Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel ...

87
skibet og dets Fartøjer, ikke alene til eget dagligt Brug, men
ogsaa til Nedsaltning og Tørring, men under den Betingelse,
at de under optrækkende Uvejr i god Tid begav sig om Bord
igen. Disse Regler blev gennemført. Hverken Dag eller Nat
maatte Skibet være uden Mandskab paa Dækket. Saalænge
Fyret brændte, maatte der aldrig være mindre end to Vagthavende
og om Dagen i det mindste en Mand, som holdt fornøden
Vagt og Udkig.
Det var ikke uden Vanskelighed at skaffe fornøden Mad
til Besætningen om Bord paa et Skib, der stedse laa fast og
aldrig naaede Havn. Til Vandbeholdningen hørte oprindelig
en Tønde til 8 Tønder Vand, leveret af Skibsbyggeren, men
da man mente, at dette var for lidt, idet det var nødvendigt at
have Vand til 6 å 8 Ugers Forbrug, blev der anskaffet endnu
en Vandtønde af samme Størrelse. Det var et Problem, hvordan
man skulde skaffe godt Smør til Fyrskibet. Toldinspektør Stockfleth
blev forespurgt, om der fra Læsø kunde skaffes ca. 42
Pund om Maaneden. Det kunde der ikke; derimod kunde der
leveres godt Smør fra en paalidelig Mand i Sæby til en Pris af
14 eller 16 Skilling pr. Pund, en Fjerding pr. Maaned eller i
mindre Kvanta. Det maatte være fra de bedre Bøndergaarde,
ikke fra Herregaardene, der vilde have 26 Skilling pr. Pund.
Dengang var den danske Smørproduktion af langt ringere Kvalitet
end i vore Dage. Bedst var Smørret fra Herregaardene
med deres større og mere regelmæssige Produktion, fra Bøndergaardene
var det ofte daarligt og lidet holdbart. Det bestemtes
da, at Fyrskibet skulde have sin Smørforsyning til den første
Maaned med sig, og at Heinn fik Bemyndigelse til siden at
indkøbe Smør paa den nævnte Maade.
Skibets Proviant blev iøvrigt udleveret fra Søetatens Proviantgaard,
hvorefter der senere fra Generaltoldkamret skete
Afregning med Admiralitetet. Man benyttede Søetatens Spisereglement,
og Provianten for 10 Mand i de første syv Maaneder,
indtil Stationstiden udløb d. 21. Dec. 1829, omfattede
følgende Madvarer: