Model af solfangeranlæg - VBN - Aalborg Universitet

på 1,6 %. Tabel 4.1 viser ligeledes værdier for materialekonstanter for vand blandet
med 40 % propylenglykol ved hhv. 10 ◦ C og 100 ◦ C. Den nedre grænse på 10 ◦ C er
valgt på baggrund af, at indløbstemperaturen i tanken vil ligge i dette niveau og
der derfor ikke er belæg for at pumpe solfangervæsken rundt, hvis temperaturen
er lavere end dette. Samtidig antages det, at temperaturen ikke vil stige til over
100 ◦ C, da temperaturen i varmtvandsbeholderen vil være noget lavere og dermed
køle væsken i solfangerkredsen.
Vand 10 ◦ C 60 ◦ C Ændring
Specifik varmekapacitet 4194 J
kg·K 4185 J
kg·K
Densitet 999,1 kg
m 3
983,3 kg
m 3
0,2%
1,6%
Vand og glykol 10 ◦ C 100 ◦ C Ændring
Specifik varmekapacitet 3738 J
kg·K 3986 J
kg·K
Densitet 1037 kg
Dynamisk viskositet 6, 812 · 10
m3 −3 kg
968,3 kg
m·s 0, 08723 · 10
m3 −3 kg
m·s
6,6%
6,6%
98,7%
Tabel 4.1. I tabellen er der vist, hvordan den specifikke varmekapacitet og densitet for
vand ændrer sig som funktion af temperaturen i intervallet fra 10 ◦ C til 60 ◦ C,
samt hvor stor denne ændring er i procent. Tabellen viser også ,hvordan
disse konstanter, inklusiv dynamisk viskositet, ændres for en blanding af
vand og 40 % propylenglykol i temperaturintervallet 10-100 ◦ C. Kilde; Vands
egenskaber [Cengel, 2006], egenskaber for vand/glykol-blandingen er opslag i
„Engineering Equation Solver“ (EES)
Værdierne for den specifikke varmekapacitet og densitet antages som en fast mid-
delværdi i det forventede temperaturinterval for både vand i varmtvandsbeholderen
og blandingen af vand og glykol i solfangerkredsen. Denne antagelse vurderes ikke
at have nogen betydelig indflydelse på resultaterne, da den procentvise afvigelse
maksimalt er 6,6 %.
Da viskositeten for vand og 40 % glykol varierer betydeligt i temperaturinterval-
let vil der i stedet for en middelværdi blive opstillet en funktion. Funktionen for
viskositetens afhængighed af temperaturen bestemmes med et kurvefit på en graf
fremstillet i beregningsprogrammet „Engineering Equation Solver“ (EES). Følgende
ligning beskriver tilnærmelsesvis viskositeten i temperaturintervallet 10 ◦ C til 195 ◦ C,
hvor 195 ◦ C svarer til den maksimale tilladelige temperatur i solfangeren.
µ(T ) = (2, 542 · 10 −8 · T 4 − 1, 379 · 10 −5 · T 3 +
2, 782 · 10 −3 · T 2 − 0, 250 · T + 8, 573) · 10 −3
14
(4.1)