Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel ...

85
hensigtsmæssigt. Omkring Skibets Stormast, paa hvilken Fyrapparatet
skulde anbringes, var der forskellige Ting, der hindrede
Rammen i at gaa til Dæks, saasom Pumper, Lugekarme
etc. Det var derfor nødvendigt at udføre en Repos med en
Trappe paa begge Sider af Masten, tæt ovenfor Sejlbommen,
og saaledes indrettet, at den nemt kunde opsættes og nedtages
igen, naar Skibet forlod sin Station. Reposen skulde tjene Rammen
til Hvilested, naar Fyrapparatet var nedfiret for Indsættelse
og Udtagelse af Fyrlamperne. Fabrikmester Schifter udarbejdede
desuden en Tegning til Anbringelse af Hanger, Talje
og et Krøbelspil til Fyrapparatets Ophaling og Nedfiring. For
at der skulde blive saa lidt Spillerum som muligt mellem
Polygonrammen og Masten, maatte Rammen indvendigt forsynes
med Spiralfjedre af Længde som Polygonrammens
Højde. De var polerede og indrettede til at glide i False i
Skinner, der i dette Øjemed var anbragt paa Masten. Skinnerne
fastgjordes rundt om Masten paa en Træbeklædning. Alt
dette tjente til at hindre Polygonrammen i at dreje sig under
Op- og Nedhalingen. Af Hensyn til Polygonrammens Form
maatte der være 10 Skinner, hver paa ca. 20 Fods Længde og
af en Tykkelse, der var bestemt af, at Spillerummet under Opog
Nedhalingen skulde være saa lille som muligt.
Mens Skibet var under Bygning, rejste man Spørgsmaalet
om Skipper og Besætning. Til Posten som Skipper mødte 6—7
Ansøgere, alle Folk, der som Skippere eller Styrmænd havde
faret adskillige Aar til Søs. Blandt disse udmærkede sig især en
Mand, som hed Jens Johannes Heinn. Han havde faret til Søs
i 36 Aar, i engelsk Søtjeneste havde han som „second master"
været med til at efterse det førnævnte engelske Fyrskib, der var
stationeret ved Galloper, havde siden ført det private Bjergningsfartøj,
„Husum", som havde været stationeret ved Dragør.
Blandt hans mange Anbefalere berømmede en af hans tidligere
Kaptajner ham for hans sjældne Sømandskonduite og Aandsnærværelse
„i knevne Tilfælde", ligesom han roste ham for
Paalidelighed, god Orden og Kommando. Han blev da ogsaa
antaget af Kollegiet i April 1829 og assisterede straks fra sin
Ansættelse ved Fyrskibets Ekvipering. Han skulde lønnes med