dette link - AESAEC

Modul 1 – EU og dets betydning for ældre borgere
Medlemmerne af AESAEC-projektgruppen mener, at styrke solidaritet og samarbejde mellem
generationerne er nøglen til at reagere konstruktivt i forhold til den hurtigt udviklende social og
demografisk kontekst. Ændringer i aldersstrukturen i vore befolkninger vil have en betydelig
indvirkning på dynamikken mellem generationerne. Solidaritet og samarbejde mellem
generationerne er nødt til at blive genopdaget og støttet af passende politikker. En mere rummelig
tilgang til alle aldersgrupper skal udvikles og aktivt fremmes i alle sociale og økonomiske politikker.
En mere positiv attitude og forventninger til ældre borgeres bidrag og deltagelse skal fremmes, og
modstand skal udfordres og stoppes. Mennesker i alle aldre har noget at bidrage med til samfundet.
Der er behov for deres erfaring, viden og vitalitet til at genopbygge et stærkt Europa. Det er
afgørende, at der udvikles målrettet og velkoordineret politikker, der drager fordel af det stærke
potentiale og bidrag, som ældre mennesker tilbyder.
I et aldrende samfund er der behov for en større deltagelse af unge og ældre mennesker. Der er
ligeledes behov for politikker, strategier og handlingsplaner, som tjener dette mål. Europæiske
projekter kan, især når de er igangsat af ældre borgere, afdække behov og fremkomme med måder
til at opnå større generationsdeltagelse i samfundet.
Væsentlige ældre-spørgsmål og hvordan de løses af EU-politikker
Ældre-spørgsmål, behov og temaer af vigtighed for ældre mennesker, bliver behandlet via
forskellige politikker tiltrådt på grundlag af EU-traktater. Uanset hvor progressive de end måtte
være, så er de ofte præget af negative eller positive stereotyper om ældre mennesker. Det skyldes,
efter vores mening, at ældre mennesker snarere betragtes i forhold til deres alder end i forhold til
deres engagement, potentialer, livssituation etc. Hvad der er vigtigt, er imidlertid deres forskelle.
Det mindst vigtige er deres alder! Men folk i livets 3. halvdel – ifølge nogle definitioner begynder
den livsepoke allerede omkring 45 år – udgør en stor uhomogen gruppe. Derfor er der brug for
kendskab til ældre menneskers forskellighed, deres behov og potentialer, førend man laver en
politik eller et EU-projekt.
Ældre-spørgsmål ser på de livsformer, samfundet tillader eller sætter ældre mennesker i stand til
at have. Ældre menneskers behov er sociale, følelsesmæssige, kognitive og fælles værdier. Deres
behov er psykosociale som hos alle andre individer uanset deres alder. Behovene hos ældre
mennesker skal imødekommes af relevante politikker.
Ældre-spørgsmålene drejer sig også om de talrige stereotyper om ældre og alderdom, som kan ses
alle steder i politikker, professionel behandling, på arbejdsmarkedet, i frivilligt arbejde etc.
Stereotyperne påvirker ikke kun de ældre selv, men også alle andre som arbejder med ældrespørgsmål
som f.eks. professionelle, politikere, forskere o.a. Det bedste ville være at forbyde disse
stereotyper – hvilket er lettere sagt end gjort.
Ældre menneskers behov skal tages med i betragtning i EU-projekter og imødekommes på alle
fællesskabs niveauer: i familierelationer, blandt arbejdskollegaer, hos med-studerende, på frivillige
området, i lokalsamfundet, kommunalt og regionalt, nationalt og i EU-regi. Det berører alle
niveauer, når man skal søge at løse ældre-spørgsmålene. Ældre-spørgsmålene er relateret til den
uudnyttede og uerkendte menneskelige kapital hos ældre (evner, viden og dygtighed), mangel på
social kapital (ikke nok institutioner, foreninger etc.), den utilstrækkelige facilitering af aktiv
alderdom, manglende integration i samfundet, social sikkerhed, fjernelse af fattigdom, stimulering
af ældres deltagelse i frivilligt arbejde og aktiv medborgerskab. Ældre-spørgsmålene er forbundet
med mangel på retfærdighed og lighed (diskrimination) over for ældre mennesker, det være sig
lovmæssigt, kulturelt, socialt, økonomisk eller politisk – som når ældre mennesker ikke har
mulighed for eller ikke bliver opfordret til at tage del i beslutningsprocesser på alle niveauer.
For at afdække ældre-spørgsmål er det nødvendigt først at identificere kilder i samfundet, som er
tilgængelige for ældre, for det andet må man stille sig selv en række spørgsmål: Har ældre
mennesker lige adgang til job, kultur, uddannelse, sundhedsbehandling, transport, beboelse,
forskning, aktivt medborgerskab? Har de ret til at arbejde efter pensionsalderen uden at blive
straffet? Har ældre mennesker lige adgang til medierne og optræder de i medierne? Er rabatter til
ældre mennesker alene baseret på deres alder, så de efterhånden tvinges til at acceptere at blive
støttet og langsomt afgiver deres ret til at tage del i offentlige anliggender?
39