dette link - AESAEC

Modul 1 – EU og dets betydning for ældre borgere
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og reform af institutionerne for at blive klar til
udvidelsen med nye medlemsstater.
Nice-traktaten (2001) reformerede EU's institutionelle struktur, så den kunne klare en østlig
udvidelse. En opgave som oprindelig var tænkt gjort med Amsterdam-traktaten, men det
lykkedes ikke den gang. Der var usikkerhed om traktatens ikrafttrædelse, fordi de irske
vælgere ved en folkeafstemning i juni 2001 afviste traktaten ved 1. afstemning. Resultatet
blev først ændret ved en ny folkeafstemning 1 år senere.
Traktaten om en forfatning for Europa (Rom 2004) Skulle skabe en forfatning for Europa. Traktaten
blev underskrevet af 53 politikere fra de 25 medlemsstater. I de fleste tilfælde var det
befuldmægtigede ministre, der underskrev, men nogle præsidenter underskrev også på
vegne af republikker.
Reformtraktaten fra Lissabon (2007) ændringer inkluderer majoritetsafstemning i Ministerrådet,
øget involvering af Europa-Parlamentet i den lovgivende proces gennem udvidet medbe-
stemmelse, fjernelse af søjlesystemet, oprettelse af en post som præsident for
Det Europæiske Råd for en periode af 2½ år og en post som udenrigspolitisk chef til at re-
præsentere fælleshed i forhold til EU's politikker. Hvis traktaten bliver ratificeret, bliver
EU's charter om menneskerettigheder, Charter om grundlæggende rettigheder, binden-
de. 3
Lissabon-strategien er, ved siden af traktaterne, et vigtigt begreb i forbindelse med mål og sigte
med AESAECs kurser. Dens vigtighed gør, at man som ældre borger bør være opmærksom
på den, når man forbereder en projektansøgning til EU. Strategien blev fastlagt af Det Eu-
ropæiske Råd i Lissabon i 2000. Den er også kendt som Lissabon Agendaen eller Lissabonprocessen.
Det er en handlings- og udviklingsplan for EU, vigtig for alle sociale grupper,
herunder også ældre borgere. Dens mål er at gøre EU til „den mest dynamiske og
konkurrencedygtige vidensbaseret økonomi i verden, en økonomi der kan skabe en holdbar
økonomisk vækst med flere og bedre job og større social sammenhængskraft samt respekt
for miljøet inden 2010”. Nu, et år før 2010, ved vi, at den strategi var for ambitiøs til at
kunne virkeliggøres i henhold til dens krav. Den har imidlertid medført nogle succeser og
gode resultater på områderne uddannelse og livslang læring, generel udvikling og EUmedborgerskab,
økonomisk vækst og jobskabelse i EU. Vægten er nu på følgende områder:
• Medlemsstater skal stræbe efter at bruge midler, der kan skabe kreativitet og iværksætteri
med det mål at gøre EU til det mest kreative miljø i verdenen.
• EU's økonomiske og sociale udvikling skal ske på baggrund af dets kulturelle arv og
rigdom.
• Investeringer i menneskelige ressourcer og udformning af rammerne til sikring af flexicurity
er af afgørende betydning for EU.
• Miljøpolitik skal fremhæves som en nøglekraft i innovation og økonomisk vækst.
Det fundamentale mål for EU er at styrke den økonomiske og sociale sammenhængskraft. EU's sigte
er at mindske forskellene mellem regionerne. Heri spiller strukturfondene en hovedrolle sammen
med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond.
1.2.1. EU’s institutioner – deres mål og indbyrdes relationer
EU har institutioner som er uforståelige for størstedelen af EU’s borgere. Der er en deling af
kompetencer mellem EU og de nationale niveauer, denne deling er i sig selv en politisk beslutning.
Den kendsgerning, at EU’s institutioner er blevet frataget beslutningsmagten, kaldes på EU-niveau
for en „teknisk” løsning. Men vi kan antage, at disse tekniske løsninger også er af politisk natur.
Nationalstater kan genvinde noget af deres mistet reguleringsmagt, hvis de harmoniserer deres
3 Under arbejdet med denne bog (november 2009) har Tjekkiet som det 27. medlem skrevet under på Reformtraktaten fra
Lissabon, og dermed er aftalen ratificeret.
35