Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

arbejdet med sprogets mindste dele, fonemer og morfemer. I undervisning i dansk som andetsprog
arbejdes der med kursisternes andetsprogstilegnelse og kommunikativ kompetence i bred forstand,
hvoraf sprogets mindstedele, f.eks. fonemer og morfemer, er deldiscipliner. Udfordringen lå således i at
finde en balance både i målsætninger, organisering og indhold af undervisningen, hvor alt blev doseret
og tilgodeset på bedst mulige måde.
I dette særligt tilrettelagte undervisningsforløb var der fra danskundervisernes side, dog i langt mindre
grad fra læselærerens side, stadigt fokus på, at kursisterne så vidt muligt skulle bestå modultestene.
Beståelse af modultest skulle ses som udtryk for, at kursisterne havde tilegnet sig velbeskrevne niveauer
af kommunikativ kompetence. Som en følge heraf blev undervisningen indholdsmæssigt lagt op ad den
almene danskundervisning. De kompenserende undervisningselementer i danskuddannelsesforløbet
var, at der i den individuelle tilrettelæggelse var taget udgangspunkt i disse kursisters særlige faglige
kompetencer og behov, deres læringsstil både selvstændigt og i en gruppe, motivation, kognitiv stil samt
betydningen af den enkeltes sociale situation.
Der er behov for at fortsætte med at udvikle og afprøve undervisningsmetoder, hvor begge faglige
indgangsvinkler påregnes. Én overvejelse kunne være at gå i retning af forløb tilrettelagt i et fleksibelt
læringsmiljø, hvor it-hjælpemidler og fonologisk træning er én del, og hvor der justeres på
planlægning og behov i en løbende dialog mellem sproglærer, speciallærer, psykolog og vejleder.
Målsætninger for kursisterne
Ud fra en pædagogisk synsvinkel er det hensigtsmæssigt i den almene danskundervisning at tage
udgangspunkt i kursisternes interesseområder, og hvis dette kan lade sig gøre at integrere arbejdet med
de forskellige sproglige delfærdigheder. Ofte er det imidlertid svært på indholdssiden at fremskaffe
relevante materialer, der tilgodeser dette. En af hovedopgaverne var at arbejde hen imod, at kursisterne
kunne nå de samme mål som kursister i normalundervisningen. Kursisterne skulle have nogle værktøjer
og strategier til fremover at klare de krav, der stilles til dem i danskuddannelsesforløbet uden eller med
begrænset lærerstøtte, således at de fik en brugbar kommunikativ kompetence på dansk, også
skriftsprogligt. Det er i denne sammenhæng vigtigt at gøre opmærksom på, at det sociale fællesskab
også for disse kursister har betydning for deres trivsel og faglige udvikling.
I planlægningen blev følgende delmål opsat for kursisterne. I kursistkapitlerne (Kap 6-9) er det
beskrevet, hvad disse delmål indebar for den enkelte kursist.
- Modultest. (se bilag 4)
- Forståelse af egen læring.
- Specifikke færdigheder.
Undervisningsplanerne (se bilag 3)
I januar måned, hvor læselæreren kom med i forløbet, blev der lagt en plan for undervisningen, hvor de
enkelte kursisters forskellige tilgange til undervisningen blev diskuteret.
Alle kursisterne havde brug for systematik i undervisningen, klare delmål og få opgaver ad gangen.
Ingen af kursisterne var indstillet på almindelig fællesundervisning. Alle kursisterne havde svært ved at
benytte sig af forskellige læringsstile. Samtidig mødte eller gik ingen af kursisterne til tiden. Dog havde
TJ præsteret det et par gange.
Ifølge screeningen havde to af kursisterne samme profil. De havde mange parate ordbilleder, som
kunne tyde på en visuel tilgang til læsning, og i delingen af sammensatte ord kunne de udnytte det
morfematiske princip. De havde vanskeligheder med at udnytte det fonematiske princip. De løste
opgaverne hurtigt. De to andre kursister, som forstod mere talt dansk, brugte dobbelt så lang tid på
opgaverne, havde flere fejl i genkendelse af ordbilleder og flere rigtige ord, når de skulle udnytte det
fonematiske princip.
28