FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen
FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen
FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kun cirka 1 l/min af den totale minutvolumen.<br />
Resten går til skeletmuskulaturen, inkl. respirationsmuskulaturen<br />
og hjertemusklen. Det sympatiske<br />
nervesystem bidrager til denne præcise regulering<br />
ved selektivt at øge nerveaktiviteten og dermed<br />
vasokontraktionen i de aktuelle dele af karsy-<br />
Figur 21<br />
Tryk-volumen kurver for hjertets fyldning og tømning i hvile og<br />
under etbens-arbejde på to submaximale belastninger med et<br />
trænet og et utrænet ben (resultater fra Kanstrup-Hansen og<br />
medarbejdere),<br />
Figur 22 Figur 23<br />
Skematisk illustration af kredsløbets regulering i hvile og under<br />
arbejde med specielt henblik på den sympatiske kontrol. For en<br />
mere detaljeret forklaring, se teksten.<br />
30 <strong>FYSISK</strong> <strong>AKTIVITET</strong> – håndbog om forebyggelse og behandling<br />
stemet (Figur 22). I skeletmuskulaturen, der er involveret<br />
i arbejdet, produceres metabolitter, som<br />
dels inhiberer den sympatisk medierede vasokonstriktion<br />
(funktionel sympatolyse), og dels har<br />
en direkte effekt på resistenskarrene med vasodilatation<br />
til følge. Det er let at forstå vigtigheden af<br />
denne regulering, for den er en forudsætning for,<br />
at den minutvolumen hjertet producerer kan dirigeres<br />
de rigtige steder hen. Et specielt problem opstår,<br />
når meget store muskelgrupper involveres i<br />
arbejdet som ved benarbejde eller ved kombineret<br />
arm- og benarbejde. Hjertets maksimale minutvolumen<br />
er ikke tilstrækkelig til at fylde alle skeletmuskulaturens<br />
kar, hvis de samtidigt er helt dilaterede<br />
under hårdt muskelarbejde, som f.eks. ved<br />
svømning, løb eller roning. Et første mere direkte<br />
bevis på, at muskulaturen kan modtage en større<br />
blodgennemstrømning end den, hjertet kan tilbyde,<br />
blev opnået i forsøg, hvor armarbejde blev adderet<br />
til igangværende hårdt, men ikke maksimalt,<br />
benarbejde (Figur 23). Hjertets minutvolumen<br />
blev ganske vist noget forøget, men for at kunne<br />
forsyne overkroppens og armenes muskler med en<br />
blodgennemstrømning (perfusion) blev benenes<br />
blodgennemstrømning reduceret. Dette til trods<br />
for at benenes arbejdsbelastning var uændret.<br />
Blodets mælkesyreniveau steg, da armarbejdet blev<br />
adderet til benarbejdet, og forsøgspersonerne blev<br />
Kredsløbsrespons ved addering af armarbejde til igangværende<br />
benarbejde. Noter at a) benets arbejdsbelastning holdes uforandret<br />
under hele forsøget, b) hjertets minutvolumen øger noget, når<br />
armarbejdet adderes, men samtidig sker en reduktion i benets<br />
blodgennemstrømning, og c) dette sker uden ændring i blodtrykket,<br />
og på trods af at lokale vasodilator substanser i v. femoralis<br />
øger (resultater fra Secher og medarbejdere).