det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
defineres som 100% udnyttelig og niveauet bør ligge 20% under det anbefalede niveau. For planteavleren er det
ligeledes afgørende med efterafgrøder og vinterafgrøder, ligeledes bør al den producerede halm forblive indenfor
bedriften både som et led i at bevare kvælstof og for at bevare og styrke humusdannelsen i jorden. Planteavleren har
vanskeligere ved at opretholde humusbalancen uden en bevist indsats med halm og efterafgrøder og kan dermed
forringe forholdene for en bæredygtig udvikling på lang sigt.
Pesticid anvendelse:
Anvendelse af pesticider bør holdes på et absolut minimum. En række forhold er afgørende for et lavt forbrug. Et
alsidigt sædskifte med afgrøder, hvor sygdomskomplekset et forskelligt, og hvor der er så mange afgrøder i skiftet, at
den enkelte afgrøde ikke påvirker sig selv. Der bør i skiftet være sygdomssanerende afgrøder enten som hovedafgrøder
eller efterafgrøder. Gode kendte sygdoms sanerende afgrøder er græs og havre.
Gødningsniveauet er ligeledes med til at mindske behovet for pesticidanvendelse. Det er velkendt at der er en positiv
vekselvirkning mellem et lavere gødningsniveau og behovet for bekæmpelse med fungicider.
En række kulturtekniske forhold som sen såning i vinterafgrøder, etablering af et "knoldet" såbed og lavere
udsædsmængde er alle forhold, der har en positiv indflydelse på pesticid behovet.
Enkelte behandlinger, som f.eks stråforkortning, bør selvfølgelig total udelades ved integreret dyrkning. Det relativt
lave gødningsniveau og et bevist valg af kortstråede sorter betyder, at der intet behov er for stråforkortning.
Det har vist sig vanskeligt at reducerer brugen af herbicider. Indenfor integreret jordbrug anvendes mekanisk
renholdelse, hvor det er muligt. Indenfor rækkeafgrøder eksisterer gammel kendt teknik som radrensning. Kombineres
radrensning med båndsprøjtning kan der her reduceres betydeligt på pesticid forbruget.
Indenfor kartoffelavl erstatter mekanisk renholdelse fuldstændigt herbiciderne.
Der er indenfor det sidste årtier udviklet forskellige lette harver til mekanisk renholdelse, harverne bearbejder både
afgrøde og ukrudt, det er derfor afgørende med timingen af indsatsen i forhold til ukrudtets og afgrødens udvikling.
Der er indenfor Statens Planteavlsforsøg på Flakkebjerg arbejdet meget med ukrudtsharver i relation til afgrødeskade
og bekæmpelse af ukrudt. Indenfor de integrerede sædskifter har harverne været anvendt i ærter og korn. Økonomisk
kan mekanisk renholdelse dog ikke klare sig mod kemisk behandling.
"Sortliste" for kemikalier:
Kemikalieforbruget i de integrerede sædskifter er begrænset af en "sort liste". Meget persistente og meget giftige
kemikalier er udelukket for anvendelse. Listen er udarbejdet ud fra, hvilke kemikalier der er udelukket i f.eks
grundvandsbeskyttelses områderne i Tyskland, sammen med hvilke kemikalier man er bekymrede for i vore nabolande
og herhjemme.
Indenfor kornafgrøderne er der ikke store problemer med plantebeskyttelse. Et enkelt tilfælde, hvor det kan give
problemer, er ved efterårsbehandling mod ukrudt i vintersæd. Ellers er det i afgrøder som roer, ærter og raps de største
problemer opstår, primært, fordi de fleste midler med jordvirkning er på listen.
I hvilken grad er IP integreret?
Der tages udgangspunkt i det enkelte brug med omlægning af produktionen til IP, men der er ingen afgrænsning, så
hele produktionskæden kan inddrages som en del af IP.
Hvilke miljøkonsekvenser har IP?
Undersøgelser i de integrerede sædskifter viser at nitratkoncentrationen under alle omstændigheder kan holdes under
EU's grænseværdi på 11,3 mg/l, og hvor der er en effektiv efterafgrøde etableret, overstiger koncentrationen ikke 5,5
mg/l. Udvaskningen af kvælstof har igennem alle årene ligget fra ca. 15 kg N/ha. til ca. 80 kg N/ha., afhængig af
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (14 of 80) [12-07-2001 14:11:55]