MiljøDanmark nr. 4 2010 - Miljøministeriet

” Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende mentalitets-
ændring. Kald det globalisering, kald det klimafrygt, kald det en
modreaktion på den uansvarlighed, der udløste finanskrisen.”
Inspireret af Stop spild af mad valgte butikskæden
REMA 1000 at droppe alle mængderabatter i
sine 164 butikker landet over, hvilket skabte stor
medieinteresse. Selina Juul gav en lang række
interviews og blev fra mange sider inviteret til at
holde foredrag. Blandt andet på flere konferencer
i forbindelse med COP15. Samtidig bredte diskussionen
af madspild sig i de sociale netværk.
I april 2010 bragte Politiken to store artikler om
madspild baseret på en undersøgelse af forskellige
emballager. Undersøgelsen blev udført i samarbejde
med Stop spild af mad. Politiken bad fødevareminister
Henrik Høegh om at kommentere på
undersøgelsens resultater, som han fandt helt uacceptable.
Derfor lovede han at tage initiativ til en
landsdækkende kampagne på området. Også Forbrugerrådet
har udtrykt interesse i at gennemføre
en kampagne mod madspild. Den positive udvikling
får Selina Juul til at tænke stort om fremtiden.
– Jeg tror, vi står på tærsklen til en omfattende
mentalitetsændring. Kald det globalisering, kald
det klimafrygt, kald det en modreaktion på den
uansvarlighed, der udløste finanskrisen. Vi rider
stadig på bagkanten af migmigmig-bølgen, men
Mere om madspild
• Ifølge Landbrugsrådet smider hver dansker i gennemsnit
63 kilo madvarer i skraldespanden.
• 15 til 20 procent af den mad, vi køber, ryger i skraldespanden.
• Landbrugsrådet estimerer, at Danmark har et samlet
madspild på 680.000 tons om året.
• En gennemsnitsfamilie smider madvarer ud for cirka
7.000 kroner om året.
• Danske husholdninger står for 89 procent af det samlede
danske madspild.
• Omkring en tredjedel af alle verdens madvarer bliver
produceret direkte til skraldespanden.
• Det globale madspild er stort nok til at brødføde tre
milliarder mennesker.
• 10 procent af den globale udledning af drivhusgasser
kan relateres til produktion af fødevarer, der ikke
bliver spist.
Selina Juuls blå bog:
• født i Moskva i 1980.
• flyttede til Danmark i 1993.
• Bachelor i grafisk kommunikation, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole, 2006.
• Stifter af virksomheden Tegnefabrikken i
2002, www.tegnefabrikken.dk.
• frivillig i Greenpeace, 2007
• Stifter af folkebevægelsen ”Stop spild af
mad” i 2008, www.stopspildafmad.dk.
den måde at tænke på vil ikke vare ved. Kampen
mod madspild er et oplagt sted at starte den langsigtede
forandringsproces, fordi det er noget, vi
alle sammen gør – og ved er forkert. Jeg tror ikke,
vi behøver katastrofer og voldsomme klimaforandringer
for at indse behovet for at ændre kurs. Vi
kan lære det i hverdagen, der er lige foran os. Vi
skal ikke betale os fra det. Vi skal ikke vente på,
at de andre gør noget. Løsningen ligger i at tage
personligt ansvar – og den tanke er ved at slå rod i
mange mennesker, siger Selina Juul.
Miljøministeren sætter fokus på madspild
I den aktuelle kampagne Brug mere – Spild mindre, indgår madspild som et vigtigt
indsatsområde. Kampagnen er en central del af miljøministerens nye Affaldstrategi
’10, hvor ministeren kommer med sit bud på, hvordan vi i fremtiden både
kan komme de store affaldsmængder til livs og udnytte ressourcerne i affaldet
bedre. Det skal ske ved at satse på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier
til affaldsbehandling.
Kampagnen Brug mere – Spild mindre strækker sig over hele sidste halvdel af
2010. formålet er at opfordre forbrugerne til at bruge deres ejendele og fødevarer
med større omtanke, så mindre går til spilde. Det sker blandt andet gennem
forklaring af de konsekvenser, som unødvendigt forbrug medfører, og ved at give
konkrete råd om, hvordan det kan undgås. Både i forhold til køb, brug og bortskaffelse.
En del af kampagnen handler om madspild, og den går i luften i løbet
af efteråret. Stop spild af mad har deltaget i planlægningen af dens udformning
og indhold.
– Vi har meget store forventninger til miljøministerens kampagne. Den spreder
de vigtige budskaber med en kraft og i en målestok, det ville tage os flere år at
matche. Derfor tror jeg, den vil bringe os et stort skridt fremad. De adfærdsændringer,
vi er ude efter, sker ikke på en nat. Men ved fælles hjælp kan vi få de
nødvendige forandringer til at ske langt hurtigere, siger Selina Juul.
...at tage sin egen medicin: Ingen fødevarer blev unødvendigt kasseret som følge af fotooptagelserne. Rødfisk og tomater blev spist, yoghurten havde
overskredet holdbarhedsdatoen, mens forsidens salatblade i forvejen var kasseret af producenten.
M I L J ø D A N M A R K N R . 4 A U G U S T 2 0 1 0 25