er vigtige at vide, hvis 

man vil lave en projektansøgning. Brug hertil Efterlysningsskemaet fra tidligere og tilpas det til 

59

60 

aktion 2s indhold og struktur. Diskuter igen fordele og ulemper ved de enkelte projekttyper og 

deres brugbarhed ved ansøgninger om ældre-temaer indsendt af ældre borgere. 


Indhold 4 


Tema 

Mål 

Opvarmning: 

Uddybning af aktion 3 (Sammen for Europa) og dets betydning for ældre 

borgere 



til projektansøgninger om ældre-temaer. 

Lyt/Læs 

3.4.1. Aktion 3 – Sammen for Europa 

Denne aktion sigter mod at uddybe begrebet aktivt europæisk medborgerskab og fremme dets 

forståelse over hele Europa. Så det bidrager til at bringe EU tættere til dets borgere. Der er 3 

projekttyper: 

1. Højt profileret events 

2. Undersøgelser 

3. Informations- og udbredelsesredskaber. 

Medborgerskab er ikke blot en bestemt status, defineret af et sæt af rettigheder og 

forpligtelser. Det er også en identitet, et udtryk for ens medlemskab af et politisk 

samfund. (Will Kymlicka) 

Fordel jer i grupper på 3-4 personer, overvej og besvar dette 

spørgsmål: Hvilket emne vil efter jeres mening blive fejret som 

højt profileret event i 2010? 

Ad Projekttype 1: 

Events med stor synlighed skal i størrelse og omfang vække genklang hos folk, så det øger deres 

fornemmelse af at tilhøre det samme fællesskab, gøre dem bevidste om EU’s historie, resultater og 

værdier, involvere dem i interkulturel dialog og bidrage til udviklingen af deres europæiske 

identitet. 


Europa-Kommissionen vil udføre undersøgelser, interview og meningsmålinger for at få en bedre 

forståelse af aktivt medborgerskab på europæiske niveau. 


Her er der fokus på borgerne og det brede udbud af initiativer på området aktivt medborgerskab. 

Den omfattende information om programmets forskelligartede aktiviteter, andre EU-aktioner 

relateret til medborgerskab og andre relevante initiativer vil ske gennem en internetportal og andre 

redskaber. 

VIGTIGT! 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at aktion 3 kun bliver igangsat og gennemført af Europa- 

Kommissionen. Der bliver derfor ikke udvalgt projekter herunder.



Forsøg at finde projekter, aktiviteter, events etc., der er igangsat af EU under aktion 3 i Europa for 

Borgerne-programmet. Bedøm dem ud fra, i hvilket omfang de imødekommer til jeres interesser, 

krav og behov. Ville I også have brugt penge på dem? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Indhold 5 

Tema 

Mål 

Opvarmning: 

3.5.1. Aktion 4 – Aktiv europæisk erindring 

Aktion 4 i Europa for Borgerne-programmet og dets betydning for AESAEC 

og ældre borgere 

Uddybning af aktion 4 (Aktiv europæisk erindring) og dets betydning for 




til projektansøgninger om ældre-temaer. 

Lyt/Læs 

EU er bygget på fundamentale værdier som frihed, demokrati og respekt for menneskerettigheder. 

For til fulde at forstå deres betydning er det nødvendigt at huske nazismens og stalinismens 

overtrædelse af disse principper i Europa. Det er især vigtigt at gøre det nu, da vidnerne fra den tid 

bliver færre og færre. En bevidsthed om omfanget og de tragiske konsekvenser af 2. verdenskrig vil 

således blive fastholdt, specielt gennem involvering af yngre generationer af europæere. 

Aktiviteterne vil få borgerne til at reflektere over EU’s oprindelse, historien bag europæisk 

integration, der har skabt fred mellem dets medlemmer, og endelig på Europa i dag. Så man ved at 

huske fortiden bygger fremtiden. Aktionen spiller derfor en vigtig rolle ved at medvirke til bredere 

over-vejelser om Europas fremtid og ved at fremme aktivt europæisk medborgerskab. 

Følgende projekttyper kan støttes: 

Dem vil jeg give i mit hus, på mine mure et minde, et navn, der er bedre end sønner og 

døtre; jeg giver dem et evigt navn, et navn, der ikke skal slettes. (Esajas’ Bog 56,5.) 

Hvad mener du, at aktiv europæisk erindring betyder? 

Har du været med til at arrangere eller deltaget i et europæisk 

erindringsarrangement? Hvad drejede det sig om? 

- Projekter, der er kædet sammen med bevarelse af steder og 

mindesmærker forbundet med massedeportationerne, 

koncentrationslejrene og nazismens andre steder for udryddelse, 

såvel som arkiver, der dokumenterer disse overgreb, og bevaring af 

mindet om ofrene, såvel som mindet om de, der under ekstreme 

forhold reddede folk fra Holocaust. 

61

62 

- Projekter, der er kædet sammen med mindehøjtideligheder for 

ofrene for masseudryddelse og massedeportationerne under 

stalinismen, såvel som bevaringen af mindesmærker og arkiver, 

der dokumenterer disse overgreb. 

Der kan være tale om en af følgende projekttyper: 

- Arrangements-projekter fx konferencer, seminarer, workshop, møder, øvelsesaktiviteter, 

samfundskulturelle aktiviteter etc. 

- Produktion og realisering af projekter fx publikationer, hjemmesider, tv-/radioudsendelser, 

produktion af audiovisuelt materiale, meningsmålinger, undersøgelser, analyser, produktion 

af undervisnings- og træningsmateriale, brug af nye informationsteknologier etc. 

Øvelser 

Alle projekter skal korrespondere til mindst et af følgende karakteristika, og man må gerne 

kombinere flere af dem. Se i Europa for Borgerne-programguiden og find ud af, hvordan disse 

karakteristika skal forstås: 

Fredning: 

Mindehøjtidelighed: 

Refleksion: 

Netværk: 

Diskuter til sidst følgende spørgsmål i forbindelse med aktion 4 i Europa for Borgerne-programmet: 

- Hvilke projektemner, der omhandler jeres land, kan passe ind i denne aktion? 

- Er I selv overlevende øjenvidner, der vil kunne tilføje aktion 4 nogle af jeres egne 

erfaringer? 

- Aktionen Aktiv europæisk erindring er velegnet for ældre borgeres deltagelse og 

engagement. Er du enig i dette udsagn? Hvad er udfordringerne, og hvad er farerne efter 

jeres mening ved denne aktion?


- Denne aktion sammenkæder tilsyneladende nazismens og stalinismens uhyrligheder under 2. 

verdenskrig med fødslen af det moderne Europa, som senere udviklede sig til det EU, som vi 

kender i dag. Er I enige i denne tanke? 

Indhold 6 Tænketank 

Tema 

Mål 

Introduktion til et evalueringsredskab til brug til overvejelse over Europa 

for Borgerne-programmet og dets betydning for ældre borgere 


evaluere mulighederne for at bruge Europa for Borgerne-programmet til 

projektansøgninger om ældre-temaer 

komme med velovervejede forslag til, hvorledes Europa for Borgerneprogrammet 

kan gøres mere attraktivt for ældre borgere. 

3.6.1. Tjekliste for projektideer til Europa for Borgerne-programmet 

Brug følgende oversigt til at overveje, hvorvidt I skal fortsætte med at planlægge at søge om EUtilskud 

under Europa for Borgerne-programmet: 

1) Under hvilken 

aktion/projekttype 

påtænker I at indsende 

et projekt? 

2) Hvad går jeres 

projektide ud på? 

(Beskriv den kort i 

hovedtræk) 

3) I hvilket omfang 

opfylder jeres ide 

kravene i … 

Evaluering og tjekliste for projektideer til Europa for Borgerne-programmet 

4) Er koordinatoren en kvalificeret 

organisation/institution? 

5) Er partnerorganisationen/-erne 

kvalificeret? 

6) Har I ressourcerne (viden, tid, 

medarbejdere, penge etc.) til at 

skrive og indsende en ansøgning? 

7) Er det realistisk at kunne indsende 

forslag inden ansøgningsristens udløb? 

8) Har I ressourcerne (viden, tid, 

medarbejdere, penge etc.) til at 

gennemføre projektet, hvis det bliver 

godkendt og får tilskud? 

9) Har I finansielt råderum til at 

delfinansiere nogle af 

projektaktiviteterne og til selv at 

dække udgifter, som ikke er dækket 

af tilskuddet? 

10) Er I bekendte med alle de 

tilknyttede aktiviteter i forhold til et 

EU-projekt (som fx evaluering og især 

oplysningsaktiviteter)? 

11) Har jeres projekt en høj grad af 

bæredygtigt potentiale og vil det også 

Aktion 1 

Aktion 2 

Projekttype: _________________________________________________ 

Aktion 3 

Aktion 4 

__________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 

________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 

_________________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________________ 

Fuldstændigt Slet ikke 

programmets formål 

tematiske prioriteter 

tværgående karakter 

jeres organisations motivation/interesse 

jeres partnerorganisations motivation/interesse 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 - 0 

Ja Nej Kommentarer, planer, forslag, overvejelser etc. 

 

 

 

 

 

 

 

 

63

64 

have værdi, efter at det er afsluttet? 

12) Er I stadig indstillet på at fortsætte 

med udviklingen af jeres projektide 

efter besvarelsen af ovennævnte 

spørgsmål? 

 

3.6.2. Tjekliste for projektideer til Europa for Borgerne-programmet 

Nu I kender detaljerne i Europa for Borgerne-programmet, hvad mener I så om dets mål og 

potentiale, muligheder og risici? Brug nedenstående skema til jeres meninger, overvejelser og 

anbefalinger etc.: 

A) Hvilken aktion, tror I, 

vil være bedst til at 

fremme ideen om EU og 

aktivt europæisk 

medborgerskab? 

B) Hvilken aktion, tror I, 

vil være bedst egnet for 

ældre borgere at 

deltage i? 

C) Hvad synes I, er 

de stærke sider ved 

Europa for Borgerneprogrammet? 

D) Hvilke muligheder har 

I, hvis I sender en 

projektansøgning under 

Europa for Borgerneprogrammet 

(såfremt 

projektet får tilskud)? 

E) Hvad synes I, er 

Europa for Borgerneprogrammets 

svage 

sider? 

F) Hvilken slags risici vil 

I møde, hvis I ansøger 

under Europa for 

Borgerne-programmet 

(såfremt at projektet 

får tilskud)? 

G) Hvad kan gøre Europa 

for Borgerneprogrammet 

mere 

attraktivt for ældre 

borgere at deltage 

aktivt i? 

Evaluering af Europa for Borgerne-programmet 

Aktion 1 

Aktion 2 

Aktion 3 

Aktion 4 

Aktion 1 

Aktion 2 

Aktion 3 

Aktion 4 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Bedst Slet ikke 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

Bedst Slet ikke 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

10 – 9 – 8 – 7- 6 – 5 – 4 – 3 – 2 – 1 – 0 

Kommentarer, planer, forslag, 

betragtninger etc. 

Kommentarer, planer, forslag, 

betragtninger etc.


Kontakt jeres nationale kontor for Europa for Borgerne-programmet og aftal et møde med dem. 

Enten ved at I inviterer en repræsentant til jeres kursus, eller I besøger kontoret. Forelæg og 

diskuter resultaterne af ovenstående evaluering med fokus specielt på de områder og mulige 

aktiviteter, der kan gøre programmet mere attraktivt at deltage i for ældre borgere. 

• Besøg Europa for Borgerne-programmets hjemmeside for yderligere informationer og se 

nærmere på programguiden (http://ec.europa.eu/citizenship/index_en.html). 

• Kontakt jeres nationale kontor eller info-center for Europa for Borgerne-programmet. 

Overvej også at besøge et officielt EU-kontor på lokalt eller regionalt plan og diskuter 

spørgsmål af interesse for jer. 

• Gør brug af muligheder for at komme uden for klasseværelset eller invitere personer til 

jeres læringsgruppe (besøg fx aktiviteter og events arrangeret under Europa for Borgerneprogrammet 

eller besøg/inviter personer/organisationer, som har erfaringer i 

gennemførelse af projekter under dette program). 

• Når man arbejder med aktion 4 kan man overveje at holde et minuts stilhed og erindre 

ofrene for Holocaust og andre ofre for nazismen og stalinismen. 

• Hvis det er muligt, kan man besøge et mindesmærke, et museum eller 

dokumentationscenter etc. 


Barberm N. (2002): Citizenship, Nationalism and the European Union. 27. European Law Review 241. 

Centre for Civil Society/London School of Economics (01/03/2004): What is civil society? 

(http://www.lse.ac.uk/collections/CCS/what_is_civil_society.htm. Retrieved on 2006-10-30) 

Counsil of Europe: The European Convention on Human Rights (1950) and its Five Protocols (1952-1966). 

GD for Education and Culture (2009): Europe for Citizens Program 2007-2013. Program Guide. Version valid as of 1 st January 

2009. 

T-Kit on European Citizenship. (http://www.historyguide.org/europe/lecture16.html) 

WIENER, A. (1998): European Citizenship Practice. Building Institutions of a Non-State. Boulder (CO): Westview Press. 

WINTER J.A/D.M CURTIN/KELLERMANN, A.E./WITTE, B.D. (Eds.) (1996): WEILER, J.H.H.: European Citizenship and Human 

Right. pp 57-86. The Hague, Boston, London: Kluwer Law International. 

http://conventions.coe.int/treaty/en/WhatYouWant.asp?NT=005 

http://eacea.ec.europa.eu 

http://ec.europa.eu/citizenship/index_en.html 

http://ecas.org 

http://europeanhistory.about.com/cs/enlightnment 

www.coe.int 

www.eacea.ec.europa.eu 

www.fordham.edu/halsall/ancient/asbook.html 

www.utm.edu/research/iep/l/locke.htm 

www.youtube.com/results?search_query=EU+citizenship&search_type=&aq=f 

www.youtube.com/watch?v=A7AMjNYA-n8 

Tips til yderligere aktiviteter, der støtter gennemførelsen af modulet 

65

66 

Modul 4: 


Grundtvig Senior volontørprojekt (GIVE) og dets 

betydning for aktivt europæisk medborgerskab og 


Indhold 4.1. Livslang lærings-programmet og Grundtvig 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Skabe opmærksomhed om Europa-Kommissionens politik for livslang 

læring 

Gøre kursister bekendte med Livslang lærings-programmet, dets 

underprogrammer, deres sigte, målgrupper og formål. 

Efter dette afsnit vil man kunne 

forstå hovedideerne bag Europa-Kommissionens livslang læringspolitik 

skelne mellem de forskellige tilskud og programmer, som Europa- 

Kommissionen bruger til at fremme livslang læring hos forskellige 

målgrupper (inklusiv ældre borgere) 

være bevidst om rejsemulighederne for forskellige målgrupper, herunder 

ældre borgere. 

Mine personlige erfaringer med livslang læring: 

Overvej nedenstående spørgsmål og diskuter dem derefter med dine medkursister: 

Hvilken betydning har livslang læring i mit eget liv? 

Passer ordsproget – det er aldrig for sent at lære – på mit liv? 

Hvad lærte du hvornår? 

Lige efter du var født: _____________________________ 

Som 3-årige: _____________________________________ 

Som 7-årige: _____________________________________ 

Som 15-årige: ____________________________________ 

I 20’erne: _______________________________________ 

I 30’erne: _______________________________________ 

I 40’erne: _______________________________________ 

I 50’erne: _______________________________________ 

Sidste år/måned/uge: _____________________________ 

4.1.1. Livslang læring før og nu 

Det er aldrig for sent at lære! 

Lære af hinanden 

Seniorkursister på Soros Uddannelsescenter 

i Miercurea-Ciuc/Csíkszereda (Rumænien) 

Lyt/Læs 

Se på malerierne af Peter Brueghel, den ældre, eller vælg billeder af andre genremalere. Forsøg at 

finde ud af, hvilke kompetencer og færdigheder der var almindelige i dagligdagen dengang.

Høbjærgning (Peter Brueghel, den ældre¸ Lobkowicz Palace på Prague Castle) 

Hollandsk ordsprog (Peter Brueghel, den ældre¸ Gemäldegalerie Berlin) 

Modul 4 – Grundtvig Senior volontørprojekt (GIVE) 

Hvilke kompetencer og færdigheder – i det sociale såvel som det professionelle liv – var der 

behov for dengang? 

I hvor stort omfang er der behov for disse færdigheder og kompetencer i dag? 

På hvilke områder adskiller livslang læring på Brueghels tid sig fra i dag? 

Se Europa-Kommissionens video om Livslang lærings-programmet på: 

http://ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc78_en.htm 

Hvad synes I, er de vigtigste færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at omdanne EU 

til en „førende økonomi inden for et vidensbaseret samfund?” 

Er det realistisk, at et anseeligt antal EU-borgere kan erhverve dem i den nærmeste fremtid? 

Hvad skal gøres, for at man kan nå det mål? 

67

68 

Øvelse, refleksion og diskussion 

Find information på dansk om Europa-Kommissionens livslang læringspolitik og Livslang Læringsprogrammet. 

Brug alle tilgængelige kilder og medier. Lav en liste over brugbare adresser, 

telefonnumre eller hjemmesider! 

4.1.2. Del- og hovedmål i EU's program for livslang læring 

Europa-Kommissionen navngav underprogrammerne i Livslang Lærings-programmet efter store 

tænkere og videnskabsmænd i europæisk historie, nemlig Comenius, Grundtvig, Erasmus og 

Leonardo da Vinci. Kan du matche billederne nedenfor med de rigtige navne? Hvad ved du om 

deres liv og arbejde? Tjek deres biografier (fx Wikipedia på internettet) og introducer dem i 

korte præsentationer for din gruppe. 

På baggrund af de informationer, som du har fundet om Comenius, Grundtvig, Leonardo og Erasmus, 

samt informationer, som du tidligere har indsamlet fra kilder på internettet, så prøv at matche de 

følgende målgrupper med Livslang Lærings-programmets underprogrammer (Se de korrekte svar i 

slutningen af dette modul): 

Comenius Grundtvig Leonardo Erasmus 

A) elever, studerende, lærere og øvrige medarbejdere i grundskole og gymnasiale 

uddannelser 

B) studerende, undervisere og forskere inden for videregående uddannelser 

C) elever og undervisere på erhvervsuddannelserne 

D) studerende over 20 år og voksenundervisere inden for den almene voksenuddannelse, 

der omfatter formel, ikke formel og uformel læring. 

Hvorfor tror du, at EU's strateger har valgt disse navne til at repræsentere underprogrammerne i 

Livslang lærings-programmet? 

4.1.3. Grundtvig til voksenundervisning 

Det er aldrig for sent at lære – eksistensen af dette ordsprog i de fleste sprog illustrerer, at læring 

aldrig er blevet opfattet som kun værende en bestemmelse for unge. Europa-Kommissionen støtter 

via dets underprogram Grundtvig voksnes fortsatte læring efter grundskoleniveau.


Læs informationsfoldere om Grundtvig-programmet eller besøg hjemmesider og forsøg at besvare 

følgende spørgsmål (Se de korrekte svar i slutningen af dette modul): 

Hvor mange dele består Grundtvig-programmet af p.t.? 

Hvor mange af disse er rettet mod at støtte individuel rejseaktivitet? 

Jævnfør Programguiden for Livslang Læring 2009 „retter Grundtvigs underprogrammer sig til 

undervisnings- og læringsbehov med relation til alle former for voksenundervisning, som ikke 

overvejende er af erhvervsrettet karakter, såvel som institutioner og organisationer der sørger for 

eller formidler den form for læringsmuligheder for voksne – uanset om det er af formel, ikke-formel 

eller uformel karakter – inklusiv de, der er involveret i arbejdspladstræning af medarbejdere“. 

Kender du nogen lokale/regionale/nationale organisationer, der vil kunne høre hjemme under 

et Grundtvig-program? 

Kender du nogen personer, der vil kunne søge om et Grundtvig-rejsetilskud? 

4.1.4. Grundtvig-casestudier 

Øvelse, selvstudium og diskussion 

Læs om projekter, som varetages af institutioner og enkeltpersoner inden for de forskellige 

Grundtvig-aktioner. Forsøg at matche hver casestudie med navne på Grundtvig-aktionerne, som du 

har lært om i de tidligere afsnit (Se de korrekte svar i slutningen af dette modul): 

A) En gruppe på 10 personer, der kommer fra forskellige europæiske lande, deltog i en 

ugelang workshop i Rumænien, hvor de studerede traditionelt kunsthåndværk (uldforarbejdning, 

vævning og filtfremstilling) og folkelige kunst. I løbet af den ugelange 

workshop fik de et indblik i historien bag traditionelt transsylvansk kunsthåndværk, brugen 

af håndlavede ting i et traditionelt bondesamfund såvel som kunsthåndværkets rolle i 

moderne samfund og kunsthåndværk som et middel til kunstnerisk selvudfoldelse. 

Udgifterne til workshoppen blev delvist dækket under ________________ Grundtvig aktion 

i LLP. 

B) 4 personer fra Ungarn og 4 fra Danmark, alle over 50 år, har arbejdet som frivillige i 

hinandens lande for almennyttige institutioner for handicappede børn. De organisationer, 

der udsendte dem, ansøgte om et ________________ Grundtvig lån til at støtte denne 

udveksling af frivillige. 

C) Ana Kovac, lærer ved Skolen for åben uddannelse i Prag, deltog i Spanien i et 5-dages 

træningskursus: Uddannelse og relation til bekæmpelse af drop-out og utilfredshed med 

skolen. Hun fik tilskud fra Europa-Kommissionen under ______________ Grundtvig aktion. 

D) Europæisk computernetværk – Åbn internettet for ældre (EuCoNet) er et projekt, hvor 

partnere fra 7 forskellige europæiske lande (DE, IT, CZ, ES, SK og UK) har udviklet 

lærings- og undervisningsmetoder for ældre og udvekslet eksisterende tilgange som fx 

sidekammerat-læring og læring på tværs af generationer. Projektet blev støttet under 

________________ Grundtvig aktion. 

69

70 

Indhold 4.2. Frivillighed som en form for aktivt medborgerskab 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

4.2.1. Officiel tilgang til frivilligt arbejde 

Definition og diskussion af former og principper for frivillighed 

Præsentation af muligheder for ældre for frivilligt arbejde 


definere mere klart, hvad frivilligt arbejde kan være 

identificere organisationer som arbejder med frivillige på lokalt, 

nationalt og europæisk plan 

vurdere, hvad der er de vigtigste aspekter ved et frivillighedsprojekt. 

Lyt/Læs 

FNs rapport om frivillighed, udarbejdet for FNs Generalforsamlings specialmøde om social udvikling 

i Geneve, februar 2001, definerer frivilligt arbejde således: 

Der er tre afgørende karakteristika ved frivilligt arbejde. For det første skal aktiviteten ikke udføres 

for at opnå en økonomisk belønning, skønt godtgørelse af udgifter og en symbolsk betaling kan tillades. 

For det andet skal aktiviteten udføres frivilligt, i henhold til et individs egen fri vilje (…). 

For det tredje skal aktiviteten være til gavn for andre end den frivillige selv, eller for samfundet i 

almindelighed, selvom det er accepteret, at frivilligt arbejde kan bibringer den frivillige selv 

betydelig gavn. (Uddrag) 

Hvorved adskiller din opfattelse sig fra den officielle definition? 

4.2.2. Typer af frivilligt arbejde 

Den største belønning for et menneskes slid er ikke, hvad man får for det, men hvad man bliver til 

gennem det.(John Ruskin) 

Min opfattelse af frivillighed: 

Er det normalt for folk i dit land at arbejde frivilligt? Hvad er 

den populæreste form for frivilligt arbejde? Har du nogensinde 

selv arbejdet som frivillig? 

Skriv på baggrund af ovenstående spørgsmål 2 sætninger, der 

begynder med „Frivilligt arbejde er …“ 

Sammenlign dine sætninger med de andres i gruppen. 

Frivillige 

Lav en lille „undersøgelse“ i jeres gruppe på baggrund af nedenstående spørgsmål, om hvilke 

frivillige aktiviteter er der flest, der udfører?: 

Har du for nylig deltaget aktivt i eller udfører du frivilligt arbejde for en eller flere af følgende 

organisationstyper? 

- En organisation inden for miljøbeskyttelse, dyrevelfærd etc. 

- Politisk parti eller organisation 

- En forening for ældre 

- En fagforening 

- En velgørenhedsorganisation eller social hjælpeorganisation 

- En religiøs eller kirkelig organisation 

- Organisation inden for uddannelse, kunst, musik eller kultur 

- En forbrugerorganisation

- En organisation der sikrer ældres rettigheder 

- Organisation der forsvarer interesser hos patienter og/eller handicappede 

- En virksomhedsorganisation eller professionel organisation 

- En international organisation 

- Andre interessegrupper for specifikke sager 

- Ingen af disse (spontant) 

- Ved ikke. 


Det ovennævnte spørgsmål er fra en analyse om de sociale vilkår i EU. (Europa-Kommissionens 

Special Eurobarometer om Social Reality offentliggjort i 2007). I henhold til den rapport betragter 8 

ud af 10 EU-indbyggere det at hjælpe andre eller udføre frivilligt arbejde som en vigtig del af deres 

liv, men de fleste europæere (64 %) deltager hverken aktivt eller udfører frivilligt arbejde, i hvert 

fald ikke i eller for nogen af de ovennævnte organisationstyper i spørgeskemaet. Det europæiske 

gennemsnit afslører store forskelle mellem medlemsstaterne. 

Se på diagrammet og sammenlign din gruppes resultater med de officielle resultater i EU og på 

nationalt niveau. Er din gruppes resultater lig med eller forskellig fra resultaterne præsenteret i 

rapporten? Hvad kan være årsag til forskellene? 

Tab. 1. Deltager du for tiden aktivt i eller udfører frivilligt arbejde for en eller flere af 

følgende organisationer? 

A sport club or club for outdoor activities 

Education, arts, music or cultural association 

Religious or church organisation 

A charity orgnisation or social aid organisation 

A trade union 

A leisure association for the elderly 

Other interest groups for specific causes 

Political party or organisation 

An environmental protection, animal rights 

organisation, etc. 

An international organisation 

A business or professional organisation 

Organisation defending the interest of patients 

and/or disabled 

An organisation for the defence of elderly rights 

AT 

NL 

SE 

FI 

DK 

LU 

IE 

BE 

FR 

SI 

IT 

CZ 

SK 

UK 

EE 

DE 

MT 

CY 

LV 

RO 

ES 

EL 

HU 

PL 

PT 

LT 

BG 

A consumer organisation 

None of these (Spontaneous) 

Don't know 

1% 

1% 

2% 

8% 

6% 

5% 

4% 

3% 

2% 

2% 

2% 

2% 

2% 

1% 

13% 

Tab. 2. Graden af aktiv deltagelse eller frivilligt arbejde i EU 

60% 

55% 

53% 

50% 

49% 

45% 

40% 

37% 

36% 

35% 

34% 

33% 

33% 

28% 

28% 

25% 

24% 

23% 

20% 

18% 

18% 

18% 

17% 

16% 

12% 

11% 

10% 

64% 

71

72 

Øvelser 

Hvor kan jeg arbejde som frivillig? 

Se på listen over organisationstyper i Tab. 1. Kan du komme med eksempler på sådanne 

lokale/regionale/nationale eller europæiske organisationer? Brug internettet og/eller andre 

tilgængelige kilder til at søge sådanne organisationer. Lav en liste over dem. 

Aktivitetstyper Organisationsnavn 

Organisationer for miljøbeskyttelse, 

dyrevelfærd, etc. 

