det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
Mål og motiver for integreret produktion og
økonomi
Søren Rosendahl, Botanisk Institut, Københavns Universitet
Hvordan defineres integreret produktion og hvilke krav bør stilles til input,
procesforløb og output?
Landbrug er i sig selv et indgreb i økosystemet. Dyrkning af planter og hold af dyr som ikke er naturligt
forekommende vil naturligvis ændre økosystemet. Landbrugsøkosystemet er altså et kunstigt system hvor vi søger at
opretholde et pionersystem år efter år. Vi er nødt til af kunstig vej at kæmpe mod den inerti der ligger i systemet, ved
at anvende kunstgødning, plantebeskyttelse, kunstvanding etc. En del af disse indgreb har vist sig at give bagslag i
form af pesticider i grundvand og fødemidler, for stort energiforbrug etc.
Integreret produktion kan derfor ses som et produktionsmåde hvor man søger at minimere disse negative effekter
samtidig med at man opretholder så stort et udbytte som muligt. Ved at betragte integreret produktion på denne måde
adskiller produktionen sig kun kvantitativt fra den traditionelle produktion, hvor den økologiske produktion også er
kvalitativt anderledes end denne.
Delspørgsmål:
a) Det traditionelle landbrug anvender stigende mængder af kvælstof og fosfor, hvor det økologiske landbrug
søger at dække planternes næringsbehov uden at tabe N og P fra systemet. Man søger i det økologiske landbrug
at tilføre netop den mængde næring der fjernes fra systemet via afgrøderne. Dette er i praksis yderst vanskeligt
da planternes næringsstofoptagelse ikke er konstant gennem dyrkningssæssonen, samtidig med at variation i
jordbundsforhold indenfor den enkelte mark kan give vanskeligheder.
En integreret produktion der lægger sig imellem de to former vil afså nærmere være en traditionel form hvor der
accepteres et næringsstof tab fra systemet. Ud fra næringsstofkredsløbet er der altså ingen grund til at skelne
mellem integreret produktion og traditionel produktion.
Vi kender konsekvenserne af et overforbrug af næringsstoffer, og dersom der er politisk vilje til at skære ned på
gødningsforbruget vil det naturligvis gavne miljøet, men hvorvidt det er nødvendigt at kalde alle
mellemstadierne mellem et bæredygtigt og et traditionelt landbrug nye navne kan diskuteres.
b) Med hensyn til kemikalier er sagen mere komplex. På den ene side er det vist, at en del af de kemikalier der
anvendes til plantebeskyttelse kan have uheldige miljøeffekter, og på den anden side vil en del af de
skadegørere man søger at bekæmpe også kunne udgøre en sundhedsrisiko. En række svampe som angriber vores
afgrøder er i stand til at producere giftstoffer (mykotoxiner) som kan give alvorlige sygdomsproblemer.
Aflatoktiner i korn og tricotecener i majs er eksempler på svampeproducerede toxiner i fødevarer. Hvis man
undlader at sprøjte mod disse svampe, kan man således risikere at få problemer med mykotoxiner i fødevarer.
En række pesticider vil ikke bare udgøre en sundhedsrisiko for mennesker, men vil også kunne have
konsekvenser for økosystemet. Fx foregår planternes fosfat-optagelse fra jorden hovedsagelig via symbiotiske
svampe i planterødderne. Disse svampe vil ligesom de sygdomfremkaldende svampe rammes af fungicider,
således at planternes fosfat-optagelse nedsættes, med nedsat udbytte til følge.
Dette vil kunne betyde at hvis svampene fjernes skal der anvendes større gødningsmængder for at opretholde
det samme udbytte. Hvis man i en integreret produktion kan stille andre krav til de anvendte pesticider vil man
kunne opnå betydelige miljøgevinster. Det største problem i den forbindelse er dog at vores viden om
mikrobielle forhold i jorden og deres betydning for økosystemet er begrænset. Vi vil derfor ikke altid kunne
gøre rede for et givent kemikalies miljømæssige virkninger.
c) Det er svært at stille specifikke krav til gensplejsede organismer, når det drejer sig om organismernes
miljøkonsekvenser. Kravene skal være generelle således at det ikke er vigtigt hvordan organismerne er
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (38 of 80) [12-07-2001 14:11:55]