Videndeling i daginstitutioner - Synkomm

Afgangsprojekt videndeling i daginstitutioner november 2007 Tove Husted
Ved at identificere og kategorisere viden på denne måde er det muligt at dan-
ne sig et overblik over kompleksiteten. Qvortrup understreger, at de fire vi-
densformer ikke kan stå alene. Den ene vidensform er afhængig af den anden,
således at de gensidigt understøtter hinanden. De første tre vidensniveauer er
individbaserede, mens den fjerde er socialt baseret og knytter sig til det kol-
lektive.
Qvortrups måde at inddele viden i fire kategorier er interessant, idet det på
den måde lykkes for ham at inddrage flere forskellige opfattelser af, hvad vi-
den er. Og specielt hans syn på viden, som noget der ”foregår” er væsentlig i
denne opgave om videndeling, idet det for mig at se er helt essentielt, at viden
ikke opfattes som en objektiv størrelse, der kan overføres og lagres i syste-
merne. Viden opstår og udvikles undervejs i processen med at håndtere den.
(Qvortrup, 2004: 82). Viden er ikke et statisk fænomen; men det er i samspil-
let med omverdenen i kommunikationen imellem de psykiske og sociale sy-
stemer, at ny viden opstår. Dette har særlig betydning, når vi senere i denne
opgave skal se på, hvordan man deler viden og hvordan man formidler og
håndterer informationer i daginstitutionen.
Socialkonstruktivistisk vidensteori
Vygotsky udviklede omkring 1930 sine socialkonstruktivistiske vidensteorier,
hvor han gennem sit arbejde med studier af børns aktiviteter i forbindelse med
opgaveløsning påviste, at sprog og kommunikation er væsentlige artefakter
for løsning af praktiske problemer og at sproget i betydelig grad bidrager til
udvikling af personens praktiske og abstrakte intelligens (Vygotsky, 1930, in:
Illeris, 2000). I et kommunikativt netværk, et intranet, er det netop brugen af
sproget som grundlag for kommunikation, der er central.
I socialkonstruktivistiske vidensteorier er samarbejde, fællesskabet og sproget
centrale begreber. Viden konstrueres i fællesskaber - ved hjælp af sproget - i
situationen. Socialkonstruktivisterne benægter sådan set ikke, at der foregår
læreprocesser internt i det enkelte individ. Men de finder det uinteressant, for-
di karakteren af og indholdet i disse processer til enhver tid bestemmes af re-
lationerne i det sociale felt. De er enige med Piaget og andre konstruktivister i,
12