SKATTEINFORMATION AUGUST 2011 - Crowe Horwath International

SKATTEINFORMATION AUGUST 2011

Forord 

Konsekvenserne af finanskrisen og internationaliseringen, herunder ikke mindst udflytningen 

af produktionsarbejdspladser til lande med lavere lønniveau, sætter deres præg på den politiske 

debat og lovgivningen. 

Bekymringen for, om det fortsat er muligt at bevare den danske levestandard og velfærdssamfundet, 

har blandt andet givet sig udtryk i initiativer, der skaber og understøtter vækst og innovation i 

erhvervslivet. 

Som et bidrag hertil er der sket forbedringer af etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne. 

Kritikken fra venturebranchen af, at den såkaldte iværksætterskat virker hæmmende på lysten 

til at investere risikovillig kapital, har resulteret i, at der under visse betingelser er gennemført skattefrihed 

for selskabers porteføljeaktier, hvis disse iværksætteraktier har været ejet i mindst tre år. 

De gennemførte regler om fradragsret for lønudgifter til visse servicearbejder i hjemmet og fritagelse 

for indberetning af visse personalegoder kan også nævnes i denne forbindelse. Vi giver i 

Skatteinformation en redegørelse for disse regler. 

Vi kommer også med en desværre aktuel artikel om underskudsfremførsel i aktie- og anpartsselskaber, 

ligesom vi gennemgår reglerne om social sikring over landegrænserne. 

For at tilskynde til pensionsopsparing og sikring i tilfælde af sygdom og død har det nærmest været 

en selvfølge, at der er knyttet skattebegunstigelse til opsparingen. Dette er ikke længere tilfældet. 

Fra og med 2010 blev der indført begrænsninger i fradragsretten, hvilket har medført et stort fald 

i pensionsopsparingen. Der er endda røster i det politiske liv, der vil gå endnu videre for at skaffe 

yderligere skatteindtægter. Det bliver interessant at følge dette skatteområde. 

Publikationen indeholder også et udsnit af de principielle og interessante domme og afgørelser. 

Vi danskere siges at sætte pris på et veldækket bord. Billedkavalkaden afspejler, at Danmark for 

tiden fejrer gastronomiske triumfer! 

Vi ønsker god fornøjelse. 

Redaktionen er afsluttet den 14. juni 2011.

