Videndeling i daginstitutioner - Synkomm

Recommendations

Info

Afgangsprojekt videndeling i <strong>daginstitutioner</strong> november 2007 Tove Husted Ja, en af de ting jeg er stødt på i Børnehus B er, at der er et kontor og der er en stue. Det er jo en lille institution. Og de har en kalender liggende hvert sted. Og man skal tjekke kalenderen på stuen og man skal tjekke kalenderen oppe på kontoret. Plus at man skal tjekke alle de der sedler, der ligger alle mulige steder for at se om der er nogen ændringer til arbejdsplanen, til vikardækning, til aktiviteter, så man.... Der er mange steder, hvor den information kommer og man kan jo ikke nå at se det. Hvis man f.eks. går hjem til middag kan man ikke nå at se om der er ændringer den føl- gende dag. (Bilag 2, side 1). Det faktum, at der eksisterer flere kalendere, betyder at kommunikationen let kan blive forvirrende. Og systemet med håndskrevne notater, der ligger rundt omkring, er ikke befordrende for kommunikationen. Håndskrevne logbøger og mødereferater I børnehusene foregår en stor del af det skriftlige arbejde i hånden, hvilket ikke er særlig hensigtsmæssigt, hvis det skrevne skal danne basis for, at andre skal kunne benytte det, man har skrevet. Selve processen med at nedfælde ens tanker på skrift er selvfølgelig den samme. Men problemet opstår, i det øjeblik andre skal læse det, man har skrevet og have mulighed for at reflektere og eventuelt agere i forhold til det skrevne. Medarbejderen siger i interviewet: En anden ting er, at i netop den daginstitution har de en dagbog. I den skriver man løst og fast og især ting man synes de andre skal bemærke. Så har man hver sin håndskrift, og det er jo meget godt. Men når jeg støder på en dagbog, hvor der står fem tætskrevne sider med en håndskrift, jeg ikke kender særlig godt, så er jeg fak- tisk.., ja, så læser jeg det ikke. Og det tror jeg sker jævnligt, at man ikke får det læst. Fordi det simpelthen er nærmest ulæseligt. (Bilag 2, side 1). Medarbejderen peger på, at det kunne være smart, hvis man skrev det på com- puter: Det kunne godt være, at det var smart at udveksle det elektronisk. Plus at den dagbog kan kun ses når man står nede på stuen. Og hvis man kommer i tanker om en episode når man først er kommet hjem eller man sidder et andet sted, så bliver den måske ikke skrevet ned? Så der kunne bestemt en elektronisk logbog eller .... være en stor fordel. (Bilag 2, side 1). 21
Afgangsprojekt videndeling i <strong>daginstitutioner</strong> november 2007 Tove Husted Mine undersøgelser viser, at elektronisk kommunikation ikke er en del af kul- turen i daginstitutionen. Dette fik jeg yderligere bekræftet på personalemødet, idet jeg observerede, at man benyttede sig af håndskrevne referater. Når mø- dereferater er udfærdiget i håndskrift i en protokol, der befinder sig ’et sted’, vil sandsynligheden for, at det bliver læst af de øvrige medarbejdere inden næste møde, være minimal. Skueværdier I dette afsnit belyser jeg, hvordan det pædagogiske arbejde med udfærdigelse af læreplaner og arbejdet med praksisfortællinger foregår. Det er organisationens synlige værdier, Schein (1994) kalder det for organisationens skueværdi- er. Til dette niveau hører strategier, mål og filosofier. Her er tale om organisationens udtrykte mål og værdigrundlag, som det f.eks. kan ses af hjemmesiden. Ofte er en organisations skueværdier en efterrationalisering, en beskrivelse af, hvordan tingene burde være, snarere end det er en beskrivelse af virke- ligheden. Der vil ikke nødvendigvis være overensstemmelse med det næste niveau, de grundlæggende antagelser. (Schein, 1994: 26). Praksisfortællinger På institutionens nyoprettede hjemmeside (bilag 4) kan man læse om dens strategier, mål og filosofier. Det er her, institutionens udtrykte mål og værdi- grundlag, ses. På hjemmesiden kan man læse om et igangværende udviklings- arbejde med praksisfortællinger: Vi er i øjeblikket i gang med at implementere praksisfortællinger som et arbejdsred- skab til evaluering og retningsviser for vores pædagogiske arbejde. På baggrund af en nedskrevet historie reflekterer personalet sammen over situationen og giver hinanden sparring. Herved opnås både ny viden og indsigt, og der bliver an- vist en retning for det fremtidige arbejde. Ved årets evaluering af læreplanerne er praksisfortællingerne blevet fremhævet flere gange, og vi opdager stadig nye måder og områder at anvende dem på - både i den overordnede planlægning og evaluering af et projekt og i helt konkrete situationer, hvor vi vil noget med det enkelte barn. (Bilag 4). 22
Page 1 and 2: Videndeling i daginstitutioner Afga
Page 3 and 4: Indledning Afgangsprojekt videndeli
Page 5 and 6: Afgangsprojekt videndeling i dagins
Page 21: Afgangsprojekt videndeling i dagins
Page 37: Afgangsprojekt videndeling i dagins

Videndeling i daginstitutioner - Synkomm

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?