det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
Tabel 1 viser udbyttet af 2 vinterhvedesorter i forsøgene 1993. Sleipner er en ældre sort, som tidligere var resistent
mod meldug, men efter flere års udbredt dyrkning er denne resistens "nedbrudt". Dvs., at der er opformeret
meldug"racer", som er i stand til at angribe Sleipner.
Hussar er en helt ny sort, og dens resistens er stadig i stand til at forhindre betydende meldugangreb.
Når man har kendskab til sorternes resistensegenskaber, kan man altså - ved det rigtige sortsvalg - mindske behovet
for anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler. Som eksemplet viser, kræver det en løbende forædlingsindsats, så der
hele tiden kan blive udviklet nye sorter, som er modstandsdygtige mod den svampepopulation, der aktuelt er til stede.
Dansk landbrug har tradition for hurtigt at reagere på sådanne forsøgsresultater. Sorten Hussar's andel af
vinterhvedearealet steg således fra under 1 pct. i 1993 til 11 pct. i 1994, eller så meget som den tilgængelige
udsædsmængde tillod.
b. Udvikling af EDB-programmer til beregning af nødvendig indsats af hjælpestoffer
Statens Planteavlsforsøg har udviklet edb-værktøjer til beregning af den nødvendige indsats af
plantebeskyttelsesmidler (PC-planteværn) og til styring af vanding (Markvand).
Ved at følge de anbefalinger, som disse værktøjer fremkommer med, kan landmanden være sikker på, at han ikke
kommer galt afsted med at anvende relativt små mængder af hjælpestoffer.
Også behovet for gødningstildeling kan beregnes med relativt stor sikkerhed ved anvendelse af eksempelvis
MARKSTYRINGsmodulet i BEDRIFTSLØSNINGen, der er et edb-værktøj til styring af hele
landbrugsbedriften.
c. Jordprøver til bestemmelse af næringsstofbehovet på den enkelte mark
Der er en lang tradition for med jævne mellemrum at lade alle marker analysere for jordens surhedsgrad og indholdet
af plantetilgængelige mængder af næringsstofferne fosfor og kalium. Analyseresultaterne danner grundlaget for den
detaljerede gødningsplanlægning.
I de seneste år har Landskontoret for Planteavl også udviklet en metode til bestemmelse af kvælstofbehovet på den
enkelte mark (N-min-metoden).
Det er ikke nødvendigt at foretage N-min-bestemmelse på alle marker, men hvor der er stor eftervirkning fra tidligere
års tilførsel af husdyrgødning, afgrøderester o.l. kan man med denne metode få et præcist svar på, hvor meget
kvælstof, der er behov for at tilføre. Ofte vil der være et meget lille behov for kvælstoftilførsel på sådanne marker,
men ind imellem udebliver eftervirkningen. N-min-metoden kan give den vished, der skal til, for at landmanden ikke
fristes til at "forsikringsgødske" med kvælstof.
d. Miljøstyring
På Landbrugets Rådgivningscenter er der - med støtte fra Miljøstyrelsen - udarbejdet et koncept for miljøstyring i
landbrugsbedrifter. Konceptet afprøves for øjeblikket i den lokale rådgivningstjeneste. Der er 12 pilotejendomme med
i projektet. I begyndelsen af det nye år vil den færdige håndbog blive udsendt, og der er skaffet fælles midler til at få
metoden implementeret på et stort antal bedrifter.
Med miljøstyring introduceres balancetankegangen for alvor i dansk landbrug. Miljøstyring vil være en naturlig del af
et kommende koncept for integreret jordbrug.
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (28 of 80) [12-07-2001 14:11:55]