Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

Recommendations

Info

som virkede fastlåst i sin undervisning på Kigkurren og havde et stort ønske om at komme videre med en Social- og Sundhedsuddannelse. Denne it-udredning foregik 21. april. HB var fra starten noget forbeholden (svarende til indtrykket fra undervisningen), men tøede efterhånden, som hun dannede sig et indtryk af hjælpemidlernes potentiale, meget op. Københavns kommune har allieret sig med et privat firma til udarbejdelse af revalideringsplan for HB. Hjælpemiddelforslag blev fremsendt til dette firma til videre foranstaltning. Det var i hjælpemiddelforslaget fremhævet, at hjælpemidler i noget omfang ville kunne støtte HB, men langt fra ville gøre det alene. Læsning afhænger af både ordafkodning og forståelse. Hjælpeprogrammerne kan især støtte ordafkodningen. Status slutningen af marts <strong>2006</strong>: Bevillingen af hjælpemidler til HB er endelig gået igennem, således at hun skal have den første introduktion til hjælpemidler hos it-konsulenten på HO i begyndelsen af april. Udover at have fået bevilget hjælpemidler er hun også blevet bevilliget 20 timers undervisning i brug af dem ved HO’s læselærer. Det var en stor dag, og der er ikke i tvivl om, hvor motiverende dette er for hende. It-anvendelse i forhold til kursister med dyslektiske træk, som i dette projekt, er usikker og problematisk. På den ene side fordi kursisternes vanskeligheder er så sammensatte. Det kendes også fra ordblinde med en kun dansksproget baggrund: De intellektuelle og andre personlige resurser, som ligger under ordblindheden er af afgørende betydning for kompensationsgraden. Desuden var kursisternes itfærdigheder også på begynderstadiet. På den anden side fordi lærernes forudsætninger for at implementere it-anvendelse i deres undervisning ikke udvikles fra den ene dag til den anden. For at benytte dem optimalt, kræves for det første gode almene it-brugerfærdigheder og for det andet god indsigt i programmernes læsepædagogiske muligheder. Det tager tid og forudsætter en målrettet indsats at opnå/kunne bruge/anvende denne kombination. 26
4. Undervisning Efter testningen af de fem kursister blev det besluttet kun at iværksætte et forløb for fire af kursisterne: KD, TJ, MW og HB. Den sidste af kursisterne, MR, fortsatte i den Danskuddannelse 1 gruppe, hvor hun hidtil havde været indplaceret (se kap 10). Til undervisningen af de fire udvalgte kursister blev der på sprogcentret tilknyttet to sproglærere, hvilket skabte forudsætningen for det lærersamarbejde, hvor der konstant er dialog om undervisningen og kursisterne. Hver sproglærer havde tilknyttet to kursister, og undervisningen fandt sted tirsdage og torsdage fra 12.15 – 15.30. På denne måde kunne lærerne således vælge at undervise kursisterne enten samlet eller i grupper. Baggrunden for denne tilrettelæggelse var, at sprogcentrene i Københavns kommune har mulighed for at etablere små hold for kursister med særlige behov inden for en begrænset økonomisk ramme. Det blev valgt at etablere undervisningen på denne måde, fordi kursisterne ikke kunne følge med i normalundervisningen i de større grupper. Det havde ikke været muligt for deres tidligere lærere at rumme kursisterne inden for en almindelig differentieret undervisning. 4.1 Danskundervisningsforløbet Udgangspunktet var, at det ville være optimalt at undervise kursisterne samlet med de to sproglærere i et tæt samarbejde omkring det faglige indhold og de fælles mål både for den enkelte kursist og for gruppen som helhed og med læselæreren som en ekstra ressourceperson - både i forhold til undervisningen af kursisterne en del af tiden og i forhold til lærersamarbejdet i øvrigt. Lærerne kunne ikke på forhånd vide, om kursisterne kunne/ville komme til at få fagligt og socialt udbytte af hinanden, hvilket faktisk lykkedes i løbet af projektet, men de vurderede, at det var et forsøg værd at prøve at undervise kursisterne samlet. Ikke mindst da kursisterne på længere sigt helst skulle kunne læse eller arbejde sammen med andre kursister i den ordinære undervisning. Tre af kursisterne, MW, HB og TJ, var placeret på DU2 modul 1, og KD var på DU2 modul 3. Undervisningsforløbet startede imidlertid ikke helt som forventet. De to kvindelige kursisters forventninger til de øvrige to mandlige kursister var ikke kompatibel