Politisk parti eller organisation 

Andre interessegrupper for 

specielle sager 

Forening for ældre 

En fagforening 

En velgørenhedsorganisation eller 

social hjælpeorganisation 

Religiøs eller kirkelig organisation 

Uddannelse, kunst, musik eller 

kultur 

En forbrugerorganisation 

En organisation der sikrer 

ældres rettigheder 

Organisationer der forsvarer 

interesser hos patienter og/eller 

handicappede 

En virksomhedsorganisation eller 

professionel organisation 

En international 

organisation 

Andre organisationer 

Grad af aktivitet 

(lokal/regional/national/EU) 

Placeret/findes

Sammenlign jeres liste med de andre gruppers lister. 

Hvilke af disse organisationer er du med i/kan du være med i som frivillig? 

Hvorfor er du det/vil du gøre det – og hvorfor ikke? 


Mød virkelighedens frivillige i arbejde! 

Inviter en frivillig fra en lokal organisation til at besøge jeres gruppe eller besøg hans/hendes 

organisation. Tal om erfaringerne med frivilligt arbejde, og hvorledes frivilligt arbejde og AESAC’ 

træningsprogrammer kan kombineres. 

Følgende spørgsmål kan være en hjælp til mødet: 

Hvorfor besluttede du at arbejde som frivillig? 

Hvorfor valgte du den organisation, som du arbejder for? 

Hvad får du selv ud af at arbejde som frivillig, og hvad får din organisation ud af det? 

Hvad er vanskelighederne/udfordringerne i dit arbejde? Hvordan forbereder du dig i almindelighed 

til dine aktiviteter? 

Hvordan gør du brug af det, som du lærer gennem dit frivillige arbejde? 

Har du selv eller din organisation nogensinde deltaget i et EU-støttet projekt i forbindelse med dit 

frivillige arbejde? 

Hvordan vil du anbefale frivilligt arbejde over for os kursusdeltagere? 

Øvelse til selvstudium 

Nedenfor kan du læse en rapport om et succesfuldt frivilligt projekt (tilpasset fra Davide di Pietro 

(2006): STILL ACTIVE! Handbook for volunteers). Læs først beskrivelsen af projektet og diskuter 

derefter følgende aspekter ved projektet: 

Hvordan tror du, at de frivillige har haft nytte af projektet? 

Hvordan har organisationerne haft nytte af projektet? 

Hvordan tror du, at projektet var planlagt? 

BESKRIVELSE AF PROJEKTET: 

PROJEKTVÆRT: Tiszta Forrás Alapítvány, Budapest, Ungarn 

ARBEJDETS PROFIL OG KONTEKST: Frivilligt arbejde på et herberg for hjemløse. 

Herberget har 2 forskellige områder: et rum for hjemløse, som kommer i løbet af 

dagen og får et måltid, tager et bad og vasker deres tøj. Et andet område er boliger, 

hvor kun mænd bor og laver mad til dem selv. Disse mænd er officielt registreret og 

går på arbejde. Herberget organiserer en gang om ugen bibellæsning og møder for folk 

med alkoholproblemer. 

AKTIVITETER TIL DE ÆLDRE FRIVILLIGE I UDVEKSLINGSPROJEKTET: En frivillig kan 

hjælpe til i den daglige husførelse, hjælpe med det administrative arbejde i køkkenet. 

Afhængig af sproglige færdigheder vil vedkommende kunne være til stor hjælp ved at 

tale med de hjemløse og lytte til deres problemer. 

ANTAL UGER: 2 - 4 uger. 

HVAD FORVENTES AF EN ÆLDRE FRIVILLIG? 

Kvalifikationer er ikke nødvendige, men åbenhed og evne til at kunne klare at blive 

konfronteret med vanskelige livssituationer. Organisationen har siden 2002 arbejdet 

med udenlandske frivillige fra Tyskland og øvrige EU-lande i alderen fra 18-25 år. 

Evnen til at kunne udtrykke sig på ungarsk er ønskeligt (minimum niveau 1). 

73

74 

Læs nu slutrapporten, der er skrevet af en frivillig, og se hvorledes projektet blev en 

succes i virkeligheden. Hvad var afgørende for projektets succes? 

SLUTRAPPORT FRA EN FRIVILLIG 

Antonio, frivillig fra Italien 

PRAKTISK ASPEKT: 

Jeg havde allerede nogen erfaring som frivillig i Rom inden denne opgave. 

Jeg arbejdede som frivillig på et børnehjem for forladte børn. Jeg havde 

ikke kendskab til ungarsk, og mit engelsk er meget basal. Ved min ankomst 

følte jeg mig med det samme på bølgelængde med stedets ansatte. Kun en 

blandt de ansatte talte lidt engelsk. Hun var af afgørende betydning for mit 

opholds succes. Min opgave var at samarbejde med den ansvarlige for 

forsyningerne (afdelingen for salg af fødevarer) til uddeling af mad og andre 

basale fornødenheder. Det var også det bedste sted at komme i kontakt med 

den hjemløses virkelighed. Samarbejdet har været konstruktivt og venligt 

fra begyndelsen trods sprogvanskeligheder; vi brugte tegnsprog det meste af 

tiden og resten blev klaret af venlighed, spontanitet og omsorg. Jeg boede 

godt i et gæstehus med morgenmad nær Budapests centrum (en interessant 

og meget smuk by). På dage med aktiviteter spiste jeg frokost med stedets 

frivillige. Jeg følte mig hjemme, fordi jeg havde mulighed for at have det, 

som jeg ville i løbet af dagen, og folk, som jeg mødte, behandlede mig godt. 

Jeg er fuldt tilfreds med mit ophold. 

SOCIALE OG MENNESKELIGE ASPEKTER: 

Jeg er først og fremmest glad for at have gjort disse erfaringer. Selvom jeg 

kun var der en kort periode, så var denne erfaring velgørende for ånd og 

sind, større end forventet. Jeg har forsøgt at bruge denne erfaring siden da. 

Fx deltog jeg en dag i en messe (økumenisk ritual) for hjemløse: under 

messen begyndte en kvinde at græde, da hun fortalte os om sine erfaringer, 

dette minde vil for altid være i mit sind såvel som stilheden og udtrykket 

hos de andre, der deltog i messen. At lave frivilligt arbejde i ens eget land 

er naturligt, men at hjælpe folk i andre lande er noget, alle burde gøre. Jeg 

tror, det er nødvendigt at være beslutsom, resolut og bevidst om, hvad man 

ønsker at give. 

RÅD, BEMÆRKNINGER 

Jeg tror, at denne erfaring skal gennemleves på individuel basis for at 

stimulere til integration. 2 uger er for kort tid, hvis man ikke er fordomsfri. 

Engelskkundskaber er vigtige, men det er også nødvendigt at være 

interesseret, motiveret, venlig og nysgerrig. 

4.2.3. Overvej mulige frivillighedsprojekter 

Frivillighedsprojekter varierer som følge af faktorer som lokale behov og de frivilliges interesse og 

motivation. Diskuter i mindre grupper følgende emner: 

Kan det ovennævnte projekt gennemføres i jeres land? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Er projektets emne relevant/af høj prioritet i jeres land? Hvorfor? Hvorfor ikke? 

Kan I komme i tanke om andre emner for frivillighedsprojekter, der kan være relevante i 

forhold til de lokale behov i jeres land? 

Sammenlign jeres gruppes ideer med de andre grupper. Gem ideerne til fortsat drøftelse i de 

følgende afsnit i dette modul.


Indhold 4.3. Udvekslingsprojekter for ældre inden for frivillighedsområdet 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Mål for udvekslingsprogrammer for ældre inden for frivillighedsområdet 

Muligheder, chancer og risici i udvekslingsprogrammer for ældre inden 

for frivillighedsområdet 

Aktører i udvekslingsprojekterne og deres rolle 

Skabe ideer til udvekslingsprojekter for ældre 

Efter dette afsnit vil man 

forstå målene for udvekslingsprogrammer for ældre inden for 

frivillighedsområdet 

forstå fordelene ved internationalt frivillighedsarbejde 

forstå det interkulturelle aspekt ved internationalt frivillighedsarbejde 

være bekendt med delene i et frivillighedsprojekt for ældre 

kende de hovedopgaver, som et frivillighedsprojekt medfører 

blive fortrolig med risici og muligheder ved at arbejde frivilligt 

internationalt 

identificere projekter som passer til ens motivation og interesse. 

Venskab efter krig: 

Bestræbelser på at strukturere frivilligt arbejde går 

tilbage til begyndelsen af det 20. århundrede. På 

UNESCO’s hjemmeside er den begivenhed præsenteret 

således: 

I 1920 blev den første internationale arbejdslejr for 

frivillige organiseret i Esnes, en landsby nær Verdun 

(Frankrig). Området blev hærget af de frygtelige 

slag, der krævede mere end en million ofre under 

1. verdenskrig. Initiativet blev igangsat af Den 

internationale sammenslutning til forsoning. Lejren 

var med til at genopbygge gårde og anden fysisk 

infrastruktur, og, hvilket er vigtigt, deltog 

frivillige, der havde været soldater på fjendens 

side. 

(Fra arbejdslejr til virtuel hjælp, af Arthur Gillette, 

tidligere generalsekretær for Coordinating 

Committee for International Voluntary Service). 

Tjek internettet for at finde mere information om den 

første arbejdslejr. Diskuter derefter følgende: 

Hvad tror I, var ønsket med denne handling? 

Hvorfor deltog tyske frivillige i lejren? 

Tror I, lokalbefolkningen værdsatte de frivilliges 

arbejde? 

Verden er som en bog, og de, der ikke rejser, får kun læst en enkelt side. 

(St. Augustine) 

Arbejdslejr i Esnes nær Verdun, 1920. 

Det første eksempel på internationalt 

frivillighedsarbejde 

75

76 

4.3.1. Aktører i internationalt frivilligt arbejde 

Lyt/Læs 

Internationalt frivilligt arbejde betyder – udover solidaritet og hjælp – at mennesker fra forskellige 

nationer, baggrunde og kulturer kommer tættere på hinanden ved at arbejde sammen om et fælles 

mål. Frivilligt arbejde i udlandet er en interkulturel og – i tilfælde med ældre frivillige – en erfaring 

på tværs af generationer, hvor ikke blot den frivillige bliver introduceret til en anden kultur, men 

også værtsorganisationen lærer nyt af den udenlandske frivillige. 

Et internationalt frivillighedsprojekt for ældre har grundlæggende 3 hovedaktører/parter: 

I. Værtsorganisationen 

II. Organisationen bag udsendelsen 

III. Den ældre frivillig/de ældre frivillige. 

Se på den følgende oversigt over opgaver, som er en sammenblanding af de 3 parters forpligtelser 

(tilpasset efter di Pietro (2006): STILL ACTIVE! A training course for senior volunteers). Diskuter 

disse opgaver i jeres gruppe og afgør, hvilke opgaver de 3 aktører hver især skal udføre (Se de korrekte 

svar i slutningen af dette modul). 

N° Opgave 

Ledende aktører 

I II III 

1 Give nok og klar information til udsendelsesorganisationen og de frivillige 

2 Holde sig motiveret gennem udvekslingsprogrammet 

3 Rekruttere og forberede de frivillige 

4 Følge alle aftaler, der er beskrevet i „før afrejse“ 

5 Respektere den lokale kultur ved værtsorganisationen 

6 

Søge efter informationer om værtslandet og værtsorganisationen og dele den med 

de frivillige 

 

7 

Tilrettelægge programmet inklusiv de praktiske formaliteter som måltider, 

indkvartering og rejse 

 

8 Transport fra ankomststedet (lufthavn eller banegård) til projektstedet 

9 

Velkomst og orienteringsmøde for de frivillige: introducer de frivillige for 

projektet, for medlemmer, frivillige og værtsorganisationens medarbejdere 

 

10 

Holde styr på tidligere frivillige og bede dem om at dele deres erfaringer med nye 

frivillige 

 

11 

Tage sig af de frivillige under og efter projektet, sikre kontakt med 

værtsorganisationen, mens den frivillige arbejder i projektet 

 

12 Være ansvarlige for deres egne ting og dem selv 

13 

Overholde og respektere de forskellige roller hos værtsorganisationen og i 

projektet 

 

14 

Introducere den lokale kultur, skikke, love, traditioner, tro og normer til de 

frivillige 

 

15 Blive involveret i lokalsamfundet 

16 Evaluere projektet (skrive evalueringsrapporter) 

17 Være ansvarlige for de udsendte frivillige 

18 Identifikation af tutor eller en kontaktperson for de frivillige 

19 Koordinering af det daglige arbejde for de frivillige 

20 Fremskaffe information om dato og tidspunkt for den frivilliges ankomst 

21 Hjælpe nye frivillige efter selv at have været udsendt 

22 Sørge for selv at tilrettelægge deres fritid 

23 Fremskaffe kontaktpersoner hos frivilliges familier i tilfælde af nødsituationer 

24 Koordinering af det daglige arbejde for de frivillige 

25 Organisere ekstra aktiviteter (fx fritidsaktiviteter) eller informere om 

mulighederne i området.

Rollespil - prøv at være udsendt som frivillig 


Del jer op i 2 grupper og forestil jer, at Gruppe A repræsenterer værtsorganisationens ledelse og 

Gruppe B en gruppe ældre frivillige. Læs den følgende profil og regi for bedre at kunne forstå disse 

roller: 

Gruppe A: 

I er ledelsen af en NGO, der repræsenterer ældre mennesker i en tysk by. I samarbejder med 

eksperter, offentlige organisationer og selvhjælpsgrupper. Jeres organisation driver også et 

dagcenter for ældre mennesker. I er blevet kontaktet af en fransk organisation, der har 

tilsvarende arbejdsområder, som foreslår at sende en mindre gruppe af pensionister (bl.a. en 

elektriker, en sygeplejerske, en husmoder og en tømrer) som frivillige til jeres organisation for 

en periode af 3 uger. 

Diskuter følgende emner: 

Vil denne mulighed være en udfordring for jer? 

Hvilke forventninger har I til dette frivillighedsprojekt? 

Hvilken information vil I spørge den franske organisation efter, inden I beslutter jer? 

Hvordan vil I forberede jer på projektet? 

Gruppe B 

I er en gruppe pensionerede franske frivillige (blandt jer er en elektriker, en sygeplejerske, en 

husmoder og en tømrer). I er medlemmer af en fransk organisation, der arbejder for ældre 

menneskers rettigheder. I vil gerne forbedre jeres organisation og jeres tysk. Nogle af jer havde 

tysk i skolen, og I har et par gange været på kortere besøg i Tyskland og Østrig. Jeres 

organisations ledelse planlægger et udvekslingsprojekt med en tysk ældreorganisation. I 

påtænker at søge om at komme af sted. 

Diskuter følgende emner: 

Hvilke forventninger har I til dette projekt? 

Hvad vil I gerne spørge jeres kommende værtsorganisation om? 

Hvordan vil I forberede jer til projektet? 

Når hver gruppe har defineret og formuleret sine forventninger, behov og tvivl i forbindelse med 

dette udvekslingsprojekt, så prøv at „møde” hinanden for at udveksle tanker og informationer, 

aftale den grundlæggende struktur for, hvordan jeres projekt kan forberedes og gennemføres 

succesfuldt. 

Læs og diskuter 

4.3.2. Muligheder og risici ved internationalt frivilligt arbejde 

Læs første del af en italiensk frivilliges erklæring (tilpasset efter di Pietro, (2006): STILL ACTIVE! A 

training course for senior volunteers) om hendes erfaringer med internationalt frivilligt arbejde i en 

økologisk landbrugskooperation. Den frivillige skulle involveres i forskellige aktiviteter i 

kooperationen, som fx markedsføring, produktion og distribution af produkter. 

Rapport fra italiensk frivillig (part 1) 

Øvelse 

Jeg kunne fortælle morsomme anekdoter om min rejse, min bagage, livs- 

ændring for en over 60 år, der øjeblikkeligt vil bevise, at jeg tilhører de 

„aktive medborgere, der stadig har fysisk energi“, men jeg vil hellere 

beskrive mig selv som en klodset og lidt provinsiel kvinde, en slags 

„bedstemor med en stor kuffert”. 

I min taske havde jeg lidt af hvert: en lille mokkamaskine „Bialetti”, 

økologisk kaffe, fødevarer til gaver til min værtsfolk, „Navelli”-safran og 

andre ligegyldige ting for at skjule den frygtelige sandhed: JEG KAN IKKE 

NOGET FRANSK! JEG VED IKKE NOGET OM COMPUTERE! Hvad vil de sætte mig 

til? Hvad vil jeg med dem? 

77

78 

Diskuter de mulige risici ved et frivilligt projekt for ældre (fx mangel på kommunikation, 

intolerance, mangel på klar opgavebeskrivelse, isolation etc.) 

Hvordan tror du den ovenstående beretning fortsatte? 

Prøv nu at læse anden del af rapporten, inden I besvarer spørgsmålene nedenfor: 

Rapport fra italiensk frivillig (part 2) 

Mit selviske ønske var at forbedre mit lille kendskab til fransk. Jeg tror, at 

jeg ikke nåede det mål. Jeg tror derimod, at det lykkedes mig at give og 

modtage positive følelser og erfaringer. 

Mine 10 års erfaringer som eventmanager tillod mig at finde og foreslå 

måder at forbedre det kommercielle omkring produkterne og 

kommunikation, at nå et bedre publikum og hjælpe med at udvikle 

værtsorganisationen. 

Da jeg i forvejen havde fået noget at vide om, hvilken organisation jeg 

skulle arbejde for, havde jeg lavet lidt research i Rom-området, således 

samlet materiale om økologiske fabrikker og organisationer, hvilket viste sig 

at være brugbart og interessant for min franske værtsorganisation. 

Personligt har jeg været meget glad for at være med i den slags 

landbrugsmæssig aktivitet, som ellers var fuldstændig fremmed for mig. Jeg 

deltog derfor aktivt og genopdagede glæden ved de enkle ting, hvilket har 

givet mig en fornemmelse af det sande liv, og fået mig til at føle mig 

værdifuld og åben over for andre. 

Det kan lyde mærkeligt, men jeg følte sådan glæde ved at være på landet 

dagen lang og plukke bønner, græskar og æbler, hjælpe til med at forberede 

og levere kurvene med produkter. 

Jeg kan roligt sige, at mine erfaringer helt bestemt var positive for mig og 

værtsorganisationen. Jeg er blevet officielt inviteret til indvielsen af en 

gammel fabrik, som på opfordring af mig skal omdannes til en slags center 

for landboturisme og økologi, der også kan være værtssted for kurser, 

møder … (Mit forslag var blevet præsenteret for byrådet og accepteret i 

stedet for deres eget projekt, som kun drejede sig om restaurering af 

bygningen og etablering af foreningskontorer). Jeg er stolt af dette. Jeg er 

stadig i kontakt med dem og sender materiale til dem, som jeg betragter 

som brugbart for dem. 

Spørgsmål: 

For at kunne gennemføre frivilligt arbejde succesfuldt kræves det, at frivillige har specifikke 

færdigheder. Hvilke færdigheder, synes I, der er de vigtigste: professionelle færdigheder, 

social færdigheder, interkulturelle færdigheder eller andre færdigheder? 

Er sprogfærdigheder af afgørende betydning for en international frivillig? Hvordan kan man 

overkomme sprogbarrierer før og under perioden med frivilligt arbejde? 

Kan en lokal frivillig opnå de samme mål i et projekt som en udsendt frivillig? Hvis ikke, hvor er 

de så forskellige, og hvad er fordelene/ulemperne? 

Hvis du selv skulle deltage i internationale frivillighedsprojekter: 

Hvis du nogensinde skulle beslutte dig for at deltage i et internationalt frivillighedsprojekt, 

hvilken type projekt vil du så gerne være med i? 

A) social: tage sig af dårligt stillede mennesker, aktiviteter for handicappede børn, oplære 

unge, der har svært ved at finde beskæftigelse etc. 

B) miljø: fjerne affald på strande og parker, istandsætte steder af særlig historisk interesse, 

hjælpe ved formidling af uddannelsesmæssige aktiviteter etc. 

C) kulturelt: hjælpe til ved organisering af festivaler eller kulturevents, hjælpe 

kulturorganisationer i det daglige administrative arbejde og ved organisering af kampagner, 

støtte ved mellemfolkelige uddannelsesprojekter etc. 

D) andet: ____________________________________________________________________ 

Hvilket europæisk land vil du gerne rejse til og hvorfor?


Hvilke aktiviteter vil du gerne deltage i der? (Tænk ikke blot på aktiviteter i relation til dine 

kvalifikationer, men også aktiviteter, der har tilknytning til dine hobbyer, eller aktiviteter, du 

aldrig har prøvet, men altid har haft lyst til at afprøve). 

Indhold 4.4. GIVE – Initiativ til frivilligt arbejde i Europa for ældre 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Forståelse af mål og struktur i GIVE-programmet 

Kendskab til ansøgningsprocessen og skemaets struktur 

Udvikling af gode projektideer 


forstå den europæiske dimension og værdien af europæiske 

frivilligprojekter for ældre 

forstå mål, struktur og ansøgningsprocedurer ved GIVE-projekter 

udfylde de relevante dele af GIVE-ansøgningsskemaer 

skabe kvalificerede og velegnede projektideer til at ansøge om EU-støtte 

under GIVE-programmet. 

Vi lærer gennem eksempel og direkte erfaring, fordi der er grænser for mundtlig instruktions 

tilstrækkelighed. (Malcolm Gladwell) 

I de forrige afsnit har du læst om forskellige frivilligprojekter. 

Hvis vi begynder med ideen om „at lære gennem erfaring”, 

hvad synes du så: 

Bidrager de præsenterede frivilligprojekter til forøgelse af 

aktivt europæisk medborgerskab hos deltagerne? Hvis ja, 

hvordan – hvis ikke, hvorfor så ikke? 

Hvad lærer frivillige af denne frivillige erfaring? 

4.4.1. „GIVE”-aktionen under Livslang lærings-programmet 

Lytte, læse og øve 

Hjælp, lær, rejs! 

Ifølge Europa-Kommissionen er „frivilligt arbejde i stigende omfang anerkendt som en meget 

værdifuld uformel læringserfaring for mennesker i alle aldre” (fra Guiden til Livslang læringsprogrammet). 

Derfor har Europa-Kommissionen siden 2009 støttet frivilligprojekter for ældre 

gennem Grundtvig-delen af Livslang lærings-programmet. Dette specielle program kaldes Initiativ 

til frivilligt arbejde i Europa for ældre (GIVE) og er ledet af nationale kontorer i alle lande, der 

deltager i Livslang lærings-programmet. På Europa-Kommissionens hjemmeside kan du finde links 

til alle nationale kontorer, der er involveret i Livslang lærings-programmet: 


Gå ind på dit nationale kontors hjemmeside og se under Den nationale indkaldelse af ansøgninger 

under Livslang lærings-programmet. Find dér alt tilgængelig information om frivilligprojekter for 

ældre under GIVE, tjek de trykte guidefoldere og informationsmateriale uddelt af instruktørerne. 

Besvar derefter følgende spørgsmål ved at matche spørgsmålene i tabel A med svarene i tabel B: 

79

80 

1 

2 

3 

4 

5 

Tabel A Tabel B 

Hvad er hovedmålene for EU med at 

støtte frivilligprojekter for ældre? 

Hvem kan deltage i et GIVE-projekt? 

(Hvad er kriterierne for enkeltpersoner – 

frivillige – for at deltage) 

Hvor mange organisationer skal være 

med til en ansøgning om det samme 

projekt? Hvad vil deres rolle være? 

Hvor mange frivillige kan deltage i et 

GIVE-projekt? 

Af hvor lang varighed skal opholdet som 

frivillig være? 

6 Hvor skal ansøgningerne sendes til? F 

7 

Hvor stort tilskud kan et projekt få fra 

EU? Hvilke udgifter kan disse penge 

bruges til at dække? 

A 

B 

Voksne enkeltpersoner, der deltager i et GIVE-projekt som frivillig, 

skal være fyldt 50 år eller ældre og være en af følgende 

nationaliteter: 

- et land, der deltager i Livslang lærings-programmet 

- andre lande, såfremt de har fast ophold, eller er registreret 

som statsløse, eller har flygtningestatus i et land, der deltager 

i programmet. 

- at gøre det muligt for ældre borgere at være frivillige i et 

andet europæisk land for en hvilken som helst ikkeprofitskabende 

aktivitet, som en form for uformel (og fælles) 

læringsaktivitet. 

- at skabe varigt samarbejde mellem værts- og 

afsenderorganisationerne over et specifikt emne eller 

målgruppe ved hjælp af udveksling af frivillige. 

- at gøre det muligt for lokalsamfund, der er involveret i 

udveksling af frivillige, at trække på ældre borgeres potentiale 

af viden, kompetence og erfaring. 

C Ansøgningen skal være sendt til ansøgerens nationale kontor. 

D 

E 

G 

Den frivillige aktivitet i et andet land gennemføres i én 

sammenhængende periode på 3-8 uger. 

Hver organisation forventes at udsende 2-6 frivillige og selv være 

vært for 2-6 frivillige i løbet af støtteperioden. 

Støtten til frivilligprojekter for ældre bliver givet i form af et 

engangsbeløb til hver af de 2 organisationer, der deltager i det 

pågældende projekt. Det er beregnet til at skulle dække både de 

frivilliges rejse- og leveomkostninger, og de udgifter, som 

organisationerne involveret i projektet får. 

Et GIVE-projektpartnerskab skal bestå af 2 organisationer, hver 

lokaliseret i et land, der deltager i Livslang lærings-programmet, 

mindst et af de to lande skal være medlem af EU. 

I sidste del af forrige afsnit diskuterede I deltagelse i et internationalt frivilligprojekt. Diskuter nu 

på baggrund af reglerne for GIVE-programmet, som I lige har hørt om, følgende: 

Tror I, at jeres projektide er egnet til GIVE-programmet? 

Hvilke forbedringer mangler stadig? (Fx at finde en transnational partner, at aftale et 

specifikt arbejdsprogram for tilkomne frivillige etc. Se også den afsluttende øvelse i 4.2.3.). 

Såfremt I beslutter jer for at søge om et GIVE-projekt, vil modul 5 og 6 hjælpe jer til at skabe og 

skrive et ordentligt projektforslag. Modul 7 giver jer en række råd og tips til at gennemføre 

projektet succesfuldt. 

4.4.2. Introduktion til ansøgningsskema og -processen 

Læs, skriv og diskuter 

Hvis I har fået lyst til at deltage i et GIVE-projekt, skal ansøgningerne sendes til de nationale 

kontorer for såvel afsender- som (!) værtsorganisationer. Til dette formål er der et specielt 

designet ansøgningsskema, der har følgende grundstruktur: 

1. Indsendelsesdata (til hvem og hvornår skal ansøgningen sendes) 

2. Koordinator (præsentation af den af de to partnere, der står for koordineringen af 

projektet) 

3. Partner (præsentation af den anden partnerorganisation) 

4. Tro og love-erklæring 

5. Beskrivelse af det foreslåede budget 

6. Projektledelse, arbejdsprogram, hovedaktiviteter 

7. Det anmodede tilskud.


Tænk på det udkast til et frivilligprojekt, som I har opridset i en tidligere sektion af dette afsnit. 

Diskuter nu, hvad der skal skrives i de følgende sektioner af ansøgningen og indsæt nøgleord eller 

nøglesætninger i skemaet nedenfor. (Husk i denne kontekst at overveje grundigt, hvad I har lært om risici og 

muligheder ved internationale frivilligprojekter for ældre.) 

A) Kommunikation og samarbejde (sektion 5.5. i ansøgningsskemaet) 

B) Hvordan vil aktiviteterne matche de frivilliges profiler og interesser? 

(sektion 5.7.4 i ansøgningsskemaet) 

Sprogvanskeligheder, der kan forventes (sektion 5.9.2 i ansøgningsskemaet) 

C) Hvilken effekt og gavn forventer I, at projektaktiviteterne vil have for de frivillige? 


