MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

f O T O: P E T E R T H O R N V I G / I M A G E 2 U S E 12 y BYUDVIKLING y Af ULf JOEL JENSEN y Et billede af fremtidens Sjælland De større stationsbyer på Sjælland skal styrkes. Byggeriet – både af boliger og arbejdspladser – skal ske tæt på stationerne, og så skal væksten i landzonen begrænses mest muligt. Det er hovedpunkterne i en ny frivillig plan for en bæredygtig udvikling af Region Sjælland. Det kan lyde en smule selvmodsigende, men det harmoniske og stille liv på landet – langt fra storbyens larm og bilos – er i langt de fl este tilfælde meget mindre bæredygtigt og hensigtsmæssigt set gennem miljøbriller end dets modstykke: Livet i den store by. Når det hænger sådan sammen skyldes det primært transport og opvarmning: Den tætte by er ensbetydende med korte afstande, ofte er der gode cykelforhold og en effektiv offentlig transport. Den tætte bygningsmasse i byen, hvor man måske bor i rækkehuse eller etageejendomme, er også en mere energieffektiv boform end de fritliggende parcelhuse – særligt, hvis der er tale om nyt byggeri. Det er derfor også tanken om vækst i stationsbyerne og en kun begrænset vækst i landzonen, der er grundlæggende i det forslag til Strukturbillede 2030, der i slutningen af august bliver behandlet på et politisk møde i Region Sjælland. Strukturbilledet skal give et bud på fremtidens byudvikling på Sjælland – og hvordan udviklingen af resten af Sjælland kan spille sammen med udviklingen i Hovedstadsregionen og stille regionen stærkere fremover. Sammenhæng med hovedstadsområdet – Strukturbillede 2030 skal ses som en slags naturlig forlængelse af hovedstadsområdets Fingerplan. Sjælland er karakteriseret ved, at der er mange M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 jernbaner – og altså en god og tæt dækning med offentlige transportmidler. Det vil sige, at der er noget konkret at bygge videre på for planlæggerne, forklarer Annette Klysner, som er projektleder i By- og Landskabsstyrelsen – og sammen med Axel Thrige Laursen har koordineret samarbejdet om Strukturbillede 2030. 90.000 personer fra Sjælland uden for hovedstadsområdet pendler dagligt til de store arbejdspladser i den centrale del af hovedstadsområdet, hvor Finger- planen 2007 lægger de overordnede rammer for byudviklingen. Fingerplanen, Annette Klysner refererer til, er den plan for udviklingen af hovedstadsområdet, der oprindeligt blev udformet lige efter 2. verdenskrig. Principperne i Fingerplanen gælder fortsat i dag, og den blev senest revideret og fornyet i 2007. På samme måde skal Strukturbillede 2030 trække de overordnede linjer for byudviklingen på Sjælland i de kommende 20 år. Strukturbilledet for Sjælland har været et stykke tid undervejs: I to år har repræsentanter fra <strong>Miljøministeriet</strong>, Trafi kministeriet, de 17 sjællandske kommuner, Region Sjælland og Movia holdt møder med jævne mellemrum for at udarbejde Strukturbillede 2030. – Det har været en rigtig god proces, hvor alle har været engageret i arbejdet og i at drøfte udviklingsspørgsmål. Det vil fremme en bæredygtig plan for en mere holdbar udvikling af regionen. Processen har hele vejen igennem været båret af frivillighedsprincippet – og det har været vigtigt og godt, fordi man dermed i den færdige plan kan tage højde for lokale forbehold og sikre en realistisk og velfunderet planlægning, fortæller Annette Klysner videre. Desuden gør de fælles planlægningsprincipper det nemt at samarbejde over kommunegrænsen. Tre transportkorridorer Strukturbillede 2030 indeholder fi re hovedprincipper: Dels skal man bestræbe sig på at samle byvæksten i de større og mest transporteffektive byer på Sjælland. Dels skal det sikres, at nye boliger og arbejdspladser bliver placerets så tæt på byens togstation som muligt. Dels skal man bygge energibesparende og med større boligtæthed – for eksempel rækkehuse eller det der er tættere, frem for parcelhuse – ligesom man skal fremme cykling og udvikling af gode byrum i den enkelte stationsby. Og endelig skal man forsøge at begrænse væksten i det åbne land. – Den største enkeltstående effekt ligger helt sikkert i det første princip om at samle byvæksten i de større stationsbyer. Det er med til at gøre det lettere og mere attraktivt at benytte kollektiv transport og derved reducere pendling i egen bil og udledning af CO2 fra transport, understreger Annette Klysner.