Foto: Lene Bennike / i2u 

Skatteinformation 

August 2011 

© REVITAX 

Gårdbutik på Samsø 

1

2 

Indhold 

Kørsel i udenlandsk indregistreret 

bil i Danmark ................................... 4 

Bopæl i Danmark ................................................... 4 

Personer med bopæl i udlandet .............................. 4 

Personer med bopæl i såvel Danmark som 

udlandet ................................................................. 4 

Skattebegunstiget opsparing til 

etablering af virksomhed ................ 5 

Etableringskonto eller iværksætterkonto? ................ 5 

Hvor meget kan der årligt indskydes? ..................... 6 

Etablering af virksomhed ....................................... 6 

Hvilke aktiver og driftsudgifter kan der frigives 

midler til? ............................................................... 6 

Er det skattemæssigt fordelagtigt at anvende 

opsparingsordningerne? .......................................... 9 

Etablering af virksomhed opgives ......................... 11 

Flytning til udlandet ............................................ 11 

Ophørspension ved salg af 

virksomhed ...................................... 13 

30-procents-ordning og ophørspension ................ 13 

Hvem kan oprette en ophørspension? .................. 14 

Maksimum for indbetaling på ophørspension ...... 15 

Ægtefæller og ophørspension ............................... 16 

Frister for oprettelse og indbetaling ...................... 16 

Flytning til udlandet ............................................ 17 

© REVITAX 

Underskudsfremførsel i aktie- 

og anpartsselskaber ...................... 19 

Skattemæssige underskud ...................................... 19 

National sambeskatning ....................................... 19 

International sambeskatning ................................ 19 

Kildeartsbegrænsede tab ....................................... 20 

Underskudsbegrænsning ved akkord .................... 20 

Underskudsfremførsel ved konkurs ...................... 22 

Underskudsfremførsel ved skattefrie 

omstruktureringer ................................................ 22 

Underskudsfremførsel ved skattepligtige 

omstruktureringer ................................................ 23 

Underskudsbegrænsning ved salg af aktier ............ 24 

Social sikring ved arbejde over 

landegrænserne ............................. 25 

EF-forordninger om social sikring ........................ 25 

Formålet med EF-forordninger ............................ 25 

Social sikring i Danmark ...................................... 26 

Arbejde i ét EU land ............................................ 26 

Udsendelse til ét EU-land i op til to år ................. 27 

Udsendelse til ét EU-land i op til tre år ................ 28 

Arbejde i to eller flere EU-lande ........................... 28 

Øresundsaftale ..................................................... 30 

Arbejde uden for EU ............................................ 30 

Pensionsstyrelsen .................................................. 31 

Godtgørelse af elafgift .................. 32 

Stigende afgifter ................................................... 32 

Momsregistrerede virksomheder ........................... 32

Nye love .......................................... 34 

Skattefri bagatelgrænse for visse personalegoder ... 34 

Skattefrihed for sponsorbilletter ........................... 34 

Skattefri rejsegodtgørelse ...................................... 35 

Skattefrit tilskud til nedrivning af faldefærdige 

bygninger ............................................................. 35 

Skattefritagelse for iværksætteraktier ..................... 36 

Selskabers gevinst og tab på gæld ......................... 37 

Skattefradrag for visse serviceydelser i hjemmet .... 38 

Domme ........................................... 41 

Rådgivningshonorar i ejendomsinvesteringsprojekt 

................................................................. 41 

Parcelhusreglen ..................................................... 41 

Kursusmoms ........................................................ 42 

Virksomhedsordningen og værdipapirdepot ......... 42 

Parcelhusreglen ..................................................... 43 

Administrative afgørelser ............. 44 

Beskatning af overskudsandel fra I/S .................... 44 

I den gode sags tjeneste ........................................ 44 

Beskatning eller fradrag for velgørere ................... 45 

Firmaskovtur og motion ....................................... 46 

Motion og mobiltelefoner med gps ...................... 47 

Sommerhus og fuld skattepligt ............................. 47 

Ingen skat af selskabets sommerbolig ................... 47 

Moms ved salg af ejerlejlighed .............................. 48 

Vild kørvel (Danmark) 

Indhold 

© REVITAX 

Foto: Knud Nielsen 

3

4 

Kørsel i udenlandsk indregistreret 

bil i Danmark 

Et fundamentalt princip i EU er arbejdskraftens og 

varernes fri bevægelighed. Det har de fleste efterhånden 

vænnet sig til. På grund af den høje danske 

beskatning ved indregistrering af biler er der dog i 

afgiftsmæssig henseende et særligt problem, når en 

udlænding kommer til Danmark for at arbejde eller 

studere og medbringer en i hjemlandet indregistreret 

bil til brug under opholdet i Danmark. 

Bopæl i Danmark 

En person, der er registreret i Det Centrale Personregister 

med bopæl her i landet, anses for at have bopæl 

her i Danmark. 

Personer, der har bopæl i Danmark, kan som hovedregel 

ikke benytte en udenlandsk indregistreret bil 

til kørsel her i landet. Dog kan personer med bopæl 

i Danmark ansøge SKAT om tilladelse til at anvende 

en udenlandsk indregistreret bil, hvis den pågældende 

arbejder uden for Danmark alle ugens hverdage. Tilladelse 

til kørsel i Danmark gælder kun kørsel fra en 

grænseovergang til bopælen og retur efter weekend- og 

ferieophold. Al anden kørsel med en sådan bil er ikke 

tilladt. 

En person, der ikke er registreret i Det Centrale 

Personregister med bopæl her i landet, anses for at 

have bopæl her i landet, hvis den pågældende opholder 

sig her i landet i en sammenhængende periode på 

185 dage, eller hvis den pågældende opholder sig her 

i landet i afbrudte perioder, der tilsammen udgør 185 

dage eller mere inden for en periode på 12 måneder. 