D) Effekt og gavn af projektets europæiske dimension 


81

82 

GIVE-quizzen 

Sand eller falsk? Udfyld selv og diskuter derefter resultaterne med hele gruppen. (Se de korrekte svar i 

slutningen af dette modul). 

Nedenstående udtalelse er … 

Sand 

☺ 

Falsk 

 

a GIVE støtter ældres frivillige aktiviteter i deres eget land. 

b 

Frivilligt arbejde udføres af en person af egen fri vilje, valg og motivation, og sker 

uden tanke for økonomisk vinding. 

 

c Frivillige erstatter professionelle og betalte ansatte. 

d Projekter skal involvere 2 organisationer fra 2 forskellige lande. 

e GIVE-programmet er åbent for voksne borgere fra 50 år og opefter. 

f 

Aktiviteter, som den frivillige deltager i, kan være profitskabende aktiviteter. 

 

g 

Læs og diskuter 

Tilskuddet fra EU er et bidrag til de frivilliges rejse- og leveomkostninger, og de 

organisatoriske udgifter hos afsender- og modtagerorganisationerne. 

 

Tips til yderligere aktiviteter, der kan støtte gennemførelsen af modulet 

• Brug tid på de hjemmesider, som der er henvist til i dette modul, og find ud af, om de er af 

interesse for jer. 

• Tag kontakt til jeres nationale kontor for Livslang lærings-programmet, specielt den 

ansvarlige for GIVE-programmet, og arranger et møde. 

• Gør ofte brug af muligheder for at forlade klasseværelset eller invitere personer til jeres 

læringsgruppe (besøg fx NGO’er, tal med organisationer/personer, der allerede har 

erfaringer med Livslang lærings-programmet, GIVE-programmet, frivilligt arbejde eller 

mellemfolkeligt samarbejde, besøg steder, hvor frivilligt arbejde gennemføres succesfuldt 

etc.). 

• Dette afsnit inkluderer mange aktiviteter, som kræver den studerendes aktive såvel som 

kreative deltagelse – sikr, at disse aktiviteter bliver gennemført. 

• Introducer forskellige medier og arrangementer (som film, teater, koncerter, opførelser, 

udstillinger etc.) til at forklare nogen af de mere typiske emner i dette modul (fx socialt 

engagement og ansvar, interkulturel udveksling og læring, muligheder og risici ved 

interkulturelle samarbejder etc.). Sørg for, at hele gruppen eller de studerende deltager i 

og får gavn af sådanne uformelle læringsaktiviteter. 

• Følg de daglige nyheder på tv, radio, aviser etc. mere intensivt, når de drejer sig om socialt 

engagement, frivilligt arbejde, interkulturelle samarbejder på dette område og i EUprogrammer. 

Del, hvad du hører og læser om disse emner, med hele projektgruppen, og gør 

disse nyheder til værdifuld læring. 

De korrekte svar til spørgsmålene, der er stillet i dette modul 

4.1.2 Billederne er fra venstre til højre: Leonardo da Vinci; John Amos Comenius; Desiderius Erasmus of 

Rotterdam; Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. 

4.1.2 Programmer: a = Comenius; b = Erasmus; c = Leonardo da Vinci; d = Grundtvig. 

4.1.3. I 2009, Grundtvig består af 10 dele, 6 af dem er rettet mod medarbejdere og studerendes mobilitet. 

4.1.4. Casestudier: 1 = Grundtvig Workshop; 2 = Grundtvig frivilligprojekt for ældre; 

3 = Grundtvig træningsforløb for medarbejdere inden for voksenuddannelse; 4 = Grundtvig multilaterale 

projekter. 

4.3.1. Opgaver for aktører: 

Værtsorganisationens opgaver: 1, 7, 8, 9, 14, 18, 19, 24, 25 

Afsenderorganisationens opgaver: 3, 6, 10, 11, 17, 20, 23 

Den frivilliges opgaver: 2, 4, 5, 12, 13, 15, 21, 22 

4.4.1 Svarene: 1-b; 2-a; 3-g; 4-e; 5-d; 6-c; 7-f 

4.4.2. Sand – falsk: a-falsk, b-sand, c-falsk, d-sand, e-sand, f-falsk, g-sand.



(2007): Europe for Lifelong Learning; Brussels: Unit Coordination of Lifelong Learning programmes. (Leaflet available in 21 

languages) 

(2007): European Social Reality. Report /Special Eurobarometer 273. European Commission. 

(http://ec.europa.eu/public_opinion/archives/ebs/ebs_273_en.pdf) 

(2007): Grundtvig. Success Stories/ Europe creates opportunities. Luxembourg: Office for Official Publications of the European 

Communities (Brochure available in 21 languages). 

(2008): Grundtvig - Adult education. Mobility creates opportunities/ European success stories. Luxembourg: Office for Official 

Publications of the European Communities. (Brochure available in De, En, Fr and Sl languages) 

(2009): Lifelong learning programme. Creativity and Innovation/Success stories. Luxembourg: Office for Official Publications 

of the European Communities (Brochure available in Cs, De, En, Fr languages, no paper version available) 

Application form for Senior Volunteering projects (available at the national Agencies) 

Lifelong Learning Programme (LLP) - Guide 2009 – FICHES for each sub-programme 

(http://ec.europa.eu/education/llp/doc/call09/fiches_en.pdf) 

Lifelong Learning Programme (LLP) Guide 2009 (part 1 and 2) 

(http://ec.europa.eu/education/llp/doc/call09/part1_en.pdf ) 

(http://ec.europa.eu/education/llp/doc/call09/part2_en.pdf ) 

Lombardi, Erika/Pietro, Davide di (2006): Traveling abroad/International Volunteering Service Proposal for Senior Citizens; 

Rome: Lunaria (http://www.seven-network.eu/site/files/04%20Handbook%20en.pdf) 

Mazzeo, Arianna/Bertinelli, Alessandra (2005): Survey of best practices and training methodologies to involve senior volunteers 

in civil society organisations’ activities and projects: the cases of Italy and Austria. 

(http://www.seven-network.eu/site/files/1.Survey%20of%20best%20practices.pdf) 

Pietro, Davide di (2006): STILL ACTIVE! A guidebook for the Organizations of the Civil Society Interested in Hosting Senior 

Volunteers; Rome: Lunaria (http://www.seven-network.eu/site/files/6.Guidebook%20for%20organisation%20English.pdf; 

available in De, It, En, Fr) 

Pietro, Davide di (2006): STILL ACTIVE! Handbook for volunteers; Rome: Lunaria (http://www.sevennetwork.eu/site/files/10.Handbook_for_volunteers_english.pdf) 

Pietro, Davide di (2006): STILL ACTIVE! Training course for senior volunteers; Rome: Lunaria (http://www.sevennetwork.eu/site/files/14.training_course_Eng.pdf; 

available in De, En, Fr and It) 


(Lifelong Learning Programme) 

http://wikipedia.org 

(Wikipedia / free encyclopedia) 

http://www.lebenslanges-lernen.at/ 

(National Agency for Austria) 

http://www.ciriusonline.dk/ 

(National Agency for Denmark) 

http://www.programmaleonardo.net/llp/index.asp 

(National Agency for Italy) 

http://www.anpcdefp.ro 

(National Agency for Romania) 

http://www.cmepius.si/ 

(National Agency for Slovenia) 

http://www.oapee.es/ 

(National Agency for Spain) 

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/publ/educ-training_en.html#PDF 

(Catalogue of all the publications of the EC on the Lifelong Learning Programme) 

http://www.seven-network.eu 

(EU project and network for senior volunteer exchange projects) 

http://ec.europa.eu/public_opinion/index_en.htm 

(The European Commission’s public opinion analyses homepage e) 

www.ines.org/sci 

(Civil Service International - A world-wide peace movement) 

www.eurag-europe.org 

(European federation for Older people – have been involved in volunteering projects) 

www.alliance-netwok.org 

(Alliance of European Voluntary Service Organisations) 

http://www.cev.be/1-news_home-RO.html 

(European Volunteer Center) 

83

84 


(List of National Agencies’ websites) 


(the Grundtvig programme of the EC’s officila website) 

http://ec.europa.eu/education/grundtvig/doc986_en.htm 

(The GIVE sub-programme of the EC’s official website) 

http://www.seven-network.eu/site/?q=en/node/240 

(GIVE partner organisation finder) 

http://www.seven-network.eu/site/?q=node/248 

(Materials, handbooks, templates that can be used in the process of a senior volunteering exchange/GIVE project) 

http://www.schloss-bedheim.de 

(Location of a past senior volunteering project) 

Dirty Pretty Things. Film by Stephen Frears (GB; 2002) 

East is East. Film by Damien o’Donnel (GB; 1999). 

Monsoon Wedding. Film by Mira Nair (USA/IND/FR; 2001.

Modul 5: 

Modul 5 – Kunsten at skrive gode projektforslag II: Den sproglige del 

Max Reisinger / Katrin Meister (VHS Graz/AT) /Michael Schwaiger (Auxilium/AT) 

Kunsten at skrive gode projektforslag II: 

Den sproglige del 

Indhold 5.1. Generelle betragtninger over kommunikation 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

5.1.1. Kommunikationsmidler 

Deltagerne bliver bekendte med de forskellige niveauer og områder af 

kommunikation 

Betragtninger over forskellen mellem verbal og ikke-verbal kommunikation 

Forståelse af væsentlige former for interkulturel kommunikation 

Efter denne enhed vil man være i stand til at 

forstå hvorfor misforståelser nogen gange opstår mellem 2 

kommunikationspartnere, og hvad man kan gøre for at undgå disse 

misforståelser 

være opmærksom på ikke-verbale tegn, både hvad angår en selv og andre. 

Hvis der er nogen hemmelighed bag succes, ligger det i evnen til at se tingene fra den anden 

persons synsvinkel såvel som fra din egen. (Henry Ford) 

To gamle venner, hr. Rød og hr. Blå, mødes efter ikke at have set hinanden i nogen måneder: 

Hr. Blå: Hej, hvordan går det? 

Hr. Rød: Godt – jeg har været på ferie de sidste 2 uger; det var perfekt: 

Hr. Blå: Oh, jeg misunder dig – jeg kan lige forestille mig, hvordan det må have været: 

Hvad kan vi udlede af denne historie, specielt i forbindelse med en EU-projektansøgning? 

Lyt/læs/diskuter/træn 

Kommunikation består af udveksling af mange individuelle budskaber. Disse budskaber overføres fra 

en person (afsenderen) til en anden person (modtageren). Et budskab behøver ikke nødvendigvis at 

bestå af ord og sprog. Vi kan også kommunikere, når vi ikke taler. 

85

86 

verbal 

(alle former som 

udtrykkes vhj. af ord) 

ikke-verbal 

(mimik, gestik, 

tavshed) 

Kommunikation 

ekstraverbal 

(påklædning, lugt, 

ydre karakteristika) 

En person kan udtrykke sig ikke-verbalt såvel som verbalt. Verbale tegn må først læres for at kunne 

forstå dem og være i stand til at bruge dem. Det sker i de første år af ens liv. Vores omgivelser 

bestemmer ikke blot vores tales accent og tonefald, men også indholdet, som vi forbinder med individuelle 

ord. Så når en mor i Sverige beder sit barn om at tænke på et stort dyr, vil barnet højst 

sandsynlig tænke på en elg, hvorimod et barn i Afrika vil have en elefant i tankerne. 

Vore budskaber kan imidlertid ikke blot blive transporteret på forskellige måder, de kan også 

indeholde forskellige informationer, baggrundsviden etc. 

Nogen lingvistikere siger, at hvert budskab består af op til 4 forskellige aspekter: 

det direkte budskab, i hvilket jeg videregiver informationer 

det selv-afslørende budskab, der giver informationer om, hvad der sker med mig, og hvad 

jeg ønsker, der skal vides om mig 

appellen, der oplyser, hvad jeg ønsker af andre personer 

paraverbal 

(strøm af ord, talehastighed, 

længde af 

pauser) 

det indirekte budskab, hvormed afsenderen udtrykker en forbindelse til modtageren 

For eksempel, en person siger til en anden person: „Kan du låne mig 20 Euro?“ 

Det direkte budskab siger: Jeg vil gerne låne 20 Euro. 

Det selv-afslørende budskab siger: Jeg har virkelig brug for 20 Euro, og jeg har dem ikke selv. 

Det indirekte budskab udtrykker: Vi har et tæt forhold, og jeg vil ikke låne penge af hvem som 

helst. 

Appellen betyder: Jeg vil virkelig meget gerne låne 20 Euro. 

Det er selvfølgelig ikke altid let at skelne mellem disse 4 budskaber. Det er imidlertid normalt, at 

afsenderen sender et budskab med disse 4 aspekter, som modtageren opfanger. Det kan ske, at 

modtageren ikke opfanger alle budskabets 4 aspekter med samme grad af intensitet, som 

afsenderen tilsigtede. Det kan også ske, at modtageren ikke forstår eller fejlfortolker et eller flere 

eller endda alle aspekterne af budskabet – dette kaldes også en misforståelse!


Folk lægger som følge af deres livserfaring deres egne ideer i kommunikationssituationen. Husk på 

den lille historie under afsnittet Opvarmning: Skønt de gode venner begge taler om en ferie, så har 

de vidt forskellige begreber i tankerne. Så kommunikation er ikke andet end en udveksling af subjektive 

ideer – og man kan kun håbe, at det fungerer! 

5.1.2. Interkulturel kommunikation 

Når folk kommunikerer med hinanden og opfører sig over for hinanden, er de altid påvirket af deres 

baggrund. Vi har alle en tilbøjelighed til at forvente, at fremmedes opførsel sker efter normerne i 

vores egen kultur – det gør den imidlertid ikke altid. Temmelig ofte fejler kommunikationen, fordi vi 

simpelthen ikke ved, hvilke begreber der eksisterer i forskellige kulturer, og hvordan de 

kommunikeres. 

Sådan som følgende eksempel viser: 

At slå let på sit hoved 

• I Italien, Frankrig og Tyskland betyder denne håndbevægelse – når man samtidig ser på en 

anden person – Hvor er du dum!? 

• I England og Spanien relaterer den samme håndbevægelse til en selv og betyder: Orv, hvor 

jeg klog! 

OK – tegnet, hvor tommeltotten og pegefingeren former en cirkel 

• I USA betyder det, at alt er i orden! 

• I Japan, hvor tegnet opfattes som en mønt, betyder det: Nu kan vi diskutere økonomi! 

• I Sydfrankrig står tegnet for et nul og betyder værdiløs. 

• I mange egne af Latinamerika, dele af Europa og Rusland er denne gestus overordentlig 

vulgær, da den opfattes som en seksuel gestus og er meget krænkende. 

At gøre tegn til nogen med pegefingeren 

• Denne gestus bruges i Europa og USA til at vinke en person hen til sig. 

• I Asien bruges den gestus kun over for hunde og prostituerede. Den høflige form er gentagne 

gang at vifte med højre hånd for at signalere „kom her!“. 

Diskuter/Øvelse 

Selvom de kan være vigtige for en succesfuld informationsoverførsel, så må vi dog undlade ikkeverbale 

tegn, når vi skriver en ansøgning. Hvad er fordele og ulemper, når vi er begrænset af det 

verbale sprog? Oplist nogle punkter i nedenstående skema. 

Fordele Ulemper 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

87

88 

Se også video om ikke-verbal kommunikation på YouTube 

www.youtube.com/watch?v=RX3eBScTQNQ. Videoen viser, hvor forskelligt den samme ide kan 

udtrykkes i forskellige lande ved hjælp af gestik. Findes der nogen specielle gestus i dit land? 

Diskuter dem. 

Indhold 5.2. Arbejde med tekst og skrive en ansøgning 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

E_____________________ 

U_____________________ 

R_____________________ 

O_____________________ 

P_____________________ 

E_____________________ 

A_____________________ 

N_____________________ 

Lær, hvordan man skriver, så det appellerer til læserens følelser, og 

frem for alt hvilke følelser man skal appellere til, når man skriver en 

ansøgning 

Bliv bekendt med kendetegnene ved forskellige teksttyper og formelle 

kriterier, der er relevante i forhold til ansøgningen. 


definere formelle og indholdsbaserede kriterier for en ansøgning og 

adskille det fra andre teksttyper 

appellere til følelserne hos projektets bedømmer. 

Find for hvert bogstav i skemaet et ord, der begynder med samme bogstav, som er relevant i 

forhold til emnet EU. Dan 2 grupper, der hver skriver en tale, hvor den ene forsvarer EU's værdier 

og aktiviteter, og den anden argumenterer imod. Det er vigtigt, at de ord, som I valgte til skemaet, 

indgår i talen. Hold talerne og afgør, hvilke argumenterne du vil følge! 

5.2.1. Ordenes magt 

U_____________________ 

N_____________________ 

I _____________________ 

O_____________________ 

N_____________________ 

Lyt/Læs/Diskuter/Træn 

Den, der arbejder med tekst, har ikke noget billede til sin rådighed. Det betyder, at billederne må 

formes gennem sproget. Skribenten må fremkalde ideer og billeder hos læserne, så vi kan se, høre, 

lugte, smage og føle det, som er skrevet. 

Skribenten kan vække minder til live hos os og endda udløse fysiske reaktioner. Tænk bare på 

nybagt chokoladekage. Kan du dufte den? Begynder dit mundvand at løbe? Eller forestil dig, at du 

suger på en saftig, stor og meget sur citron. Kan du føle din munds hulhed, hvordan dine mundvige 

trækker sig sammen? Vores følelser er kædet sammen med vores fantasi. Hvis jeg for eksempel 

portrætterer et barn, der græder voldsomt og sultent, så vækker det vores sympati. Hvorimod et 

barn, der afbildes som smilende, får os til at vise ømhed – uden at vi behøver gøre noget aktivt. 

Det er fantasiens magt, som kan overtage hele vores krop! 

Sprogets begrænsning er verdens begrænsning. (Ludwig Wittgenstein)


Dette forhold kan også være af betydning, når man skriver en projektansøgning. Da bedømmerne 

også er mennesker, der foruden bevidst at følge kvalitetskriterier også vurderer dit projekt ubevidst 

ud fra påvirkninger og følelser. 

Dette taget i betragtning, hvilke følelser hos bedømmeren skal man så appellere til, når man skriver 

en projektansøgning? Og hvilke følelser er det bedst ikke at appellere til? 

Følelser, man kan appellere til: Følelser, man ikke skal appellere til: 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

Tænk nu på de 2 taler, som I holdt, hvilke følelser talte de til? 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

Positive følelser Negative følelser 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

5.2.2. Forskellige grunde – forskellige tekster 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 


Når vi overfører information verbalt til andre, bruger vi forskellige typer af tekst, afhængig af situationen, 

lejligheden, rammerne, modtageren etc. Hvilke typer af tekst kan I komme i tanke om? 

Der er f.eks. 3 typer hver med deres kendetegn: eventyret, digtet og ansøgningen; afgør ved hjælp 

af det såkaldte differentialt diagram nedenfor, i hvilket omfang de oplistede kendetegn passer på 

de 3 teksttyper (markér dem med kryds i forskellige farver): 

Struktureret 

Subjektivt perspektiv 

Virkelig 

Eventyr 

Digt 

Ansøgning 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

Ustruktureret 

Objektivt perspektiv 

Fiktiv 

Research er nødvendig 

for at kunne skrive 

Teknisk terminologi 

Sker i fremtiden 

Tid og sted er vigtige 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

O - O - O - O - O - O - O - O - O 

Research er ikke nødvendig 

for at kunne skrive 

Ikke-teknisk terminologi 

Relaterer til fortiden 

Tid og sted er ikke vigtige 

89

90 

5.2.3. Skrivning af en ansøgning set fra en lingvistisk synsvinkel 

Ansøgninger er specielle teksttyper og derfor skal de følge specielle kriterier og indikatorer. Det er en 

speciel færdighed at sætte kompleks information på skrift og overbevise en fuldstændig ukendt person 

– sandsynligvis fra et fuldstændigt anderledes land og med en fuldstændig anderledes kulturel 

baggrund – til på baggrund af dén tekst at give dig penge til noget, som han/hun måske aldrig har hørt 

om før i sit liv. 

Vær opmærksom på, at ikke alle har anlæg for at skrive succesfulde ansøgninger. Selvom nogen er 

meget gode til at skrive digte eller dagbøger, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den 

samme person kan sætte projektideer på papir. 

Det er imidlertid vanskeligt at komme med anbefalinger til, hvordan man skriver en korrekt ansøgning. 

Da alle (også hver bedømmer) har sine egne præferencer og idealer – ikke desto mindre vil vi forsøge 

at give jer nogle (ikke kun lingvistiske) råd, som I kan overveje, inden I går i gang med at skrive 

ansøgninger. 

En succesfuld projektansøgning begynder altid med en grundig læsning af 

ansøgningsskemaet! En af de største fejl, der altid begås, er, at man ikke omhyggeligt 

gennemlæser ansøgervejledning og ansøgningsskema. Så man ikke får en forståelse af, 

hvilke projekter EU faktisk ønsker indsendt (mht. målgrupper, formål, sigte, varighed, 

aktiviteter etc.)! Følg altid disse henvisninger og krav – uanset hvad du selv mener, er kravene 

til et idealprojekt. 

Lav en plan for din projektide inklusiv alle vigtige aktiviteter, resultater, produkter etc. og søg at 

strukturere dem løseligt, inden du begynder at skrive – brug denne plan som guideline og tjek 

den regelmæssigt! 

Forsøg at arbejde oppefra-ned i stedet for nedefra-op, når ideen skal udvikles i detaljer. 

Begynd med programmets generelle rammer og krav og planlæg nedad til detaljerede 

aktiviteter og resultater – på den måde sikrer du dig, at dit projekt altid er på solid grund. 

Du kan normalt indsende dit projekt på et af flere sprog (altid engelsk (EN), tysk (DE) og 

fransk (FR), ofte også på et af de andre officielle EU-sprog); hvis du vælger et andet sprog 

end dit modersmål, skal du virkelig besidde nogen fantastisk gode sprogegenskaber – ellers 

er du for alvor på usikker grund! 

Gør nogle forundersøgelser for ikke blot at få en bedre forståelse af dit eget emne, men også 

for at se, hvor langt man er nået i andre regioner eller på EU-plan – dette er af afgørende 

betydning for EU! 

Vær oprigtig i det, du skriver, dvs. skriv om noget, som du selv forstår – erfarne bedømmere 

vil hurtigt opdage, hvis du ikke har noget begreb om det, som du skriver om. 

Antag ikke, at andre forstår din projektide og dens rammer, blot fordi du selv gør det – vær 

opmærksom på, at uden for din region, land, kultur, profession etc. og uden 

forhåndskendskab, kan det være overordentligt svært at forstå din beskrivelse og argumentation. 

Skriv i klare, (hvis muligt) korte og forståelige sætninger – tænk på, at bedømmeren skal 

gennemgå mange hundreder sider i løbet af en dag. Gør det derfor let for ham/hende hurtigt 

at fange dine hovedideer. (Apropos: I dag har elektroniske ansøgningsskemaer ofte tegnbegrænsningsfunktion 

for hvert afsnit!). 

På den anden side så skal du jo beskrive og forklare et komplekst emne, adskillige partnere 

og en flerleddet projektproces, det kræver ganske enkelt noget plads – så lav det heller ikke


for kort! Den slags catch 22-situationer er ikke usædvanlige, når man skriver en 

projektansøgning! 

Vær ikke bange for at bruge tekniske/professionelle termer, da de understreger din ekspertise, 

hvilket også er vigtigt. Overdriv dog ikke. Sikr dig, at folk udefra forstår, hvad termerne betyder. 

Af samme grund bør du strukturere din tekst så godt som muligt. Du kan f.eks. gøre centrale 

afsnit tydeligere ved hjælp af understregning, oplistning -) eller bruge fed skrift. 

Gentagelser kan anbefales, men du får problemer, hvis du gør det gentagne gange. Det er i 

orden fra tid til anden at minde bedømmeren om dit projekts hovedideer og resultater. 

Han/hun må imidlertid ikke få indtryk af, at du mangler argumenter og derfor begynder forfra 

igen med allerede brugte argumenter. 

Vær sprogbevidst (grammatik, retskrivning, udtryk etc.) på så højt niveau som muligt. Uanset 

om det er retfærdigt eller ej, så giver det et uheldigt indtryk, hvis du ikke er i stand til at skrive 

en ansøgning i et korrekt sprog. Bedømmeren skal naturligvis ikke vurdere sproget, men 

han/hun kan ubevidst blive påvirket negativt. 

På baggrund af det ovennævnte vil det være en god ide at give din ansøgning til nogen, der 

har gode sprogkundskaber og som ikke har været med i projektskrivningen: På den måde får 

du en kvalitetskontrol af sprog, indhold og struktur. 

Forsøg at vinde bedømmeren for sagen, så godt som du kan, dvs. at gøre ham/hende interesseret 

i at læse projektansøgningen, at få vedkommende til at føle projektgruppens engagement 

og blive optaget af jeres sag. Efter at have læst jeres projektansøgning skal bedømmeren 

sidde med en fornemmelse af, at han/hun har hørt noget nyt eller ligefrem lært noget 

nyt, som det er værd at give penge til. Dette er meget vigtigt at tænke på i forhold til projektresumeet, 

som normalt er i begyndelsen af ansøgningen. 

Forsøg at formulere de planlagte aktiviteter i aktivt sprog, lad være med at drage dem i tvivl 

(f.eks. vi vil gøre …, vi vil organisere … og ikke: vi vil måske …, det vil med stor 

sandsynlighed blive organiseret …); hvis du ikke ved, hvad der sker i jeres projekt, hvordan 

skal bedømmeren så vide det? 

Forsøg at være så objektiv som muligt, når du forklarer projektet og de problemer 

/omstændigheder, der gør det nødvendigt. Bedømmeren må ikke få den opfattelse, at du er 

den eneste person, som er positiv i forhold til projektet, men at der er et udbredt behov for det. 

Overbevis derfor ved hjælp af udtryk som „Som det er almindeligt kendt“ eller „Med hensyn til 

nylige undersøgelser“ … i stedet for „Jeg er overbevist om, at“ eller „Vi tror, at det vil være 

bedst, at.“ Din erfaring og ekspertise har selvfølgelig betydning for bedømmeren, men forsøg 

at underbygge dem ved hjælp af publikationer, nyhedsbreve, undersøgelser, 

pressemeddelelser etc. 

Sikr dig, at du altid får den mest relevante information med vedrørende din ansøgning 

(specielt i resumeet). Normalt behøver du blot at bruge de vigtigste spørgeord (de såkaldte 

hv-ord), som er: 

Hvad? 

Hvorfor? 

Hvem? 

Hvor? 

Hvornår? 

Hvor længe 

Hvor meget? (vedrørende budgettet) 

91

92 

Begynd på projektskrivningen i god tid, så du ikke kommer i tidsnød, men kan nå 

korrekturlæsning før indsendelsen. (På grund af en eller anden mærkelig naturlov bliver 

næsten ingen ansøgninger færdige førend på selve dagen for indsendelse!). 

Er der andre ting, man skal være opmærksom på? Tilføj gerne nogle anbefalinger og tips: 

___________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________ 

___________________________________________________________________________ 

__________________________________________________________________________ 

Øvelse 

Egentlig er der ikke den store forskel på at skrive ansøgninger og skrive avisartikler. Begge skal 

skrives professionelt og sprogligt korrekt, de skal informere om bestemte forhold og centrale 

områder på en måde, der fanger læserens opmærksomhed uden dog at blive affekteret. Begge skal 

være struktureret og give et godt overblik, ofte skal begge tage højde for begrænset plads. Den 

eneste store forskel er, at ansøgningen oftest retter sig mod fremtiden, medens artiklen snarere er 

rettet mod fortiden. 

