Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

har brug for at blive bevidstgjort om, at hans direkte iagttagelse med fordel kan suppleres af
forklaringer om sammenhænge, således at han bliver klar over, at der findes en ”teori” bag tingene.
Hvis det lykkes at konsolidere en mere analytisk/syntetisk kognition, er næste step at bygge
erfaringsdannelsen på den indsigt, at ”teori” hører sammen med ”praksis”, på forståelsen af at man kan
erkende og indlære ved at gå planmæssigt og systematisk til værks og at der findes strategier for,
hvordan man kan komme bag om det konkrete og finde og forstå bagvedliggende sammenhænge.
Dette vil også muliggøre en yderligere sproglig udvikling, så ordforråd og begrebsapparat kan udbygges.
Det er mig dog magtpåliggende at pointere, at ovennævnte testresultat skal tages med et vist forbehold.
Selv om testen er ikke-sproglig, er det min erfaring, at ikke mindst personer, som er vokset op i et
afrikansk land, ofte klarer den dårligere, end man skulle forvente ud fra deres øvrige funktionsniveau.
Men det hævdes ganske vist også, at Ravenprøven er en af de mest kulturuafhængige kognitive tests.
Når det gælder intellektuelt funktionsniveau mener jeg under alle omstændigheder, at det er vigtigt ikke
at betragte intellektet som en statisk størrelse, men som et fænomen med et vist – naturligvis begrænset
- udviklingspotentiale.
For KD’s vedkommende kan det godt være, at de specifikke indlæringsvanskeligheder (dysleksien) er
kombineret med nogle mere generelle indlæringsvanskeligheder, men i løbet af samtale- og testforløbet
stod det klart, at KD også er et menneske, som reflekterer over det, han oplever. Han er tydeligvis i
besiddelse af nogle sociale kompetencer, han er åben og han har humor.
Konklusion
KD har i dag familie – kone og to børn, som han er meget glad for. Han har fået bevilget
førtidspension på grund af psykisk sygdom. KD’s integration i det danske samfund er blevet
besværliggjort af hans psykose med deraf følgende indlæggelser. Det betød bl.a., at
sprogundervisningen måtte stilles i bero. I dag har KD det godt og klarer sig på en mindre dosis
neuroleptika.
Undervisningssproget i Gambia er engelsk. KD havde meget svært ved at lære at læse og skrive og
skoleforløbet var traumatisk.
KD taler så godt dansk, at man kan kommunikere relevant med ham – fx i en undersøgelsessituation.
Han medvirkede motiveret i hele samtale- og testforløbet og virkede ikke, som om han blev træt eller
kørte sur i opgaverne, selv om mange af dem var svære for ham. Han gav udtryk for en positiv
nysgerrighed over for, hvordan han klarede sig.
Det gennemførte testforløb viser, at KD har meget store læse- og stavevanskeligheder på både dansk
og engelsk. Han befinder sig på begge sprog på begynderniveau – rent bortset fra at en almindelig
skolebegynder har et langt bedre auditivt potentiale end KD, der er stærkt ordblind, er i besiddelse af.
De mange lydstridige fejl, han begår, vidner om en mangelfuld evne til at bruge skriftsprogets
fonematiske princip – således som det er karakteristisk for ordblinde. Ud over de specifikke
indlæringsvanskeligheder ser der ud til at KD tillige har nogle mere generelle kognitive problemer, og
derudover kan der iagttages visse visuelle mangler (som dog kan skyldes, at han er blind på det ene øje).
Hvad angår det lidt lave generelle intellektuelle funktionsniveau må det også medtænkes, at KD er
torturoffer og har været udsat for kranietraumer. Han har et ar i panden over højre øje, og denne skade
kan godt have medført en frontalt lokaliseret skade. En sådan skade kan godt tænkes at influere på
evnen til at planlægge fx problemløsning. Om dette imidlertid er tilfældet, kan kun en nærmere
neurologisk og neuropsykologisk undersøgelse fastslå.
Den ret lave dosis Cissordinol, som KD får til daglig, skulle ikke kunne influere på de kognitive
processer.
42