dette link - AESAEC

Modul 2:
Modul 2 - Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relvans for gruppen af ældre borgere
Steffen Hartje (Fritid & Samfund/DK)
Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens
relevans for gruppen af ældre borgere.
Indhold 1 Hvorfor er forståelsen af aktivt medborgerskab vigtigt for de ældre?
Temaer
Mål
Opvarmning:
Hvad forstås der ved ideen om aktivt medborgerskab, og hvilken
betydning har denne ide for nutidens gruppe af ældre medborgere?
Beskrivelse af hvordan seniorgruppen kan have gavn af at forstå ideen om
et aktivt medborgerskab.
Efter dette modul vil man være i stand til at
forstå ideen om et aktivt medborgerskab på lokalt, nationalt og
europæisk niveau.
forstå hvilke rettigheder og pligter begrebet bygger på.
kunne bruge begrebet i dagligdagen.
Diskuter i grupper, hvad I forstår ved begreberne: „Aktivt
medborgerskab” og „Aktivt europæisk medborgerskab”.
Redegør for forskellen på de to begreber.
2.1.1. Ideen om aktivt medborgerskab
Jeg er ikke “athener” eller græker, men en verdensborger.
Socrates
Lyt/Læs
Ideen om et aktivt medborgerskab er ikke ny. Den kan føres tilbage til det antikke Grækenland,
hvor filosoffen Aristoteles var den første, der udviklede en teori om medborgerskab.
På baggrund af Aristoteles’ tanker blev der i perioden fra 500 til 400 f.Kr. praktiseret
medborgerskab i bystyret i Athen, der blev kaldt Polis. Det græske medborgerskab byggede primært
på den forpligtigelse, som den enkelte borger havde over for bystyret. At være en aktiv medborger,
der deltog i det politiske liv, blev opfattet som en moralsk pligt. Man var moralsk forpligtet til at
tage aktivt del i Athens fælles anliggender, hvis man ville respekteres som menneske.
Selv om medborgerskabet mere byggede på forpligtigelser over for bystyret end på rettigheder for
den enkelte borger, tog forpligtigelserne ikke form af at være lovmæssige påbud, men blev opfattet
som en mulighed for at tjene samfundet og opnå den respekt, der fulgte med denne handling.
Konceptet om medborgerskab havde en stor gennemslagskraft, fordi det både havde sin rod i den
enkelte borgers moralbegreber og gav identitet i forhold til fællesskabet. En god borger var en
person, der tjente bystaten gennem de militære forpligtigelser samt ved en aktiv deltagelse i det
politiske liv. Først derefter kom det moralske hensyn til familieliv m.m.
I 1700-tallet skiftede medborgerskabstanken karakter. Den begyndende industrialisering og
udbredelsen af markedsøkonomien begyndte at skabe store samfundsmæssige ændringer.
Ændringer, der medførte modsætninger mellem det daværende enevælde og det nye progressive
borgerskab, og som blandt andet førte til Den Franske Revolution i 1789.
På det filosofiske plan var perioden præget af oplysningsfilosofien, der bidrog til at udvikle nye
værdier som frihed, tolerance, pluralisme og individuelle rettigheder samt til gennemførelsen af en
sekularisering ved at adskille religion og politik. Man satte nu mennesket før religionen og
reducerede derved kirkens magt. Oplysningsfilosofien havde desuden betydning for, at der nu blev
45