Folk, der skriver avisartikler professionelt, ved, hvordan man bruger sproget succesfuldt. Prøv 

derfor at aftale et besøg på redaktionen for din lokalavis og drøft sprog med en professionel 

redaktør. Du kan eventuelt bruge følgende spørgsmål: 

1) Hvad er den største udfordring ved at skulle formulere tekst i din profession? 

2) Hvad adskiller efter din mening en god tekst fra en mindre god tekst? 

3) Hvad skal man så absolut være opmærksom på, når man skriver en tekst? 

4) Kan man lære at skrive gode tekster? 

5) Når du skal skrive om et emne, som du ikke er særligt interesseret i, hvordan lykkes det dig så 

alligevel at skrive en ordentlig tekst? 

6) I hvor høj grad tager du hensyn til mulige interkulturelle forstyrrelser (misforståelser forårsaget af 

forskelle i kulturbaggrunde), når du skriver tekster? 

7) Hvor relevant er emner om EU i dit arbejde? 

8) Vil du skrive en artikel om vort projekt? Kan vi være behjælpelige på nogen måde? 

9) Andre spørgsmål:

Indhold 5.3. Markedsføringspsykologi og skrivning af ansøgning 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 


Betragtninger over grundlæggende elementer i markedsføringspsykologi 

Blive bekendt med det indbyrdes forhold mellem markedsføring og ansøgning 


overveje psykologiske elementer fra markedsføring, når man skriver en 

ansøgning 

at identificere, hvilke motiver der er vigtige for en EU-ansøgning, og 

hvilke der ikke er 

at skelne mellem, hvilke emner der er in, og hvilke der er out i EU's 

projektansøgningsverden. 

Et af de mest udbredte begreber til at forklare, hvilken 

struktur den menneskelige natur følger, er Maslows 

behovspyramide, opkaldt efter en berømt amerikansk 

psykolog. Den har altid været kontroversiel, og er i dag 

ikke helt så aktuel mere – men se på diagrammet til højre 

og diskuter, hvorvidt der kan drages brugbare konklusioner 

af den eller ej. 

Maddingen må være lækker for fisken og ikke for fiskeren. (Markedsførings talemåde) 

Lyt/Læs/Diskutér/Træn 

5.3.1. Grundlæggende overvejelser og deres forbindelse med skrivning af ansøgninger 

Hvorfor køber vi? Hvorfor vælger vi produkt A og ikke B, eller går ind for ide X og ikke for Z? 

Disse psykologiske beslutningstræffende elementer er også relevante under skrivning af en 

ansøgning, da de sælger vores produkt (ansøgningen) til en potentiel kunde (Europa-Kommissionen 

eller snarere bedømmeren) med det sigte at blive foretrukket frem for andre produkter (andre 

ansøgninger). Derfor er det en god ide at overveje dette en ekstra gang, inden I udvikler jeres 

projektide. 

Motivation og incitament: Skønt grunde og drift for den menneskelige adfærd er et ekstremt 

kompleks område og langt fra undersøgt til bunds, kan man nogenlunde sige, at mennesket handler 

(= enten ved at gøre noget eller ikke gøre noget – fra en psykologisk synsvinkel er det i begge 

tilfælde handlinger!), fordi et eller flere indre motiver møder et eller flere ydre incitamenter – 

sammen resulterer de i en grad af motivation for at handle. 

Hvis vi ønsker at vurdere, hvorvidt nogens grad af motivation for at handle (f.eks. en bedømmers 

motivation for at godkende eller ikke godkende en projektansøgning) er høj eller lav, må vi tage 

følgende grundlæggende regler i betragtning: 

Jo lavere motivet er udviklet, desto større må incitamentet være 

Jo større motivet er udviklet, desto lavere kan incitamentet være. 

Når en person har tilfredsstillet sin tørst, da må en drink fremstå meget appetitvækkende for at 

vedkommende vil ønske at drikke den. Når en person virkelig er tørstig, da vil vedkommende drikke 

hvad som helst. I almindelighed er det opfattet som bestemmende for menneskelig adfærd at følge 

grundlæggende motiver: 

93

94 

frygt 

ønske om 

kærlighed 

høre til en gruppe autonomi moralske følelser sikkerhed tro 

erotik individualitet præstation selvtillid traditioner frihed livskraft 

Forudsat at dette sæt af motiver er gyldige for menneskelig adfærd, så vil det også være relevant 

for bedømmerens overvejelser med hensyn til at vælge eller ikke vælge jeres projektansøgning til 

finansiering. Hvad mener du? Giver dette mening? Hvis ja, hvilke af bedømmerens motiver, jævnfør 

ovennævnte liste, skal man så henvende sig til, når man skriver ansøgningen? 

mere relevant mindre relevant 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

☺________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

_________________________________ 

________________________________ 

Som nævnt foroven, så er motiver kun den ene side af sagen, den anden side er incitamenter, som i 

dette tilfælde vil sige dit projekt, dets formål, aktiviteter og sigte, dets målgruppe etc. 

Et af de vigtigste elementer i denne sammenhæng er det overordnede emne for dit projekt. 

Emnernes vigtighed kan selvfølgelig variere fra land til land (hvad der er et problem i et land, 

eksisterer måske end ikke i et andet land, og hvad folk fra en kultur gerne vil diskutere, er måske 

tabu og misbilliget i en anden kultur). Du skal sørge for, at dit projekts emne, formål og sigte er på 

linje med EU's generelle ide og dets nuværende udvikling på det politiske, økonomiske og sociale 

niveau – det er derfor vigtigt at være opmærksom på dette! 

I nedenstående skema er der oplistet en række emner. Hvilke, tror du, vil med stor sandsynlighed 

kunne få tilskud fra EU? (Hvis du er usikker på det, så prøv at finde ud af det via internettet, i 

publikationer eller kontakt de nationale kontorer). 

Emner 

Succesfuld udvandring 

Mennesker med handicap 

Europæisk medborgerskab 

Liberalisering af narko 

Nye EU-medlemsstater 

Ældre borgere 

Kulturel enhed 

Præferencer for særlige lande eller grupper af mennesker 

Den demografiske udvikling af samfundet 

Sproglig enhed 

Overvejelser over yderliggående grupper i samfundet 

Mobilitet og udveksling mellem EU-borgere 

Bevarelse af kulturelle klicheer 

Ligestilling for alle 

Fremme af fremmedhad 

Sundhed 

Bibeholde forskellige uddannelsesmodeller og -systemer 

Dannelse af en forenet EURO-zone 

Røgfrit Europa 

Aktiv dødshjælp 

Yderligere udvidelse af EU 

Stor 

sandsynlighed 

 

Ved 

ikke 

Ikke en 

chance



5.3.2. Nogle nyttige vinkler, når man skriver projektansøgning 

Uanset om vi skriver en jobansøgning, deltager i et interview eller søger om projektmidler – er disse 

alle en form for reklame. Hvad enten vi reklamerer for os selv, et produkt, en ide eller et projekt. 

Det er derfor en god ide at lære af de professionelle. Det kræver selvfølgelig mere end blot at 

overveje nogle få nøglebegreber at blive en dygtig reklamemand. De 3 følgende begreber kan dog 

være en god hjælp, når man planlægger og skriver en ansøgning. 

Bestemmelse af målgruppe 

Man må kende den rette målgruppe for et bestemt produkt eller ide, men også når man reklamerer 

for sig selv. Vigtige faktorer, der bestemmer målgruppens adfærd, er køn, alder, indtægt, 

socialgruppe, baggrund, omgivende miljø, behov, erhverv, livsstil, uddannelse, hobbyer etc. 

Når du ansøger, er din målgruppe Europa-Kommissionen og dets bedømmere, fordi det 

hovedsageligt er dem, der foreslår, at et projekt skal have støtte. Disse bedømmere er normalt ikke 

ansat hos Europa-Kommissionen, men er kontraktansatte eksperter fra hele Europa, og enhver kan 

søge et sådant job. (Se f.eks. 

http://eacea.ec.europa.eu/about/call_experts/call_experts_2007_en.php). Det betyder, at du 

aldrig ved, hvem der vurderer dit projektforslag. Du kender hverken hans/hendes nationalitet og 

kulturelle baggrund, eller hans/hendes køn eller alder, og heller ikke hvorvidt denne person er 

specialist i dit projektemne. Så man kan udlede 2 spørgsmål af dette: 

A) Hvis det ikke er muligt at forudse nogle af de ovennævnte faktorer, er der så andre tydelige 

indikationer? Hvilke tror du og hvorfor? 

B) Hvorledes kan disse forhold påvirke den måde, som du strukturerer og skriver dit projektforslag 

på? 

Projektideens unikhed og særegenhed 

Forbind et produkt, en ide eller dig selv med et særpræg, som gør det/dig unikt. Det særpræg 

repræsenterer noget specielt, noget typisk ved en person, en region eller et subjekt. I 

reklameverdenen kaldes dette USP – Unique Selling Proposition. Det er selvfølgelig ikke let at finde 

en USP for sig selv, men det skal forsøges intensivt. Tænk bare på mængden af hårshampoo, som i 

bund og grund kun er til at vaske hår i, men med store anstrengelser og fantasi forsøger hver af dem 

hårdt på at være unikke og skille sig ud med deres egne karakteristika: Er det rettet mod skæl, 

fedtet hår eller fint hår? Det adskiller sig fra andre på den måde, det får håret til at se ud, måden 

det skummer på og dets lugt. 

Er det muligt for hårshampoo at være unikke og skille sig ud, så må det også være muligt for dit 

projekt. Så derfor, vær innovativ eller kreativ (eller begge ting!), når a) du planlægger og b) 

beskriver dit projekt. Husk altid at tage i betragtning, at der er mange andre projekter, der også 

søger om støtte. Undersøg, hvordan dit USP er i sammenligning med alle de andre – Hvad gør dit 

projekt specielt? Hvorfor er EU eller samfundet bedre stillet, hvis dit projekt får tilskud? Hvor er 

den ekstra værdi ved dit projekt? 

Kan du komme i tanke om konkrete eksempler på UPS, når man planlægger/skriver en ansøgning? 

Partnerskabets autenticitet 

Glem ikke at forblive autentisk, når du forsøger at være unik og skille dig ud. Du har måske en stor 

innovativ projektide med en høj USP, f.eks. hvorledes man kan undgå overfiskning af de europæiske 

95

96 

have ved at introducere miljømæssig følsom åben-hav fiskemetoder, men er du en østrigsk koordinator 

og dit partnerskab består af organisationer fra Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet og Schweiz, så får 

du problemer med at bevise passende know-how og erfaring i planlagte aktiviteter. 

Dette er naturligvis ikke fair i forhold til produktet (Hvorfor kan østrigere ikke have kloge ideer om, 

hvordan man kan forbyde overfiskning?), men autenticitet og brand er vigtige salgsfaktorer. Eller vil 

du købe en pizza fra Grækenland, vodka fra Spanien, te fra Østrig eller vin fra Letland? 

Vær opmærksom på om dit partnerskab, dets erfaring, dets fagområde, dets kulturelle baggrund og 

dit projekt altid udviser en høj grad af autenticitet. 

Øvelse 

Turistkontoret i din by giver i forbindelse med byens 700-års købstadsjubilæum 20.000 euro til årets 

mest innovative projekt om emnet: Hvordan kan jeg styrke min bys europæiske identitet? 

Du er interesseret i at deltage i denne priskonkurrence på vegne af din organisation og laver et 

projektudkast på basis af skabelonen nedenfor. Inden I begynder på opgaven, skal I dele jer i 6 

grupper. Hver gruppe vælger en af følgende identiteter, som også skal præciseres nærmere i 

detaljer. 

a) bryggeri b) fængsel c) hospital 

d) religiøs gruppe e) folkeskole f) idrætsklub 

Projekttitel 

Beskrivelse af organisationen 

(min. 500 tegn) 

Formål og sigte 


Målgruppe(er) 


Resultater og produkter 


Brug af tilskud 


Begrundelse for ansøgningen 


Præsenter og diskuter jeres projektudkast i gruppen og beslut i fællesskab, hvem der skal modtage 

prisen! For at få et klart resultat, foreslår vi, at hver gruppe kan give 5, 3 og 1 points til 3 af de 

andre projekter, (men ikke ens eget!). Projektet med de fleste point er vinderen!


Forslag til ekstra aktiviteter, der kan støtte gennemførelsen af modulet 

• Brug mulighederne for at forlade klasseværelset eller invitere folk udefra til jeres læringsgruppe 

så tit som muligt (besøg f.eks. redaktionen af jeres lokalavis, eller mød professionelle 

marketingsfolk etc.). 

• Husk at arbejde og lære så kreativt og aktivt som muligt. Brug enhver slags medie, der er 

nødvendigt og rimeligt. 


111 Kurz-Rezepte für den Deutsch-Unterricht (DaF)(2006). 1.Aufl., S.78f. Stuttgart: Ernst Klett. 

Birkenbihl, Vera F. (1995): Signale des Körpers/Körpersprache verstehen und Körpersprache einsetzen; S. 197, 204 ; Augsburg; 

Weltbild Verlag. 

De Saint-Exupéry, Antoine (1950): Der kleine Prinz. Zürich: Die Arche. 

Desmond, Morris (1996): Das Tier Mensch. S.16, 36. München: Wilhelm Heyne Verlag. 

Die Bibel. Das Buch Genesis (1986): Klagenfurt: Österreichisches Katholisches Bibelwerk. 

Gesteland, Richard R. (1999): Global Business Behavior/Erfolgreiches Verhalten und Verhandeln im internationalen Geschäft. 

S. 59; 79-82; Zürich: Orell Füssli Verlag. 

Greisinger, Manfred (1999): Ihr ICH als unverwechselbare Marke. Entwickeln Sie sich zu ihrem persönlichen PR-Manage! S.23, 

59. Wien/Waldviertel; Edition Stoareich. 

Karmasin, Helene (1998): Produkte als Botschaften. 2.Aufl., S. 60, 61, 64-79. Wien: Ueberreuter Verlag. 

Linden, Peter (1996): Besser schreiben/Wie Wörter wirken. Publiziert in der Journalisten- Werkstatt. S. 12, 13. Hsg. vom 

MediumMagazin und dem Österreichischen Journalist Salzburg: Johann Oberauer GmbH. 

Linden, Peter (1997): Besser schreiben/Wie Texte wirken. Publiziert in der Journalisten- Werkstatt. S.2; 4-5; 9-1. hsg. vom 

MediumMagazin und dem Österreichischen Journalist. Salzburg: Johann Oberauer GmbH. 

Löhr, Jörg (2004): Lebe deine Stärken! Wie du schaffst, was du willst. 2.Aufl., S. 162-164. Econ Verlag. 

Marx, Karl (1969): Das Kapital. 3. Aufl., Augsburg, Ullstein Verlag. 

Simmons, Annette (2002): Story Faktor/Mit guten Geschichten Menschen gewinnen. S. 113-115. Stuttgart/München: Deutsche 

Verlags-Anstalt GmbH. 

Sturtz, Peter/Wend, Petra (2004): Geschäftsbriefe schnell und sicher formulieren S.13-19. Rudolf Haufe Verlag 

Toscani, Oliviero (1997): Die Werbung ist ein lächelndes Aas. S. 9-12, Frankfurt am Main: Fischer Verlag. 

Trout, Jack (2003): Differenzieren oder Verlieren. So grenzen Sie sich vom Wettbewerb ab und gewinnen den Kampf um die 

Kunden. S.90-93; 111-115; 135-137; 141-143; München: REDLINE Wirtschaft. 

Tselikas I, Elektra (1999): Dramapädagogik im Sprachunterricht. S.81. Orell Füssli Verlag. 

Walleczek, Sasha (2008): Die Walleczek Methode/Das Kochbuch. S.46, Wien: Ueberreuter Verlag. 

http://de.wikipedia.org/wiki/Akronym http://www.rp6/durchfuehrung/antragstellung/tipsantragstellung 

http://de.wikipedia.org/wiki/Interkulturalit%C3%A4t 

http://de.wikipedia.org/wiki/Redundanz 

http://eacea.ec.europa.eu/about/call_experts/call_experts_2007_en.php (EACEA’s calls for experts) 

http://www.web-akronym.de/index1024.html 

www.beziehungskiste.ch/themen/kommunikation.asp 

www.beziehungskiste.ch/themen/kommunikation.asp 

www.eberl.net/dk/Vortrag/d_4ohr.html 

www.markenslogan.com/start.html 

www.personal.uni-jena.de/p1erra/down/jap/scripts/yamanashi-%20Seminar%20(kommunikationsmodell).pdf 

www.rethoriksturm.de/kommunikationsmodell.php 

www.schulz-von-thun.de/mod.komquad.html 

www.suz.deutschdigital.de/deutsch/textsorten/index.php?pmDeutsch&subpm=pmD6 

www.suz.deutschdigital.de/deutsch/textsorten/index.php?pmDeutsch&subpm=pmD6 

www.youtube.com/watch?v=RX3eBScTQNQ (Video about “body language”) 

97

98 

Modul 6: 

Bettina Bussi/Patrizia Giorio (CO & SO Network/IT) 

Kunsten at skrive et vellykket projektforslag I: 

Teknisk del 4 

Indhold 6.1. Hvordan opbygger man en projektgruppe? 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Den perfekte projektpartners profil 

Den perfekte projektgruppe 

At finde passende partnere og undgå falske venner 

Kommunikation med partnerne under ansøgningsperioden 


finde nye partnere ved at bruge forskellige eksisterende kilder (hjemmesider, 

databaser, arrangementer, netværk etc.) 

klare kommunikationen med partnerne på flere slags måder 

(„traditionelle“ og nogle helt nye) 

opbygge et balanceret partnerskab med en god blanding af ekspertise 

dele ansvaret for gennemførelsen af projektet med ens partnere. 

Mine personlige erfaringer med livslang læring: 

Hvilke lande er egnet til Livslang lærings-programmet 

og Europa for Borgerne-programmet? 

Tegnforklaring: 

= medlemsstater af EU 

= europæiske lande 

= kandidatlande 

6.1.1. At finde egnede partnere til et EU-projekt 

Lyt/Læs 

At arbejde transnationalt kan være en meget givende erfaring, men det er afhængig af, at der 

fastsættes klare mål, dannes stærke partnerskaber og etableres gode ledelsesstrukturer. 

Transnationalt arbejde kræver tid, begejstring og ressourcer for at kunne udvikles effektivt. Valget 

af de rette partnere er afgørende for projektets succes! 

Det ved du allerede fra andre 

af livets partnervalg … 

At opbygge Europa og udvikle fælles europæiske løsninger til fælles europæiske problemer 

betyder at samarbejde med folk, organisationer og institutioner i andre medlemsstater, at lære 

af hinanden og sammen udvikle nye aktiviteter, praksisser og systemer. 

(Kommissionens guide til transnationalitet) 

4 Relevant information og brugbare redskaber kan også findes i modul 7. 

… Du skal også være opmærksom på, at 

den gennemsnitlige skilsmisseprocent i 

Europa er ca. 48 %!

Modul 6 – Kunsten at skrive et vellykket projektforslag I: Teknisk del 

Skønt et projektpartnerskab ikke er for evigt, men hovedsageligt for 1-2 år, så brug ikke desto 

mindre tid til at planlægge, udvælge og opbygge dit partnerskab så godt som muligt for at undgå 

fremtidige problemer! 

A) Valg af partnerorganisation 

med hensyn til dets … 

… færdigheder og evner i 

forhold til projektets emne 

… evner, kapacitet og 

potentiale 

… forpligtelse, motivation og 

engagement 

… ressourcer og økonomi 

… stabilitet og resultatliste 

… udpegede kontaktpersoner 

inden for partnerorganisationer 

… andet: 

B) Opbygning af partnergruppen 

i henhold til … 

… det samlede antal partnere, 

der er behov for og ønskeligt at 

arbejde med 

… blanding af ekspertise 

… størrelse og type af 

organisationer 

… geografiske område og EUdimensionen 

… partnere som har tætte 

forbindelse til modtagerne 

… partnere som du har arbejdet 

med tidligere eller er blevet 

anbefalet 

… andet: 

Hvordan opbygger man et 

perfekt projektteam? 

Kriterier, overvejelser, ramme etc. Konklusion/beslutning for partnervalg 

Kriterier, overvejelser, ramme etc. Konklusion/beslutning for partnervalg 

99

100 

C) At finde nye 

projektpartnere gennem … 

… brug af eksisterende 

institutionelle forbindelser, som 

fx netværksgrupper, 

partnerskaber eller 

arbejdskontakter etc. 

… at trække på lokale initiativer 

… bruge europæiske NGO’er og 

støtteorganisationer 

… brug af europæiske databaser 

for partnersøgning 

… deltage i de nationale EUkontorers 

kontaktseminarer 

… lære af andre projekter 

… andet: 

D) Nøglefaktorer for 

samarbejde i transnationale 

projektgrupper som fx at 

… 

… skabe en atmosfære af tillid, 

forståelse og respekt 

… udvikle en følelse af 

værdifællesskab, fælles mål og 

interesser 

… præcisere og blive enige om 

roller, ansvar, tidsrammer og 

forventede resultater som 

gruppe 

… involvere alle partnere helt i 

alle projekttrin og -processer 

(så vidt det er rimeligt) 

… benytte et fungerende 

kommunikationssystem (inklusiv 

alle medier og redskaber, der er 

tilgængelige og nødvendige) 

… bevare transparens (åbenhed) 

som en grundlæggende værdi i 

langdistance samarbejde 

… andet: 

… andet: 

Muligheder, ændringer, risikoer, 

trusler etc. 

Muligheder, ændringer, risikoer, 

trusler etc. 

Konklusion/beslutning for partnersøgning 

Konklusion/beslutning for partnersøgning


Såfremt I allerede har besluttet at søge om et bestemt projekt under et af EU's programmer, så brug 

ovennævnte skemaer A og B for at forme og udtænke jeres partnerskab til det, I behøver for 

gennemførelsen. 

Følge skema C’s anbefalinger til at finde egnede partnere, og tjek om følgende databaser kan være 

nyttige: 

http://partbase.programkontoret.se 

www.bond.org.uk 

www.eurodesk.org/edesk/EUToolbox.do?go=7 

www.leonardo.org.uk/partnersearch 

http://crm.formez.it/crm/ricerca_partner/index.php 

Ifølge Survival Kit, som er udviklet under Socrates-programmet, så er „aktiviteter, der hjælper til 

med at opbygge et team“: 

at komme til at kende hinanden som mennesker 

at komme til at kende hinanden som professionelle 

at komme til at kende hver partners faglige 

dygtighed 

at komme til at kende deltagernes motivation for at 

være med i projektet 

at komme til at kende hver institutions motivation 

for at være med i projektet 

at navngive teamet 

at definere projektets centrale ideer og mål 

at fastsætte kriterier og metoder for evalueringen 

at samarbejde med motiveret og forpligtet 

enkeltpersoner og institutioner 

at definere roller og ansvar klart 

at være enige om, hvordan konfliktsituationer skal 

håndteres 

at være fælles om ejerskabet af projektet 

at være enige om grundlæggende regler for teamwork 

at reflektere over teamets arbejde og udvikling 

at bruge et egnet kommunikationssystem 

at benytte vekslende arbejdsmetoder ved møder 

at anerkende og dele individuel ekspertise 

at opmuntre lidt passive medlemmer 

at fejre milepæle 

at afsætte tid nok til social komsammen 

at forhindre isolation inden for projektet pga. politik, 

alder, økonomiske forhold, kompetencer eller sproglige 

færdigheder 

at guide og lede med empati over for andre mennesker. 

Diskuter, hvorvidt I er enige eller ej med ovennævnte listes anbefalinger. Mangler der nogle råd? Er 

det muligt, eller endda nødvendigt, at lave en prioritering af disse anbefalinger? 

6.1.2. Spørgsmål om kultur og sprog 

Øvelse, refleksion, research og diskussion 

Lyt/Læs/Øvelse 

Det er væsentligt for et effektivt arbejde at udvikle tillid, viden og forståelse hos de transnationale 

partnere. Det er imidlertid en af de største udfordringer som følge af kulturelle forskelle, 

geografiske afstande og sproglige barrierer. 

Forståelsen af kulturelle forskelle (dvs. arbejdsmåder, omgangsformer) er sammen med åbenhed og 

villighed til at prøve andre tilgange vigtigt, når der skal opbygges et effektivt transnationalt 

partnerskab. Kulturelle forskelle kan, afhængig af land, indebære særpræg på mange niveauer, som 

fx: 

Retssystem og samfundsøkonomi 

Trosretninger 

Ferier og helligedage 

Grader af formelhed. 

101

102 

Hvilke andre slags kulturelle forskelle kan påvirke jeres projekts gennemførelse? Hvilke erfaringer 

har I selv gjort jer på det område? 

Et andet afgørende spørgsmål i denne sammenhæng er valg af et egnet sprog og ordentlige 

kommunikationsstrukturer. Det er nødvendigt at løse spørgsmål i forbindelse med sprog og 

kommunikation mellem forskellige partnere så tidligt som muligt. Jeres partnere må sikre sig, at de 

har tilfredsstillende sprogegenskaber og blive enige om et arbejdssprog. Der er også behov for en 

god kommunikation og kontakt mellem de transnationale partnere. Dette kan inkludere uformelle 

netværk såvel som formaliseret kommunikationsmåder. 

Selvom I overvejer disse forhold, er der ingen garanti for, at I ikke vil få en hård tid med jeres 

projektpartnere. Det illustrerer følgende casestudie fra det engelske projekt Craft Into Technology 

– Technology Into Craft project (UK/00/B/F/PP/129_106): 

Projektmanager, June J., lærte meget af de problemer, som hun stødte på i selve partnerskabet. 

Hun skulle ikke blot bruge megen af sin tid til at løse forskellige problemer, men var 

også bekymret for, at disse sager let kunne føre til kæmpe vanskeligheder for projektets 

resultater og budget. 

I dette projekt opdagede man, at Partner 1 ikke var i stand til at fuldføre de opgaver, som de 

havde indvilliget i at lave. Kontaktpersonen hos Partner 2 blev hele tiden skiftet ud med 

konsekvenser for opnåelsen af deres mål. Partner 3 var ikke i stand til at få adgang til deres 

tilskud pga. interne vanskeligheder med deres revisor, og Partner 8 forlod projektet, inden det 

kom i gang. 

Efter drøftelser med Storbritanniens nationale kontor fandt man frem til følgende løsninger: 

Efter indgående diskussioner med de andre partnere blev Partner 1 bedt om at forlade 

projektet, og kontrakten blev ophævet. Partner 1s opgaver og budget blev fordelt mellem 

de tilbageblevne partnere. 

Med Partner 2 blev der gjort fortsatte anstrengelser for at etablere og opretholde kontakt 

med hver ny kontaktperson. June informerede hver ny kontaktperson om projektets mål 

og deres organisations rolle, og holdt dem ajour med projektets forløb og opgaver, der 

skulle laves. 

June skrev et formelt brev til Partner 3’s revisor og gennem hendes ihærdighed blev 

tilskuddet endelig frigivet til Partner 3. 

En partner til erstatning for Partner 8 blev fundet og godkendt af de øvrige partnere. 

June’s anbefalinger til andre er: 

tjek mulige partnere omhyggeligt 

hav en nødplan 

vær grundig med udformningen af partnerskabsaftalerne 

sørg for, at partnerne forstår og er indforstået med deres rolle.

Hvad kan I udlede af dette casestudie i forhold til jeres egne projektplaner? 


103

104 

Indhold 6.2. Projektplanen 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Hvor er vi? 

Selvom dette diagram ikke er i dit 

modersmål, så prøv alligevel at regne ud, 

hvad det drejer sig om, og hvad der står. 

Forståelse af dens funktion og nødvendighed 

Introduktion af bedste praksis-redskaber og metoder 

Drøftelse af nøglekriterier for en god projektplan 

Brugen af en projektplan som et proaktivt ledelsesredskab 


udvikle en fælles ledelsesramme, der inkluderer projektmilepæle og 

partnerroller 

definere en arbejdsplan i sammenhæng og overensstemmelse med resten 

af projektansøgningen 

fastsætte en klar og realistisk tidsramme for hele projektforløbet. 

