Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

der skyldes cerebrale, altså hjernemæssige forhold. ADHD ligger tæt op ad DAMP.
Hovedsymptomerne er typisk opmærksomhedsforstyrrelser, hyperaktivitet og deraf følgende
indlæringsvanskeligheder.)
MW er dansk gift og har boet i Danmark i 3 år. Alligevel var det ikke muligt at kommunikere med
hende på dansk. Kommunikationen foregik på engelsk. Der manglede i høj grad en hebraisk tolk, så
psykologen kunne ikke komme til at kigge på læse-, stave- og skrivefærdighederne på modersmålet, og
dét gør naturligvis diagnosticeringen mere usikker. Der er dog en begrundet forventning om, at MW´s
dyslektiske handicap ikke er så massivt, som det ser ud til, når der kun bruges danske tests.
For at MW kan komme til at fungere i det danske samfund, er det nødvendigt, at hun får opbygget et
dansk tale- og skriftsprog. Hvad angår læsning og skrivning skal bogstavbenævnelsen på plads og
forskellen mellem de danske og engelske bogstavnavne og -lyde skal bevidstgøres. Ordforrådet skal
opbygges i et passende tempo, og der skal etableres grammatisk og syntaktisk indsigt.
HB følte sig tydeligvis ikke godt tilpas i testsituationen og som nævnt foregik tolkningen ikke på hendes
modersmål, fula, men på fransk, som hun aldrig har lært at læse eller skrive. Testsituationen var altså på
flere måder ikke optimal, men psykologens (lidt forsigtige) konklusion er, at HB´s
indlæringsvanskeligheder i dansk skyldes flere samvirkende forhold, nemlig generelle kognitive
vanskeligheder, specifikke auditive problemer (dysleksi), en visuoperceptuel funktionsnedsættelse, kort
skolegang og en blandet sproglig baggrund.
MR, som har arabisk som modersmål, er analfabet. På dansk befinder hun sig læse- og stavemæssigt på
et absolut begynderniveau. Hun har afkodningsvanskeligheder, hun er ikke tilstrækkeligt
meningssøgende, men mangler også ordkendskab på grund af andetsprogetheden. Mange fejl er
lydstridige, hvilket peger i retning af dysleksi. Den umiddelbare auditive hukommelsesspændvidde er
reduceret og dermed også evnen til at fastholde lydsekvensrækker. Den visuelle perception foregår
langsomt og usikkert – men her kan det ikke udelukkes, at der indgår deciderede synsproblemer. (MR
har fået anbefalet at opsøge øjenlæge.) Endelig er MR´s generelle kognitive funktionsniveau særdeles
lavt. Indlæringsvanskelighederne er altså forårsaget af en række samvirkende faktorer.
Opfølgning på testningen
De oprindelige undersøgelser forud for undervisningsforløbets start fandt sted i oktober og november
2004. I februar 2005 mødtes psykologen og en vejleder fra Kigkurren med deltagerne enkeltvis, så de
kunne få en tilbagemelding om testrapporternes indhold og konklusioner. De enkelte testresultater blev
gennemgået og forklaret. Når et problem var afdækket (det kunne være lige fra fonologiske
vanskeligheder til ADHD) blev der givet råd og vejledning om, hvilke handlemuligheder deltageren selv
havde med hensyn til at kunne arbejde med eller kompensere for funktionsforstyrrelser, mangler eller
handicaps.
Det blev nogle gode samtaler med et helhedsorienteret perspektiv, og alle deltagere virkede lettede over
at blive taget alvorligt og forstået ud fra en mere psykologfaglig vinkel. Det var tydeligt, at det var rart
for kursisterne at få at vide, at de problemer, der for nogens vedkommende havde præget hele deres liv,
faktisk havde en forklaring. Selvom samtalerne umiddelbart godt kunne synes at være meget tunge,
udtrykte kursisterne glæde og lettelse, når de gik fra samtalerne, hvor vi havde givet os rigtig god tid til
at forklare, hvilken praktisk betydning kursisternes vanskeligheder kunne have i deres hverdag. Lærerne
oplevede også, at kursisterne kom tilbage med nyt mod på at lære efter de havde fået forklaret, hvad
deres problemer var, og at vi faktisk mente, at tiden i projektet kunne have en positiv indflydelse på
deres læreproces. I senere samtaler har kursisterne kunnet referere til de oplysninger, de havde fået til
denne samtale, og gå ind i en samtale om deres læreproces, og hvad der var svært og mindre svært.
24