Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel ...

90
Hen i Juli Maaned var Fyrskibet færdigekviperet og klar til
Afgang, ca. 4 Maaneder senere end beregnet. Den 11. Juli
Kl. 8 Morgen kastedes Fortøjningerne paa Holms Plads. Skibet
blev varpet gennem Knippelsbro og op gennem Havnen,
stod Kl. 14 1 /? ud gennem Bommen og ankrede Kl. 15 tværs
for Trekroner. Den følgende Dags Morgen Kl. 4 lettede
Fyrskibet, satte Sejl og gik for en sydøstlig Vind mod Helsingør,
som passeredes Kl. 10. Ved Middagstid var man
ved Nakkehoved, og den 13. om Morgenen fik man Læsø
i Sigte. Det var Regn og tyk Luft, og Skibet slingrede
meget paa Grund af sin store Last. Det havde jo 6 Maaneders
Proviant og 3 Maaneders Vandbeholdning om Bord. Kl. 9^
gik man for Anker paa 4 1 /? Favne Vand, hvorpaa der løsnedes
Skud for Lodsen, der kom om Bord, desværre med Meddelelse
om, at Vageren i Fortøjningen var borte. En større Eftersøgning
begyndte nu, foretaget af Fyrskibet selv med Støtte af
to Baade fra Læsø med 10 Mands Besætning under Anførsel
af Stockfleth. Arbejdet var forgæves. Fortøjningen kunde ikke
findes. Der blev siden af Fyrskibet og af andre energisk ledt
efter den med Dræg og Strygetove, en Ducør blev udlovet til
den, der fandt den. Arbejdet var vanskeligt, da Tovværk og
Dræg sprængtes i den urene Bund. I Begyndelsen fortøjedes
Fyrskibet da ved Hjælp af sin egen Fortøjning, og en Maaned
senere fik det fra København et brugt Anker og en brugt Kætting,
og fra d. 12. Aug. laa det vel fortøjet paa sin Station.
Iøvrigt var det gaaet meget godt hidtil. Vejrguderne havde
været venlige, og trods den mangelfulde Fortøjning var Skibet
ikke veget fra sin Plads.
Natten mellem 14. og 15. Juli tændtes Fyret for første
Gang. En Uge forinden var der udsendt officiel Bekendtgørelse
om Udlægningen. Det fremgaar af denne, at Skibet havde de
samme Kendetegn, som de senere udlagte danske Fyrskibe.
Dets Sider var malet røde med et hvidt Kors. Selve Fyrinstallationen
havde 9 Lamper med Reverber. Den var anbragt paa
Stormasten i Almindelighed 20 danske Fod over Vandfladen,
i usædvanlig høj Sø dog indtil 30 Fods Højde. Ligesom de danske
Kystfyr vilde Fyret i Stationstiden før Paaske og efter