dette link - AESAEC

More documents

Recommendations

Info

52 tilfældet i kritikfasen, skriver deltagerne stikord på tavlen og vælger, hvilke temaer/utopier der skal arbejdes videre med. 4. Implementeringsfasen: I implementeringsfasen bliver temaerne fra kritik- og fantasifasen konfronteret med hinanden, og spørgsmålet om, hvad der skal til for at komme i retning af de utopiske mål, skal besvares. (Hvad er realistisk? Hvilke begrænsninger er der? Er der ekspertudsagn, der kan bruges?). I modsætning til kritik- og fantasifasen er det i implementeringsfasen tilladt at trække på ekspertbistand og evt. invitere eksperter til at deltage i diskussionen. Fasen afsluttes med udfærdigelsen af et implementeringspapir, der opsamler de realistiske mål, der skal nås. 5. Opfølgningsfasen: Fremtidsværkstedet afsluttes med, at der laves en handle- og tidsplan for det videre arbejde, som deltagerne kan tilslutte sig. (Hvem gør hvad? Hvornår skal arbejdet være afsluttet? Hvornår skal vi mødes igen?). 2.4.2. Visionsværkstedet Visionsværkstedet er en forkortet udgave af fremtidsværkstedet og bygger på fremtidsværkstedets fantasi- og implementeringsfase. Visionsværkstedet er et alternativ til gennemførelsen af et helt fremtidsværksted, fordi det kan være et problem af tidsmæssige årsager at lave et fremtidsværksted i en undervisningssammenhæng. Det foreslås derfor, at der på træningskurset kun gennemføres et værksted med de to vigtigste faser: fantasi- og implementeringsfasen. En gennemførelse af disse to faser kaldes ofte et visionsværksted, fordi det ikke fokusere så meget på de aktuelle problemer, men mere på at skabe positive fremtidsbilleder. 1. Fantasifasen Opvarmning: Før arbejdet med fantasifasen starter, skal deltagerne i den rette stemning, så de får de bedst mulige betingelser for at være kreative. De kan f.eks. fortælle hinanden historier, lytte til afstressende musik, spille små spil etc. Når alle er kommet i den rette afslappet stemning og føler sig komfortable, kan arbejdet med fantasifasen gå i gang. Arbejdet starter: I fantasifasen skal deltagerne forsøge at lave positive billeder af fremtiden i relation til det emne, som værkstedet drejer sig om. Det sker ved, at hver deltager prøver at finde ud af, hvordan han eller hun ønsker, at fremtiden skal blive. Fremtidsbillederne skal ikke begrænses af økonomiske, lovgivningsmæssige, resursemæssige forhold eller andre begrænsninger, utopierne skal udfoldes uden disse begrænsninger. Arbejdet med at udvikle visionerne kan også startes ved, at deltagerne får nogle spørgsmål om fremtiden, de skal svare på. Det kan eksempelvis være spørgsmålet om, hvordan ældre borgeres liv vil være, hvis staten havde penge nok til at støtte dem på alle niveauer. Hvordan vil et samfund være at leve i, hvis der ikke er diskrimination af gamle mennesker? Hvordan vil EU være, hvis de ældre borgere fik mere indflydelse? Deltagerne vil typisk få 10-15 minutter for dem selv, hvor de skal svare på disse spørgsmål og dermed udvikle visioner om, hvordan de ønsker, at fremtiden skal blive. Når de er færdige med arbejdet, skal de skrive deres forslag ned som stikord på en tavle eller lignende. Når stikordene er nedskrevet, skal hver deltager forklare, hvad hvert ord står for. I denne proces må der ikke være diskussion, kun opklarende spørgsmål. Efter præsentationen af stikordene bliver næste vigtige