Hvis en ejer eller bruger af en udenlandsk bil etablerer 

bopæl eller hjemsted i Danmark, skal bilen indregistreres 

her i landet inden 14 dage efter tilflytningen, 

og der skal betales dansk registreringsafgift. Afgiften 

beregnes med udgangspunkt i, hvad en tilsvarende bil 

på danske nummerplader koster, og registreringsafgiften 

udgør typisk 62 % af handelsprisen. 

Personer med bopæl i udlandet 

Personer med bopæl i udlandet kan uden afgiftsmæssige 

konsekvenser køre rundt her i landet i en udenlandsk 

indregistreret bil i forbindelse med afholdelse af 

© REVITAX 

ferie eller ved familiebesøg mv. Disse personer anses 

ikke for at tage bopæl her i landet. 

Kommer en udlænding imidlertid til Danmark i en 

tidsbegrænset periode i op til ét år, typisk for at arbejde 

eller studere, og i den forbindelse medbringer en i 

hjemlandet indregistreret bil, skal man være opmærksom 

på, at kørsel i bilen her i landet på de udenlandske 

nummerplader kræver en formel tilladelse. Ansøgning 

om kørsel i en udenlandsk indregistreret bil vil 

normalt blive imødekommet, hvis opholdet i Danmark 

maksimalt er et halvt år eller 185 dage inden for 

en periode på 12 måneder. Kan der ikke opnås tilladelse 

til at køre i Danmark i den udenlandsk indregistrerede 

bil, skal der betales dansk registreringsafgift, 

eller også skal bilen føres ud af Danmark eller afmeldes 

fra registrering. 

Personer med bopæl i såvel Danmark 

som udlandet 

I tilfælde, hvor en ejer eller en bruger af en bil samtidig 

har bopæl i flere lande (dobbeltdomicil), anses personen 

for at have bopæl i det land, hvor den pågældende 

er hjemmehørende. En person anses for hjemmehørende 

det sted, hvor den pågældende sædvanligvis 

opholder sig, det vil sige mindst 185 dage inden 

for et kalenderår, på grund af en privat og erhvervsmæssig 

tilknytning. 

Har en person dobbeltdomicil, er det således vigtigt 

at finde ud af, om tilknytningen til Danmark medfører, 

at den udenlandsk indregistrerede bil skal omregistreres 

med deraf følgende betaling af dansk registreringsafgift. 

Anses bopælskriteriet ikke for at være opfyldt, 

og kører man rundt her i landet i en udenlandsk 

indregistreret bil, skal man indhente en tilladelse hos 

SKAT. 

At køre uretmæssigt i en udenlandsk indregistreret 

bil kan hurtigt blive en dyr affære. Ud over registreringsafgiften 

kan ejeren eller brugeren af bilen også 

blive pålagt en bøde. Det kan derfor anbefales, at man 

som arbejdsgiver, arbejdstager eller tilflytter nøje sætter 

sig ind i hvor, hvornår, og i hvor lang tid man må køre 

i en udenlandsk indregistreret bil her i landet.

Skattebegunstiget opsparing til 

etablering af virksomhed 

Start af egen virksomhed kræver kapital. En etableringskonto 

eller en iværksætterkonto kan være en 

god hjælp til at realisere fremtidsplaner om at blive 

selvstændigt erhvervsdrivende, herunder etablering 

af virksomhed i selskabsform. Fordelen ved oprettelsen 

af en af disse to ordninger er, at der skattemæssigt 

er fradrag for indskud på ordningen. Der opnås 

altså en skattebesparelse, som kan medvirke til, at 

man opnår en større opsparing til start af egen 

virksomhed eller en ægtefælles virksomhed. 

Etableringskonto eller iværksætterkonto? 

Hvilken af de to opsparingsordninger man skal vælge, 

afhænger af, om man betaler topskat. Topskatten udgør 

15 % af den del af den personlige indkomst efter 

fradrag af AM-bidrag, der overstiger 389.900 kr. 

