MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

More documents

Recommendations

Info

y BRÆNDEPORTAL y Af JESPER H I M M ELSTRUP y Køb dit brænde på nettet I snart et halvt år har Skov- og Naturstyrelsen solgt brænde på nettet, og det er tilsyneladende noget, kunderne kan lide. for salget af brænde stiger, og derfor kan netbutikken muligvis fremover åbne op for salg af andre varer via computeren. Der var engang, hvor brænde var noget, man købte ved at ringe til den lokale skovfoged og så tage ud i skoven og hente det. Sådan er det ikke længere. For i dag er dine egne brændestakke nemlig ikke længere væk end et par klik på computeren, og dermed er det blevet nemmere at købe ind – lige præcis, når det passer dig. – For det første er det for at gøre det langt nemmere for folk at købe deres brænde i stedet for eksempelvis at kontakte den lokale skovfoged. Dernæst handler det om, at vi skal følge med tiden og tillige spare nogle penge, siger salgsleder Peter Chrois Møller fra Skov- og Naturstyrelsen i Trekantsområdet, der har været projektleder ved indførelsen af Skov-og Naturstyrelsens netsalg. Netbutikken betyder derfor, at de 19 tidligere lokale enheder med hver deres kundekreds har skullet ensarte deres produkter og indkøbstidspunkter for at skabe et sæt fælles regler. – Det er svært at forklare en kunde, at han må noget ét sted og så noget andet et andet sted. Derfor har vi aftalt en ensretning og forenkling, så reglerne i for eksempel Nordsjælland og i Vestjylland nu i dag er de samme, understreger Peter Chrois Møller. Og skovrider Ole Klitgaard, som har siddet med i styregruppen bag netbutikken, tilføjer, at brændeportalen er blevet til i et tæt samarbejde mellem mange interne aktører i Miljøministeriet. – Vi har trukket på velvillige kræfter i henholdsvis Kort & Matrikelstyrelsen og i økonomi- og it-afdelingen i ministeriet. Forberedelsen af netsalget er et eksempel på projektarbejdsformen, der har fungeret rigtig godt, siger han. Du bestemmer selv Brændeportalen gik i luften i slutningen af marts, og den er let og overskuelig at finde rundt i. Først vælger du et område i Danmark, dernæst en skov, og til sidst kan du vælge, om du for eksempel ønsker bøg, løvtræ eller nåletræ – hvor langt, det skal være og hvilken diameter, det skal have. Brændestakken er købt og betalt i det øjeblik, du modtager en mail med købskvittering og vognmandskort. Og brændet bliver solgt i afregningsprisen kubikmeter fastmasse (KFM). Det betyder for ikke-matematikere, at det afregnes efter det reelle træindhold eksklusive luft – og ikke efter det antal rummeter, den fylder. 38 M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 Brænde fra Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen sælger ca. 40.000 KfM brænde om året, fordelt i ca. 4.000 stakke. Der omsættes årligt for ca. 15 millioner kroner brænde – excl. selvskovning og sankning. Du kan besøge Brændeportalen via Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk eller på https://secure.mim.dk/sns/webshop/Default.aspx – Det betyder, at du kun betaler for det træ, du får. Du betaler altså ikke for luften imellem træet, siger Peter Crois Møller. På den måde skal du blot tage stilling til, hvor du vil købe dit brænde – og så have dit Dankort klar. – Det specielle ved vores butik er, at der er én unik vare. Når den er taget, så er den vare ikke længere på hylden. Det er altså ikke lige som i en skobutik, hvor der er masser af sko af den samme slags, siger han og tilføjer, at kunderne primært er private detailkunder, små og mellemstore virksomheder. For de store grossister er der en særlig ordning. Flere kunder end før Og kunderne synes tilsyneladende om det nye netkoncept, for allerede før sommerferien var der klikket brænde over disken for mere end fire millioner kroner – De har taget rigtig godt imod det. Og vi har allerede både fået ros og forslag til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Derfor arbejder vi nu på en version 2 til næste brændesæson, hvor vi har fået forbedret en række ting. Vi tænker også på at udvide konceptet lidt, så man kan købe andre ting, siger salgslederen. Samtidig viser det sig, at salget af brænde i år er stegt med omkring syv procent i forhold til sidste år. – Så resultatet er, at vi faktisk har tiltrukket flere kunder i år, end vi plejer. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver fremtidens måde at købe brænde på, siger Peter Chrois Møller. f O T O: P O L f O T O
