dette link - AESAEC

16
a) Lønnet arbejde: Ubalanceret offentlige finanser afspejler forsvinden af „lønnet arbejde og
regulær månedlig indkomst“. Moderne former for arbejde, udført af de nuværende midaldrende,
adskiller sig fra John Maynard Keynes’ tid, hvor fast fuldtidsansættelse var reglen; dominerende i
dag er projektansættelse, deltidsjob, hjemmearbejde, telearbejde, den grå markedsøkonomi,
skiftende perioder for ansættelse, uddannelse og kurser og flexicurity. Vi står over for et skift fra
»en civilisation med arbejde og stabilitet« til en periode af ustabilitet, mangel på tid, og, for
mange, også mindre fremgang og en fornemmelse af usikkerhed. Den nye type ansættelse påvirker
ældre menneskers liv og arbejde og deres deltagelse i samfundet. Yngre og ældre er i dag meget
mere bekymret for, hvad der sker i samfundet, da de bliver meget kraftigere påvirket af
ændringerne. Det er derfor aktuelt for dem at blive aktive i samfundet både lokalt, nationalt,
europæisk og endda globalt.
Honorararbejde eller lejlighedsvis lønnet arbejde eller frivilligt arbejde udført af ældre mennesker
kan føre til nye jobs for yngre mennesker. Ikke alt arbejde kan omdannes til fuldtidsjob. I
begyndelsen udvikler en aktivitet sig skridt for skridt. Arbejdet kan da blive udført som
lejlighedsvise aktiviteter og lejlighedsvist betalt arbejde. Sådant arbejde kan lettere påtages af
ældre mennesker, da de allerede har en vis regulær indkomst. Men lejlighedsvise aktiviteter kan
senere blive fuldtidsjob for yngre mennesker. Ældre mennesker „stjæler“ ikke jobbene fra yngre
mennesker, da de påtager sig andre aktiviteter sammenlignet med yngre mennesker. At have et fast
job er næppe en god løsning for ældre mennesker, og hvad mere er, de ønsker ikke at være ansat
på fuld tid. Den tredje alder har andre karakteristika end den anden alder.
Den sociale situation i mange grupper, der omfatter medlemmer af de yngre generationer, er ved at
blive lig den for ældre mennesker. Disse grupper består af unge førstegangsjobsøgende, arbejdsløse
midaldrende personer, langtidsledige ældre arbejdere, personer, der er mellem 2
projektansættelser, såvel som personer, der ikke kan få arbejde på grund af manglende
kvalifikationer og er i fare for at blive marginaliseret. Når man søger efter løsninger for ældre
mennesker i dagens samfund, må man derfor også finde løsninger for de ovennævnte grupper, som
lever i samfundet.
b) Nye teknologier er ikke altid lettilgængelige for alle ældre mennesker. Hvis nogen medlemmer af
samfundet er forhindret i adgang til den moderne teknologi, påvirkes alle generationer og hele
samfundet. Hvis de ikke har adgang til informationer, kan de ikke integreres i samfundet, de kan
ikke holde trit med udviklingen, de kan ikke deltage i e-økonomien, e-styret, e-uddannelse, e-
kommunikation etc. Således bliver de mere og mere afhængige af dem med arbejde. Har ældre
mennesker ikke adgang til teknologi, så bliver de ikke integreret i samfundet. Vi spekulerer på,
hvorvidt afhængigheden af arbejde i vort samfund kan reduceres, og et andet grundlag, mere i
harmoni med den aktuelle samfundsmæssige udvikling, kan skabes.