6.2.1. Hvordan man udvikler en projektplan 

Hovedparten af projektkatastrofer er planlagt forud. (Jerry Maiden, NASA) 

Lyt/Læs 

Da hvert projekt er en kompleks og unik proces, er omfattende og grundig planlægning afgørende 

for at kunne arbejde effektivt hen imod målene. Inden man laver et udkast til ansøgningen, er det 

en god ide at begynde med at planlægge aktiviteter og lave en skematisk og visuel præsentation af 

projektet. Man bør overveje følgende elementer og trin: 

Trin 1: Projektindhold 

Definer projektets mål, formål, resultater, produkter og kvalitetsindikatorer, ved at følge … 

Project Cycle Management (PCM) (se ovenfor) 

Logical Framework Approach (LFA), som viser, hvordan man bygger en logisk ramme 

som støtter partnerne i at drøfte og gennemtænke alle konsekvenser 

Specifikke, Målbare, Accepteret, Realistiske og Tidsafgrænset (= SMART) 

Definer strategier for kontrol og evaluering (se nedenfor) 

Trin 2: Planlæg organiseringen af projektet 

Del projektet i faser, og strukturer hovedaktiviteterne; opdel projektet i tydeligt adskilte faser, 

såsom: 

opstartsfasen: hverve partnerskabets projektteam 

realiseringsfasen: de transnationale aktiviteter er en integreret del af projektet 

som helhed og ikke kun en sideaktivitet


koordinationsfasen: kontrol, udbredelse, evaluering, økonomisk administration og 

rapportering 

afslutningsfasen: partnerne overvejer deres næste skridt eller strategi for 

udtræden af projektet. 

Angiv, hvilke partnere der vil blive involveret, og hvem der har ansvar for aflevering. 

Forbind arbejdsplanen og dens opgaver med en tidsplan 

Vurder hvor megen tid, der skal bruges, og sæt en deadline for færdiggørelse 

Planlæg for hele projektforløbet 

Vær sikker på, at tidsrammerne er realistiske. 

Udtænk en sammenhængende plan: I en veldefineret arbejdsplan må alle aktiviteter, 

resultater og deadlines være klart beskrevet og planlagt. 

Trin 3: Økonomisk og administrativ planlægning 

Og endelig skal udgifter for hver planlagt opgave medtages: dvs. planlæg udgifter og 

ressourcer, udform kontraktlige arrangementer, udtænk rapporteringssystemer og –procedurer 

(se afsnit 5). 


En af de største udfordringer i forbindelse med udformning af en projektplan er nødvendigheden af 

at definere et problem, en ønskelig løsning og en løsningsproces. Metoden nedenfor, der er 

bearbejdet fra en virksomhedsmæssig udviklingstilgang, kan måske være jer til hjælp. 

Problem- og målvurdering 

Med denne metode bliver problemløsning lettere, fordi man omformulerer problemerne til mål. Problemvurderingen 

identificerer og organiserer således problemerne, så du kan arbejde med dem. Målvurderingen identificerer og organiserer 

målene i direkte relation til problemerne. I denne opfattelse er mål ønskværdige fremtidige situationer, ikke aktiviteter. En 

aktivitet vil bruge verber som at forbedre, reducere, konstruere og så videre. Et mål er en beskrivelse af, hvordan noget vil 

blive, så snart det er blevet forbedret, reduceret, konstrueret etc. Når man formulerer et mål, skal man ganske enkelt 

dreje det fremsatte problem eller forestille sig en fuldstændig ny situation som eksemplet nedenfor illustrerer. 

Forberedelse og implementering: 

1. Hver deltager får 2 sæt farvet kort: gule kort, hvor problemerne skal ridses op, og grønne kort til formulering af 

målene (Vigtigt: Skriv ikke aktiviteter, men beskriv situationer!). 

2. Opstil en passende tidsramme for formulering af problemer og mål. 

3. Efter dette arbejde er færdigt, skal alle gule og grønne kort være sat op på en poster eller opslagstavle i 2 

kolonner med plads til en kolonne i midten (Se forneden Trin 1; Vigtigt: Gule ”problemkort” og grønne ”målkort”, 

der omhandler det samme spørgsmål, skal altid placeres ved siden af hinanden). 

4. Når alle problemkort er dækket af mindst et målkort, så forsøg at vurdere problemernes hierarki (hvilket problem 

er det største?) så vel som målenes hierarki (hvilket mål er det mest ønskværdige/vigtigste, der skal nås?) ved at 

se på hvert enkelt problem. 

5. Nu skal I have en række til venstre, der begynder med det største problem, og en til højre, der begynder med det 

mest ønskværdige mål til at erstatte et problem. Måske er der huller i hierarkiet af problemer såvel som 

hierarkiet af mål. I så fald kan I være nødt til at omdanne jeres hierarkier eller endda definere problemer så vel 

som mål mere detaljeret (Det er imidlertid vigtigt, at I ikke taber det oprindelige problem af syne). 

6. Efter at I er blevet enige om et sæt behørigt arrangeret problemer og mål, så prøv at udfylde midterkolonnen 

med handlinger, der kan overkomme problemerne og nå målene. De aktiviteter der bedst kan ændre det største 

problem til det bedste mål kan være basis for jeres projektplan! (Se forneden Trin 2). 

NOTE: Det er en ubunden øvelse, der kan blive genstartet på hvilket som helst trin i processen. Hver person, der er 

involveret i processen, kan skrive et hvilket som helst mål for et hvilket som helst problem. Der er ingen 

begrænsning i antallet af kort, der kan skrives. 

105

106 

Trin 1 

Problemer Mål 

Mangel på ældre borgere, 

der deltager i aktivt 

europæisk medborgerskab 

For få ældre borgere er 

aktivt involveret i EUprojekter 

Trin 2 

Ældre borgere fuldt engageret i frivilligt 

arbejde 

Ældre borgere overtager ansvar, der normalt er 

varetaget af professioneller/yngre mennesker 

Ældre borgere aktivt involveret i 

beslutningsprocesser vedrørende aktivt 


Procentdelen af EU-projekter, der drejer 

sig om ældre-spørgsmål, afspejler stort 

set deres demografiske styrke 

Ældre borgere er fuldt klar over EU's 

tilskudsmuligheders 

Ældre borgere er ligeligt repræsenteret i EUprojektgrupper. 

Ældre borgere er inddraget i 

beslutningsprocesserne, når der skabes nye 

støttemuligheder og programmer. 

Problemer Handlinger Mål 

Mangel på ældre borgere, 

der deltager i aktivt 


For få ældre borgere er 

aktivt involveret i EUprojekter 

• Introducere aktivt europæisk 

medborgerskab bedre til ældre 

• Tilpasse strukturerne for 

frivilligt arbejde bedre til 

ældres behov og krav 

• Forbered ældre borgere bedre til 

frivilligt arbejde ved at lave 

flere træningsprogrammer til 

dem 

• Involvere flere ældre i ledelse/på 

bestyrelsesniveau 

• Etc. 

• Udvikl træningskurser for at 

styrke ældres kompetencer i 

projektledelse 

• Øg markedsføringsaktiviteterne 

om EU-programmer specielt over for 

denne målgruppe 

• Opret flere programmer rettet 

specielt mod ældre borgeres behov og 

krav 

• Giv ældre borgere lettere adgang til 

beslutningsprocesser og udvalg. 

• Etc. 

Ældre borgere fuldt engageret i 

frivilligt arbejde 

Ældre borgere overtager ansvar, der normalt er 

varetaget af professioneller/yngre mennesker 

Ældre borgere er aktivt involveret i 

beslutningsprocesser vedrørende aktivt 


Procentdelen af EU-projekter, der drejer 

sig om ældre-spørgsmål, afspejler stort 

set deres demografiske styrke 

Ældre borgere er fuldt klar over EU's 

tilskudsmuligheders 

Ældre borgere er ligeligt repræsenteret i EUprojektgrupper. 

Ældre borgere er inddraget i 

beslutningsprocesserne, når der skabes nye 

støttemuligheder og programmer.

6.2.2. Hvordan man definerer overvågningsstrategier 



Projektledelse skal holde styr på, hvorledes projektet udvikler sig i forhold til udgifter, 

ressourceforbrug, gennemførelse af aktiviteterne, levering af resultater, risikostyring etc. Dette 

opnås via overvågning, som er en systematisk og sammenhængende indsamling, analyse og brug af 

ledelsesinformationer til støtte for effektiv beslutningstagning. 

At overvåge projektaktiviteter så vel som de administrative og finansielle områder er vigtig af 

hensyn til at kunne påvise, at jeres projekt har nået de delmål og mål, som I har opgivet i 

ansøgningen. 

Overvågning er et internt ledelsesansvar, skønt det ofte bliver suppleret med eksterne 

overvågningsinput. Disse eksterne overvågningsinput kan være brugbare i ledelsen ved at bidrage 

med en objektiv kontrol af resultaterne, ekstra tekniske råd og et overordnet billede. 

Det er derfor afgørende for en succesfuld projektgennemførelse at 

Vælge et passende niveau for overvågning i henhold til projekttype 

Finde ud af, hvilke informationer du har behov for at samle i løbet af projektet 

Dele relevante regler med alle partnere, så alle har den rette information. 

Logical Framework 

Når man laver en projektplan, kan Logical Framework være et brugbart redskab. Det er opbygget således: 

overordnet 

resultat 

partnernes 

formål 

resultater 

aktiviteter 

mål indikatorer bevis antagelser 

1 

13 

7 

2 9 

14 

betingelser 

10 6 

3 11 12 5 

Man skal respektere følgende rækkefølge for at bruge logical framework tilstrækkeligt effektivt: 

1. Målkolonnen udfyldes ved at arbejde fra oven og ned i blå bokse 1-3 

2. Herefter udfyldes antagelseskolonnen ved at arbejde fra bunden (!) til toppen i de grønne bokse 4 (betingelser), 5 

og 6. Forholdet mellem målene og antagelserne anslår graden af risiko. Antagelseskolonnen inkluderer interne og 

eksterne faktorer (hovedsageligt uden for jeres kontrol), der påvirker jeres succes og tester dem i forhold til 

målenes logik. 

3. Derefter følger kolonnerne for indikatorer og beviser for at danne basis for måling af målenes effektivitet og 

klarhed. Udfyld parvis rød boks 7 og gul boks 8, nr. 9 og nr. 10 og nr. 11 og nr. 12 – husk at følge den rækkefølge. 

4. Endelig skal aktivitetsrækken (de lyserøde bokse 13-16) udfyldes. Husk på, at målene skal styre projektet, ikke 

aktiviteterne. Aktiviteterne må ikke opfattes som et resultat af et projekt, men som en måde til at opnå 

resultaterne, der er målene. 

Brug dette redskab, når I laver projektplan, og drøft i gruppen de stærke og svage sider ved denne 

metode. Har I nogen forslag til forbedringer? 

8 

15 

16 

4 

107

108 

Indhold 6.3. Evalueringsplanen 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Forstå evalueringens funktion og nødvendigheden af den 

Introduktion til bedste praksis-redskaber og metoder 

Diskussion af nøglekriterier for en god projektevaluering 

Forståelsesniveau, perspektiver og ejere til evalueringen 


forstå formålet med evalueringen 

skelne mellem intern og ekstern evaluering 

skelne mellem kvantitative og kvalitative indikatorer 

udvikle en effektiv evalueringsstrategi til ens projekt. 

Vores liv er mere bestemt af evalueringsprocesser og –redskaber, end vi tror. 

Nogle gange er de mere standardiseret og officielle (fx at gå til eksamen, at 

tage kørekort, ansøge om pas etc.), andre gange er de baseret på personlige 

faktorer og er af uofficiel karakter (fx når vi bedømmer personer mere eller 

mindre kærligt, når vi vælger ferieophold eller retter på en restaurant etc.). 

Har I andre eksempler på evaluering i tilværelsen? Er evaluering nødvendig for 

at give os et klart billede af verdenen? – Og er den i stand til at gøre det? 

6.3.1. Evalueringens karakter og formål 

Lyt/Læs/Undersøg/Diskuter 

For de fleste projektkoordinatorer begynder evalueringsprocessen af et EU-projekt, når de opstiller 

deres ansøgning om tilskud og indsender den til Europa-Kommissionen. For mange projekter 

begynder den reelle implementering af en evalueringsstrategi imidlertid ved det første 

projektmøde. At vurdere omfanget af projekter er ikke let. Det er meget mere ligetil at vurdere 

resultaterne som fx publikationer, kurser, hjemmesider etc. 

Erfaringer med projektevalueringer indikerer, at den mest produktive evalueringsform er den, der 

involverer alle projektpartnerne, begynder med selve projektet og er et resultat af debat og 

enighed inden for partnerskabet. Frem for alt, evaluering er en proces, der ikke må udsættes til det 

sidste trin af projektet! Det er dog vigtigt at forstå, at succesfuld projektevaluering kræver megen 

erfaring, viden, kompetencer og - sidst men ikke mindst - arbejde. Som en begyndelse på dette 

emne forsøg at definere og klarlægge følgende nøgleelementer, der drejer sig om evaluering: 

Hvilke evalueringsmetoder og –redskaber 

kender I? 

Har I erfaringer med dem? Kender I deres 

fordele og ulemper? 

Hvilke kvantitative og kvalitative 

indikatorer i sammenhæng med 

projektevaluering kan I komme i tanke om? 

Intern og ekstern evaluering – hvad kan der 

være tale om, og hvorledes adskiller de sig 

fra hinanden? 

I Gud har vi tillid. Alle andre må bringe data. (Robert Hayden)


Prøv at identificere og formulere så mange metoder, indikatorer, evaluatorer og tidspunkter/rammer 

for projektevalueringens 3 hovedområder: produkter/resultater – proces/arbejdsforløb - 

udbredelse/gennemførelse 

Projektprodukter 

Proces og arbejdsforløb 

Udbredelse og virkning 

Spørgsmål Metoder/redskaber 

Læringsmateriale 

Øvelser 

Hjemmeside 

Oplysningsmateriale 

Opmærksomhedsstra 

tegi 

Konferencer, 

seminarer, workshop 

etc. 

Andet: 

Andet: 

Projektmøder 

Arbejdsfaser 

Tids-/krisestyring 

Informationsflow og 

-styring 

Organisationens 

arbejde ved øvelser, 

konferencer, 

workshop etc. 

Samarbejde mellem 

partnere 

Samarbejde med EU- 

Kommissionen 

Andet: 

Produkternes 

betydning 

Målgruppers 

/interessenters 

accept af 

produkterne 

Udbredelsesaktivitet 

ernes kvantitet og 

kvalitet 

Efter-projektet 

scenarier (fx 

intellektuel 

ophavsrettigheder) 

Potentialet for en 

holdbar og varig brug 

af produkterne 

Konferencer, 

seminarer, workshop 

etc. 

Andet: 

Andet: 

Områder og spørgsmål til evalueringen 

Indikatorer Evaluatorer 

kvantitative kvalitative interne eksterne 

Tid/frekvens 

109

110 

Som følge af betydningen af en vedvarende projektovervågning og -evaluering skal følgende 

nøgleprincipper fremhæves over for partnerne lige fra projektets begyndelse: 

Vær som gruppe enige om, hvordan I vil overvåge og evaluere jeres projekt. Og hvordan 

jeres overvågningsmekanismer skal se ud! 

Vær helt klar over, hvad der menes med evaluering, og hvordan I kan fremme dets fordele: 

nogle af partnerne er måske ikke bekendte med evalueringsaktiviteter og kan være 

mistænksomme over for dem! 

Vær sikker på, at alle, der er involveret, forstår, at evaluering og overvågning er væsentligt 

for at sikre sig, at projektet stadig er på rette spor på hvilket som helst trin i projektets 

levetid. Det hjælper også til at kunne analysere, hvor projektets problemområder er. 

Ligesom det skal være grundlag for beslutningerne om, hvordan projektet kan fortsætte i 

fremtiden. 

Vær klar over helt fra begyndelsen, hvilke informationer I behøver fra jeres partnere, i 

hvilket format og hvornår! 

Indhold 6.4. Udbredelsesplan for projektet 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Forstå funktionen og nødvendigheden af udbredelse 

Introduktion til bedste praksis-redskaber og metoder 

Diskussion af nøglekriterier for god projektudbredelse 

Forståelsesniveau og perspektiver. 


udvikle en omfattende udbredelsesstrategi fra projektets begyndelse til 

dets slut 

definere målgruppen for udbredelsesaktiviteterne 

definere, hvorledes projektresultaterne kan videreføres efter projektets 

afslutning. 

Intet menneske er en ø, fuldstændig sig selv; ethvert menneske er en del af et kontinent, 

en del af helet; hvis en jordklump bliver skyllet væk af havet, Europa er det mindste. (John 

Donne) 

Hvad tror I, at uhåndgribelige og begribelige resultater ved et 

EU-projekt kan være? 

Hvorfor tror I, at Europa-Kommissionen vægter 

udbredelsesaktiviteter så kraftigt? 

6.4.1. Formålet med aktiviteter for udbredelse og udnyttelse 

Lyt/Læs 

Hvert projektteams skabte resultater, lærte lektionerne og opnåede erfaringer skal gøres 

tilgængelig for det størst mulige publikum. 

De vigtigste midler til at gøre det er de sammenknyttede aktiviteter udbredelse og udnyttelse, også 

kendt tilsammen som valorisation. Deres hovedformål er at maksimere projektresultaternes virkning 

ved at optimere deres værdi, styrke deres indvirkning, overføre dem til forskellige baggrunde, 

indpasse dem på en bæredygtig måde og bruge dem aktivt i systemer og praksisser på lokal, 

regional, national og europæisk niveau.


De forskellige kategorier af resultater kan kræve forskellige fremgangsmåder til udbredelse og 

udnyttelse. Fx kan håndgribelige resultater som produkter let blive demonstreret med virkelige 

elementer, grafisk præsentation og prøver, hvorimod uhåndgribelige resultater som erfaringer, 

kræver alternative demonstrationsmetoder som undersøgelsesresultater, interviewanalyse og 

akkrediteringsprogrammer. 

I almindelighed er der mange forskellige formelle og uformelle muligheder såvel som en stor 

variation i metoder og redskaber til rådighed til at udbrede EU-projekter, fx event, workshop, 

seminarer og konferencer, specielle hjemmesider for udbredelse 5 ; du kan lave poster, brochurer, 

pjecer, logoer, hjemmesider, nyhedsbreve, videoer og andre reklameelementer; I kan (og skal) 

bruge medierne (tv, radio, aviser, tidsskrifter etc.) … der er ingen begrænsning. Uanset hvilken 

metode I bruger, så glem ikke at angive, at jeres projekt er støttet af EU. Husk altid 

projektnummeret og det tilknyttede EU-programlogo. 

Det generelle hovedsigte med EU's projektpolitik er, at der er forankring og bæredygtighed af 

projekternes resultater. Det betyder dog ikke, at produkterne kan blive brugt frit, selvom deres 

udvikling var støttet af EU. Du er således i din gode ret til at forbeholde dig din ophavsret. Endelig 

kan dine projektprodukter have forskellige statusser som fuld copyright, eftertryk forbudt, men 

også offentligt domæne (ingen rettigheder reserveret). Ophavsrettigheder er et komplekst 

spørgsmål, og det kan være en god ide at tale med en ekspert på området for bedre at forstå det. 

Det skal understreges, at det er en nøgleprioritet at have en stærk og skræddersyet plan for 

udbredelse og udnyttelse klar til gennemførelse fra begyndelsen af projektet. Den vil blive intensivt 

vurderet under den godkendelsesproces, som jeres ansøgning skal igennem. Det kan derfor 

anbefales at overveje meget grundigt, på hvilke trin af projektet I kan udbrede eller udnytte hvad 

og til hvem og hvorledes. 

Skemaet forneden, der er baseret på en liste fra 2007 LLP Project Handbook (Livslang læringsprogrammet), 

introducerer mulige projektformål. Det kan muligvis hjælpe jer med struktureringen 

af aktivitetsområder, udbredelsens formål, valg af metoder og redskaber, jeres potentielle 

målgrupper etc. 

Produkter 

rapporter og 

sammenlignende 

studier 

innovative 

uddannelses- og 

øvelsesmoduler 

nye curricula og 

kvalifikationer 

vejledningsmateriale 

til nye 

fremgangsmåder og 

metodelærer 

online 

uddannelses- og 

øvelses-materiale 

(e-læring) 

konferencer og 

kulturelle 

arrangementer 

seminarer, 

debatter og 

symposier 

Metoder, redskaber og midler 

til brug ved udbredelse 

Målgrupper for udbredelse 

Tid/varighed/udbredelsens 

frekvens/gennemførelse 

5 Som databasen for Leonardo da Vinci projekter ADAM (www.adam-europe.eu) eller NGO’en European Network for Transfer 

an Exploitation of EU Project Results (E.N.T.E.R.); www.enter-network.eu. 

111

112 

Metoder 

øget viden hos 

deltagerne inden for 

et bestemt felt og 

emne 

samarbejdsprocesser 

og metodelærer 

ledelsesmæssige 

erfaringer og knowhow 

udveksling af ideer 

og bedste praksis 

Erfaringer 

projektpartnernes 

opnåede erfaring i 

ledelsen af og 

forpligtelsen over 

for transnationale 

partnerskaber 

erfaring opnået af 

enkeltpersoner, fx 

fra 

mobilitetsperioder 

udveksling af 

erfaring og bedste 

praksis gennem 

etablering af 

netværk 

Politiske lektioner 

hentet fra den 

overordnede 

erfaring med 

projekter inden for 

et program eller fra 

individuelle 

projekter, som er 

særlige 

innovative eller 

effektive 

feedback for at 

informere 

beslutningstagere, 

fx på Livslang 

lærings-området i 

Europa- 

Kommissionen og 

medlemsstaterne 

EU-samarbejde 

nye eller udvidede 

europæisk 

partnerskaber 

transnational deling 

af erfaring og 

bedste praksis 

tværkulturel 

dialog og 

samarbejde 

nye dialoger og 

partnerskaber 

mellem EU og ikke- 

EU-lande 




















frekvens/gennemførelse

Indhold 6.5. Projektbudgettet 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 


Definition af budgettyperne og hovedkategorierne 

Forstå hvordan man kæder et budget sammen med projektplan og 

partneraktiviteter 

Lære hvordan man beregner et projekt korrekt 

Skelne mellem dynamisk og statisk budget. 


skelne mellem hovedkategorier 

kæde budgettet sammen med projektplanen og partneraktiviteter 

beregne projektet korrekt. 

Ved hvert projektmøde taler vi om finansielle spørgsmål, faktisk helliger vi 

omkring halvdelen af vores tid til disse spørgsmål. Men vores partnere spørger 

stadig regelmæssigt efter tydeliggørelse eller mere information om 

berettiget udgifter, betalinger, indberetning etc. (koordinator af Comeniusprojekt). 

Hvordan kan man undgå sådanne besværlige situationer, der også truer 

procesforløbet? 

6.5.1. Budgetmæssig struktur og planlægning 

Et budget er blot et middel til bekymring, før du bruger pengene og bagefter. (Ukendt) 

Lyt/Læs 

Afhængig af hvilket program eller aktion, som I søger, skal I lægge et skønnet budget ved at bruge 

struktur og skemaer, som Europa-Kommissionen foreskriver. Budgetmetoderne kan variere fra 

program til program, men der er grundlæggende 2 forskellige budgetbegreber: 

stykbudget: dette budget indeholder anslåede detaljer for alle planlagte udgifter og 

indtægter, klassificeret under forskellige hovedkategorier som stab, rejser og diæter, 

materiale, underentreprise eller andre udgifter. Når man indsender et ansøgningsforslag, 

skal man give Europa-Kommissionen en detaljeret finansiel plan med alle individuelle data 

for udgifter (sædvanligvis inkluderer det omkostninger for hver enkelt arbejdsdag hos hver 

partnerorganisation, hver side der oversættes, hver rejse der foretages etc.). 

Sådan en form for budget kræver normalt megen erfaring og anstrengelser at lægge og 

administrere. 

fast beløb budget: I dette tilfælde er budgettet lagt ved hjælp af afgrænset fast beløb 

betalt på basis af brug af afgrænsede elementer (fx et bestemt beløb for hver kilometer 

rejst eller for hver arbejdsdag brugt på en projektopgave). 

Da samlet beløb budgetter ikke er opdelt i detaljerede udgifter, kræver det mindre 

anstrengelser og erfaring mht. udregning og administration. 

Man skal være opmærksom på, at begge budgettyper af Europa-Kommissionen bliver 

opfattet som skøn. Endelig betaling sker kun på basis af virkelige udgifter eller virkelige 

brugte elementer i sammenhæng med projektgennemførelsen. 

113

114 

Undersøg/Diskuter 

At lægge budget er altid vanskeligt, når man forbereder en projektansøgning. Der er altid 2 

alvorlige udfordringer i forbindelse med det: a) lægning af budgettet og b) administration af 

budgettet (regnskab, opgivelser af udgifter, betalinger etc.). 

Den gode nyhed er, at ansøgningsdokumenterne normalt forsyne jer med – mere eller mindre - 

detaljerede instrukser såvel som et beregningsredskab (word- eller excelfil), som begge kan hentes 

på programmets hjemmeside! 

Prøv at tjekke følgende programmers hjemmesider og forsøg at finde alle relevante dokumenter og 

information i tilknytning til budgettering af dem 

a) Livslang Lærings-programmet/Grundtvig/Multilateralt projekt 

b) Europa for Borgerne/Aktive borgere for Europa/Projekttype 1.1. Venskabsbyer 

Sammenlign finansielle strukturer og redskaber til budgetlægning med hinanden og diskuter fordele 

og ulemper, muligheder og risici i sammenhæng med beregning og administrering af dem! 

Fordele 

/muligheder 

Ulemper/risici 

Grundtvig/Multilateralt projekt Aktive borgere for Europa/Venskabsbyer 

Efter at have arbejdet med disse dokumenter har I sikkert fundet tekniske udtryk og termer, som I 

ikke er fuldstændig familiære med. Imidlertid er viden om terminologien afgørende, når man 

arbejder med EU-fonde. Forsøg at forklare følgende udtryk (man må bruge hvilken som helst form 

for støtte, hvis det er nødvendigt!): 

håndgribelig/ikke-håndgribelige udgifter 

direkte/indirekte omkostninger 

(hvordan håndteres) indtægter 

momsfritagelse (VAT) 

(procentdel af) medfinansiering 

(procentdel af) egenbidrag 

/egenfinansiering 

loft over daglig sats 

regulering af (parts) for-finansiering 

Term Forklaring 

installering 

endelig betaling 

Andet: ______________________________ 

Fordele 

/muligheder 

Ulemper/risici

Andet:______________________________ 


• Planlægning af et fælles madlavningsarrangement, hvor retter fra forskellige EU-lande kan 

tilberedes af hele kursistgruppen. Forstå denne opgave som en udfordring i projektledelse, 

som du vil kunne klare ved at bruge den viden og færdigheder, som du lige har opnået i 

dette modul. 6 Derfor, skal I blive 

• enige om kvantitative og kvalitative strukturer (Når, hvor og hvad skal tilberedes? Er der en 

økonomisk grænse? Skal alle inviteres med etc.) 

• definere aktiviteter og opdel deltagerne 

• enige om en tids- og budgetplan 

• ikke glemme evaluering og udbredelsesaktiviteter 

• andet …. 

• bon appétit! 

• Brug enhver mulighed for at forlade klasserummet (fx til at besøge en EU-projektgruppe, 

der er i arbejde) eller at få personer udefra på besøg (fx erfarne projektledere, konsulenter 

fra et EU-programkontor eller nationale kontor i jeres del af landet). 

