det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
Udviklingen i rammerne for landbrugsproduktion
Begrebet integreret produktion skal ses på baggrund af den landbrugsmæssige udvikling, der har været de sidste 50 år.
Før krigen, dvs før kunstgødning og sprøjtemidlerne rigtigt var udviklet og i anvendelse, var landbrugsproduktionen
kendetegnet ved at søge en økonomisk optimering indenfor de naturbundne rammer. Med udviklingen af
kemikalierne og adgang til billig energi blev det muligt at sætte sig ud over de naturgivne betingelser. Og med EF's
landbrugsstøtte til størst mulige udbytter pr. hektar blev det favoriseret at bryde naturens rammer, med de mange
miljømæssige skader, vi kender, til følge.
Udviklingen i landbrugsproduktionen har således siden krigens tid gået fra at have naturen og biologien, som den
overordnede ramme om produktionen, som økonomien måtte indordnes under, til at have økonomien som den
overordnede, som naturen må indordnes under.
Det er på den baggrund at integreret produktion skal ses. Integreret produktion søger principielt at gå baglæns i den
kemikaliserede og energiforbrugende udviklingprocess, der har fundet sted, og søger derved at være mere miljøvenlig.
Men grundlæggende tillader integreret produktion dog stadig at bryde naturens rammer ved bl.a. at tillade
sprøjtemidler og kunstgødning - i modsætning til en økologisk produktion, der gennem deres regelsæt skal indordne
produktionen under naturen. For integreret produktion er det altså stadig økonomien, der udgør den overordnede
ramme, mens økologisk produktion har underordnet økonomien i forhold til naturbetingelserne.
Og så længe der ikke skal betales for de miljøødelæggelser produktionen medfører, dvs at produktets pris indeholder
miljøudgiften, er der ingen økonomi i at passe på miljøet. Det kan således betale sig at "gå ud over" naturgrundlaget,
og det vil derfor være en selvfølgelighed, at det sker.
Sålænge EU's landbrugspolitik økonomisk favoriserer en landbrugsform, der i større eller mindre omfang bruger
sprøjtemidler og kunstgødning, og så længe det er gratis at forurene og vælte miljøomkostninger over på samfundet,
vil det være denne driftsform, der er mest udbredt.
Af EU's landbrugsbudget fra 1992 på 277 mia blev de ca 130 mia kr således anvendt til at
lagre og eksportere overskudsproduktionen, mens den anden halvdel af budgettet blev givet i
støtte til landmændene. Det er primært de store og intensive brug, som modtog støtte.
Tilsammen brugte europæiske landmænd et beløb, svarende til 80 % af støtten, til at købe
kunstgødning og sprøjtemidler. Beløbet, der blev anvendt til det "at dyrke jorden",
udgjorde således kun ca 10 % af pengene, mens de næsten 90 % af pengene blev
anvendt, som følge af den dyrkningsform EU har valgt, nemlig en intensivt og
hjælpestofforbrugende driftsform.
Hvor meget miljø, der kan hentes hjem ved integreret produktion afhænger derfor helt af, dels de eksakte rammer for,
hvor meget man kan tillade sig at gå ud over naturgrundlaget, og dels hvilken økonomi, der er i at passe bedre på
miljøet.
Sagt med andre ord - hvilke præcise regler og kontrolforanstaltninger der er i integreret produktion, og om der kan
hentes en merpris hjem, enten via ekstra støtteordninger eller via forhøjet salgsværdi.
IP - en problematisk størrelse
Heri ligger nogle problemer, som bl.a. er med til at gøre integreret produktion til en problematisk størrelse. For der
findes mange forskellige opfattelser af integreret produktion. Det er ikke et ensartet og beskyttet begreb, som
f.eks. økologisk dyrkning er det, men bruges i flæng og om vidt forskellige forhold.
Definition af integreret agerdyrkning
Begrebet spænder således fra nogle forskeres definition, illustreret ved definitionen fra en international
arbejdsgruppe (IOBC/WPRS) omkring integreret landbrug (Refereret af forskeren Peter Esbjerg i Tidskriftet Jord og
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (40 of 80) [12-07-2001 14:11:55]