det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
Ialt 957 730 267 997
Gennemsnit kg N/ha 160 122 45 167
Overskud 7
* Nedfaldet fra luften udgør ca. 17 kg N/ha. Dertil kommer bælgplanternes kvælstoffiksering.
På en tilsvarende bedrift i vestdanmark på uvandet sandjord vil der - på grund af et lavere udbytteniveau - være et
overskud på i størrelsesordenen 40-60 kg N/ha. Et niveau, som næppe kan blive lavere under de naturgivne forhold.
Da kvælstoftabet fra rene planteavlsbedrifter er relativt lille, vil IP næppe mindske dette tab afgørende.
På husdyrbrugene er der, som nævnt, indført relativt stramme krav til udnyttelsen af kvælstoffet i husdyrgødning.
Krav, som vil medføre store forbedringer af kvælstofhusholdningen på mange bedrifter.
Fra 1997/98 er kravet til udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødning så stramt, at det stort set ikke vil være lovligt at
indkøbe handelsgødning til en ejendom i østdanmark med ovennævnte sædskifte og den maksimalt tilladelige
svinebesætning på 1,7 de/ha. I gennemsnit kun 23 kg kvælstof pr. ha.
Selv hvis landmanden opnår så god en udnyttelse af svinegyllen, at han ikke har behov for at indkøbe supplerende
kvælstof i handelsgødning, vil der på ejendommen være et kvælstofoverskud på 120 kg kvælstof pr. ha. De 50 kg
heraf stammer fra ammoniakfordampning i stalden. Resten af overskuddet skyldes, at en del af kvælstoffet i
husdyrgødning ikke er direkte plantetilgængeligt. Det er bundet i organisk stof, som skal nedbrydes, før kvælstoffet
bliver plantetilgængeligt. Frigivelsen af kvælstoffet sker over lang tid. Også i perioder hvor planterne ikke er i stand til
at optage det frigivne kvælstof.
Af disse årsager vil der altid være et noget større kvælstofoverskud på husdyrbrug end på rene planteavlsbrug - og
dermed formentligt også et noget større tab af kvælstof.
Undersøgelser på økologiske brug (E.S. Kristensen og I.S. Kristensen: 710 beretning fra Statens Husdyrbrug, Foulum
1992) og traditionelle husdyrbrug med stor udnyttelse af kvælstoffet i husdyrgødning (Demonstrationslandbrug vedr.
effekten af optimeret husdyrgødningsanvendelse, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter 1992)
har vist, at der fra begge typer af brug med et besætningstryk på 1 - 1,5 de/ha er et kvælstofoverskud på mellem 100 og
150 kg N pr. ha pr. år.
Derfor vil integreret jordbrug næppe umiddelbart give anledning til et mindre kvælstoftab end det tab, der bliver, når
nye gødningsplanregler er trådt helt i kraft i 1997/98.
Dog vil en mere konsekvent sædskifteplanlægning, der sikrer effektive fangafgrøder de steder i sædskiftet, hvor der er
størst risiko for tab af kvælstof ved udvaskning, kunne medføre nogle marginale reduktioner af kvælstofudvaskningen.
Hvis staldtabet af kvælstof skal reduceres, skal der ske en forøgelse af udnyttelsen af kvælstoffet i foderet. Denne
opgave forskes der i for øjeblikket ved Statens Husdyrbrugsforsøg.
Derfor vil en større fokus på hele kvælstofkredsløbet give mulighed for en fortsat reduktion af kvælstoftabet fra
landbruget. Det gælder både de økologiske brug og de "integrerede brug".
I forhold til situationen sidst i 1980'erne vil de nuværende regler på gødningsområdet og en indførelse af principperne
fra integreret jordbrug bevirke et fald i kvælstofoverskuddet på husdyrbrug med maksimalt tilladt besætning på ca. 40
pct. For landet som helhed vil reduktionen blive på ca. 30 pct.
Effekten på kvælstofudvaskningen vil formentlig blive af mindst samme størrelsesorden (målt i pct.), idet det mindre
overskud vil blive opnået ved en bedre kvælstofudnyttelse i marken. Hvis det lykkes at nedbringe staldtabet, vil der
ske en yderligere forbedring af kvælstofbalancen, men ikke nogen nævneværdig mindskelse af kvælstofudvaskningen
fra de pågældende ejendommes marker.
b) Indførelse af principperne i IP vil være en ekstra garant for, at halveringsmålet i 1997 vil blive nået for så vidt angår
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (30 of 80) [12-07-2001 14:11:55]