Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

Recommendations

Info

Det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem skolerne og klare aftaler om timeforbruget, så sprogcentrene kan trække på den nødvendige ekspertise og bedre få en specifik beskrivelse af kursisternes dyslektiske vanskeligheder samt en differentialdiagnostisk afdækning og en sparring omkring undervisningstilbudet. I et fremtidigt samarbejde vil det være relevant at arbejde på at oparbejde faglige og praktiske kompetencer fra både den kompenserende undervisning og andetsprogsundervisningen hos den enkelte underviser. Dette vil dels lette samarbejdet, men også være godt for så vidt angår kvaliteten i undervisningen, fordi denne hurtigere vil kanaliseres hen imod kursisternes behov. Samarbejdet i projektet institutionerne imellem, mellem projektgruppe og arbejdsgrupper samt mellem medarbejderne fra de to institutioner blev evalueret særskilt af en ekstern evaluator. Evalueringsrapporten findes i sin helhed i kapitel 11. 34
5.0 Retestning og evalueringssamtaler Retestning Et stykke inde i undervisningsforløbet gav lærerne udtryk for, at de meget gerne så, at deltagerne blev testet igen af psykologen hen imod slutningen af det halve års undervisning. Det var egentlig ikke planen fra starten, men da det var muligt at finde midler til en retestning, blev denne udført i midten af juni 2005. Ved retestningen indgik naturligvis kun deciderede færdighedsprøver, nemlig bogstavlæsning, teksthøjtlæsning, ordhøjtlæsning, stillelæsning, visuel stavning, retstavning og eventuelt skriftlig fremstilling. Samlet set havde de 4 personer, som havde deltaget i undervisningen, alle forbedret deres bogstavlæsning, reduceret fejlfrekvensen i teksthøjtlæsning, i ordhøjtlæsning og i retstavning. I visuel stavning havde en enkelt nedsat fejlprocenten væsentligt, medens de øvrige ikke havde flyttet sig så meget. Hvad angår stillelæsning er billedet mere blandet. Det gik bedst med ordstillelæsningen, hvor der generelt ses små fremgange, medens de tre, som også fik testet sætningstillelæsning, bemærkelsesværdigt nok ikke havde flyttet sig. Tre af de fire deltagere kom med særdeles positive tilbagemeldinger vedrørende undervisningen, og nævnede specifikt den fonologiske træning, herunder arbejdet med sproglydene på dansk, som en aktivitet, de havde profiteret af. Den fjerde deltager var generelt utilfreds med udbyttet af undervisningen og havde oplevet den fonologiske træning som ”provokerende”. Den pågældende omtalte dog også, at hun havde haft det skidt psykisk og derfor muligvis havde præsteret dårligere til testen og fået mindre ud af undervisningen, end hvis hun havde haft det godt med sig selv og sine omgivelser. Det skal pointeres, at de fremskridt, der kan registreres (juni 2005), er moderate eller direkte beskedne, men tendenserne er tydelige, og det bør også medtænkes, hvor store og hurtige fremskridt man reelt kunne forvente af denne – på mange måder – belastede deltagergruppe. Erfaringerne fra den almindelige kompenserende specialundervisning med ordblinde danskere som målgruppe viser netop også, at progression foregår med meget forskellig hastighed, netop fordi der indgår så mange faktorer ikke mindst af kognitiv, emotionel og social art i sammenhængen. 