FYSISK AKTIVITET - Sundhedsstyrelsen

I.C.2 Statisk arbejde
De mekanismer, der ligger til grund for reguleringen
af energistofskiftet ved dynamisk arbejde
gælder også ved statiske muskelkontraktioner. En
afgørende faktor, der adskiller statiske og dynamiske
muskelkontraktioner, er dog deres helt forskellige
adgang til en blodgennemstrømning. Ved statiske
kontraktioner forhøjes det intramuskulære tryk
vedvarende og udgør en mekanisk hindring for
blodets passage. Allerede ved en relativt lav spændingsudvikling
bliver det intramuskulære tryk så
højt, at der blokeres for en blodgennemstrømning,
på trods af at blodtrykket også forhøjes. Når dette
sker, er variationen mellem de forskellige muskler
dog stor; primært relateret til hvilken vinkel der er
mellem muskelfibre og sene. I muskler, hvor penationsvinklen
nærmer sig 90°, bliver det intramuskulære
tryk lille, og der er en blodgennemstrømning
helt op til nær den maksimale kontraktionskraft.
Det gælder f.eks. massetermuskulaturen i mundhulen.
Hvis senen er i direkte forlængelse af muskelfibrene,
som f.eks. i armfleksorerne, bliver trykket
højt og blodgennemstrømningen aflukkes allerede
ved 20-30% MVK. Det betyder, at ved kraftige
kontraktioner i de fleste af kroppens muskler bliver
musklen helt afhængig af at bruge det i musklen
lagrede glykogen og af en energifrigørelse uden ilt,
dvs. anaerob glykose med mælkesyreakkumulering
til følge. Ved meget intense statiske kontraktioner
Figur 35
indtræffer udmattelse så hurtigt, at mælkesyreakkumuleringen
er forholdsvis lille. De højeste
mælkesyrekoncentrationer observeres, når
kontraktionerne er cirka 40-50% MVK. Hvis statiske
kontraktioner udføres intermittent, bliver der
en energiomsætning, der ligner den, som ses under
dynamisk arbejde af samme størrelse.
I.C.3 Fedtforbrændingens kinetik
Musklerne indeholder kun en lille mængde fedt,
der kan bruges til energi. Der sker derfor en konstant
frigørelse (lipolyse) fra fedtvævet af frie fede
syrer (FFS-hydrolyse af triglycerider [TG]), som
transporteres med blodet til musklerne. I blodet er
FFS bundet til albumin (Figur 35). Plasma-FFSkoncentrationen
er i hvile ~0,3 mmol · l -1 . Ved
starten af et arbejde ses ofte en nedgang i plasma-
FFS-koncentrationen, der dog i løbet af arbejdet
stiger igen (Figur 32 B, s. 40). Faldet i plasma-
FFS-koncentrationen beror på den ubalance, som
opstår mellem den pludselige stigning i skeletmuskulaturens
FS-forbrug og en forsinkelse i aktiveringen
af lipolysen og FFS-frigørelsen fra fedtvævet.
Tilgangen af FFS til blodet overstiger efter cirka
20 minutter FFS-optaget fra blodet, og dermed
følger en gradvis stigning i plasma-FFS-koncentrationen.
Ved langvarigt arbejde kan plasma-FFSkoncentrationen
nå en så høj værdi som 2.0 mmol · l -1 ,
hvilket nærmer sig den øvre grænse for albuminets
Skematisk illustration som
viser, at de fedtsyrer, som
musklen optager fra blodet,
kommer fra fedtvævet, og at
det glukose, som optages,
kommer fra leveren. For en
mere detaljeret forklaring, se
teksten.
FYSISK AKTIVITET – håndbog om forebyggelse og behandling 43