Væksten skal ske i de større byer Strukturbillede 2030 deler de sjællandske byer op i fi re kategorier: A, B, C og D. De to første, A- og B-byerne, er de større byer som for eksempel Roskilde, Holbæk og Næstved (A-byer) samt Sorø, Faxe og Korsør (B-byer). De kan med de nye principper tiltrække både vækst, arbejdskraft og -pladser. C-byerne er mindre byer som eksempelvis Havdrup, Stege og Præstø, men dog med fl ere lokale arbejdspladser og udmærkede, men mindre gode offentlige transportforhold. D-byerne er de helt små landsbyer og det åbne land. – Den fremtidige vækst på Sjælland skal primært ske i A- og B-byerne. Det er den mest bæredygtige udvikling og vil på sigt kunne reducere udledningen af CO2 og begrænse byudviklingens pres på naturen betragteligt. Transportvane- undersøgelsen viser, at befolkningen i de større stationsbyer på Sjælland kører cirka en tredjedel mindre i bil end befolkningen i landzonen og de små byer uden station, fortæller Annette Klysner. Skal nu forankres lokalt På nuværende tidspunkt har forslaget til strukturbilledet været gennem en offentlig høringsproces. Kommunernes høringssvar er positive – og næste skridt fremad bliver at behandle resultatet på et politisk møde i Region Sjællands Kommunekontaktråd (KKR) og med formanden for Region Sjælland. Det sker i slutningen af august. Vurdering af klimaeffekter Ifølge beregningerne i Strukturbillede 2030 vil der ske store reduktioner af CO2-udslippet, skabt af nybyggeri, hvis planen følges: • 15-20 procent, når boligbyggeriet koncentreres i de større stationsbyer (kategori A, B – og til dels C). • Yderligere 10 procent, hvis boligbyggeriet tillige placeres tæt ved stationerne. • Yderligere 10 procent, hvis også arbejdspladserne koncentreres tæt ved stationerne. – Når Strukturbilledet forhåbentligt er blevet nikket til i KKR-regi, begynder det egentlige planlægningsarbejde lokalt. Herefter kan tankerne i Strukturbilledet nemlig indarbejdes i kommunernes lokale planlægning – og dermed ophører <strong>Miljøministeriet</strong>s formelle rolle også. Vi deltager selvfølgelig og meget gerne i fremtidens koordinerende statusmøder, men efter KKR-mødet i august er det et lokalt ansvar at føre den bæredygtige planlægning ud i livet, slutter Annette Klysner. M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 13
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 04.10 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Havmiljøet i Arktis skal besky
Page 5 and 6: M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A
Page 7 and 8: gen om bord mærkbart: Alle strækk
Page 9 and 10: tid til selv at arrangere et loppem
Page 11: f O T O: S C A N P I X y SKOVFLÅT
Page 15 and 16: I fællesskab med to festivalpiger
Page 17 and 18: Havisen i Arktis forsvinder langt h
Page 19 and 20: f O T O S: P O L f O T O Arktis Ark
Page 21 and 22: 30-årige Selina Juul har travlt. P
Page 25 and 26: ” Jeg tror, vi står på tærskle
Page 27 and 28: f O T O: M I K K E L ø S T E R G A
Page 31 and 32: skene står nemlig de steder i søe
Page 35 and 36: f U G L E fOTO: D E N N IS O L SEN
Page 37 and 38: Affald bestående af de fire materi
Page 39 and 40: y Udgivelser y fra Miljøministerie
Page 41 and 42: Opfølgning på kortlægning af jor
Page 43 and 44: Nye regler fra EU Denne rubrik inde

MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?