dette link - AESAEC

48
2.2.1. Hvordan defineres det civile samfund?
Lyt/Læs
Begrebet det civile samfund kan heller ikke defineres entydigt. Der er også mange forskellige
definitioner af dette begreb: liberalistiske, republikanske, marxistiske definitioner osv. Men et
fællestræk for de fleste definitioner er, at de med begrebet refererer til det område af samfundet,
der ikke direkte er underlagt markedskræfterne eller den offentlige sektor. Lidt firkantet sagt er
det i det civile samfund, at vi lever vores fritidsliv. Det er her familielivet udfoldes, og hvor vi er
aktive i foreningslivet, laver frivilligt arbejde, dyrker forskellige hobbyer m.v.,
En stor del af vores sociale relationer udvikles her med den deraf følgende udvikling af tillid til
hinanden. En tillid, der har stor betydning for samfundets sammenhængskraft. Et velfungerende
civilt samfund er et afgørende fundament for et velfungerende nærdemokrati, fordi det er her, at
en stor del af den folkelige debat foregår, og der er god mulighed for at praktisere demokrati og
agere som aktive medborgere, fordi det civile samfund ikke er underlagt de samme magtstrukturer
som det øvrige samfund.
Det civile samfund er befolket af mange forskellige organisationer, idrætsforeninger, aftenskoler,
selvhjælpsgrupper, kirkelige organisationer, frivillige sociale foreninger, kønspolitiske
organisationer, borgerforeninger m.v. I Danmark har vi en lang tradition for at have et meget stærkt
civilt samfund med et uroligt stort antal organisationer. Det er desuden et kendetegn ved det
danske civile samfund, at jo længere man kommer væk fra de store byer, desto mere aktiv er
organisationerne i det civile samfund, hvad der bl.a. skyldes, at det er nødvendigt for
yderområderne at kæmpe for at bevare lokalsamfundene intakte i forhold til den affolkningsproces,
der er foregået gennem de sidste årtier.
2.2.2. Foreningen som ramme for frivilligt arbejde
Den mest benyttede organisationsform i det civile samfund er foreningsmodellen, fordi det er en let
måde at organisere frivilligt arbejde på. Måden at benytte foreningsmodellen på, og hvilke krav der
stilles til de foreningsansvarlige i forbindelse med modtagelse af offentlige tilskud, varierer fra land
til land, men i de fleste lande er det at oprette en forening en meget simpel procedure. I Danmark
behøver man eksempelvis kun at lave nogle foreningsvedtægter, der sikrer, at foreningen er
opbygget efter demokratiske principper og at der skal vælges en bestyrelse blandt foreningens
medlemmer.
Hvis borgere ønsker at få indflydelse på udviklingen af det lokalområde, de bor i, vil det for mange
være naturligt at oprette en forening, der bygger på frivilligt arbejde. Et aktivt medborgerskab
bygger på demokratiske forpligtende fællesskaber, og en frivillig forening er en ramme, der passer
til disse fællesskaber.
I Danmark har hvert eneste lille lokalsamfund mange forskellige foreningstyper. Der er
idrætsforeninger, spejderforeninger, aftenskoler, ungdomsforeninger, borgerforeninger, foreninger
for ældre mennesker, kulturforeninger, foreninger der laver frivilligt sociale arbejde,
grundejerforeninger, antenneforeninger osv. Tilsammen tilbyder de et meget stort og nuanceret
tilbud til alle borgere og er dermed også en vigtig kulturfaktor.
Foreningsorganiseringen er også vigtig for nærdemokratiet, fordi den gør det muligt for borgere at
komme i kontakt med hinanden, og for at de kan samles om fælles interesser og problemer, der har
samfundsmæssig betydning. Desuden gør den det lettere for kommunalpolitikere og de
administrative medarbejdere i kommunerne at komme i dialog med borgerne. F.eks. er der i den
danske kommune Varde en god dialog mellem lokale foreninger og byrådet gennem en
udviklingsrådsmodel, hvor hvert udviklingsråd består af en lang række frivillige foreninger på lokalt
plan.
Gennem det frivillige foreningsarbejde kan borgerne lære at forstå det deltagende demokrati i
praksis og blive aktive medborgere, fordi foreningsmodellen motivere dem til at tage demokratiske