• Glem ikke at arbejde så kreativt og aktivt som muligt. Brug enhver slags nødvendige og 

brugbare medier. 


Bienzle, Holger (Ed.) (2002): A Survival Kit for European Project Management. Advice for Coordinators of Centralised 

Socrates Projects. 2nd edition: Wien. Büro für Europäische Bildungskooperation/SOKRATES. 

Development DG (2004): Project Cycle Management Guidelines. Volume 1. pp. 158. Brussels. 

Directorate General Education and Culture (2009): Grundtvig Senior Volunteering projects – Tips and resources for a good 

project pp. 11-12. Brussels. 

Directorate-General for Education and Culture The EU's 5-stage plan for dissemination and exploitation. Brussels. 

Directorate-General for Employment, Social Affairs and Equal Opportunities (2005): EQUAL Guide on Transnational Cooperation 

2004-2008; European Communities. 

ECOTEC Research & Consulting Ltd, LLP UK National Agency (2007): Learning Together - How to work effectively with partners 

and get the best out of your European project. Birmingham. 

Forum on Partnerships and Local Governance (2006): Successful Partnerships - A Guide. OECD LEED Editor. 

Leonardo UK National Agency (2003): Transnational Partnership Guidance Note for Leonardo da Vinci Projects. London. 

Sida - Methods Development Unit (2003): The Logical Framework Approach. Edita Sverige. 

The GB Equal Support Unit (2006): Transnationality – a guide for Development Partnerships. Birmingham. 

The GB EQUAL SUPPORT UNIT: A Project Cycle Management and Logical Framework Toolkit. London. 

http://creativecommons.org/about 

Tips til yderligere aktiviteter, der støtter gennemførelsen af modulet 

http://crm.formez.it/crm/ricerca_partner/index.php 

(Partner search database on EU and worldwide level for EU/international projects) 

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/index_it.html 

(Commission’s Directorate-general for Education and Culture) 

http://ec.europa.eu/dgs/education_culture/valorisation/index_en.html 

http://ec.europa.eu/employment_social/equal/about/key-doc_en.cfm 

(methodological guides) 

http://ec.europa.eu/ploteus 

(PLOTEUS - Portal on Learning Opportunities throughout the European Space) 

http://partbase.programkontoret.se 

(Easy-to-use database to find partners in other European countries to assist in the implementation of GRUNDTVIG) 

6 Hvis I mangler en opskrift, kan I hente inspiration i Europe Cooks at Work, der er en mini-kogebog rettet mod 

virksomhedskantiner. Den er udarbejdet i EU-projektet Europe at Work; opskrifterne er fra Østrig, Danmark, Spanien, 

Frankrig, Rumænien, Nederlandene, Malta og Storbritannien. Retterne er lette at tilberede – og lækre! (Kan downloades på 

www.europe-at-work.eu) 

115

116 

www.bond.org.uk 

(Network of more than 280 UK-based voluntary organisations working in international development and development 

education) 

www.enter-network.eu 

(European Network for Transfer and Exploitation of EU Project Results – E.N.T.E.R.) 

www.europe-at-work.eu 

(EU project website dealing with workers at companies and the EU) 

www.eurodesk.org/edesk/EUToolbox.do?go=7 

(list of European partner search databases) 

www.evaluate-europe.net 

www.languages.dk 

www.leonardo.org.uk/partnersearch 

(UK National Agency's Partner Search Database (PSD) for the LLP) 

www.mdf.nl/en/training 

(Management training and consultancy bureau in the Netherlands) 

www.pcm-group.com/pcm 

(Training and consultancy company in Belgium) 

www.peermentor.bdf.es/Not_catalogo.asp?idioma=1&home=2 

www.spokenspaces.eu

Modul 7 – Hvordan man gennemfører et projekt succesfuldt 

Michael Schwaiger (AUXILIUM/AT) 

Modul 7: Hvordan man gennemfører et projekt succesfuldt 

Indhold 7.1. Overvejelser inden man begynder med arbejdet i et projekt 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Væsentlige overvejelser i opstartsfasen af et projekt 

Forståelse af kontraktmæssige strukturer og deres effekt på ledelsesstile 

af projekter 

Definition af interessenter involveret i et EU-støttet projekt 

Uskrevne love og ordre i EU-projektledelse 

Tjekliste over krav, når man begynder et EU-projekt 


tilrette en passende ledelsesstil til ens kontraktmæssige position. 

tilpasse projektledelsesstilen, så den tilfredsstiller forventningerne hos 

alle interessenter, der er involveret i projektet. 

identificere et sæt af kvalitetsstandarder, der er relevante for succesfuld 

projektledelse. 

sikre, at de vigtigste betingelser og kvalitetsstandarder er opfyldte lige 

fra opstartsfasen af projektet. 

De første 90 % af et projekt tager 90 % af tiden. De sidste 10 % tager andre 90 %. (Ukendt) 

En tilbagevendende diskussion i international projektledelse 

er om administrerende ledelsesstil: Skal et projekt 

ledes af en partner (koordinatoren) mere eller mindre 

selvstændigt, eller skal et projekt ledes af hele 

partnerskabet, hovedsageligt baseret på demografiske 

beslutninger? 

Hvad er fordelene og ulemperne ved hver enkelt stil? 

Hvilke nøglefaktorer kan influere på beslutningen om valg 

af stil? Hvad tror I, vil være den bedste? Hvordan vil I lede 

et projekt? 

Lyt/læs/Diskuter/Øvelse 

7.1.1. Projektledelsesstile og arrangementer for målgruppe 

De ovennævnte spørgsmål synes temmelig let at besvare – men det er de overhovedet ikke. 

Projektledelse er en meget kompleks sag, der udvikler sig på mange forskellige niveauer på samme 

tid, ændrer karakter og fokus afhængig af synsvinklen hos den person, der ser projektet. Mange 

forskellige interessenter skal tjene på det, repræsenterende forskellige interesser og krav. Sidst 

men ikke mindst er projektledelse kulturelt og socialt bestemt! Hannu Raittila, en finsk forfatter, 

skrev en god roman, Canal Grande, hvor en gruppe finske ingeniører tager til Venedig for at hjælpe 

italienske kollegaer med at bygge vandbarrierer, der skal forhindre Venedig i at være konstant 

oversvømmet. De 2 vidt forskellige tilgange til opgaven i anvendt projektledelse forårsager et 

117

118 

intensivt kultursammenstød, som ikke blot er grundlag for en meget humoristisk historie og et godt 

grin – det er også en meget dybsindig observation af misforståelser, indblanding og forvirring 

forårsaget af forskellige perspektiver, tilgange, fokus og løsningsmetoder bestemt af kultur- og 

socialbaggrund. 

Dette sker ikke kun i fiktionens verden, men også i det daglige liv. Prøv som en hurtig øvelse at 

forestille jer følgende situation: I er leder af et førsteklasses hotel med 20 værelser i jeres hjemby 

og en gæstegruppe har booket hele hotellet for en weekend. Gæsterne har bedt jer organisere en 

„underholdende dag“ inklusiv en „overraskelsesmiddag“ ude i byen om lørdagen. Ingen af jeres 

gæster har nogensinde været i byen, men penge synes ikke at være et problem. Deres eneste 

betingelse er, at de ønsker at deltage aktivt i forberedelserne og gennemførelsen af dagens 

aktiviteter. 

Læg en plan for jeres gæster for dagen, der begynder kl. 13.00, ved at bruge følgende skema: 

Tid Aktiviteter Hvordan kan gæsterne 

involveres? 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Gøres/ikke gøres 

Inden I begynder, skal I vælge en af „gæstegrupperne“ på listen nedenfor og så vidt muligt lave en 

skræddersyet dagsplan for dem: 

• Skoleelever (8-10-årige), der som 1. prisen i en læsekonkurrence udskrevet af 

Undervisningsministeriet, har vundet hotelopholdet. 

• En gruppe jødiske emigranter, der forlod byen for 60 år siden, er nu tilbage for første gang 

siden udvandringen. 

• En gruppe unge tyskere, der har været igennem en afvænningskur for alkoholisme. 

• En gruppe spanske nonner fra Den Hellige Treenigheds Orden. 

• En transnational projektgruppe bestående af seniorkursister fra 10 forskellige EU-lande, der 

arbejder med aktivt europæisk medborgerskab. 

Fik I en fornemmelse af, at hver målgruppes profil, image og stereotyper bestemte jeres plans 

arrangementer? 

Når denne øvelse gennemføres i andre EU-lande, vil den så lede til andre resultater (bortset fra 

forskellige seværdigheder i de respektive byer)? Hvad kan I udlede af denne øvelse i forhold til jeres 

planer for projektledelse?

7.1.2. Et EU-projekts interessenter 


Lyt/Læs/Diskussion/Øvelse 

En af hemmelighederne bag succesfuld projektledelse er kunsten at kunne tilgodese så mange 

interessenter som muligt på det højst mulige plan. Vanskeligheden er at identificere alle relevante 

interessenter, der er involveret i projektet undervejs, at kunne sætte deres interesser og krav i 

forhold til hinanden og at finde en måde at tilgodese dem på. 

Nogle af interessenterne er lette at identificere, andre er vanskeligere. Deres interesser og krav er 

ikke altid lette at afdække. Prøv som en øvelse at tænke på AESAEC-projektet, som dette 

træningskursus er blevet udviklet til. Hvem tror du, er dets interessenter? Hvad er deres interesser, 

og hvordan kan man gøre dem tilfredse? 

Interessenter ved EU-projekter - brug AESAEC-projektet som eksempel: 

___________ 

___________ 

___________ 

___________ 

___________ 

___________ 

___________ 

Hvis I allerede har jeres eget projekt eller en projektide – hvem er så interessenterne i jeres 

projekt, og hvordan kan deres interesser og krav blive tilfredsstillet? 

Lyt/Læs/Diskuter 

7.1.3. Kontraktmæssige forhold og deres mulige effekt på projektledelse 

Nogle af hovedinteressenterne i EU-projekter er endda forbundet med hinanden via 

kontraktmæssige relationer. Normalt inkluderer dette tilskudsgivende organisationer (Europa- 

Kommissionen, EACEA, nationale kontorer etc.), koordinator (ledende part) og projektpartnere. I 

det mindste er relationen mellem den tilskudsgivende organisation og koordinator fastsat gennem 

119

120 

standardiserede kontrakter udfærdiget af Europa-Kommissionen, der er ikke meget, der kan ændres 

ift. dem. Partner/partnere og koordinator kan være forbundet med hinanden gennem mere eller 

mindre standardiserede nedskrevne aftaler. Almindeligvis er der 3 forskellige slags kontraktmæssige 

forhold, som disse partnere kan have til hinanden, og dette kan også påvirke projektledelsens stil 7 : 

Koordinator, P1 

P2 P3 Pn … 

Koordinator, P1 P2 P3 … Pn 

Koordinator, P1 

P2 P3 Pn … 

7 Der er ingen officiel terminologi for de strukturer, der introduceres forneden; de betegnelser, der er brugt her, er 

forfatterens egne og derfor ikke alment kendte. 

1. Sandwichstrukturen 

Europa-Kommissionen står kun i kontraktmæssig 

forbindelse med projektets koordinator (Partner 

1) og mellem disse 2 parter er aftalt alt ansvar, 

rettigheder og pligter vedrørende 

gennemførelsen af det overordnede projekt. Den 

samme kontraktmæssige forbindelse eksisterer 

mellem koordinator og alle andre 

projektpartnere (P2, P3, …), indeholdende hver 

enkelt partners rettigheder og pligter i 

projektet. Det er vigtigt at være opmærksom på, 

at der ikke er nogen kontraktlig forbindelse 

mellem Europa-Kommissionen og de individuelle 

projektpartnere. 

Eksempler: Multilaterale og netværksprojekter i 

Livslang Lærings-programmet. 

2. Primus inter pares strukturen – den første 

blandt ligemænd 

Europa-Kommssionen står i direkte kontraktlig 

relation med alle organisationer, der er 

involveret i projektet (koordinator og 

partnere), og hver organisations opgaver, 

rettigheder og pligter er direkte ordnet med 

Europa-Kommissionen (for det meste 

repræsenteret af forskellige nationale 

kontorer). I denne struktur er det også 

koordinatoren, der leder projektet i de fleste 

tilfælde, men er ikke forbundet med partnerne 

gennem en kontraktlig aftale. 

Eksempler: Grundtvig og Leonardo da Vinci 

Læringspartnerskaber. 

3. En for alle-struktur 

Her står Europa-Kommissionen igen kun i 

kontraktlig forbindelse med projektets 

koordinator, men koordinatoren er ikke 

nødvendigvis forbundet med projektpartnerne 

ved en kontrakt. Koordinatoren er kun ansvarlig 

over for Europa-Kommissionen ift., at projektet 

bliver gennemført succesfuldt og i henhold til 

programmets regler. Hvordan partnerne 

bidrager til projektet, hvordan budgettet er 

delt i detaljer, eller hvad der sker, når der 

opstår problemer mellem projektgruppens 

partnere etc., er officielt ikke nedskrevet (men 

vil være et spørgsmål om individuelle 

forhandlinger og aftaler). 

Eksempler: Leonardo da Vincis mobilitetsprojekter, 

Venskabsbysamarbejde.


Øvelse 

Hvordan tror I, at disse strukturer har indflydelse på tilgangene til projektledelse, specielt set fra 

koordinatorens position? Hvordan ændrer rettigheder, pligter, ansvar etc. sig? Kan disse strukturer 

have indflydelse på ledelsesstilene? Hvorfor? 

Følgende skema kan være brugbart til at diskutere dette vanskelige spørgsmål: 

Grad af … 

Sandwich 

Primus inter 

pares 

… ansvar som koordinatoren har 

over for Europa-Kommissionen 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

… ansvar som koordinatoren har 

over for partnerne 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

… pres som Europa-Kommissionen 

kan lægge direkte på koordinatoren 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

… pres som Europa-Kommissionen 

kan lægge direkte på partnerne 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

… pres som koordinatoren kan 

lægge direkte på partnerne 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

… partnernes egne muligheder for 

at beskytte deres interesser ift. 

koordinatoren 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

7.1.4. Råd og forudsætninger inden man begynder et projekt 


En for alle 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

lav høj 

1 – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 - 7 

Skønt nogle væsentlige projektledelsesstrukturer (juridisk ansvar, pengestrøm, administration og 

dokumentation af udgifter etc.) er fastsat i skrevne kontrakter, må deres indflydelse på en 

succesfuld projektgennemførelse ikke blive overvurderet. 

Temmelig ofte er det uskrevne love og regler, der er afgørende for succesfuld kommunikation, 

informationsstrøm, arbejdets udvikling, social interaktion og godt partnerskab. Mange af dem er 

baseret på de såkaldte bløde kvalifikationer, sociale og interkulturelle kompetencer og intelligens, 

erfaring eller personlig dispositioner, som det næppe er muligt at erhverve bevidst. Vi vil imidlertid 

give jer nogle generelle råd og bringe nogle grundlæggende overvejelser, inden I begynder på jeres 

projektarbejde. 

Vær sikker på, at I kender alle relevante juridiske rammer og regler (kontraktligt indhold, 

budget, pengestrøm, rapportering etc.) ved programmet, som I får tilskud fra – Europa- 

Kommissionen såvel som jeres partnere vil forvente og værdsætte jeres forståelse af indholdet! 

Tag tidligt kontakt til jeres personlige projektkontor (ansvarlig fra tilskudsgivernes side for 

jeres projekt) for at introducere jer selv og diskutere relevante sider af jeres projekt. 

Medarbejderne er normalt venlige og hjælpsomme, og deres hovedinteresse er en succesfuld og 

ukompliceret projektgennemførelse – siden I trækker på samme hammel, skal I arbejde som et 

team. 

121

122 

Etabler en effektiv og pålidelig teknisk kommunikationsstruktur inden for jeres partnerskab 

(vhj. af e-mail, telefon, Skype, projektgruppemøder etc.). Alle partnere bør have adgang til disse 

redskaber og skal være i stand til at bruge dem! Overvej hver enkelt metodes styrker og svagheder – 

og forsøg at kontrollere dem proaktivt (fx er e-mail fantastisk til at udbrede informationer hurtigt 

til mange mennesker på samme tid, men til at løse problemer eller misforståelser kan et personligt 

telefonopkald være et bedre valg). 

Den sociale side af jeres kommunikationssystem er selvfølgelig også af stor betydning. Det 

skal vise, at partnerne behandler hinanden med respekt og tillid – dette er først og fremmest 

koordinatorens ansvar! Skønt det hverken er muligt eller fornuftigt at basere alle aktiviteter i 

projektet på demokratiske beslutningsprocesser, er et ekstensivt samarbejde og enighed inden for 

et partnerskab en absolut nødvendighed. I tilfælde af at man foretrækker nedladende opførsel, 

kommanderende tone og lille interesse for teamwork, er det bedre slet ikke at påbegynde et EUprojekt! 

Respekter kulturelle, nationale, sociale, etniske, religiøse, historiske og individuelle behov 

og forskellighed. Vær opmærksom på „ømtålelige emner“ i denne sammenhæng. Nu om stunder 

synes disse ledelsesfælder at blive færre på grund af et generelt mere åbent og interkulturelt 

kompetent europæisk samfund. Ikke desto mindre, så tænk dig om, inden du serverer kødretter for 

veganere, inden du forklarer gæster fra Bilbao eller Belfast, hvordan man bedst klarer 

separatistbevægelser, og inden du spørger skandinavere, om det virkelig er formålstjenligt at vælge 

så mange kvinder til parlamentet. 

Sikr jer, at alle partnere – i det mindste hovedkontaktpersonerne – taler det aftalte 

projektsprog (ofte engelsk, men det kan være et hvilket som helst sprog, som I vælger) på et 

passende niveau! Vær opmærksom på, at det er ekstremt vanskeligt at lede et projekt, hvis denne 

forudsætning ikke er opfyldt (og det kan også bliver meget dyrt!)! 

Vær opmærksom på, at indholdsdelen af jeres projekt (produktudvikling, organisering af 

mobilitetsaktiviteter etc.) kun er en side af jeres projekt, udbredelses- og evalueringsaktiviteter 

skal også overvejes. Der er ingen vej uden om at behandle dem samtidig – vær forberedt på det! 

Projektlederen er uden tvivl en af nøglespillerne inden for projektgruppen. Derfor skal den 

stilling besættes med en omhyggeligt udvalgt person, af hvem der kræves behørige 

projektledelsesfærdigheder, interkulturel og social intelligens, metodisk viden. Samt itkompetencer, 

fleksibilitet og mobilitet, grundlæggende forståelse af budgettering og 

administration, en almen fornemmelse af projektets indhold, passende færdigheder i (fremmed) 

sprog, evne til at skrive rapporter vellykket etc. Hvis det ikke er muligt at finde en enkelt person 

med denne profil, kan ansvar og opgaver også fordeles mellem 2 eller flere personer. 

Under projektforløbet kan hundreder, hvis ikke tusinder af sider, dokumenter, information, 

fakturaer, billeder etc. hobe sig op på dit skrivebord. Det er af afgørende betydning at holde et 

struktureret overblik over alt dette materiale, fordi det holder projektet kørende og er basis for 

alle rapporter til Europa-Kommissionen. Brug derfor fra begyndelsen et effektivt og let anvendeligt 

dokumentations- og arkiveringssystem, der dækker elektroniske dokumenter og papirdokumenter. 

Åbn fra begyndelsen jeres projekt for andre! Forsøg at arrangere et netværk af nationale 

og/eller transnationale eksperter og interessenter, som er interesseret i jeres projekt og måske er


de i stand til at støtte jer på en eller anden måde (som ekstra penge, adgang til information, 

målgrupper, know-how, andre netværk etc.). Involver dem i jeres projektaktiviteter så godt som 

muligt – I vil opdage, at det vil være til alles fordel! 

123

124 

Klar? – Begynd! 

Tjekliste for projektbegyndelsen! 

Alle relevante regler og bestemmelser for programmet er kendte 

Øvelse 

Alle partnere er informeret om godkendelse af ansøgningen, de har bekræftet at 

være partnere i dette projekt og har udpeget en kontaktperson 

Der er enighed om et passende projektsprog, og der forventes ingen større 

sprogbarrierer 

Du har været i kontakt med dit projektkontor, og du er villig til at samarbejde med 

ham/hende korrekt gennem hele projektforløbet. 

Den kontraktlige procedure mellem koordinatoren og Europa-Kommissionen er 

allerede fuldendt succesfuldt, eller den er lovende undervejs. 

Den kontraktlige procedure mellem koordinatoren og partnerne er allerede fuldendt 

succesfuldt, eller den er lovende undervejs. 

Projektet er ledet af en person, som har de rette kompetencer, færdigheder og 

know-how til at gøre det succesfuldt. 

Der er allerede etableret en effektiv og pålidelig kommunikationsstruktur, og 

partnerne er i stand til at kontakte hinanden. 

Partnerskabet er bevidst om indholdssiden af projektet (formål, mål, målgrupper 

etc.). 

Partnerskabet er bevidst om ledelsessiden af projektet (arbejdsplan, budget, 

rapportering og dokumentation etc.). 

Partnerskabet er bevidst om projektets udbredelse og evalueringsstrategi. 

Der er ingen indikationer af, at de første opgaver i projektet ikke kan gennemføres 

som forventet. 

Et effektivt og letbetjent arkiveringssystem er etableret (elektronisk og 

papirudskrift). 

Der er en grundlæggende villighed til at gøre projektet åbent for så mange 

interesserede personer, organisationer, institutioner, interessenter etc. som muligt. 

Der eksisterer en slags scenarie for, hvad skal der ske efter projektforløbets slutning 

(forankring/bæredygtighed). 

De fleste af partnerne er stadig overbeviste om, at det er en fantastisk ide at 

gennemføre dette projekt. 

Andet: 

Andet: 

Andet: 

Andet: 

Inden du begynder med dit projekt, skal du tjekke for at være på den sikre side! Du kan være 

sikker, såfremt de fleste af lysene er GRØNNE (storartet, hvis det er dem alle – men i mindste mere 

end halvdelen!) og ingen er RØDE! I så fald: Klar? Begynd! – Og god fornøjelse med dit projekt! 

Ikke gennemført 

I gang 

Gennemført

Indhold 7.2. Projektmøder og internationale besøg 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 


Forståelse for ånden og hovedformålene med transnationale projektmøder 

Overvejelser over nøgleelementer og arbejdsflow ved forberedelse og 

gennemførelse af et møde 

Midler og redskaber til forberedelse og gennemførelse af møde. 


forberede, planlægge og gennemføre et transnationalt projektmøde eller 

længerevarende transnationale besøg succesfuldt 

afgøre hvilke midler og redskaber, der er brug for til hvilke formål 

bruge transnationale projektmøder som et kraftfuldt strategisk middel i 

moderne EU-projektledelse. 

At komme sammen er begyndelse – at holde sammen er fremskridt – at arbejde sammen er 

succes (Henry Ford) 

Besøg www.bpb.de/fsd/europapuzzle/puzzle_flash1.html, hvor I kan samle EU 

land for land. Hvis I har lyst, kan I lave en konkurrence i mindre grupper om, hvem 

der er kvikkest og behøver færrest forsøg til at samle puslespillet. Drøft også, 

hvilket land I gerne vil lave et projekt sammen med og hvorfor. 

7.2.1. Projektmøder – råd og praktiske forberedelser 


En af de største udfordringer i EU-projektledelse er byrden af et langdistance forhold mellem 

partnerne. Velvidende, hvor svært det somme tider kan være at samarbejde med personen lige ved 

siden af i din organisation, kan du sikkert let forestille dig, hvad der kan ske, hvis alle dine partnere 

er flere hundrede kilometer væk fra dig. Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor du ser dine partnere 

(hovedsageligt ved projektmøder, bilaterale besøg), og det er ekstremt vigtigt at bruge disse 

milepæle så godt som muligt i ledelsesøjemed – de skal derfor behandles, forberedes og 

gennemføres med stor akkuratesse og omhu! 

Planlægning og gennemførelse af et projektmøde eller et bilateralt besøg er som et projekt i 

projektet. Det følger de samme regler og arbejdsflow. Man kan, filosofisk set, sige, at 

projektledelse er meget lig at samle et puslespil: Der er et antal enkeltbrikker, der i begyndelsen 

ikke giver megen mening, men til sidst – samlet korrekt – har man et komplet billede. I vores 

tilfælde er billedet projektmødet, og brikkerne er følgende nøgleelementer: 

Fastsættelse af mødedato 

Møder og besøg skal fastsættes så tidligt som muligt (et halvt år i forvejen er helt normalt) og aldrig 

ændres igen, når de er fastsat! Note: At finde en passende dato kan være vanskeligere, end det ser 

ud til, når man skal respektere hver partners tidsplan, nationale ferier og helligedage i de 

involverede lande, tidsplanen for projektet etc. 

Valg af land/værtsorganisation 

Normalt finder det første møde sted i koordinatorens land, og partnerne vil så efter tur organisere 

de følgende møder. Hvis der er flere lande end møder, kan det være et ømtåleligt spørgsmål, hvor 

125

126 

man skal mødes og hvor ikke. Uanset hvad du beslutter, så sørg for, at mødestederne er logiske i 

forhold til projektets emne, at de reflekterer Europas kulturelle mangfoldighed og geografisk 

dimension, og de ikke overbebyrder værtsorganisationen med arbejde. Da dette spørgsmål allerede 

skal afklares, når du skriver ansøgningen, så drøft det åbent med dine partnere. 

Sæt klare mål for mødet 

Du skal vide, hvorfor der er behov for dette møde (ud over „det siger projektplanen, at vi skal“), og 

hvad dets formål og tilsigtet mål er. Du skal have et klart billede af, hvad der skal være anderledes 

efter mødet i forhold til før – socialt, økonomisk, med hensyn til indhold og udvikling etc. 

Deltagere og andre personer involveret 

Projektpartnerne er selvfølgelig de vigtigste deltagere i projektmødet. For at gøre et møde til et 

succesfuldt møde er det imidlertid nyttigt eller endda nødvendigt også at involvere andre eksperter, 

interessenter, medierne etc. 

Mødets varighed 

Hemmeligheden er at bestemme de relevante faktorer som arbejdstid, tid for afslapning og sociale 

aktiviteter, rejsetid, disponible ressourcer (penge, hotelværelser, mødested etc.) og sætte dem 

ind i en passende tidsramme. Nu om stunder varer almindelige transnationale projektmøder 

omkring 1½ til 2 hele arbejdsdage (eksklusiv rejsetid). 

Sociale aktiviteter 

Undervurder på ingen måde de sociale aktiviteters magt (fælles måltider, besøg til kulturelle eller 

sociale arrangementer, byture etc.), afsæt derfor tid nok til dem. Disse aktiviteter er perfekte til at 

fremme teambuilding, de tillader deltagerne at slappe af, og sidst men ikke mindst er de gode 

muligheder for at lære mere om Europas lande, kulturer og dets borgere. 

Mødested 

At skaffe velegnede lokaliteter og mødesteder (hoteller, grupperum, restauranter etc.) til møderne 

er vigtigt for en behagelig og kreativ arbejdsatmosfære og problemfri gennemførelse af 

aktiviteterne. Udfordringen er at gøre partnerne glade uden at overskride mødebudgettet. Overvej i 

alt fald behovet for teknik og andet udstyr (pc’er, internet adgang, kopimaskine, projektor, flipover 

etc.). 

Kommunikationssprog 

Såfremt ikke alle deltagere er dygtige til mødesproget, har du brug for en, der kan overvinde denne 

hindring. Fx kan du selv klare tolkningen, hvilket er billigt og let at organisere, men altså trættende 

og kan tage ressourcer, der er behov for til andre opgaver. Det er mere praktisk at ansætte 

professionelle tolke – forudsat at de høje omkostninger hertil kan blive dækket på en eller anden 

måde. 