5.1 Evalueringssamtaler Efter psykologens retestning havde vejlederen igen samtaler med kursisterne, hvor hele forløbet blev gennemgået og der blev spurgt til, hvordan de, hver især, havde oplevet forløbet. Det var dog kun tre af de fire kursister, der mødte op til evalueringssamtalerne. I det følgende er konklusionerne fra evalueringssamtalerne samlet under hvert delelement i projektet. Den indledende samtale om forløbet. To af tre adspurgte kursister var glade for den indledende samtale om forløbet, hvor kursisterne blev introduceret til planerne om at indgå i et ordblindeprojekt, og vejlederen lavede anamneserne. Det havde været rart at få mulighed for at fortælle om sine problemer og føle, at der ville blive taget hånd om problemerne. Den tredje kursist erindrede ikke samtalen overhovedet. Screeningen Ingen kursister havde opfattet screeningen positivt. Det kan skyldes, at de manglede forståelse af, at screeningen adskiller sig fra en eksamen ved, at det i screeningen kan være en fordel at vise sine fejl. 35
Page 2 and 3: ”(…) et projekt er sjældent et
Page 4 and 5: 1. Indledning - rapportens baggrund
Page 6 and 7: På baggrund af erkendelsen af at s
Page 8 and 9: 2.2 Fokusområde 1 Udvikling af og
Page 10 and 11: 2.4 Fokusområde 3 Fremsætte anbef
Page 12 and 13: 1. Det er projektgruppens anbefalin
Page 14 and 15: senere f.eks. læst aviser eller b
Page 16 and 17: • Materialet ”Skal vi danske”
Page 18 and 19: Det var ikke oplyst, hvorvidt der h
Page 20 and 21: I flere sammenhænge i projektet er
Page 22 and 23: sammen med andre testresultater kan
Page 24 and 25: der skyldes cerebrale, altså hjern
Page 26 and 27: som virkede fastlåst i sin undervi
Page 28 and 29: arbejdet med sprogets mindste dele,
Page 30 and 31: 4.3 Perspektivering i forhold til u
Page 32 and 33: enkelte. Samtidigt kunne samtaler h
Page 36 and 37: Det havde været nervepirrende at s
Page 38 and 39: 6. KD 6.1 Anamnesen KD, 43-årig ga
Page 40 and 41: Ordhøjtlæsning: Dansk. O 2-ordene
Page 42 and 43: har brug for at blive bevidstgjort
Page 44 and 45: 3) Opsamling af tidligere undervisn
Page 46 and 47: 6.4 Specialundervisningen Undervisn
Page 48 and 49: medens der ses en svag tendens til
Page 50 and 51: der blev taget noget større hensyn
Page 52 and 53: Cifferspændvidde: Her afprøves de
Page 54 and 55: Pc programmet ” Billedordbogen 3
Page 56 and 57: - TJ kan komme på flere ture som e
Page 58 and 59: mellem 2 og 5 bogstaver). Af de 64
Page 60 and 61: med andre, vælger hun engelsk som
Page 62 and 63: Auditiv stavning: Her fandt psykolo
Page 64 and 65: Såvel samtale- som testforløbet i
Page 66 and 67: Læringsprocessen. MW var meget mot
Page 68 and 69: Bogstavlæsning: I okt.04 blev 11 a
Page 70 and 71: 9. HB 9.1 Anamnesen HB, 37 år, fra
Page 72 and 73: fået en lille stor tak…” i ste
Page 74 and 75: tænker konkret. HB havde selv en f
Page 76 and 77: Læringsprocessen I undervisningen
Page 78 and 79: I den fælles undervisning var anal
Page 80 and 81: Visuel stavning: I oktober 04 danne
Page 82 and 83: Anvendte prøver: Bogstavlæsning T
Page 84 and 85:
Ved vurderingen af de visuelle prø
Page 86 and 87:
11 Evalueringsrapport fra ARGO Eval
Page 88 and 89:
En fælles faglig (teoretisk) refer
Page 90 and 91:
ærere af forskellige kulturer kan
Page 92 and 93:
• Hvis man i et udviklingsprojekt
Page 94 and 95:
12. Litteraturliste Anna Gellert: "
Page 96 and 97:
Bilag 1 Interviewguide før screeni
Page 98:
Bilag 2 Materialer fra ”På vej m
Page 101 and 102:
Genkeldelse af ordbilleder 101
Page 103 and 104:
Bilag 4 Oversigt over kravene til m
Page 105 and 106:
Fotobogen: Danskere før og nu Foto
show all

Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?