spørgsmål: Hvilke stikord dækker samme emne? I den efterfølgende proces vil antallet af stikord blive reduceret til et mindre antal, der kan rubriceres under nogle forskellige overskrifter. Herefter skal deltagerne vælge, hvilke overskrifter/emner de vil arbejde videre med i den næste fase af værkstedet. Det afgørende spørgsmål, der skal besvares, er: Hvilke af emnerne vil være mest relevante for den fremtidige udvikling? En let måde at besvare <strong>dette</strong> spørgsmål på er at lave et valg, hvor hver deltager kan afgive én eller flere stemmer. Resultatet af fantasifasen bliver, at deltagerne nu har nogle fælles visioner for fremtiden. Visioner de skal forsøge at implementere i den næste fase af værkstedet. 2. Implementeringsfasen I implementeringsfasen bliver visionerne konfronteret med virkeligheden, og det vigtigste
Modul 2 - Ideen om aktivt medborgerskab (AM) og dens relvans for gruppen af ældre borgere spørgsmål, der skal besvares, er: Hvilke af visionerne er det mest sandsynligt at kunne gennemføre i den nærmeste fremtid? I implementeringsfasen kan deltagerne invitere eksperter til at komme og hjælpe med at formidle relevante oplysninger, faktuel viden, lovgivning m.v., og det kan også være nødvendigt at hente yderligere informationer på biblioteket, internettet m.v., der kan berige diskussionerne. Efter at alle visioner fra fantasifasen er blevet konfronteret med virkeligheden, vil der kun være nogle få visioner tilbage, der har potentiale til at blive implementeret i samfundet i den nære fremtid. Det betyder dog ikke, at de øvrige visioner ikke er brugbare. De kan stadig bruges som mere langsigtede mål for gruppen. Implementeringsfasen afsluttes med, at der udfærdiges en handleplan. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvad der skal gøres af hvem, og hvornår værkstedet skal følges op. Øvelse Vælg et emne og undersøg derefter, om visionsværkstedet er et relevant værktøj til i løbet af kort tid at udvikle visioner i forhold til det. Godt råd: Vælg et emne, der ikke er for langt væk fra dit eget liv, dine interesser og kompetencer. Det kan også være en ide at vægte et emne, der kan bruges i forbindelse med at lave en ansøgning til EU. Referencer og andre kilder til yderligere informationer Hartje, Steffen (2007): The idea of an active citizenship. (www.learnship.eu) Hartje, Steffen (2002): Aktivt medborgerskab, demokratiudvikling og globalisering. Fritid & Samfunds Forlag, Aarhus Marshall, T.H./Bottomore (1991): Citizenship And Social. Pluto Classic. USA. Jungk, Robert/Mullert, Norbert (1970): Fremtidsværksteder, Institute for Social Inventions. Social Networking in Plain English: A short explanation of social networking websites and why they are popular. This video comes in an unbranded "presentation quality" version that can be licensed for use in the workplace. http://twitter.com www.coe.int www.commoncraft.com/store-item/video-social-networking www.facebook.com www.globalideasbank.org/site/bank/idea.php?ideaId=1657 www.learnship.eu www.lse.ac.uk www.whatissocialnetworking.com 53
Page 1: Europa for alle alle Europæisk med
Page 4 and 5: 4 Udgiver/Redaktør: AESAEC projekt
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse Sektion A: Pæd
Page 9: Modul 7 - Hvordan man gennemfører
Page 13 and 14: I. Den begrebsmæssige ramme for AE
Page 15 and 16: Begrebsrammen forskellige. De har f