Specielle forberedelser eller behov 

Nogle af dine gæster har måske specielle ønsker eller efterspørger yderligere forberedelser for at 

føle sig tilpas ved mødet. Det kan være hvad som helst (som fx transferservice fra/til lufthavnen 

eller banegården, ønske om kost til vegetar/veganer, specielle ønsker om at besøge lokale 

arrangementer, organisering af babysitter etc.). For at undgå overraskelser og skuffelser skal du i 

god tid spørge dine partnere, hvorvidt der skal tages specielle hensyn. (Se skemaet nedenfor). 

Fastsættelse af ansvar og kommunikationsflowet 

Du ved allerede nu, at det betyder meget arbejde at organisere et transnationalt projektmøde, selv 

inden gæsterne er ankommet. Du skal derfor sikre dig, at opgaver og ansvar er klart fordelt inden 

for projektgruppen, og kommunikationen fungerer godt mellem alle parter involveret – især mellem 

koordinatoren og værtspartneren.


Udformning og udsendelse af dagsordenen 

Det siger sig selv, at dagsordenen er det centrale element for hvert møde. Deltagerne vil planlægge 

rejsen og forberede sig i henhold til dens indhold, og den sætter tidsrammen for alle aktiviteter. Da 

dagsordenen er så vigtig, behandles dette emne i et særkapitel længere fremme i bogen. 

Distribution og opsamling af anden relevant information og dokumenter 

Glem ikke at udsende alle dokumenter, informationer og data til mødeforberedelsen i god tid. Lige 

så vigtig er opsamling og analyse af alle partnerdata og kommunikation i forbindelse med mødet 

(antal og navne på deltagerne, deres specielle ønsker etc.). Det anbefales at bruge et 

standardiseret skema til registreringen af mødedeltagerne (se nedenfor). 

Ordstyrer ved møder 

Normalt leder en eller højst to personer mødet. Han/hun skal have passende færdigheder i 

fremmedsprog og besidde en ordstyrers grundlægende kompetencer (= hvorledes man fremlægger, 

samler op, strukturerer og evaluerer information/data, hvorledes man får en gruppe til at 

samarbejde i en afslappet atmosfære etc.). 

Kulturel mangfoldighed, dress code og formelle omgangsformer 

Kulturel mangfoldighed er altid et stort emne i projektledelse, også når man planlægger et møde. 

Skønt stereotyper om lande og kulturer bliver bekræftet fra tid til anden af en eller anden 

repræsentant, vil man blive overrasket over, hvor få konflikter i EU-projektledelse der er kulturelt 

bestemt (de, der er, synes snarere at stamme fra personens natur, end det land personen kommer 

fra). 

Ikke desto mindre skal man overveje nøje, hvorvidt eller ej kulturel mangfoldighed kan forstyrre 

projektmødets arrangementer, så du kan forberede dig ordentligt (fx når der skal være „enighed om 

tidspunkt for spisning“, kan du modtage en tidsramme, der går fra kl. 18.00-22.00, afhængig af om 

du spørger en skandinav eller spanier – i øvrigt er kl. 19.30-20.30 et meget almindeligt tidsrum for 

den type middage!). 

Passende påklædning er også altid et interessant spørgsmål, når man deltager i projektmøder. 

Faktisk er der ingen formelle regler. Enhver kan møde frem, som han/hun har lyst til, og det er 

derfor vanskeligt at komme med nogle råd. Normalt er møder i Nordeuropa lidt mindre formelle end 

i Sydeuropa, men du kan ikke være sikker på, at det er sådan. En bedre indikator er grunden til 

mødet – en offentlig konference kan fx kræve andet tøj end en sightseeing. 

Et andet område, hvor man kan komme på glatis i europæiske konversationsregler, er, hvornår og 

hvordan man adresserer folk høfligt. Som følge af den stærke position, som engelsk har i EUprojektledelse, 

vil projektgruppens medlemmer normalt kalde hinanden ved fornavne og ikke bruge 

titler eller efternavne, hvilket giver en jævnbyrdig kommunikation i gruppen. Men tag ikke dette for 

givet og bliv enig om sådan en uformel opførsel som projektgruppe. 

Fremmødeliste 

For at kunne dokumentere hvem der var til stede ved mødet, hvem der var undskyldt, og hvem der 

var fraværende uden grund, skal der laves en fremmødeliste, som underskrives af alle deltagerne 

hver arbejdsdag (se nedenfor). 

Referat 

Medens dagsordenen åbner et møde, lukker referatet det ved at opfylde 2 krav: 

Frigør projektdeltagerne for selv at skulle tage noter, og garanterer, at alle partnere har de samme 

resultater og konklusioner på skrift som udgangspunkt for yderligere aktiviteter. Referatet skal være 

127

128 

struktureret, fokuseret på det væsentlige og sendes til partnerne ikke for lang tid efter mødet (Se 

eksempel her nedenfor). 

Evaluering 

Som alle andre vigtige dele af dit projekt skal også projektmøder være mål for evaluering. Siden du 

her har en unik mulighed for at tale med alle partnere personligt og iagttage projektgruppen under 

dens arbejde, kan interview og observationer være gode metoder til brug for evaluering. Brug af 

skriftlige spørgeskemaer kan dog også føre til brugbare resultater (Se næste kapitel for detaljer). 

7.2.2. Skabeloner til gennemførelse af et succesfuldt projektmøde 

Øvelse 

Nedenfor har I den blanket, som blev brugt til registrering ved AESAEC-projektets kickoff-møde. På 

den følgende side har I et eksempel på en deltagerliste. Vurder, hvorvidt de 2 dokumenter er egnet 

til at indsamle de nødvendige informationer og data. Har I yderligere forslag til indhold og/eller 

layout? I er velkomne til at lave jeres egne skemaer! 

AESAEC 

(141757-2008-LLP-AT-GRUNDTVIG-GMP) 

Registreringsblanket for 1. transnationale møde i Østrig 

9.-11. november 2008 

Navn på deltagende 

organisation 

Navn/navne på 

deltager/deltagere 

Telefonnummer/-numre på 


Mailadresse/mailadresser på 


Dato og omtrentlig ankomsttid 

(NB Vi mødes søn. 9. nov. i Graz 

Lufthavn mellem kl. 16.00-18.00) 

Dato for afrejse 

(En shuttle-bus bringer jer til 

lufthavnen tirs. 11. nov. inden kl. 

16.00) 

Hvis I har specielle behov, så 

noter det venligst 

(fx diætkost, rygerværelse på hotel 

etc.) 

Transportmiddel: 

(Afkryds ) fly tog bil andet 

___________ 

Returner skemaet til office@auxilium.co.at 

senest 19. september 2008 (meget gerne tidligere!) 

PÅ FORHÅND TAK!

Deltagerliste for projektmøde 

1. dag 


Projekt: ________________________________________________________________ 

Mødested: Datoer (fra-til) 

Deltagernavn Organisation Evt. bemærkninger Signatur 

129

130 

Øvelse 

Nedenfor er stærkt forkortet udgaver af dagsorden og referat fra AESAEC’s kickoff-møde. Se 

nærmere på materialet og diskuter elementer og struktur i det. Svarer dagsorden og referat til 

hinanden? Hvordan kan man efter din mening forbedre dem? 

AESAEC - Kick-off meeting 

10 th of November 2008 / Graz/Kukmirn (AT) 

Hotel Nagler, A-7543 Kukmirn, Tel+Fax: +43-3328-32xxx; www.nagler.cc 

A G E N D A 

MON, November 10 th 

Time Activity Partner(s) involved 

09:00 Official opening of the project 

09:05 Getting known to each other - 

presentation and introduction of all 

partners (max. 5min/organisation!!!) 

09:45 AESAEC in a nutshell –main aspects 

and expected outcomes 

11:00 Coffee break 

11:15 Workshops (in pairs) about partners’ 

interests and expectations on the 

project 

Auxilium / AT 

All partners 

Auxilium and all partners 

All partners 

12:00 Presentation of workshop results all partners 

13:00 Lunch 

14:00 Contractual, financial and 

administrative issues 

(contracts, payments, reporting etc.) 

15:00 Dissemination, valorisation and impact 

strategy 

(valorisation plan, potential and 

possibilities of partners) 

15:30 Evaluation and quality assurance 

strategy 

(Evaluation plan, comments and 

suggestions of partners, 

communication strategy etc.) 

16:00 Next project steps and developments 

and discussion of open questions 

(responsibilities, tasks, deadlines, next 

meeting etc.) 

Auxilium 

and all partners 

Auxilium 


Auxilium 


Auxilium 


17:00 Evaluation of project meeting All partners 

18:00 Official closing of the meeting All partners 

20:00 Common dinner All partners

Minutes 

AESAEC – Kick-off meeting 

10 th of November 2008 / Graz/Kukmirn (AT) 

AT / Auxilium 

AT / VHS Graz 

DK / Fritid & 

Samfund 

ES / ASAEL 

Monday, November 10 th 

Mr. Michael Schwaiger 

Mr. Georg Müllner 

Ms. Christina Pusswald 

Mr. Max Reisinger 

Mr. Steffen Hartje 

Mr. Carlos Franco 

Ms. Marta Munoz 

IT / Obbiettivo 

Formazione 

RO / SEC Soros 

SI / 3rd Age 

University 


Ms. Patrizia Giorio 

Ms. Arianna Neri 

Ms. Csilla Lázár 

Mr. Gusztav Balazs 

Ms. Dušana Findeisen 

Ms. Alenka Hebar 

Official Opening & Partner Presentations 

Following the official opening of the project by Michael Schwaiger/Auxilium, all project partners presented their 

organisations 

AESAEC in a Nutshell 

Michael Schwaiger/Auxilium presents the main aspects of the AESAEC project : 

• Training concept: The training concept focuses on authentic location learning, multi sensorial learning and learning by 

doing 

• Training course: The core materials will be available in writing – a booklet will be produced 

• Pilot trainings: The pilot trainings will be conducted with courses of 5 learners aged 60+; according to the application, 

4 real life proposals will be submitted to the ECP; since we are 7 partners a submission of 7 proposals will be 

encouraged. 

• The 2 nd Transnational Meeting 2 will be held in Zaragoza/ES from 25-26 th of May, 2009. 

• The project’s logo will be developed by SEC Soros, by December 12 th , 2008. 

Workshops 

Three groups were built and suggested to focus on following issues in the AESAEC Training Course: 

The three groups presented the outcome of their workshops and suggested the following modules for the AESAEC Training 

Course: 

Group 1: 

• Mobility, Interaction between EU institutions and EU associations for Senior Citizens and Town twinning 

Group 2: 

• Common features /differences between Senior Citizens in the EU, Elderly people in the future 

Group 3: 

• focused on ICT, project management and soft skills for Senior Citizens. 

Contractual, financial and administrative issues 

Georg Müllner/Auxilium discusses the aspects in regard to the contractual, financial and administrative part of AESAEC: 

• Financial reports must be signed; copy of invoices must be attached. 

• Invoices for subcontracting costs must contain project name and number, name of subcontractor, amount to be paid, 

service subcontracted, date and location of signature. 

• Budget amendments can be made later in the project, but not at the project start 

Quality Assurance and Evaluation Strategy 

Michael Schwaiger/Auxilium discusses evaluation activities and the project work flow. 

Dissemination, valorisation and impact strategy 

In respect to project, the following activities and products were discussed: 

• ENTER (The AESAEC project has already been registered at the ENTER network.) 

• Email Address Pool: 

Please provide an email list of national and international expert organisations (min. 10 per partner) by January 15 th , 

2009) 

• Newsletter 

The 1 st issue of the AESAEC Newsletter will be published in January 2009. 

• AESAEC flyers: 

The project partners agree to produce the AESAEC flyers no later than May 2009. 

Any other business 

• Evaluation of Kick-Off Meeting and Project Phase 1 (questionnaire was given to partners during the meeting in hard copy, 

however it will be sent out on Wednesday in digital version which is to be returned to Auxilium by November 21 st , 2008. 

Official closing of the meeting 

131

132 

Indhold 7.3. Kontrol og evaluering 

Temaer 

Mål 

Opvarmning 

7.3.1. Projektcirkler og evalueringsmål 

ERFARE 

og 

TILPASSE 

TJEKKE 

RESULTA 

TER 

PLANLÆ 

GGE 

UDFØRE - 

HANDLE 

Grundlæggende forståelse af workflow-cirkler i projektledelse 

Identifikation af evalueringens mål, metoder, redskaber og interessenter 

Grunde til og nytte af evaluering 

Introduktion af evalueringsredskaber. 


identificere og udvælge relevante mål for evaluering 

overveje interesser og behov hos interessenter og eksperter, der er 

involveret i evalueringsprocesserne 

udforme et udkast til en evalueringsplan 

bruge udvalgte redskaber til evaluering af projektledelsen. 

Der er ingen fakta, kun tolkninger. (Friedrich Nitzsche) 

Når man taler om kontrol og evaluering, så tænker man uvilkårligt på 

komplekse forsøgsopstillinger i videnskabelige processer. Vores dagligdag er 

imidlertid fuld af mere eller mindre bevidste, mere eller mindre styret og 

mere eller mindre professionelle evalueringsprocesser. Hvilke typer 

evalueringsprocesser kan I udpege i jeres dagligdag, og hvorledes har I gavn af 

dem? 

Lyt/Læs/Diskuter/Øvelse 

På venstre side er PDCA-cirklen, introduceret af Williams 

Edwards Deming, en amerikansk pioner i kvalitetsledelse. Det 

er et af de mest anvendte begreber til at beskrive den 

tilbagevendende udviklingscirkel i projektledelse. Prøv selv at 

finde ud af ved hjælp af yderligere materiale, hvad PDCAcirklen 

drejer sig om, og diskuter, hvorvidt I er enige i, at 

udviklingsprocesser følger denne struktur. 

Følger man PDCA-begrebets antagelse, vil projektledelse kontinuerligt gennemgå en lang række af 

evalueringsprocesser, som hjælper til at forbedre kvaliteten af dets resultater og garanterer en 

almindeligvis succesfuld projektgennemførelse. Evaluering er derfor en integreret og tvungen del af 

de fleste EU-projekter – og Europa-Kommissionen godkender næppe hverken en ansøgning eller en 

projektrapport uden tilstrækkelig bevis på et behørigt kvalitetsledelsessystem. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, så der kan laves en lovende evalueringsform, at der er mange 

mål i et projekt, der kan evalueres. Skemaet nedenfor giver et løseligt overblik (Noter, at de fleste 

mål ikke kan udvælges særskilt; fx kan et projektmøde oplistes i alle 4 kategorier).

Mål for evaluering 

organisation proces resultater effekt 

• planlægning og 

ledelse 

• partnerskabets 

sammensætning 

• forpligtelse 

• ejerskab 

• koordination og 

ledelse 

• krise- og 

konfliktledelse 

• opnåede erfaringer 

• andet 

• workflow og 

tidsstyring 

• arbejdsmetoder 

• projektmøder 

• kommunikation og 

informationsstrøm 

• overvågning og 

evaluering 

• udbredelse 


• andet 

• hjemmeside 

• manualer og 

undervisningsmateriale 

• konferencer og 

offentlige 

arrangementer 

• besøgs-/rejsefaser 

• udvikling af netværk 

• oplysningsmateriale 

(foldere, plakater etc.) 

• informationsoverførsel 

og udveksling af bedste 

praksis 

• officiel rapport til 



• andet 


• national og transnational feedback fra 

relevante målgrupper/slutbrugere på 

projekt og materialer 

• engagement og interesse hos relevante 

interessenter og (politiske) 

beslutningstagere 

• fortsat brug af projektresultater efter 

projektafslutning 

• etablering af stabile netværk efter 

projektafslutning 

• opfølgningsprojekter eller andre former 

for samarbejde 

• ophavsret (IPR) 

• Kommercialisering og efter-projektscenarier 

• andet 

Der er også en mangfoldighed af evalueringsmetoder og –redskaber, der er lige så komplekse som 

målene for evalueringen. Ideelt set er der i jeres evalueringsdesign forskellige metoder og 

redskaber i brug til evaluering af jeres projekt med hensyn til flere mål og niveauer (sørg altid for 

at tilgodese specielle behov og krav). 

7.3.2. Midler og evalueringens interessenter 


Nedenfor finder I et kort resumé af nogle af de vigtigste metoder og redskaber, der bruges i 

projektevaluering. Kender I dem alle? Har I erfaringer med nogle af dem, og kender I deres stærke 

og svage sider? Hvilke af dem, tror I, er de bedst egnet til brug ved evaluering af ovennævnte mål 

og hvorfor? 

diary 

notes 

pilot / 

focus 

groups 

desk 

research 

official 

reports 

observati 

ons 

questionn 

aires 

improvem 

ent 

Experts 

analyses 

document 

s approval 

surveys 

interview 

s 

133

134 

Mange forskellige mål for projektevaluering kræver også et bredt udvalg af forskellige interessenter 

og eksperter, der er involveret og interesseret i evalueringsprocessen. Kan I nævne nogen eksperter 

og interessenter i evalueringsprocessen? Hvad evaluerer de, og hvad er deres interesser i 

evalueringsprocessen? 

Eksperter/interessenter Hvad er de gode til i evalueringen? 

Hvad skal de evaluere? 

• 

Partnerskabet 

Europa- 

Kommissionen/EACEA 

Målgruppe 

/slutbrugere 

Interessenter, 

politiske beslutningstagere, 

eksterne støtter ved EUprojekt 

Eksterne/interne 

evalueringseksperter 

Andre:______________ 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Hvad forventer de af evalueringen? 

Hvad er deres fordele?

7.3.3. Nyttige evalueringsredskaber 


Følgende redskaber er eksempler på, hvorledes evalueringsredskaber kan se ud og fungere. I er 

velkomne til at kopiere eller tilrette dem til eget brug. 

Evaluering af projektfaser: Dette skema er en hjælp til at samle feedback fra partnerskabet med 

hensyn til, hvorvidt alle er tilfredse eller ej med de seneste udviklinger i projektet. Derudover kan 

enhver give udtryk for sine generelle overvejelser, følelser og meninger om projektet! 

Projektfase fra: __/__ til __/__ 

EVALUERING AF PROJEKTFASE 

Organisationens navn:_______________________ 

EMNE Rapport/Kommentarer 

1.1. Beskriv kort de aktiviteter, som du hidtil har stået 

for i projektet? (Mht. udbredelsesaktiviteter se 

1.3.) 

1.2. Er der, efter din mening, afvigelser i disse 

aktiviteters forløb i forhold til projektforslaget 

og/eller i forhold til dine forventninger? 

1.3. Hvilke udbredelsesaktiviteter har du allerede 

gennemført? 

1.4. Synes du, at der er sund fornuft bag projektmålene, 

og hvor de fører hen? 

1.5. Hvordan vurderer du omfanget og kvaliteten af 

kommunikationen mellem møderne? 

1.6. Hvordan vurderer du omfanget og kvaliteten af 

produkterne, der er udviklet indtil nu? 

1.7. Hvordan opfatter du gennemskueligheden i 

projektet og dets processer? 

1.8. Ser du nogen trusler eller risici for projektet? 

1.9. Føler du dig tilpas i projektgruppen? Synes du, at du 

har mulighed for at bidrage på alle niveauer af 

projektet, og at du er respekteret af de andre 

projektpartnere? 

1.10. Er der andet, som du gerne vil kommentere, eller 

har brug for at vide for at kunne fortsætte 

projektarbejdet? 


• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

135

136 

Evaluering af projektmøder: Evaluering af projektmøder eller mobilitetsfaser er en nødvendighed i 

ethvert transnationalt projekt. Følgende værktøj kan være en hjælp. 

Projekttitel: 

Evalueringsmål: Projektmøde 

Organisation: 

Bedøm projektmødet vhj. af følgende pointsystem samt skriftlige bemærkninger! 

☺☺ = meget positiv; ☺ = positiv; ☺ = hverken/eller; = dårlig; = meget dårlig; NA= Ved ikke 

Spørgsmål ☺☺ ☺ NA Bemærkninger 

Q1) Var du tilfreds med forberedelserne til dette møde? (Fx 

omfang og kvalitet af informationerne op til mødet; koordinatorens 

styring af kommunikationen og/eller hotel etc.) 

Q2) Var du tilfreds med mødelokalet? 

(Fx lokalitet, udstyr, størrelse, bordopstilling etc.) 

Q3) Var du tilfreds med dagsordenen for mødet? 

(Fx tidsplan, partnernes engagement, metoders og spørgsmåls velegnethed 

etc.) 

Q4) Var du tilfreds med al information og materiale, der vedrører 

projektets indhold og struktur, som du modtog under mødet? 

(Fx arbejde, planer for udbredelse og evaluering, projektets formål og 

mål etc.) 

Q5) Var du tilfreds med al information, der vedrører finansielle 

og administrative spørgsmål ved projektet, som du modtog 

under mødet? (Fx information om rapporteringssystemet, kontrakter, 

betalinger, budgetter etc.) 

Q6) Var du tilfreds med al information, der vedrører næste 

projekttrin, som du modtog under mødet? Er du klar over, 

hvilke bidrag der forventes af dig? 

Q7) Var du tilfreds med arbejdsatmosfæren under mødet? (Havde 

alle fx mulighed for at deltage på lige fod i dette projektmøde? Blev 

alle holdninger hørt og respekteret? Etc.) 

Q8) Var du tilfreds med den måde mødet blev ledet på? 

(Fx kommunikation, ordstyring og sociale evner; tids-/krise-/konflikt- 

styring etc.) 

Q9) Var du tilfreds med omfanget og kvaliteten af partnernes 

bidrag til dette møde? 

Q10) Var du tilfreds med de sociale aktiviteter og omgangsformer 

ved dette møde? 

Q11) Synes du, at mødet i det store og hele var succesfuldt? 

Synes du, at projektgruppen var i stand til at nå relevante 

resultater og nå en vis udvikling i arbejdet? 

Q12) Synes du, på baggrund af dine erfaringer med kick-offmødet 

og begyndelsesfasen, så stadig at det er en god ide at 

deltage i dette projekt? 

Q13) Hvis du tænker frem til næste trin af projektet, forventer 

du så, at projektet vil udvikle sig i positiv eller negativ 

retning? 

(Fx hvilke trusler, risici såvel som muligheder ser du? Er der noget, der 

skal gøres, ændres, undgås etc., så du vil blive mere tilfreds med 

projektet) 

Q14) Hvis du har andre bemærkninger eller relevante spørgsmål, 

som ikke er nævnt i dette spørgeskema, er du velkommen til 

at notere dem i denne rubrik: 

Tak for din hjælp! 

Hvilke positive forventninger har du? 

Hvilke negative forventninger har du?


Redskab til overvågning af arbejdsfordeling: Følgende evalueringsskema kan være en hjælp til at få et bedre overblik 

over arbejdsfordelingen i projektet. Dette er en yderst vigtig opgave for projektlederen hver dag! Skemaet er let at bruge: 

Oplist til venstre (skemaets lyserøde kolonner) alle opgaver og forventede resultater i kronologisk rækkefølge, kontroller ved 

at afkrydse eller tilføj bemærkninger til højre (skemaets blå kolonne), hvorvidt de er fuldført eller ej til tiden og inden for 

rammerne af projektforslaget eller partnerskabsaftalen. 

Forventede 

opgaver 

/resultater 

Redskab til overvågning af arbejdsfordeling 

Kort beskrivelse 

(hvis nødvendig) 

Deadline 

Deltagende 

partnere 

Status 

(fx er allerede påbegyndt, 

undervejs, afsluttet, aflyst; 

bemærkninger etc.) 

137

138 

Indhold 7.4. Udbredelse af projektresultater og gevinster herved 

Temaer 

Mål 

Opvarmning: 

Interessenter, fordele og risici ved udbredelse 

Passende udbredelsesmetoder og -aktiviteter 

Relevante elementer ved modeller til udbredelse 

Evaluering af metoder og aktiviteter til udbredelse og gevinster herved i 

forhold til deres kundevendthed, cost-benefit-forholdet, tilstrækkelighed 

og gennemførlighed. 


identificere relevante metoder og redskaber til udbredelse 

overveje interesser og behov hos projektets interessenter i forbindelse 

med udbredelsesmodellen 

designe et udkast til en udbredelsesplan 

bruge redskaber til at kontrollere gennemførelsen af udbredelsesplanen. 

7.4.1. Fordele og risici ved udbredelsesaktiviteter 

Øvelse 

Udbredelse er et omfattende emne i EU-projektledelse. Hver projektgruppe er normalt forpligtet til 

at forelægge en udbredelsesmodel over for Europa-Kommissionen eller i det mindste at bevise 

gennemførelse af udbredelsesaktiviteter i passende kvantitet og kvalitet. Prøv at finde ud af, hvilke 

interesser og fordele såvel som risici og trusler udbredelse har for hver part, der er involveret i et 

EU-projekt: 

• 

• 

• 

Udbredelsesaktiviteter 

Interesser og fordele 

Part 

Partnerskab 

Europa- 

Kommissionen/EACEA 

Målgruppe 

/slutbrugere 

• 

• 

Interessenter, politiske 

beslutningstagere, 

eksterne støtter ved EUprojekter 

Medier 

• 

• 

Hvis jeg kun havde en dollar tilbage, ville jeg bruge den på reklame. (Bill Gates) 

Har du nogensinde gennemført udbredelsesaktiviteter i sammenhæng med EUtilskud? 

Udveksl dine erfaringer med de andre i gruppen og diskuter, hvorvidt 

det er fornuftigt at finansiere sådanne udbredelsesaktiviteter. 

Offentligheden 

Andre:______________ 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Udbredelsesaktiviteter 

Risici og trusler


Planlægning og evaluering af udbredelsesaktiviteter: Følgende skema kan være en hjælp til at 

overveje så mange udbredelsesmetoder og –midler som muligt. Vær kreativ og overvej grundigt 

jeres egne potentialer og muligheder (det er overraskende, hvor omfattende og mangfoldige de er). 

Prøv også at forestille jer fordele og muligheder såvel som risici og trusler ved hver 

udbredelsesaktivitet. Prøv at fordele ansvar og aktiviteter inden for partnerskabet. I vil til sidst 

kunne udvælge de aktiviteter, der vil være tilstrækkelige og realistiske at gennemføre! 

Metoder og midler til udbredelse Hvad kan og skal vi gøre? Hvem gør hvad? 

E-mail, e-mailgrupper 

Møder/rundbordsmøder 

Pressemeddelelser, artikler 

Tv/radio 

Projekthjemmeside 

Foldere 

Plakater 

Trykning af dokumenter 

(manualer, undersøgelser etc.) 

DVD/CD-ROM 

Prøveudgaver/teste 

Netværk/Lobbying 

Organisering af workshop, konferencer, 

offentlige arrangementer 

Præsentation ved workshop, konferencer, offentlige 

arrangementer organiseret af andre 

Platforme og netværk til udbredelse 

Forankring og bæredygtig gennemførelse og brug 

Professionel pressemedarbejder/ekspert 

Aftale om ophavsret (IPR) til brug ved 

markedsføring af projektprodukter 

Andet: ____________ 

Andet: ____________ 

139

140 

Øvelser 

Udtænk et EU-projekt eller brug et rigtigt et (find et på internettet, eller tag et, som du overvejer 

at søge) og lav et råudkast til en udbredelsesmodel ved at udfylde ovenstående skema. Forsøg at 

være så realistisk i dine overvejelser og antagelser som muligt. Når man udvikler en 

udbredelsesmodel, skal man altid overveje de krav og standarder til udbredelse, som stilles i det 

pågældende program, som man søger. Find relevante dokumenter (fx ansøgningsform, indkaldelse, 

guideline for ansøgere etc.) og gennemgå, hvad der kræves i forhold til dette spørgsmål. 