(2011). 

Indskud på iværksætterkonto fragår i den personlige 

indkomst. Fradragsværdien er cirka 52,2 %, når indskuddet 

fragår i indkomst, hvoraf der skal betales topskat. 

Fragår indskuddet i indkomst, hvoraf der ikke 

skal betales topskat, er fradragsværdien cirka 37,3 %. 

Indskud på etableringskonto er et ligningsmæssigt 

fradrag, hvilket betyder en fradragsværdi på cirka 

33,7 % i 2011. Fradragsværdien falder med 1 % om 

året i perioden 2012-2019 og udgør således i 2019 

25,7 %. 

Når midlerne fra de to ordninger anvendes til etablering 

af virksomhed, er der forskellige regler for udligningen 

af den skattefordel, som man har opnået i forbindelse 

med indbetalingerne på de respektive ordninger. 

Det hænger naturligvis sammen med, at fradragsværdien 

ved indbetaling på de to ordninger er forskellig. 

Den højere fradragsværdi for indskud på iværksætterkonto 

modsvares af, at der ikke er mulighed for 

yderligere fradrag eller afskrivninger på de udgifter og 

aktiver, som midlerne anvendes til. Modregning krone 

for krone gælder uanset den ved indbetalingen opnåede 

skattebesparelse. 

Ved hævning af etableringskontomidler sker der 

kun en delvis reduktion af de fremtidige afskrivnings- 

Foto: Lauri Dammert / i2u 

Rødbrun rørhat, Finland 

© REVITAX 

5

6 

Skattebegunstiget opsparing til etablering af virksomhed 

grundlag eller de fradragsberettigede driftsomkostninger. 

Hvor stor reduktionen er, afhænger af, hvilke år 

der er foretaget fradrag for indbetalingerne. 

Reglerne for, hvor meget der årligt kan indskydes, 

hvornår der er sket etablering af virksomhed, og hvilke 

aktiver mv. der kan frigives opsparede midler til, er 

fælles for etableringskonto og iværksætterkonto. 

Hvor meget kan der årligt indskydes? 

Det årlige indskud skal minimum udgøre 5.000 kr. og 

kan højst udgøre 60 % af nettolønindtægten, dog kan 

der årligt altid indskydes 250.000 kr. Såfremt der indskydes 

både på en iværksætterkonto og en etableringskonto, 

må indskuddene tilsammen ikke overstige de 

anførte grænser. 

Der kan indbetales på kontoen fra den 16. maj i 

fradragsåret til den 15. maj i det efterfølgende år. Indbetalingen 

sker til et pengeinstitut på en særligt oprettet 

konto. Indeståendet kan placeres på en kontantkonto 

eller investeres i obligationer, der er optaget til 

handel på et reguleret marked. Dog kan der ikke ske 

investering i præmieobligationer, konvertible obligationer 

og strukturerede obligationer. 

Renterne, der tilskrives indeståendet på kontoen, og 

renter af obligationer er løbende skattepligtige for ejeren 

af kontoen. Sådanne renter kan frit hæves fra kontoen, 

da de ikke betragtes som indskud. Kursgevinster 

og kurstab på obligationer indgår i opsparingen, men 

betragtes dog ikke som indskud. Kursgevinster og 

kurstab indgår først i ejerens skattepligtige indkomst, 

når det sidste indskud hæves fra kontoen. 

Når etablering af virksomhed er sket, kan der i 

etableringsåret og de følgende fire år fortsat indskydes 

på de to opsparingsordninger. Her beregnes de 60 % 

af nettolønindtægten eller overskuddet fra den selvstændige 

virksomhed i personligt regi, men også her 

kan der uanset indkomstens størrelse indbetales op til 

250.000 kr. om året. Indbetaling er dog ikke nødvendig, 

hvis der i årets løb er købt afskrivningsberettigede 

aktiver mv., der berettiger til anvendelse af midlerne. 

