det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
de sociale nødvendigheder for familien.
Definitionen er meget bred og meget lidt konkret, og mange landmænd vil kunne identificere sig med store dele af
teksten. Det er derfor nødvendigt at forholde sig til danske forhold.
Indenfor Statens Planteavlsforsøg startede forskning i integreret jordbrug i 1987. Baggrunden var blandt andet
stigende problemer med nitrat i grundvandet, belastningen med fosfor og kvælstof til vore ferske vande og det
omgivende hav. Samtidig var der et stigende ønske om at nedsætte forbruget af sprøjtemidler.
Integreret jordbrug praktiseret indenfor Statens Planteavlsforsøg
I 1985 blev der reserveret jord til forskning i integreret jordbrug ved tre forsøgsstationer Forskningscenter Foulum,
Ødum Forsøgsstation og Jyndevad Forsøgsstation. Der blev anlagt sædskifter indenfor økologisk og integreret
jordbrug. Integrerede grovfoder sædskifter og integrerede korn sædskifter blev anlagt.
Integreret jordbrug bygger på brugen af handelsgødning og pesticider, hvilket også antyder at produktet produceret,
ikke nødvendigvis er forskellig fra konventionelle produkter, men produktet er produceret med væsentlig mindre
indsats med handelsgødning og pesticider. Forskellighederne kan sammenfattes indenfor følgende områder:
Produktionen skal baseres på et alsidigt sædskifte med efterafgrøder som et væsentligt element, der indgår, hvor det er
muligt. Det er således utænkeligt med kontinuert hvede dyrkning.
Gødningstildelingen baseres på næringsstof balancer. Der tildeles ikke mere gødning, end der fraføres marken. En
væsentlig gødningsressource er organisk bundet næringsstoffer, hvor nedmuldning af halm og andre afgrøderester
indgår i gødningsregnskabet.
Indenfor integreret grovfoderproduktion er kløvergræs derfor en meget væsentlig gødningsressource. Indenfor
husdyrgødning indgår det mineralske kvælstof som 100% udnyttelig i den første vækstsæson. Gødningsniveauet skal i
alle tilfælde ligge 20% under det anbefalede for afgrøden.
- Organisk stof som halm og andre afgrøderester forbliver på ejendommen enten som strøelse for dyrene, eller
det nedmuldes på markerne.
- Efterafgrøder anvendes, hvor det er muligt i sædskiftet.
- Resistente sorter og sortsblandinger anvendes ud fra en målsætning om at nedsætte pesticid forbruget.
Markedsmæssige overvejelser kommer i anden række.
- En behandling med pesticider forudsætter, at sygdommen er erkendt på marken, og de klimatiske forhold
betinger en indsats med kemikalier.
- En "sortliste" for kemikalier begrænser udbudet af kemikalier.
- Mekaniske metoder til bekæmpelse af ukrudt inddrages, hvor det er muligt i sædskiftet.
- Der etableres nicher for den vilde flora og fauna enten som læhegn eller mindre områder, der tages ud af
produktionen. Her tilgodeses fødekilder og dække for faunaen.
Retningslinierne listet her betinger en alsidig produktion på det enkelte brug, og dermed er specialiseringen indenfor
enkelt afgrøder sværere.
Hvorledes praktiseres Integreret jordbrug indenfor Statens Planteavlsforsøg?
Da der i Danmark ikke eksisterer rammer for integreret produktion, bliver det følgende en redegørelse for, hvilke
rammer og hvilke forhold der indgår i de integrerede sædskifter under Statens Planteavlsforsøg.
Sædskiftet:
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (12 of 80) [12-07-2001 14:11:55]