dette link - AESAEC
dette link - AESAEC
dette link - AESAEC
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
32<br />
EU er som planlagt blevet ramme for utallige berigende kulturelle, sociale og økonomiske<br />
udvekslinger mellem medlemslandene. Det har ført til en fælles valuta, sørget for fælles sikkerhed.<br />
Ikke desto mindre har EU også fejlet adskillige gange og på forskellige måder. Jacques Delors,<br />
Marcel Gauchet, Cohn Bendit og andre er således overbeviste om, at EU ikke har evnet at gøre sig<br />
selv til en politisk magt og heller ikke har sat sig igennem i globaliseringsprocesserne.<br />
Medlemslandene opfatter ikke til fulde „unionen som en styrke”, og at union betyder fællesskab,<br />
hvilket vil sige, at at der skal ydes såvel som modtages. For at kunne modtage skal medlemslandene<br />
være mere villige til at afgive en del af deres magt. 2<br />
I en tid med økonomisk, finansiel, politisk og social krise er EU ikke desto mindre tiltænkt en ny<br />
chance, dvs. muligheden for at tackle sager af fælles global interesse som miljøspørgsmål, vende<br />
den globale tendens i markedsøkonomien (Habermas, 2009, p. 105) og demografiske ændringer etc.<br />
på demokratisk vis. Disse sager kan ikke klares i snævre kredse. De skal derimod være genstand for<br />
offentlig debat og reel civil dialog (Jacques Delors, idem). I dag handler de fleste EU-institutioner<br />
og rådgivende organer (Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og<br />
Social Udvalg) således. „Udviklingen af en bred politisk offentlighedssfære – dvs. et<br />
kommunikationsnetværk, der når ud over nationale grænser og specialiserer sig i relevante<br />
spørgsmål – er af central betydning for en europæisk identitets opståen“ (Habermas, 2009, p. 87).<br />
Det er tid for EU og dets institutioner at blive en agora (forsamling), et sandt frit sted, inklusiv<br />
repræsentanter for alle dets borgere. Medlemmer af <strong>AESAEC</strong>-projektet tror på, at ældre borgere<br />
skal være bedre repræsenteret i skabelsen af EU’s politikker og beslutningsprocesser, der vedrører<br />
dem. <strong>AESAEC</strong>s bestræbelser er i overensstemmelse med Jacques Delors’ argument, at i fremtiden<br />
„vil EU’s dynamik være meget mere afhængig af bidragene fra EU’s borgere end fra EU’s<br />
institutioner” (Jacques Delors, idem). Det er derfor vigtigt, at Europas borgere og også dets ældre<br />
borgere øger deres viden om EU, dets institutioner og dets resultater.<br />
Hvorledes teorier om integration kan gøre målet med EU forståeligt<br />
Nogle fremtrædende teorier om integration:<br />
I 1920 argumenterede føderalisterne for, at de europæiske lande udgør en enhed, og at de aldrig<br />
igen skal deltage i krig mod hinanden. Altiero Spinelli erklærede, at nationalstaten havde mistet sin<br />
raison d’etre.<br />
Funktionalister som David Mitrany påpegede med rette, at internationale organisationer skal tage<br />
fat på opgaver og funktioner, der er dikteret af de menneskelige behov i tiden. Sådan en<br />
tænkemåde er forenelig med den kendsgerning, at EU er blevet mere interesseret i alderdom,<br />
ældre mennesker og ældre medarbejdere. Aldring er en stor demografisk ændring, der kræver<br />
ændringer i forholdet mellem generationerne og en anden kulturmodel eller organisering af<br />
aldersklasser. Hertil kommer behovet for nye politikker.<br />
Transaktionsanalytisk integrationsretning, støttet af Karl Deutsch, hævder, at fællesskab mellem<br />
stater afhænger af etableringen af et netværk for fælles og gensidige transaktioner. Netværk er<br />
alle vegne. Det kan fx være rammeprogrammer, strukturfonde, der støtter netværk, projekter etc.<br />
Programmerne Leonardo da Vinci, Grundtvig, Erasmus, Comenius er eksempler herpå. De tilbyder<br />
rammer, hvor EU-projekter såvel som transaktioner, fælles kulturel, social, økonomisk og politisk<br />
udveksling og fælles anerkendelse er mulig.<br />
Neofunktionalistisk integrationsteori, udviklet af Ernst B. Haas og Jean Monet, er om fælles<br />
handling, der fører til et sammenhængende samfund. Robert Schumann sagde den 9. maj 1950:<br />
„Europa vil blive bygget gennem konkrete resultater, som skaber en de facto solidaritet.”<br />
Økonomisk integration var tænkt gradvist at bygge solidaritet mellem de deltagende lande og ville<br />
atter igen skabe et behov for overstatslige institutionelle love, som senere vil udgøre en nødvendig<br />
struktur. Den teori minder om „retssædvane”, som normalt opstod spontant og blev brugt i<br />
nybyggertiden. Lovene blev ikke pålagt indbyggerne, men var snarere en kodifikation af almindelige<br />
gældende måder at leve sammen på i en by.<br />
2 Tyskerne var imod indførelsen af euroen, men Helmut Kohl overbeviste dem om, at euroen var til alles fordel i Europa, og<br />
så accepterede de den.