Det betyder, at man blot senest den 15. maj i året 

efter indkomstårets udløb skal tage stilling til, om der 

© REVITAX 

ønskes fradrag for indskud i stedet for eksempelvis afskrivning 

på købte aktiver. Fradrag uden indskud er 

dog betinget af, at der ikke er indestående på en af de 

to opsparingsordninger, idet de ældste indskud altid 

skal anvendes først. 

Etablering af virksomhed 

Der kan være tale om virksomhedsetablering såvel i 

personligt regi som ved køb af aktier. Deltagelse i en 

virksomhed som kommanditist anses dog ikke som 

etablering af virksomhed. Det betyder, at eksempelvis 

kommanditister i et partnerselskab ikke kan få frigivet 

midler til etablering af selvstændig virksomhed. 

Der er to betingelser, der skal være opfyldt, for at 

man skattemæssigt har etableret selvstændig virksomhed 

i relation til hævning på de to opsparingsordninger: 

• Investeringen i egen virksomhed (etableringsgrænsen) 

skal udgøre mindst 80.000 kr. (2011). 

• Krav om, at egen eller ægtefællens arbejdsindsats i 

virksomheden har et ikke uvæsentligt omfang. Efter 

praksis kræves en månedlig arbejdsindsats på minimum 

50 timer. Arbejdstidskravet gælder i etableringsåret 

og det følgende indkomstår. 

Ved etablering af virksomhed i selskabsform (såvel nystiftede 

selskaber som køb af aktier i et eksisterende 

selskab) gælder desuden følgende betingelser: 

• Personen (herunder ægtefællen) skal eje mindst 

25 % af aktierne eller råde over mere end 50 % af 

stemmerne i selskabet. 

• Der skal være tale om et aktivt driftsselskab. Det 

betyder, at selskabets aktivitet ikke i overvejende 

grad må bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse 

af værdipapirer mv. 

Disse to betingelser skal være opfyldt i to år fra etableringstidspunktet. 

Hvilke aktiver og driftsudgifter kan 

der frigives midler til? 

Ved etablering af virksomhed i personligt regi kan der 

frigives midler fra etableringskonto og iværksætterkon

to til køb af afskrivningsberettigede aktiver og til afholdelse 

af fradragsberettigede driftsomkostninger. 

Midler fra såvel etableringskonto som iværksætterkonto 

kan også anvendes til erhvervelse af aktier eller 

anparter i et aktivt driftsselskab. Dette krav er dog 

ikke til hinder for, at etableringen sker med et holdingselskab, 

som ejer aktierne i det aktive driftsselskab. 

Når virksomheden drives i selskabsregi, kan personens 

midler på etableringskonto og iværksætterkonto ikke 

anvendes til køb af driftsaktiver i selskabet og heller 

ikke til selskabets driftsomkostninger. 

Da der allerede er opnået skattemæssigt fradrag ved 

indbetalingen på etableringskonto og iværksætterkonto, 

har dette konsekvenser for den skattemæssige behandling 

af de aktiver og udgifter, som der frigives 

midler til. 

Afskrivningsberettigede aktiver 

Ved køb af afskrivningsberettigede aktiver for iværksætterkontomidler 

nedsættes afskrivningsgrundlaget 

med det hævede indskud. Er en maskine købt for 

200.000 kr., og der frigives et indskud på 200.000 kr. 

til købet, kan der ikke skattemæssigt afskrives på maskinen. 

Rensdyr, Lapland (Sverige) 


Ved køb af afskrivningsberettigede aktiver for etableringskontomidler 

skal de frigivne midler nedsætte 

aktivernes afskrivningsgrundlag med følgende procenter 

af de hævede indskud: 

Forlods afskrivning – etableringskonto 

Indskud for 1998 eller tidligere 100 % 

Indskud for 1999-2001 68 % 

Indskud for 2002-2009 58 % 

Indskud for 2010 eller senere 50 % 

Ved hævning af indskud på 200.000 kr. til eksempelvis 

køb af en maskine vil det skattemæssige afskrivningsgrundlag 

udgøre 84.000 kr., hvis det hævede beløb er 

fratrukket i indkomsten i 2009, mens afskrivningsgrundlaget 

vil udgøre 100.000 kr., hvis der er tale om 

fradrag for indskud foretaget i 2010. 

