16.07.2013 Views

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

kun cirka 1 l/min af den totale minutvolumen.<br />

Resten går til skeletmuskulaturen, inkl. respirationsmuskulaturen<br />

og hjertemusklen. Det sympatiske<br />

nervesystem bidrager til denne præcise regulering<br />

ved selektivt at øge nerveaktiviteten og dermed<br />

vasokontraktionen i de aktuelle dele af karsy-<br />

Figur 21<br />

Tryk-volumen kurver for hjertets fyldning og tømning i hvile og<br />

under etbens-arbejde på to submaximale belastninger med et<br />

trænet og et utrænet ben (resultater fra Kanstrup-Hansen og<br />

medarbejdere),<br />

Figur 22 Figur 23<br />

Skematisk illustration af kredsløbets regulering i hvile og under<br />

arbejde med specielt henblik på den sympatiske kontrol. For en<br />

mere detaljeret forklaring, se teksten.<br />

30 <strong>FYSISK</strong> <strong>AKTIVITET</strong> – håndbog om forebyggelse og behandling<br />

stemet (Figur 22). I skeletmuskulaturen, der er involveret<br />

i arbejdet, produceres metabolitter, som<br />

dels inhiberer den sympatisk medierede vasokonstriktion<br />

(funktionel sympatolyse), og dels har<br />

en direkte effekt på resistenskarrene med vasodilatation<br />

til følge. Det er let at forstå vigtigheden af<br />

denne regulering, for den er en forudsætning for,<br />

at den minutvolumen hjertet producerer kan dirigeres<br />

de rigtige steder hen. Et specielt problem opstår,<br />

når meget store muskelgrupper involveres i<br />

arbejdet som ved benarbejde eller ved kombineret<br />

arm- og benarbejde. Hjertets maksimale minutvolumen<br />

er ikke tilstrækkelig til at fylde alle skeletmuskulaturens<br />

kar, hvis de samtidigt er helt dilaterede<br />

under hårdt muskelarbejde, som f.eks. ved<br />

svømning, løb eller roning. Et første mere direkte<br />

bevis på, at muskulaturen kan modtage en større<br />

blodgennemstrømning end den, hjertet kan tilbyde,<br />

blev opnået i forsøg, hvor armarbejde blev adderet<br />

til igangværende hårdt, men ikke maksimalt,<br />

benarbejde (Figur 23). Hjertets minutvolumen<br />

blev ganske vist noget forøget, men for at kunne<br />

forsyne overkroppens og armenes muskler med en<br />

blodgennemstrømning (perfusion) blev benenes<br />

blodgennemstrømning reduceret. Dette til trods<br />

for at benenes arbejdsbelastning var uændret.<br />

Blodets mælkesyreniveau steg, da armarbejdet blev<br />

adderet til benarbejdet, og forsøgspersonerne blev<br />

Kredsløbsrespons ved addering af armarbejde til igangværende<br />

benarbejde. Noter at a) benets arbejdsbelastning holdes uforandret<br />

under hele forsøget, b) hjertets minutvolumen øger noget, når<br />

armarbejdet adderes, men samtidig sker en reduktion i benets<br />

blodgennemstrømning, og c) dette sker uden ændring i blodtrykket,<br />

og på trods af at lokale vasodilator substanser i v. femoralis<br />

øger (resultater fra Secher og medarbejdere).

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!