det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
der opnås. Det udelukker dog ikke, at man kan indføre IP i dele af produktionskæden eller i dele af en bedrift. Men det
vil udelukke en markedsføring af produkterne som mærkevarer.
Samtidig er det spørgepanelets indtryk, at der mangler konkret viden og erfaring med en integration, der går udover
bedriftsniveau.
2. KONSEKVENSER AF IP
Miljøeffekter
Forsøgsresultater fra Danmark og udlandet viser noget om effekterne af IP på miljøet. Effekten af IP afhænger af,
hvilken form for IP, der er tale om. De forsøgsresultater, der kan henvises til, er i hovedsagen baseret på
dyrkningssystemer, der ligger tæt på model 1. Hvor intet andet er nævnt, er det sådanne dyrkningssystemer, vi
refererer til i det følgende.
I andre dyrkningssystemer, hvor der tages yderligere hensyn til miljøet på bekostning af økonomien, vil de skadelige
virkninger på miljøet formentlig være lavere, dog næppe så lave som i økologisk landbrug.
Kvælstofudvaskning
De forhold, der kan bevirke, at IP giver mindre kvælstofudvaskning end konventionelt landbrug, er især:
1) Der anvendes mindre kunstgødning.
2) Kvælstoffet i husdyrgødning kan eventuelt udnyttes bedre.
3) Øget nedmulding af halm
4) Øget brug af efter-afgrøder.
5) Øget brug af delt gødskning (gødskning a flere gange i løbet af sæsonen).
Adskillige forsøg i Danmark og udlandet har vist, at man ved IP kan opnå en lav kvælstofudvaskning. Det synes især
at være efterafgrøder og halmnedmulding, der bidrager til dette gode resultat. Derimod kan vintergrønne marker med
vinterhvede ikke væsentligt reducere udvaskningen.
Vi har fået indtryk af, at det konventionelle landbrug næppe vil kunne opfylde kravene til kvælstofudvaskning i den
miljøhandlingsplan, som Folketinget har vedtaget.
Ud fra ekspert-udsagn på konferencen vurderer vi, at en bedrift som dyrker efter IP-principperne derimod vil kunne
overholde kravene.
Pesticidforbrug
Målet for IP-produktionen er at anvende mindre mængder pesticider end i konventionelt landbrug.
De forhold, der gør dette muligt, er:
1) Sædskiftets "selvrensende" evne.
2) Øget brug af resistente plantesorter og af sortsblandinger.
3) Der anvendes evt. biologisk bekæmpelse i højere grad end i konventionelt brug.
4) Der anvendes mekanisk bekæmpelse i højere grad end i konventionelt brug.
5) Der kan være et samspil mellem pesticiderne, således at hvis man f.eks. undlader at bruge svampemidler, kan
man bevare de snyltesvampe, som angriber skadeinsekter, og altså dermed evt. spare brugen af insektmidler.
Dertil kommer at reduceret kvælstof-tildeling muligvis øger planternes modstandsdygtighed over for
skadevoldere. Dette punkt har behov for bedre dokumentation.
Ved forsøg adskillige steder i Danmark har man med IP opnået langt mindre brug af pesticider end ved konventionel
dyrkning. Der kan dog være enkelte sæsoner, hvor pesticidforbruget ligger på niveau med det konventionelle
landbrugs.
Det er vores indtryk, bl.a. ud fra indlæggene på konferencen, at det konventionelle landbrug næppe vil kunne
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (8 of 80) [12-07-2001 14:11:55]