Driftsomkostninger 

Der kan hæves såvel etableringskontomidler som 

iværksætterkontomidler til afholdelse af fradragsberettigede 

driftsomkostninger i den personligt drevne virksomhed. 

Driftsomkostninger omfatter også leasingafgift 

for driftsmidler mv. 

© REVITAX 

Foto: Alain Turgeon 

7

8 


Hvis virksomheden har afholdt fradragsberettigede 

driftsomkostninger for 100.000 kr., og der hæves 

100.000 kr. på en iværksætterkonto til dækning af disse 

omkostninger, vil omkostningerne ikke skattemæssigt 

kunne fratrækkes. 

Ved hævning af etableringskontomidler kan driftsomkostninger 

skattemæssigt fratrækkes med følgende 

procenter: 

Fradrag – etableringskonto 


Indskud for 1999-2001 35 % 


Multebær, Norrland (Sverige) 

© REVITAX 

Ved hævning af indskud til fradragsberettigede driftsomkostninger 

på 100.000 kr. vil der skattemæssigt være 

fradrag for omkostningerne med 45.000 kr., hvis 

indskuddet er fratrukket i indkomsten i 2002 eller senere. 

Aktier og anparter 

Ved køb af aktier eller anparter for etableringskontomidler 

eller iværksætterkontomidler nedsættes aktiernes 

eller anparternes anskaffelsessum ikke, men i stedet 

skal der ske hel eller delvis genbeskatning af det 

hævede indskud. Det fulde indskud genbeskattes, når 

der hæves iværksætterkontomidler. Ved hævning af 

Foto: Ellen-M. Hovland

etableringskontomidler udgør genbeskatningsbeløbet 

en procentdel af det hævede indskud. 

Genbeskatningsbeløb – etableringskonto 


Indskud for 1999-2001 55 % 


Genbeskatning sker ved, at det samlede genbeskatningsbeløb 

fordeles over en tiårig periode. Genbeskatningsbeløbet 

medregnes til indkomsten med lige store 

årlige beløb fra og med det år, hvor indskuddet er hævet 

til aktiekøbet. 

Genbeskatningsbeløbene indgår i den personlige 

indkomst, men der skal ikke betales AM-bidrag. 

Hvis personen eksempelvis har købt aktier for 

500.000 kr. i 2011 og har hævet indskud fra etableringskontoen 

på 500.000 kr., hvor indskuddet er fratrukket 

i indkomsten for 2002 eller senere, skal personen 

indtægtsføre 250.000 kr., der fordeles over 10 år. 

I 2011 og de følgende ni indkomstår indtægtsføres 

25.000 kr. om året. Er der i stedet sket hævning af 

iværksætterkontomidler, skal personen indtægtsføres 

50.000 kr. i 2011 og de følgende ni indkomstår. 

Er det skattemæssigt fordelagtigt at 

anvende opsparingsordningerne? 

Regnestykket for at afgøre, om det skattemæssigt er 

fordelagtigt at spare op på etableringskonto eller 

iværksætterkonto, er forskelligt afhængigt af, om der er 

tale om indskud på etableringskonto eller iværksætterkonto. 

Fælles for de to opsparingsordninger er dog, at 

hvis virksomheden drives i personligt regi, er det likviditetsmæssigt 

bedre at anvende midlerne til forlods afskrivning 

på afskrivningsberettigede aktiver end til afholdelse 

af driftsomkostninger, da det skattemæssige 

fradrag for afskrivninger sker over en årrække, mens 

driftsomkostninger kan fratrækkes straks. 

Etableringskonto 

Ved opsparing på etableringskonto opnås en skattebesparelse 

på cirka 33,7 % i 2011 faldende med 1 % om 


året frem til og med 2019, hvor fradragsværdien vil 

udgøre 25,7 %. 

