Model af solfangeranlæg - VBN - Aalborg Universitet

hvor:
mvaeske = Massen af væsken i solfangeren [kg]
cp = Den specifikke varmekapacitet for væsken i solfangersystemet
dTh
dt = Temperaturgradient for væsken i solfangersystemet
K
s
J
kg·K
Energien fra solen, som optages i væsken, er givet ved ˙ Qsf, vist i formel 4.5.
hvor:
˙Qsol = Solindstråling W
m2
A = Areal af solfangeren [m2 ]
˙Qsf = ˙ Qsol · A · η (4.5)
η = Virkningsgraden for solfangeren, hvor varmetabet til omgivelserne er medregnet
[·]
Virkningsgraden varierer med solindstrålingen, samt temperaturforskellen mellem
solfangervæske og omgivelsestemperaturen i luften, og kan udtrykkes med følgende
ligning [Deutsche Gesellschaft für Sonnenenergie, 2005]:
hvor:
η0 = Starteffektiviteten [·]
η = η0 − a1 · (Th − Tamb,fanger)
˙Qsol
− a2 · (Th − Tamb,fanger) 2
Tamb,fanger = Omgivelsestemperaturen i luften ved solfangeren [K]
a1 = Varmetabskoefficient 1 W
m2
·K
a2 = Varmetabskoefficient 2 W
m2 ·K2
˙Qsol
(4.6)
Figur 4.6 på næste side viser virkningsgraden som funktion af temperaturforskellen
mellem solfangervæske og omgivelsestemperaturen ved forskellige solindfald.
21