Find et EU-støttet projekt i dit eget land, hvis muligt i dine umiddelbare omgivelser. Se på dets 

udbredelsesmetoder, redskaber og præstation. Tag kontakt til organisationen bag projektet og 

forsøg at aftale et møde, hvor du kan blive orienteret om projektet. Spørg også projektlederen om 

vedkommendes erfaringer med aktiviteter til udbredelse og gevinster herved, om tips og 

anbefalinger til, hvorledes man udbreder sine projektresultater korrekt og bedst muligt. 

• Brug muligheden for at forlade klasseværelset eller invitere personer udefra til jeres gruppe 

så ofte som muligt (fx inviter erfarne projektledere, besøg afslutningsarrangementer for EUprojekter, 

hvor projektresultater offentliggøres etc.). 

• Glem ikke at arbejde og lære så kreativt og aktivt som muligt. Brug enhver slags medie, der 

er nødvendigt og rimeligt. 


Adam, Tammy/Means, Jan/Spivey, Michael (2007): The Project Meeting Facilitator: Facilitation Skills to Make the Most of 

Project Meetings. San Francisco: John Wiley & Sons. 

Bienzle, Holger (Ed.) (2001): A Survival Kit for European Project Management. Advice for Coordinators of Centralised 

Socrates Projects. 2nd edition: For projects of selection round 1-3-2001 and later. Wien. Büro für Europäische 

Bildungskooperation/SOKRATES. 

Browaeys, Marie-Joelle/Price, Roger (2008): Understanding Cross-Cultural Management. Harlow. Pearson Education Ltd. 

Dussap, Anne/ Merry, Peter (2000/2008): Project Management. T-Kit N°3. Strasbourg. Council of Europe Publishing. 

ECOTEC (2008): Cost-effectiveness Analysis of Dissemination and Exploitation Actions. A Final Report to DG Education and 

Culture of the European Commission under the framework contract on evaluation and related services. ECOTEC. 

Birmingham. 

European Platform for Dutch Education (2005): Grundtvig Learning Partnership Navigator. Your Guide to European 

Cooperation in Adult Learning. The Hague/Alkmaar. 

Lientz, Bennet P./Rea, Kathryn P. (2003): International Project Management. London. Academic Press. 

Marr, Steve (2009): Effective Leadership of Meetings. (www.womentodaymagazine.com/career/goodmeeting) 

Murphy, Own J. (2005): International Project Management. London. Thomson Learning. 

Raittila, Hannu (2001): Canal Grande. Werner Söderström Osakeyhitö. Helsinki. 

Tilkin, Guy/Biesen, Alden (2007): Self-evaluation of your Project. How are we doing? How do we know? What do we do next? 

Handout at Coordinators Meeting for Grundtvig1 projects organised by the EACEA in Brussels 2007. 

www.adam-europe.eu (Dissemination platform for Leonardo da Vince projects) 

www.bpb.de/fsd/europapuzzle/puzzle_flash1.html 

www.deming.org/ (The W. Edwards Deming Institute) 

www.eacea.ec.europa.eu (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency) 

www.ec.europa.eu/education/lifelong-learning-programme/doc1208_en.htm (List of all Executive Agencies for the Lifelong 

Learning Programme) 

www.ecotec.com (British NA for the LLP) 

Tips til yderligere aktiviteter, der kan støtte gennemførelsen af modulet 

www.enter-network.eu (European Network for Transfer and Exploitation of EU Project Results) 

www.ezinearticles.com/?Intercultural-Management&id=24218 (intercultural management articles) 

www.ipma.ch (International Project Management Association) 

www.pmi.org (Project Management Institute) 

www.skype.com (Open/Free internet communication/telephone source) 

www.sokrates.at/download/survivalkit/inhalt (Surival Kit for EU project management) 

www.yourchildlearns.com/mappuzzle/europe-puzzle.html (EU puzzle)

142 

AESAEC-ordliste 

Akronym 

Aktiv aldring 

Aktivt medborgerskab 

Aktivt europæisk 

medborgerskab 

Aktiv europæisk 

erindring 

Ansøger 

Associationer 

Autenticitet 

Bedste praksis 

Civilsamfundet 

Deltagende demokrati 

Den europæiske ekstra 

værdi 

Det Europæiske 

Økonomiske Fællesskab 

(EØF) 

EACEA 

Akronymer og initialer er forkortelser, der er formet ved brug af forbogstaverne i en 

ordforbindelse eller et navn. Disse dele kan være individuelle bogstaver (som i UNO) 

eller dele af ord (som i Benelux). 

Handling og politik for at beholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, men 

også uafhængighed, trivsel, personlig vækst og integration af ældre mennesker i 

samfundet. 

En ide, der allerede blev introduceret i det antikke Grækenland om, hvorledes 

indbyggerne i en stat kan deltage aktivt i samfundets processer på fx politisk 

og/eller social niveau. Denne deltagelse er baseret på frivilligt engagement. 

Tilpasning af en antik ide af Den Europæiske Union til at fremme interaktionen og 

deltagelsen af alle europæiske borgere i konstruktionen af et endnu tættere 

Europa, forenet og beriget gennem dets kulturelle mangfoldighed, skabende en 

europæisk identitet og baseret på anerkendte fælles værdier, historie og kultur. 

Speciel aktion i Europa for Borgerne-programmet der har fokus på erindring af 

nazismens og stalinismens ofre i Europa for at bevare bevidstheden om det fulde 

omfang og tragiske konsekvenser af 2. verdenskrig. 

Person eller organisation, der ansøger om et EU-projekt eller tilskud, sædvanligvis 

på vegne af en projektgruppe. I tilfælde af godkendelse af ansøgningen bliver 

ansøgeren til en modtager. 

Mental forbindelse af ideer, tanker, planer etc., hvor en tanke fremkalder endnu en 

tanke. 

Refererer til sandfærdighed og troværdighed ved kilder, forpligtelser, oprigtighed, 

hengivenhed og intentioner. 

Den mest ydedygtige (mindste mængde af anstrengelse) og effektive (bedste 

resultater) måde at gennemføre en opgave på, baseret på gentagne gennemførelser, 

som har bevist mådens/metodens værdi. 

Civilsamfundet består af frivillige civile og sociale organisationer og institutioner, 

som udgøre det folkelige grundlag i et velfungerende samfund i modsætning til 

magtstøttet statsstrukturer (uanset statens politiske system) og markedets 

kommercielle institutioner. Civilsamfund refererer til et område af utvungne 

kollektive handlinger omkring fælles interesser, formål og værdier. 

Betegnelse for den proces, hvor borgerne gennemfører demokratiske 

beslutningsprocesser i deres dagligdag. I modsætning til det repræsentative 

demokrati, hvor borgerne kun er aktive gennem deres stemmeafgivning. 

Betyder resultaterne af den synergi, som opstår af europæisk samarbejde og som 

udgør en særlig europæisk dimension i tillæg til aktioner og politikker på 

medlemsstats niveau. 

International organisation, der eksisterede fra 1958 til 1993; forløberen for EU. 

Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur er en offentlig 

institution, der er ansvarlig for den praktiske iværksættelse af forskellige EUtilskudsprogrammer 

(sådan som Europa for Borgerne, Livslang Læringsprogrammet 

etc.) 

Engangsbeløb Tilskud baseret på en forhåndsfastsat enhedstakst udregnet på baggrund af


forskellige indikatorer (fx antal personer involveret eller dage brugt i forbindelse 

med et EU-projekt). 

Entreprenør modtager – Den projektansvarlige organisation. 

EU-medlemsstat 

Euro 


(EK) 

Europa-Parlamentet 

(EP) 

EU-program 

Europæiske Union (EU) 

En af 27 suveræne stater, der har tilsluttet sig EU. For øjeblikket er der 20 

republikker, 6 kongedømmer og 1 storhertugdømme. 

Euroen (€) er den officielle valuta for 16 af de 27 medlemsstater i EU. Staterne, 

kendt under den fælles betegnelse Eurozone, er Østrig, Belgien, Cypern, Finland, 

Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg, Malta, Holland, 

Portugal, Slovakiet, Slovenien og Spanien. 

Europa-Kommissionen (formelt Kommissionen for de europæiske fællesskaber) har 

den udøvende magt i EU. Institutionen er ansvarlig for at fremlægge lovforslag, 

træffe beslutninger, opretholde Unionens traktater og den daglige ledelse af 

unionen. 

EK Europa-Kommissionen 

Europa-Parlamentet er den direkte valgte parlamentariske institution i EU. 

Sammen med Rådet for Den europæiske Union danner det en tokammeret 

lovgivende magt og beskrives som en af de mest magtfulde lovgivende forsamlinger i 

verden. Parlamentet og Rådet udgør den øverste lovgivende institution inden for 

EU. 

EU-tilskud, der er specielt rettet mod særlige målområder, grupper, aktiviteter 

etc.; p.t. er der mere end 450 forskellige EU-programmer. I henhold til specielle 

regulativer om kvalifikationer og ved at skulle følge standardiserede processer 

kan organisationer såvel som enkeltpersoner ansøge om økonomisk støtte ved at 

indsende et projektforslag (EU-projekt). 

EU-projekt Aktivitet støttet af et EU-program, sædvanligvis på basis af et indsendt forslag. 

Evaluering 

Flexicurity 

Formel 

uddannelse/læring 

Fremtidsværksted 

Frivilligt arbejde 

EU er en økonomisk og politisk union bestående af 27 medlemsstater i 2009, 

lokaliseret hovedsageligt i Europa. Forpligtet på regional integration blev EU 

etableret gennem Maastricht-traktaten, der trådte i kraft den 1. november 1993 på 

grundlag af den hidtil eksisterende Det Europæiske økonomiske Fællesskab. 

Kvalitetskontrol gennem overvågning, tilpasning og fokusering på en passende 

udvikling i projektet på alle niveauer (fx produktudvikling, partnersamarbejde, 

tidsstyring, udbredelsesaktiviteter etc.); ved vedvarende brug på højt niveau er 

evaluering en væsentlig forudsætning for en succesfuld projektgennemførelse. 

En social og økonomisk model, som er en kombination af fleksibilitet ved ansættelse 

og afskedigelse af medarbejdere samt høje sociale ydelser – inklusiv betalt 

uddannelse – for arbejdsløse. 

Uddannelse/læring, som sker i skoler, på universiteter eller erhvervsskoler, og fører 

til et bevis eller certifikat. (Se også uformel uddannelse/læring og ikke-formel 

uddannelse/læring. 

Fremtidsværksted er en teknik udviklet af Robert Jungk, Ruediger Lutz og Norbert 

R. Muellert i 1970’erne. Metoden gør det muligt for en gruppe mennesker at udvikle 

nye ideer og løsninger på sociale problemer. Fremtidsværksted er specielt egnet til 

deltagere, der har lille erfaring med kreativ beslutningstagning. 

Alle former for frivillig aktivitet, uanset om den er formel eller ikke. Sker af egen fri 

vilje, valg og motivation, og er uden bekymring om økonomisk udbytte. Det gavner 

den enkelte frivillige og samfundet. Det er også et redskab for enkeltpersoner og 

foreninger til at tage fat på menneskelige, sociale eller miljømæssige behov og 

sager. Det sker ofte til støtte for en almennyttig organisation eller et 

samfundsbaseret initiativ. Frivillige aktiviteter skaber værdi til samfundet, men 

143

144 

erstatter ikke professionelle, lønnede medarbejdere. 

Gennemførlighed Drejer sig om, hvorvidt eller ej projektsigte og –mål kan nås. 

Grundtvig 

Grundtvig Senior 

volontørprojekter 

(GIVE) 

Holocaust 

Ikke-statslige 

organisationer (NGO’er) 

Ikke-formel 


Ikke-verbal 

kommunikation (NVK) 

Indkaldelse af forslag 

Innovation 

Intellektuelle 

ophavsrettigheder (IPR) 

Interessent 

Interkulturel dialog 

Juridisk repræsentant 

Krydsbestøvning 

Underprogram til Programmet for livslang læring. Fokuserer på alle former for 

almen læring (i modsætning til læring på erhvervsskoler, skoler og universiteter). 

Nyt initiativ iværksat i 2009 af Europa-Kommissionen, indebærer tilskud til 

frivillighedsprojekter mellem lokale organisationer i mindst 2 lande, der deltager i 

Programmet for livslang læring. De frivillige skal være over 50 år. 

Holocaust er en term, der normalt bruges til at beskrive folkedrabet på millioner af 

jøder under 2. verdenskrig, en systematisk og statsstøttet udryddelse som blev 

gennemført af Nazi-Tyskland under Adolf Hitler, dets allierede og kollaboratører. 

Bredt anerkendt betegnelse for lovlig etableret ikke-statslige organisationer, der er 

skabt på naturlig vis eller af juridiske personer uden deltagelse eller repræsentation 

af staten. I mange retskredse er denne type af organisationer defineret som 

"civilsamfunds organisationer" eller refereret til med andre navne. Antallet af 

internationalt opererende NGO’er er vurderet til at være omk. 40.000. 

Inkluderer valgfri, ofte halv-struktureret uddannelse/læring inden for studiekredse, 

projekter eller diskussionsgrupper, der bevæger sig fremad i deres eget tempo, 

uden nogen formel eksamen og anerkendelse ved slutningen. (Se også formel 

uddannelse/læring og uformel uddannelse/læring). 

Normalt forstået som en kommunikationsproces, hvor der sendes og modtages 

ordløse beskeder. NVK kan kommunikeres gennem gestik og berøringer, ved 

kropssprog eller positurer, ved ansigtsudtryk og øjenkontakt. (Se også verbal 

kommunikation). 

Indkaldelserne er den officielle begyndelse på ansøgningsrunde om EU-tilskud, 

normalt offentliggjort af Europa-Kommissionen eller lignende offentlige organer; 

en indkaldelse inkluderer detaljerede informationer om sigte, mål, målgruppe, 

økonomiske rammer etc. for tilskuddet, og offentliggørelse af 

ansøgningsdokumenterne. 

Ny måde at gøre noget på. Det kan referere til gradvis voksende og nye eller 

radikale og revolutionære ændringer i tænkning, produkter, processer, organisering. 

I mange EU-programmer er en vis grad af fornyelse en grundlæggende 

forudsætning for at få tilskud til et projekt. 

Række af eksklusive rettigheder til intellektuelle vidensresultater både kunstneriske 

og kommercielle. 

I denne forbindelse og i en meget bred forståelse en person eller organisation med 

legitim og/eller klar interesse i en given situation, handling eller EU-projekt etc. 

(fx politiske beslutningstagere, målgrupper, slutbrugere, tilskudsgivere, medier 

etc.). 

Betegner forbindelse mellem to eller flere kulturer. Termen indikerer, at der er 

forskelle mellem kulturer, men også at der ikke desto mindre er muligheder for 

udveksling mellem kulturerne. 

Person, der er bemyndiget til at indgå juridiske og økonomiske forpligtelser på 

vegne af den organisation, som han/hun tilhører. 

I projektledelse betyder dette gennemførelse af målsætninger gennem forskellige, 

supplerende tiltag, der udføres af forskellige typer af organisationer og/eller 

interessenter. 

Kulturel mangfoldighed Kulturel mangfoldighed er variationen af samfund og kulturer i en specifik region,

Kvalifikationer 


eller i verdenen som helhed. Lige såvel som de mere tydelige kulturelle forskelle, 

der eksisterer mellem folk (sådan som sprog, klædedragt og traditioner), er der også 

betydelige variationer i den måde, som samfundene organiserer sig selv på, i deres 

fælles opfattelse af moral og værdier, og i de måder, som de påvirker deres 

omgivelser etc. 

Betingelser, der skal opfyldes for at kunne deltage i et EU-program (fx deltagende 

land, projektmålgruppe eller -sektor, den ansøgende organisations status etc.) 

Kvalifikationsperiode Den periode, hvor man kan pådrage sig udgifter og få dem dækket af tilskud. 

Kvalitetsledelse evaluering 

Langdistance 

forbindelse 

Ledelse 

Livslang læring (LLL) 

Milepæle 

Menneskerettigheder 

Modtager af 

projektstøtte 

Mobilitet 

Multiplikatoreffekt 

Nationale kontorer 

Nationalt 

forvaltningsorgan 

Nedefra og op-proces 

Omskrivning for en transnational gruppe, der er med i et projekt, men for det meste 

arbejder fra deres respektive lande. 

Brugt til at beskrive styringen af et team, som for eksempel en international 

projektgruppe; skønt baseret på deltagelse af alle projektpartnere er der normalt 

en teamleder i hver gruppe (hovedsageligt promoter eller koordinator). 

Livslang, „lifewide“, frivillig og selvmotiveret stræben efter viden og kompetencer 

af enten personlige eller professionelle grunde. Som sådan forbedrer det ikke kun 

social inklusion, aktiv medborgerskab og personlig udvikling, men også 

konkurrenceevne og jobparathed. Livslang læring er et grundlæggende mål i EU’s 

uddannelsespolitik og søges fremmet gennem et specielt Program for Livslang 

Læring. 

Inden for projektledelse markerer en milepæl færdiggørelsen af en arbejdsopgave 

eller fase, typisk markeret ved et højtprofileret arrangement som fx færdiggørelse 

af en levering, publicering af et dokument, et transnationalt møde eller offentlig 

konference. 

Basale rettigheder og friheder som alle mennesker er berettiget til. Eksempelvis 

rettigheder og friheder, som sædvanligvis bliver opfattet som menneskerettigheder, 

inkluderer civile og politiske rettigheder, så som retten til liv og frihed, 

ytringsfrihed og lighed for loven; økonomisk, social og kulturelle rettigheder, 

inklusiv rettigheden til at deltage i kultur, retten til mad, retten til arbejde og 

retten til uddannelse. Menneskerettighederne er fastsat i en ikke-bindende 

erklæring om menneskerettigheder (Universal Declaration of Human Rights (UDHR) 

fra 1948. 

Organisation, konsortium eller enkeltperson, der er modtager af et EU-tilskud og 

desuden fungerer som kontraktpartner. I en EU-projektgruppe bestående af to 

eller flere organisationer er dette normalt koordinatoren eller hovedpartneren, som 

også er ansvarlig for ansøgning, projektgennemførelse og rapportering af projektet. 

At tilbringe en periode i forbindelse med et EU-projekt i en anden Medlemsstat 

for at foretage studier, få arbejdserfaring eller anden lærings- eller 

undervisningsaktivitet eller tilknyttet administrative aktiviteter. 

Andre menneskers eller organisationers gentagelse af et projekts metoder og 

ydelser. Især når det sker til flere grupper af mennesker eller organisationer. 

Offentlige institutioner på nationalt niveau (i hvert af de kvalificerede lande), der 

er ansvarlige for koordination og gennemførelse af de forskellige EU-programmer 

på vegne af EU og/eller EACEA. 

Nationale forvaltningsorganer er officielle organer lokaliseret i hvert land, er 

ansvarlige for ledelsen af visse dele af EU’s programmer inden for områderne 

undervisning, kultur og audiovisuelt på nationalt niveau. 

I politik og samfund betyder en nedefra og op-tilgang, at behov, krav og ønsker hos 

den mindste enhed (i dette tilfælde borgerne) er udgangspunktet for beslutninger 

145

146 

Netværk 

Netværksarbejde 

Overvågning 

Praktikere 

Programmet Europa for 

Borgerne 

Program for livslang 

læring (LLP) 

Projektkoordinator 

Projektledelse 

Projektpartner 

Projektresultater 

Projektudnyttelse 

og processer, og gennem en opadvendt retning influerer de på politik og samfund i 

en meget stor enhed (som et land eller EU); det modsatte af en oppefra og nedtilgang. 

Formel, semi-formel og uformel forbindelse mellem naturlige (individuelle) eller 

juridiske (organisationer) personer, der deler værdier, interesser, aktiviteter etc. 

Aktiviteter for at opbygge og opretholde netværk og/eller for at samarbejde med 

netværk. 

Vejledning og styring af et EU-projekt ved hjælp af en fortsat evaluering af alle 

relevante niveauer og mål. For at opnå de bedst mulige resultater skal 

overvågningen forestås af eksperter, der ikke er direkte involveret i projektets 

gennemførelse (såsom eksterne eksperter). 

Enkeltpersoner og/eller organisationer, som har gavn af EU projekter ved brug af 

dets udkomme og resultater. 

EU-program hvorigennem borgerne har mulighed for at blive inddraget i 

transnationale udvekslinger og samarbejdsaktiviteter. Skal bidrage til at udvikle en 

bevidsthed om fælles europæiske idealer og opmuntre til den europæiske 

integrationsproces. 

EU-program dedikeret til alle områder, former, aktiviteter, organisationer, 

enkeltpersoner etc., der har med læring at gøre (Se ligeledes formel læring 

Grundtvig, uformel læring Livslang læring ikke-formel læring). 

Normalt er koordinatoren og projektmodtageren en og samme person; i nogle 

programmer er det muligt både at have en modtager og en koordinator, som 

fungerer som støtte til modtageren mht. ledelse og administration. 

Håndtering af en proces eller en aktivitet for at nå et bestemt mål eller resultat ved 

at følge en beskrevet procedure (arbejdsplan); sædvanligvis begynder denne proces 

længe før tilskudsperioden for et EU-projekt (fx ved skrivning af ansøgningen, 

rekruttering af en projektgruppe, kontraktaftaler etc.) og varer til efter den periode 

(fx med afrapportering, slutadministration etc.); denne proces inkluderer også 

adskillige niveauer, sådan som produktudvikling evaluering eller udbredelse. 

Person eller organisation, som er medlem af en projektgruppe, men ikke er 

modtageren. 

Resultater af et EU-projekt, som skal vise effekten af projektgruppens arbejde for 

interessenter, målgruppe eller den brede offentlighed; sådanne resultater kan 

inkluderer offentliggjorte produkter, skaber opmærksomhed, konferencer, 

etablerede netværk etc. 

Afledte fordele ved et EU-projekt (fx ved gennemførelse og brug af dets produkter, 

ændre politikker og regulativer etc.); hovedformål med hvert projekt. (Se også 

udbredelse, effekt valorisation). 

Promoter modtager 

Redundans 

Relevans 

Rådet for Den 

Europæiske Union 

I pædagogisk sammenhæng gentagelse af indhold eller information for at øge 

studerendes/målgruppers forståelse heraf. 

I sammenhæng med EU-projektledelse, objektiver og måls egnethed i forhold til de 

virkelige problemstillinger, behov og prioriteter hos den målgruppe, som projektet 

er rettet mod, og i det fysiske og politiske miljø, hvor projektet finder sted. 

Rådet for Den Europæiske Union (Ministerrådet eller blot Rådet) er en centralt 

lovgivende og beslutningstagende institution i EU. Det består af 27 nationale 

ministre (en pr. medlemsstat).

Sammenhæng I sprogvidenskabelig forståelse en logisk organisering af tekstlig indhold. 

Sammenhæng I sprogvidenskabelig forståelse et sprogs grammatiske struktur. 

Sendeorganisation 

Social sammenhæng 


Organisationen, der sender en frivillig, gæst etc. under et udvekslingsophold eller 

rejseprojekt; ansvarlig for udvælgelse af deltagere, forberedelse af rejse og 

samarbejde med værtsorganisationen. 

Skype Åben internetkommunikation/telefonkilde (www.skype.com). 

Social sammenhæng er en term, der bruges i socialpolitik, sociologi og 

statsvidenskab til at beskrive de bånd eller "kit", der holder folk sammen i et 

samfund, specielt i forbindelse med kulturel mangfoldighed. 

Statsborgerskab Status som borger i et specifikt socialt, politisk eller nationalt fællesskab. 

Synonym Andet ord (eller nogen gange udtryk) med identisk eller lignende betydning. 

Syntaks 

Teamwork 

Tekst 

Tilskudsaftalen 

Tænketank 

Udbredelse 

I sprogvidenskab refererer denne term direkte til regler og principper, som styrer en 

persons måde at lave sætninger på. 

En fælles handling af to eller flere personer, hvorunder hver person bidrager med 

forskellige evner og udtrykker sine personlige interesser og holdninger i forhold til 

gruppens enhed og effektivitet for at opnå fælles mål. 

Indikerer et klart og sammenhængende udtryk i skriftsproget. Tekst forudsætter 

præsentation gennem skrift. Forskellige kulturer bruger forskellige alfabeter. 

Kontraktforhandling om tilskuddet, fastsættelse af regler og betingelser og de 

økonomiske rammer, der skal gælde; aftalen underskrives af projektmodtageren 

og tilskudsgiveren. 

Normalt en organisation eller gruppe, der udfører research og involverer sig inden 

for områder som socialpolitik, politisk strategi, økonomi, videnskab eller 

teknologiske sager etc. I denne kontekst er der tale om en gruppe af mennesker, der 

skaber projektideer, der kan forbedre situationen inden for ovennævnte områder. 

Spredning af informationer i forbindelse med et projekt og dets forløb/resultater 

med det hovedformål at informere og nå så mange interessenter, nøgleområder, 

organisationer eller borgere som muligt. (Så også udnyttelse, effekt 

valorisation) 

Udvidelse Optagelse af nye lande i Det Europæiske Fællesskab og EU 

Uformel 


Valorisation 

Vegan 

Verbal kommunikation 

Kan ske alle steder, fx i familien, på arbejdspladser, i NGO’er, i teatergrupper, men 

kan også refererer til individuelle aktiviteter hjemme som læsning, internetsøgning 

etc. Skønt totalt ustruktureret kan man også gennem uformel læring tilegne sig 

vigtige kompetencer og viden. (Se også formel uddannelse/læring og ikkeformel 

uddannelse/læring). 

Oprindelig et fransk ord, begrebet valorisering er nu bredt anerkendt i EUprojektledelse 

som en proces af udbredelse og udnyttelse af 

projektresultater, der knytter udbredelse og udnyttelse af projektresultater 

sammen med henblik på at optimere deres værdi, øge deres effekt og integrere dem 

i øvelsessystemer og praksisser på lokalt/nationalt såvel som europæisk niveau. 

Veganisme er en diæt og livsstil, der søger at udelukke brugen af dyr til føde, tøj og 

andre formål. 

Kommunikation baseret på brugen af skrevne eller talte ord. (Se også ikke-verbal 

kommunikation). 

147

148 

Virkning 

Voksenuddannelse 

Værtsorganisation 

Et projekts effekt, oplistet i dets overordnede formål, på dets omgivelser og dets 

bidrag til en bredere sektors mål samt dets indvirkning på gennemførelsen af de 

overordnede politiske mål i Europa-Kommissionen. (Se også udbredelse 

udnyttelse valorisation). 

Betegner alle former for ikke-erhvervsrettet voksenlæring, uanset om den er af 

formel, ikke-formel eller uformel karakter. En „voksen“ i Grundtvig refererer til 

personer, der er over 25 år og unge under den alder, som ikke længere følger 

undervisning i det formelle skolesystem eller inden for det højere 

uddannelsessystem kvalificerede lande. 

Organisation, som modtager frivillige, gæster, besøgende etc. på udvekslingsophold 

eller rejseprojekt; ansvarlig for generelle forberedelser, behov ift. arbejde og logi. 

(Se også sende-organisation).

Europa for alle 

De medlemmer af AESAEC-projektgruppen, der er ansvarlige for indholdet: 

Denmark, www.fritid-samfund.dk 

Spain, www.asael.es 

Spain 

ES 

DK 

Austria, www.auxilium.co.at 

AESAEC-projektet (projekt nr. 141.757 til 2.008-LLP-AT-GRUNDTVIG-GMP) er blevetfinansieret 

med støtte fra Europa-Kommissionen, repræsenteret ved Uddannelse og Kultur. 

IT 

AT 

SI 

Italy, www.formazionenet.eu 

RO 

www.aesaec.eu 

Austria, www.vhsstmk.at 

Slovenia, www.univerza3.si 

Romania, www.sec.ro

dette link - AESAEC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?