med virkeligheden. Kvinderne reagerede negativt på at skulle undervises sammen med mændene, og lærerne valgte i første omgang at dele gruppen i håbet om, at der senere i forløbet ville opstå en bedre kemi blandt kursisterne. I januar og februar og marts forløb undervisningen i de to grupper parallelt. I marts gav kvinderne udtryk for, at de ikke havde noget imod at være sammen med mændene, og derefter fortsatte forløbet således at kursisterne var sammen i it-undervisningen og ved den fælles træning af den morfologiske og fonologiske opmærksomhed. I maj og juni havde denne fælles undervisning udviklet sig til, at kursisterne var sammen i et fleksibelt læringsmiljø præget af deres forskellige undervisningsbehov, læringsstil og mødefrekvens. I realiteten styrer kursisternes indstilling, fravær og dagsform undervisningen i langt højere grad end den plan, der er lagt for dagen. Af denne grund ændredes lærernes syn på undervisningen i forløbet fra en ”holdundervisningstankegang” til en læringscentertankegang, hvor en reel evne og vilje hos lærerne til at gøre undervisningsplanlægningen fleksibel fik mulighed for at stå sin prøve. 4.2 Planlægning af undervisningens indhold og mål Forskel mellem kompenserende undervisning og almen danskundervisning I forbindelse med planlægning af undervisningsforløbet blev nogle væsentlige forskelle imellem undervisning i dansk som andetsprog og den kompenserende specialundervisning synlige og udfordrede samarbejdet i lærergruppen. I specialundervisningen er indgangen en individuel analyse af den enkelte kursists funktionsmåde. I denne ordblindesammenhæng bliver kernen i undervisningen 27
Page 2 and 3: ”(…) et projekt er sjældent et
Page 4 and 5: 1. Indledning - rapportens baggrund
Page 6 and 7: På baggrund af erkendelsen af at s
Page 8 and 9: 2.2 Fokusområde 1 Udvikling af og
Page 10 and 11: 2.4 Fokusområde 3 Fremsætte anbef
Page 12 and 13: 1. Det er projektgruppens anbefalin
Page 14 and 15: senere f.eks. læst aviser eller b
Page 16 and 17: • Materialet ”Skal vi danske”
Page 18 and 19: Det var ikke oplyst, hvorvidt der h
Page 20 and 21: I flere sammenhænge i projektet er
Page 22 and 23: sammen med andre testresultater kan
Page 24 and 25: der skyldes cerebrale, altså hjern
Page 28 and 29: arbejdet med sprogets mindste dele,
Page 30 and 31: 4.3 Perspektivering i forhold til u
Page 32 and 33: enkelte. Samtidigt kunne samtaler h
Page 34 and 35: Det er nødvendigt med et tæt sama
Page 36 and 37: Det havde været nervepirrende at s
Page 38 and 39: 6. KD 6.1 Anamnesen KD, 43-årig ga
Page 40 and 41: Ordhøjtlæsning: Dansk. O 2-ordene
Page 42 and 43: har brug for at blive bevidstgjort
Page 44 and 45: 3) Opsamling af tidligere undervisn
Page 46 and 47: 6.4 Specialundervisningen Undervisn
Page 48 and 49: medens der ses en svag tendens til
Page 50 and 51: der blev taget noget større hensyn
Page 52 and 53: Cifferspændvidde: Her afprøves de
Page 54 and 55: Pc programmet ” Billedordbogen 3
Page 56 and 57: - TJ kan komme på flere ture som e
Page 58 and 59: mellem 2 og 5 bogstaver). Af de 64
Page 60 and 61: med andre, vælger hun engelsk som
Page 62 and 63: Auditiv stavning: Her fandt psykolo
Page 64 and 65: Såvel samtale- som testforløbet i
Page 66 and 67: Læringsprocessen. MW var meget mot
Page 68 and 69: Bogstavlæsning: I okt.04 blev 11 a
Page 70 and 71: 9. HB 9.1 Anamnesen HB, 37 år, fra
Page 72 and 73: fået en lille stor tak…” i ste
Page 74 and 75: tænker konkret. HB havde selv en f
Page 76 and 77:
Læringsprocessen I undervisningen
Page 78 and 79:
I den fælles undervisning var anal
Page 80 and 81:
Visuel stavning: I oktober 04 danne
Page 82 and 83:
Anvendte prøver: Bogstavlæsning T
Page 84 and 85:
Ved vurderingen af de visuelle prø
Page 86 and 87:
11 Evalueringsrapport fra ARGO Eval
Page 88 and 89:
En fælles faglig (teoretisk) refer
Page 90 and 91:
ærere af forskellige kulturer kan
Page 92 and 93:
• Hvis man i et udviklingsprojekt
Page 94 and 95:
12. Litteraturliste Anna Gellert: "
Page 96 and 97:
Bilag 1 Interviewguide før screeni
Page 98:
Bilag 2 Materialer fra ”På vej m
Page 101 and 102:
Genkeldelse af ordbilleder 101
Page 103 and 104:
Bilag 4 Oversigt over kravene til m
Page 105 and 106:
Fotobogen: Danskere før og nu Foto
show all

Rapport KK Udviklingsprojekt 2006 - CBSI Sprogcenter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?