dette link - AESAEC

24
I voksenuddannelse bruges autentisk læring på stedet imidlertid – med få undtagelser – ikke særligt
meget. Årsagerne hertil varierer meget, men det er bl.a.: deltagerne har begrænset tid, den
betydelige organisering, der kræves af uddannelsesudbyderne i form af forberedelse og
gennemførelse, den højere kursuspris for deltagerne, ofte manglende accept blandt deltagere og
lærere af den form for læring, manglende interesse blandt deltagerne til at bruge tid sammen uden
for uddannelsesinstitutionen.
I AESAECs kursuskoncept er der en klar forståelse af, at enhver relevant mulighed skal bruges til at
forlade den „sædvanlige“ læringslokalitet (uddannelsesinstitution eller klasseværelse) for at give
indlæringen form og indhold. Såvel formelle som uformelle læringsaktiviteter kan og bør flyttes til
lokaliteter som fx:
museer, biblioteker, udstillinger, kulturelle arrangementer
offentlig debatmøder, seminarer og forelæsninger
nationale institutioner og EU-institutioner, der er af relevans og interesse
andre EU-projektgrupper, institutioner eller netværk, der måske kan være relevante eller af
interesse
virksomheder og organisationer, der arbejder professionelt med tekster, markedsføring af
produkter, projekter etc. (fx aviser, udgivere, reklamebureauer, projektledere etc.)
restauranter og kroer med europæisk kogekunst/køkken
internettet (meget læringsmateriale – fx information om EU-programmer, ansøgnings- og
afrapporteringsskemaer etc. – er lettilgængelige på internettet, så internettet skal bruges
aktivt og intensivt som virtuel læringslokalitet).
Dette er kun nogle få af de forslag og ideer, som vi har haft med i overvejelserne om vort kursus.
Listen kan udvides eller færdiggøres afhængig af behov og muligheder. Derudover er det vigtigt at
sikre, at autentisk læring på stedet (såvel som andre læringsformer) ikke bare gennemføres som
kunst for kunstens skyld, men i stedet bliver bevidst indbygget i det pædagogiske koncept og skaber
konkrete læringsresultater.
III.3. Læring gennem sanserne
Holistisk læring er på ingen måde en ny tilgang inden for uddannelsesteori – tænk blot på Johannes
Heinrich Pestalozzis eller Maria Montessoris principper. Men lige siden neurologien første gang
gjorde det muligt for os at forstå, hvordan den menneskelige hjerne skaber information og heraf
tankeprocesser, ved vi, at optagelse af information via forskellige sanseorganer virkelig aktiverer
forskellige funktioner i hjernen. Disse samler, analyserer, tolker og skaber yderligere information,
som normalt flyder videre i komplekse hukommelses-, tanke- og handlingsprocesser.