Om udlægningen af Danmarks ældste fyrskib paa Læsø Trindel ...

98
Udsagn fulgte Leth ganske Fyrskibsføreren, idet han erklærede
hans Indberetning for tilfredsstillende.
Et Skib, der var saa udsat for Vind og Strøm som et Fyrskib,
der ligger i et farligt Farvand, maatte naturligvis stadig
være under Tilsyn, mindre Reparationer var hyppigt nødvendige,
større nu og da paakrævede. I Vinteren 1831—32 fik
Fyrskibet nyt Vaterbord i Bagbords Side, Røsterne blev aftagne
og efterset, og Røstjernene forlængedes saaledes, at Boltene
kunde fastgøres til Barkholtet. Den følgende Vinter led det som
nævnt en større Skade i en Novemberstorm. Den hidtil største
Reparation fandt Sted hos Skibsbygmester Løve i Helsingør i
Vinteren 1835—36. Ved denne Lejlighed blev der ogsaa anskaffet
nyt Inventar. Heinn tilsaa Arbejdet, og her blev man
for en Gangs Skyld meget utilfreds med ham. Fyrinspektør
Leth indberettede den 2. Marts 1836 til Generaltoldkamret, at
Heinn ikke har haft den Konduite eller været saa sparsommelig,
som han burde. Det var lykkedes Leth, omend ikke uden
Vanskelighed, at faa Regningskravene nedsatte fra 2600 Rdl.
til 2431 Rdl. Det ser ikke saa graverende ud, men ikke desto
mindre finder Leth sig dog foranlediget til at afslutte sin Indberetning
med følgende Salut: „Jeg har desaarsag uventet fundet
Anledning til alvorligen at irettesætte Fyrskipper Heinn,
ligesom jeg og finder det nødvendigt med Hensyn til Fremtiden,
at han "af det høje Kollegium faar en skarp Erindring
for hans udviste Mangel paa Oeconomie ved Besørgelsen af
Skibets Reparation". At Heinn iøvrigt var meget pligtopfyldende
vidste man særdeles vel. I den første Sommer, Fyrskibet
var udlagt, var han ikke en eneste Gang i Land paa Læsø.
Det følgende Aar gik der mere end fire Maaneder hen i Stationstiden,
før haiiforlod Skibet, og han blev gentagne Gange
ved Aarets Udgang af Kollegiet anbefalet „til allerhøjeste
Naade". Senere hen blev hans Helbred svækket. 1835 laa han
længe syg paa Frederiks Hospital, angrebet af en Hjerneblødning.
Ogsaa blandt Mandskabet var der Sygdom, ligesom Styrmand
Smith havde Gigt i Fødderne, saa han ikke kunde gaa.
Han førte dog Kommandoen i den syge Skippers Sted, og der
blev antaget en Styrmand „ad interim" ved Navn Brønnum,