dette link - AESAEC

18
andre. Med lidt støtte og råd såvel som passende træning/uddannelse kan enhver finde noget, som
han eller hun har lyst til at gøre. Alderdommens valg og interesser er altid meget personlige. Den
tid er endelig kommet, hvor man kan tillade sig at gøre, hvad man har lyst til eller er interesseret i.
Lad os til illustration nævne nogle enkelte muligheder: man kan lære at spille et musikinstrument,
spille teater, male, udstille, forske, oversætte, man kan assistere som museumskustode eller som
turistguide, lave frivilligt arbejde, danne en læsekreds, lære kalligrafi, lave hjemmesider, skrive og
læse historier for børnehavebørn, passe ens have eller være havemand for andre, rådgive, yde
psykologhjælp, vejlede yngre mennesker og mennesker på ens egen alder, designe, blive involveret
i politik, arbejde med medier, etablere et firma, skrive og udgive bøger, eller deltage i
samfundsanliggender, hvor man repræsenterer sine jævnaldrende eller andre generationer. Alle
aktiviteter skal, imidlertid, være klart afgrænset mht. mål og udførelse. For ældre mennesker, der
skal have ændret deres position i samfundet, er det nødvendigt at deltage i aktiviteter, der er
målrettet og kan skabe ændringer i deres personlige og sociale liv.
I.4. Konklusion
Mennesker i den tredje alder relaterer til andre generationer og skal derfor i høj grad involveres i at
skabe samfundet. Samarbejde og solidaritet mellem generationer er kun mulig, når ældre borgere
kan og er tilladt at have en aktiv alderdom. Politikker lokalt, nationalt og på EU-niveau skal derfor
henvende sig til mennesker i den tredje alder som aktive mennesker, mennesker med potentiale og
som mennesker med mange forskellige psykosociale behov. Ældre borgere, som er parate til at gå i
gang med et EU-projektforslag, der vedrører dem selv og deres jævnaldrende så vel som andre
generationer, skal undgå fordomme og klicheer, der forvrænger billedet af ældre som aktive og
deltagende borgere. Derfor bør ældre borgere, der forbereder et projektforslag, have et bedre
kendskab til EU's institutioner og de politikker, der relaterer til alderdom, så vel som viden om
europæiske NGO’ers aktiviteter, der drejer sig om forhold af betydning for ældre mennesker. Det
kan således både være emne og mål for EU-projekter, dét at skulle tilpasse sig samfundsmæssige
ændringer og tage højde for deres konsekvenser for ældre mennesker.
Bibliografi:
Durandal, J-Ph.V. (2003) : Le Pouvoir gris. Sociologie des groupes de pression de retraites. PUF. Paris.
Guillemard, A.-M. (1986): Le declin du social. PUF. Paris.
Erikson, E.H. et al (1989): Vital Involvement in old age. W.W. Norton & Company. New York.
Findeisen, D.: Educating the 45+ to understand and change their social position.
Kroehnert, S./Hosmann, I./Klimgholtz, R.(2008): Europe’s Demographic Future. Berlin Institute for Population and
Development.
Rečnik, M.: Izobraževanje starejših odraslih, Education of the elderly. ACS, Ljubljana, 2000, str. 13-38
Roberts, K. (1981): Leisure. Longman. London.
Rojek, C. (2000): Leisure and Culture. Palgrave Macmillan. New York.
Shields, R. (1997): Flow, Space and Culture. No.1, Volume.1, pp. 1-9