det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
I praksis synes den generelle udvikling i Danmark - og Europa - fortiden naturligt at gå hen imod integreret
produktion, fordi det er økonomisk fordelagtigt. Derfor er spørgsmålet måske snarere, om der i fremtiden eksisterer et
dyrkningsbegreb, som integreret prodution kan sammenligne sig med - og hævde at det er mere miljørigtigt end, hvis
det er miljøforbedringer produkterne skal sælges på. Såkaldt konventionelt landbrug i gammeldags forstand med stort
pesticid- og kunstgødningsforbrug eksisterer næppe, hvis det ikke kan betale sig. Diskussionen kan da gå på om nogen
IP-produkter er lidt mere miljørigtigt end andre. Den diskussion vil komme, hvis staten går ind og støtter nogle
integrerede landbrug.
Går staten ind og støtter integreret produktion med yderligere tilskud, vil den økonomiske ubalance i støtten af
henholdvis konventionel og økologisk dyrkning uddybes yderligere. Det vil være til skade for afsætningen af de
økologiske varer og til skade for en dynamisk udvikling af egentlige miljømæssige sunde dyrkningsmetoder og
praksis. Omdrejningspunktet for politikerne må være kun at betale ekstra støtte, hvor der gives mest miljø for pengene,
p.t økologisk dyrkning.
Konklusion
Integreret produktion: Måake et middel - aldrig et mål
Der findes ingen faste definition af begrebet IP.
Der findes derimod en række hensigtserklæringer om bedre beskyttelse af miljøet - men de dækker over alt lige fra
kemiindustriens forslag, herunder gensplejset herbicidtolerans i planter, over dele af landbrugets opfattelse af at
landbruget idag kan kaldes IP, til forskernes holdning, der mener at IP i højere grad skal inddrage sædskifte og andre
forebyggende tiltag.
Man kan derfor ikke konkludere, at IP vil bedre miljøet, men at der i IP ligger nogle muligheder for at bedre
miljøet. Betydningen afhænger af hvem der taler om det !
I bedste fald kan integreret produktion være et skridt i retning af at give nogle miljøforbedringer. Hvormeget,
afhænger af, hvor langt systemet bevæges i retning af at designe et selvbærende sundt system. Og det afhænger af om
der er konkrete regler og hvilke, og af om der er økonomi i at opfylde dem. I det omfang kemi og energi reelt erstattes
af viden og design, vil det give en egentlig miljøeffekt af værdi (se tegninger).
I værste fald vil IP fastlåse det nuværende forurenende landbrug endnu mere f.eks. via landbrugskulturer, der er
afhængige af sprøjtemidler eller investeringer i dyrt sprøjteudstyr.
Hvordan IP konkret bliver udmøntet afhænger af om det er kemiindustriens definition der "vinder" eller det bliver
forskernes. Med viden og erfaring om kemiindustriens magt, til at præge beslutningsprocesserne mange forskellige
steder, er det derfor altafgørende vigtigt, at satse på at trække begrebet i retning af forskernes opfattelse om
systemdesign, dvs sikre helt klare og konkrete regler i denne retning - ellers vil det blive kemiindustriens opfattelse der
vil vinde, til skade for miljø-, landmænd og forbrugere.
Fra politisk og landbrugsforskningsmæssig side skal der derfor alene satses på det system der giver garanti for
miljøeffekt, pt. økologisk produktion. Det er afgørende nødvendigt for, at få en spydspids, der kan trække
IP-udviklingen væk fra kemiindustriens forståelse af begrebet og over mod den miljømæssigt sunde del af IP-begrebet.
Herved opnås både mest muligt miljø for pengene (med garanti), og samtidig tilførsel af nye og miljøvenlige metoder
og viden til det traditionelle landbrug, - begge dele til gavn for miljø og grundvand.
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (48 of 80) [12-07-2001 14:11:55]