Overskud af selvstændig virksomhed beskattes med 

cirka 56 % (inklusive AM-bidrag) for den del af indkomsten, 

der skal beskattes med topskat. Indkomst 

under topskattegrænsen beskattes med cirka 42,3 % 

(inklusive AM-bidrag). 

Ved hævning af etableringskontomidler til driftsomkostninger 

(fradrag på 45 % af de afholdte driftsomkostninger) 

vil den skattemæssige fordel kunne opgøres 

som følger, forudsat at indskuddet er fratrukket i 

2011: 

Skattemæssig fordel – driftsomkostninger 

Overskud beskattes med 42,3 % 56,0 % 

Fradragsværdi af indskud 33,7 % 33,7 % 

Sparet skat af fradrag 19,0 % 25,2 % 

Fradragsværdi i alt 52,7 % 58,9 % 

Fordel 10,4 % 2,9 % 

Da fradragsværdien af indskud på etableringskonto falder 

med 1 % om året i perioden 2012-2019 eller i alt 

8 %, bliver den skattemæssige fordel mindre eller 

vendt til en ulempe, hvis virksomhedens overskud beskattes 

med 56 %. Dog skal der ved denne vurdering 

tages højde for, at den opnåede skattefordel normalt er 

opnået flere år i forvejen. 

Ved hævning af etableringskontomidler til køb af 

afskrivningsberettigede aktiver (afskrivningsgrundlag 

på 50 % af købsprisen) vil den skattemæssige fordel 

kunne opgøres som følger, forudsat at indskuddet er 

fratrukket i 2011: 

Skattemæssig fordel – afskrivninger 



Sparet skat af afskrivninger 21,2 % 28,0 % 

Fradragsværdi i alt 54,9 % 61,7 % 

Fordel 12,6 % 5,7 % 

© REVITAX 

9

10 


Da fradragsværdien af indskud på etableringskonto 

falder med 1 % om året i perioden 2012-2019 eller 

i alt 8 %, bliver den skattemæssige fordel mindre eller 

vendt til en ulempe, hvis virksomhedens overskud beskattes 

med 56 %. Dog skal der ved denne vurdering 

tages højde for, at den opnåede skattefordel normalt er 

opnået flere år i forvejen, og afskrivninger skal foretages 

over en længere årrække. 

Ved hævning af etableringskontomidler til køb af 

aktier eller anparter (genbeskatning af 50 % af det 

hævede beløb) vil den skattemæssige fordel kunne opgøres 

som følger, forudsat at indskuddet er fratrukket 

i 2011: 

Skattemæssig fordel – aktiekøb 

Beskatning af personlig 

indkomst 37,3 % 52,2 % 

Reel beskatning (50 %) 18,7 % 26,1 % 


Fordel 15,0 % 7,6 % 

Da fradragsværdien af indskud på etableringskonto falder 

med 1 % om året i perioden 2012-2019 eller i alt 

8 %, bliver den skattemæssige fordel mindre eller 

vendt til en ulempe, hvis genbeskatningen sker med 

52,2 %. Dog skal der ved denne vurdering tages højde 

for, at den skattemæssige fordel af indskuddet er opnået 

mindst 10 år, før den sidste del af genbeskatningen 

sker. 

Iværksætterkonto 

Ved opsparing på iværksætterkonto opnås en skattebesparelse 

på cirka 52,2 % (2011), hvis årets indskud 

fratrækkes i personlig indkomst, der ligger over topskattegrænsen, 

som udgør 389.900 kr. (2011). Fratrækkes 

indskuddet i indkomst, hvoraf der ikke skal betales 

topskat, udgør fradragsværdien af indskud 37,3 %. 

Overskud af virksomhed beskattes med cirka 56 % 

(inklusive AM-bidrag) for den del af indkomsten, der 

ligger over topskattegrænsen. Indkomst under topskattegrænsen 

beskattes med cirka 42,3 % (inklusive AMbidrag). 

