det lysegrønne landbrug [rap] - Teknologirådet

det lysegrønne landbrug [rap]
Hvilke miljøkonsekvenser har IP?
Delspørgsmål:
e) På frugt- og grønsagsområdet ser jeg ingen dokumenteret forskel på varens "sundhed", uanset om den er
dyrket konventionelt, som IP eller økologisk. Det har større sundhedsmæssig betydning at forbrugerne spiser
mere frugt og grønsager end at strides om eventuelle marginale forskelle.
Hvilke økonomiske konsekvenser har IP?
Delspørgsmål:
a) Indførelse af Integreret Produktion indenfor kernefrugtdyrkning betyder helt klart øgede omkostninger.
Plantebeskyttelsen er blevet dyrere på grund af at IP-reglerne generelt foreskriver brugen af dyrere
specialmidler. Tidsforbruget i plantagen til overvågning, optælling og opfølgning af IP-reglernes forskrifter er
forøget. Der skal afsættes tid og midler til egen og medarbejderes uddannelse, kursus og møder.
b) Et mindre forbrug af pesticider kan uden problemer gå til en vis grænse, derefter stiger risikoen for
fejltagelser og balancen mellem et fejlfri produkt og svære skader bliver skarpere. Når der sprøjtes mod
skadevoldere efter varsling i stedet for forebyggende kan en enkelt overset faktor bevirke at et parti frugt bliver
ødelagt af f.eks. skurv. Frugtavleren må acceptere en begrænset kvalitetsforringelse i form af flere skader på
grund af skadedyrsangreb og svampesygdomme. Der skal dermed bruges mere tid til sorteringsarbejde, og
frasorteret frugt med fejl er værdiløs. Der stilles dermed større krav til avleren om at være på forkant med
udviklingen.
c) Introduktionen af IP i kernefrugtdyrkningen har medført brug af maskiner, som ikke er nødvendig ved
traditionel dyrkning. Hvor det før var almindeligt med total kemisk renholdelse påbyder IP-reglerne at
køregangen mellem rækkerne skal være bevokset, hvilket kræver vedligeholdelse med slåmaskine. Mange
plantager har desuden investeret i elektroniske skurvvarslere.
Hvilke sideeffekter har IP?
Delspørgsmål:
a) Det er svært at måle den beskæftigelsesmæssige effekt af IP. Det er tydeligt at arbejdsmængden er blevet
større, men i kraft af at de fleste frugtplantager er enkeltmandsbedrifter eller kun har en - to heltidsansatte
betyder det i de fleste tilfælde, at den forhåndenværende arbejdskraft løber hurtigere eller der prioriterer
anderledes.
c) IP ændrer især arbejdsmiljøet ved at udelukke en lang række plantebeskyttelsesmidler som er ubehagelige at
omgås, ved at bruge lavere doseringer eller ved helt at overflødiggøre sprøjtning. Især på væksthussiden er der
tale om en klar forbedring.
Hvilke mål og motiver er der for indførsel af IP?
Delspørgsmål:
b) Et væsentligt motiv for indførelse af IP i kernefrugt er konkurrencesituationen på området. I stort set alle
Europæiske lande har et eller flere frugtavlsdistrikter indført IP og markedsfører deres bedste frugt med national
eller regional IP mærkning. Samtidig med denne udvikling er der opstået en større miljøbevisthed blandt avlere
http://www.tekno.dk/udgiv/945/945all.htm (24 of 80) [12-07-2001 14:11:55]