dette link - AESAEC
dette link - AESAEC
dette link - AESAEC
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
46<br />
praktiseret en liberalistisk lighedsorienteret politik, der klart kom til udtryk i parolerne om: frihed,<br />
lighed og broderskab. De nye nationalstater, der blev dannet i det 19. århundrede, byggede på disse<br />
ideer og udviklede sig til egentlige retsstater, der sikrede den enkelte borgers personlige<br />
rettigheder og satte grænser for, hvad staten kunne blande sig i.<br />
Selvstændiggørelsen af en stat, der fik stadig større magt, samt tydeliggørelsen af grænserne<br />
mellem landene betød også, at borgerne blev opmærksomme på deres tilhørsforhold til en nation og<br />
på de konditioner, som et sådant tilhørsforhold medførte. Erhvervelsen af de personlige rettigheder<br />
betød, at den enkelte borger var beskyttet af staten, så længe han overholdt landets love.<br />
2.1.2. Aktivt europæisk medborgerskab<br />
Den hastige udvikling i globaliseringen på baggrund af udviklingen af it-teknologien, sammenkobling<br />
af de internationale finansmarkeder og den transnationale produktion af varer og tjenesteydelser<br />
medfører, at nationalstaterne i stigende omfang mister herredømmet over de almene<br />
produktionsbetingelser og får dermed begrænset muligheden for at opretholde de eksisterende<br />
nationale velfærdsniveauer.<br />
For første gang i verdenshistorien er der ved at blive etableret et globalt marked, der reguleres af<br />
køb og salg af varer og ikke af militær magt. Et frit globalt marked, der under alle omstændigheder<br />
vil kræve nogle globale reguleringer af markedsøkonomien for at forhindre store miljøbelastninger,<br />
og tendensen mod større ulighed mellem de rige og de fattige lande. Sammenkoblingen af<br />
finansmarkederne fremmer kortsigtede investeringer, øger hastigheden af kapitalstrømmen og gør<br />
den enkelte stat mere sårbar over for økonomisk spekulation.<br />
Svækkelsen af nationalstaterne har betydning for forståelsen af ideen om medborgerskab, fordi den<br />
siden industrialiseringen altid er blevet knyttet sammen med en forståelse af, at det er<br />
nationalstaten, der sikrer de rettigheder, der gør det muligt at udøve et aktivt medborgerskab. I<br />
takt med den hurtige globalisering er der behov for, at rettighederne ikke mere kun er garanteret<br />
inden for den nation, man lever i, men at de også respekteres af folk i andre lande.<br />
Fra at være rettigheder, som borgerne havde tilkæmpet sig inden for rammerne af en nationalstat,<br />
og som denne garanterede, er der behov for, at gøre rettighederne universelle. Som rettigheder,<br />
der har gyldighed overalt på kloden: „Som verdensborgerrettigheder“. De individuelle<br />
frihedsrettigheder sikres i dag både på nationalt, europæisk og globalt niveau. En dansker vil<br />
eksempelvis blive sikret sociale rettigheder inden for nationens grænser. På EU-niveau vil han blive<br />
sikret nogle rettigheder i forhold til det indre marked, og på globalt plan vil han via FN blive sikret<br />
menneskerettighederne gennem Verdenserklæringen om menneskerettighederne.<br />
Som en konsekvens af globaliseringen bør ideen om aktivt medborgerskab derfor udvikles på disse<br />
tre niveauer: Det lokale/nationale, det europæiske og det globale niveau. Borgere i Europa bør ud<br />
fra denne betragtning ikke mere kun se sig selv om englændere, tyskere, danskere m.v., men også<br />
som europæere og verdensborgere.<br />
På trods af at en moderne medborgerskabsforståelse skal kunne fungere på tre niveauer, betyder<br />
det ikke, at alle niveauerne vil være lige vigtige for den fællesskabsfølelse og loyalitet, der er en<br />
forudsætning for, at et aktivt medborgerskab kan praktiseres.<br />
Det lokale/nationale fællesskab vil fortsat være det mest identitetsskabende fællesskab, og det<br />
fællesskab som borgerne i de fleste af de europæiske lande udviser den største ansvarsfølelse og<br />
loyalitet overfor. Da medborgerskabet er afhængigt af eksistensen af en sådan fælles opfattelse af<br />
tilhørsforhold, må den nye forståelse for medborgerskabet i første omgang knytte an til det<br />
lokale/nationale niveau, men vil skulle suppleres med en langt større åbenhed og engagement over<br />
for, hvad der sker både i de europæiske og de globale fællesskaber. Danskerne skal lære i højere<br />
grad at forholde sig til borgere i andre lande ud fra en fællesskabsfølelse og en forståelse af, at vi<br />
alle har en forpligtigelse over for disse fællesskaber.<br />
Den tiltagende globalisering af verdensøkonomien bidrager til at styrke udviklingen af en global<br />
identitet og en global ansvarlighed. I dag ser vi eksempelvis, hvordan der er ved at blive udviklet en<br />
fælles ansvarlighed i forhold til den globale opvarmning. Flere og flere mennesker rundt om i<br />
verden er blevet opmærksom på jordens begrænsede resurser og den skrøbelige økologiske balance,<br />
der kan trues af en ukontrolleret udvikling af markedsøkonomien. Styrkelsen af en europæisk og