Page 17 and 18: Begrebsrammen c) Det påtrængende
Page 19 and 20: Resultater fra IANUS’ projektet I
Page 21 and 22: Resultater fra IANUS’ projektet i
Page 23 and 24: Autentisk læring på stedet, læri
Page 25 and 26: Autentisk læring på stedet, læri
Page 29: Modul 1 - EU og dets betydning for
Page 32 and 33: 32 EU er som planlagt blevet ramme
Page 34 and 35: 34 1957: Med Rom-traktaten blev Det
Page 36 and 37: 36 skatte- og økonomipolitik, såv
Page 38 and 39: 38 Regionsudvalget Regionernes vigt
Page 40 and 41: 40 I lokale politikker, nationale p
Page 42 and 43: 42 • Euro Cities: http://www.euro
Page 44 and 45: 44 www.enar-eu.org (ENAR - European
Page 46 and 47: 46 praktiseret en liberalistisk lig
Page 48 and 49: 48 2.2.1. Hvordan defineres det civ
Page 50 and 51: 50 hjemmeside, kan man begynde at s
Page 54 and 55: 54 Modul 3: Teresa Diaz Bello/Yolan
Page 56 and 57: 56 3.1.3. Elementer i en god projek
Page 58 and 59: 58 Karakteristika Emner Formål Må
Page 60 and 61: 60 aktion 2s indhold og struktur. D
Page 62 and 63: 62 - Projekter, der er kædet samme
Page 64 and 65: 64 have værdi, efter at det er afs
Page 66 and 67: 66 Modul 4: Csilla Lázár (Soros E
Page 68 and 69: 68 Øvelse, refleksion og diskussio
Page 70 and 71: 70 Indhold 4.2. Frivillighed som en
Page 72 and 73: 72 Øvelser Hvor kan jeg arbejde so
Page 74 and 75: 74 Læs nu slutrapporten, der er sk
Page 76 and 77: 76 4.3.1. Aktører i internationalt
Page 78 and 79: 78 Diskuter de mulige risici ved e
Page 80 and 81: 80 1 2 3 4 5 Tabel A Tabel B Hvad e
Page 82 and 83: 82 GIVE-quizzen Sand eller falsk? U
Page 84 and 85: 84 http://ec.europa.eu/education/li
Page 86 and 87: 86 verbal (alle former som udtrykke
Page 88 and 89: 88 Se også video om ikke-verbal ko
Page 90 and 91: 90 5.2.3. Skrivning af en ansøgnin
Page 92 and 93: 92 Begynd på projektskrivningen i
Page 94 and 95: 94 frygt ønske om kærlighed høre
Page 96 and 97: 96 have ved at introducere miljøm
Page 98 and 99: 98 Modul 6: Bettina Bussi/Patrizia
Page 100 and 101: 100 C) At finde nye projektpartnere
Page 102 and 103:
102 Hvilke andre slags kulturelle f
Page 104 and 105:
104 Indhold 6.2. Projektplanen Tema
Page 106 and 107:
106 Trin 1 Problemer Mål Mangel p
Page 108 and 109:
108 Indhold 6.3. Evalueringsplanen
Page 110 and 111:
110 Som følge af betydningen af en
Page 112 and 113:
112 Metoder øget viden hos deltage
Page 114 and 115:
114 Undersøg/Diskuter At lægge bu
Page 116 and 117:
116 www.bond.org.uk (Network of mor
Page 118 and 119:
118 intensivt kultursammenstød, so
Page 120 and 121:
120 standardiserede kontrakter udf
Page 122 and 123:
122 Etabler en effektiv og pålidel
Page 124 and 125:
124 Klar? - Begynd! Tjekliste for p
Page 126 and 127:
126 man skal mødes og hvor ikke. U
Page 128 and 129:
128 struktureret, fokuseret på det
Page 130 and 131:
130 Øvelse Nedenfor er stærkt for
Page 132 and 133:
132 Indhold 7.3. Kontrol og evaluer
Page 134 and 135:
134 Mange forskellige mål for proj
Page 136 and 137:
136 Evaluering af projektmøder: Ev
Page 138 and 139:
138 Indhold 7.4. Udbredelse af proj
Page 140:
140 Øvelser Udtænk et EU-projekt
Page 143 and 144:
AESAEC-ordliste forskellige indikat
Page 145 and 146:
Kvalifikationer AESAEC-ordliste ell
Page 147 and 148:
Sammenhæng I sprogvidenskabelig fo
Page 150:
Europa for alle De medlemmer af AES
show all

dette link - AESAEC

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?