Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel ...

Udgifterne omfattede:
77
Til Skagen og Anholt
Fyr 5.437 Rdl. rede Sølv, 6.879 Rdl. Repr.
Refusionen til Sverige
for de svenske
Fyr 7.000 Rdl. rede Sølv,
Til de øvrige Fyr . . 11.191 Rdl. rede Sølv, 12.330 Rdl. Repr.
Ialt "^3y628RdTrede Sølv^f^OgH^cirReprT
hvorefter Overskudet
gennemsnitlig
i 10 Aar havde
andraget aarlig . . 40.197 Rdl. rede Sølv, 61.143 Rdl. Repr.
Denne „Nota" fra Generaltoldkammer og Kommercekollegiet
har stor Interesse ikke alene til Oplysning om den foreliggende
Sag, men tillige til Belysning af Fyrvæsenets hele Udvikling
og Arbejde. Nu som under Frederik II blev Fyrinstallationerne
indrettet efter Pres fra den internationale Søfart og
navnlig fra de Regeringer, hvis Skibe især passerede de danske
Farvande. Som før skete det for Midler, som Søfarten selv
ydede, og det hændte dengang, ligesom det kan hænde i vore
Dage, at en indirekte Afgift indbragte mere end beregnet og
væsentligt mere end de Formaal krævede, til hvis Gennemførelse
Afgiften var paalagt. At der var forløbet mere end et kvart
Aarhundrede siden Fyrafgiften af 1802, i hvilket Udgiften til
de projekterede Fyr paa Læsø var medregnet, uden at Projekterne
var bragt til Udførelse, skyldtes naturligvis hovedsageligt
de onde Aar efter 1807, men kunde dog nok være praktiseret
i de gyldne Tider forinden. At det ikke var sket, maatte
vel have sin Aarsag i den almindelige Afslappelse i Reformarbejdet,
som havde givet sig til Kende, efter at de store sociale
Foranstaltninger i Bondereformernes Tid var blevet gennemført.
Det var endog nærmest gaaet i Glemme, at de Forhandlinger
om Bidrag til nye Fyranlæg, som Traktaten af 1701
forudsatte, var udelukket efter de Forudsætninger, der laa til
Grund for Forordningen af 24. Nov. 1802 om en almindelig