y Udgivelser y fra Miljøministeriet y Miljøministeriet www.mim.dk Affaldsstrategi ’10 Alt affaldet skal i fremtiden enten genbruges, genanvendes eller omdannes til energi. Sådan lyder hovedbudskabet i Affaldsstrategi ’10. Hver dag året rundt producerer vi danskere 42.353 tons affald, eller hvad der svarer til 4.235 skraldebiler. Det bliver til en kø af skraldebiler på 35 kilometer – hver dag. Affaldsstrategien, der gælder til og med 2012, kommer med bud på, hvordan vi i fremtiden både kan komme de store affaldsmængder til livs og udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Der skal satses på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier til affaldsbehandling. Miljøministeriet 2010 Vækst og miljø – hånd i hånd Samspillet mellem virksomheder og myndigheder inden for miljøområdet skal udvikles. Det sikrer, at vi får vækst i vores virksomheder uden at det går ud over vores miljø og natur. Det er konklusionen i pjecen ’Vækst og miljø – hånd i hånd’, som DI og Miljøstyrelsen udgiver sammen. I pjecen præsenteres de initiativer Miljøstyrelsen og DI er enige om. Initiativerne grupperer sig inden for fi re hovedområder (grønne forretningsområder, fysisk planlægning, miljøadministration og miljøteknologi), der sammen giver både ’sorte og grønne tal’ på bundlinjen. Miljøministeriet 2010 By- og Landskabsstyrelsen www.blst.dk Vejledning om detailhandelsplanlægning Planlovens bestemmelser om planlægning for detailhandel får nu sin egen vejledning, der bl.a. skal give kommunernes planlæggere det bedst mulige udgangspunkt for at fremme et varieret butiks- udbud i Danmarks byer. Vejledningen beskriver beskriver baggrunden baggrunden for lovens bestemmelser. Blandt andet hvordan butikker i bymidterne – i modsætning til butikker placeret uden for byerne – fremmer levende og varierede byer. Centralt placerede butikker har samtidig den fordel, at de er mere tilgængelige for gående, cyklende og kollektiv trafi k. BLST 2010 Screening for kloralkaner i sediment En potentielt kræftfremkaldende miljøgift i form af såkaldte klorerede paraffi ner fi ndes kun i meget lave koncentrationer i danske fjorde og søer. Det viser en screening af vandmiljøet, som By- og Landskabsstyrelsens har bedt Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet om at gennemføre for at vurdere, om stofferne udgør et muligt problem, der skal følges i natur- og miljøovervågningen DMU, BLST 2010 Redegørelse om arealanvendelsen på danske havne De danske havne arbejder med planer om at udvikle godt 8 mio. m2 nye havnearealer de kommende år. Det er en af konklusionerne i en fælles redegørelse om havnearealer, som transportministeren og miljøministeren i dag offentliggør. Redegørelsen peger også på, at selvom der nu og her ikke er mangel på havnearealer, så er der brug for at tænke langsigtet, hvis byplanlægningen skal sikre erhvervshavnenes interesser på kort og lang sigt. Med udsigt til en fordobling af godsmængderne på længere sigt, skal hensynene til transportbehovene veje tungt, når havnens fremtidige udvikling planlægges. Transportministeriet, BLST 2010 Rapport om placering af et nationationalt testcenter for vindmøller ved Kallesmærsk Hede Miljøminister Karen Ellemanns rapport om placering af et nationalt testcenter til folketingets miljøordførere. Rapporten beskriver Kallesmærsk Hede, som oppositionen ønskede at få nærmere belyst, fordi stedet oprindeligt blev foreslået af vindmølleindustrien. forslaget blev i sin tid afvist på grund af nærheden til et Ef-fuglebeskyttelsesområde og forsvarets øvelsesområde. BLST 2010 Rapport om placering af et nationalt testcenter for vindmøller ved Ringkøbing Fjord Miljøminister Karen Ellemanns rapport om området ved Ringkøbing fjord, som oppositionen ønskede at få nærmere belyst efter anbefaling fra Danmarks Naturfredningsforening. foreningens forslag blev i sin tid afvist på grund af nærheden til Stauning Lufthavn, og fordi det ville kræve ekspropriation af mange boliger. BLST 2010 M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 39
Page 1 and 2: y Miljø y Danmark y 04.10 M AG A S
Page 3 and 4: 16: Havmiljøet i Arktis skal besky
Page 5 and 6: M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A
Page 7 and 8: gen om bord mærkbart: Alle strækk
Page 9 and 10: tid til selv at arrangere et loppem
Page 11 and 12: f O T O: S C A N P I X y SKOVFLÅT
Page 13 and 14: Væksten skal ske i de større byer
Page 15 and 16: I fællesskab med to festivalpiger
Page 17 and 18: Havisen i Arktis forsvinder langt h
Page 19 and 20: f O T O S: P O L f O T O Arktis Ark
Page 21 and 22: 30-årige Selina Juul har travlt. P
Page 25 and 26: ” Jeg tror, vi står på tærskle
Page 27 and 28: f O T O: M I K K E L ø S T E R G A
Page 31 and 32: skene står nemlig de steder i søe
Page 35 and 36: f U G L E fOTO: D E N N IS O L SEN
Page 37: Affald bestående af de fire materi
Page 41 and 42: Opfølgning på kortlægning af jor
Page 43 and 44: Nye regler fra EU Denne rubrik inde

MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?