© REVITAX 

Ved hævning af iværksætterkontomidler til køb af 

afskrivningsberettigede aktiver og driftsomkostninger 

vil der kun være en skattemæssig fordel, hvis indskuddet 

er fragået i indkomst, der skulle beskattes med 

topskat, og overskuddet af virksomheden ikke skal beskattes 

med topskat. Følgende eksempler kan illustrere 

dette: 

Skattemæssig ulempe/fordel – driftsomkostninger 

og afskrivninger 



Ulempe/fordel - 5,0 % 9,9 % 

Skattemæssig ulempe – driftsomkostninger 

og afskrivninger 



Ulempe - 18,7 % - 3,8 % 

Ved hævning af iværksætterkontomidler til køb af aktier 

eller anparter vil der ligeledes kun kunne opnås en 

skattefordel, hvis indskuddet er fratrukket i indkomst, 

hvoraf der skulle betales topskat, og genbeskatningen 

af det frigivne indskud ikke sker med topskat. 

Skattemæssig ulempe/fordel – aktiekøb 


indkomst 37,3 % 37,3 % 


Fordel 0,0 % 14,9 % 


indkomst 52,2 % 52,2 % 


Ulempe/fordel - 14,9 % 0,0 % 

Selv om fordelen er beregnet til 0, er der dog opnået 

den fordel, at det skattemæssige fradrag er foretaget 

mindst 10 år, før der sker genbeskatning af den sidste 

del af det hævede beløb.

Valg af opsparingsordning 

Konklusionen med hensyn til indskud på iværksætterkonto 

er, at indskud på en sådan ordning kun bør ske, 

hvis indskuddet kan fragå i personens beregningsgrundlag 

for topskat. Ellers bør der i stedet foretages 

indskud på etableringskonto. Den største skattemæssige 

fordel ved indskud på etableringskonto opnås, når 

der ikke skal betales topskat af overskuddet i den personligt 

drevne virksomhed, hvilket man til dels selv 

kan styre ved anvendelse af virksomhedsordningen. 

Ved aktiekøb for etableringskontomidler og dermed 

genbeskatning af det hævede indskud over 10 år er det 

optimale ligeledes, at der ikke skal betales topskat af 

genbeskatningsbeløbet. Derfor bør man i denne situation 

overveje fordelingen mellem løn og udbytte fra 

selskabet. 

Etablering af virksomhed opgives 

Såfremt de opsparede midler på iværksætterkonto hæves 

uden at blive anvendt til etablering af selvstændig 

virksomhed, vil det hævede beløb inklusive et rentetillæg 

blive pålagt en afgift på 55 % (for fradrag foretaget 

i 2009 og tidligere dog 60 %). 

Elsdyr (Norge) 


Ved hævning af etableringskontomidler beskattes de 

hævede indskud med et rentetillæg. Beskatningen udgør 

33,7 % i 2011 faldende med 1 % om året til 2019, 

hvor efterbeskatningsprocenten således vil udgøre 25,7. 

Rentetillægget udgør 3 % pr. år (for 2001 og tidligere 

dog 5 %) fra udløbet af det indkomstår, hvor indskuddet 

blev fratrukket, til og med det år, hvor pengene 

hæves. 

Flytning til udlandet 

Ved flytning til udlandet skal der ske efterbeskatning 

af indestående på etableringskonto og iværksætterkonto, 

når den fulde danske skattepligt ophører, eller en 

person i henhold til en mellem Danmark og det nye 

bopælsland indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst 

skattemæssigt bliver hjemmehørende i udlandet. 

Der kan opnås henstand med betaling af skatten 

eller afgiften. Indeståendet kan ikke hæves før skatten 

eller afgiften er betalt. Henstanden er rentefri. 

Forbliver pengene stående på ordningen, bortfalder 

den opgjorte fraflytningsskat, hvis personen igen flytter 

til Danmark og bliver fuld skattepligtig og skattemæssigt 

hjemmehørende i Danmark. 

© REVITAX 

Foto: Kjertsti Jørgensen 

11

12 

Ophørspension ved salg af virksomhed 

Vadehavet (Danmark) 

© REVITAX 

Foto: Knud Nielsen / i2u

Ophørspension ved salg af 

virksomhed 

Den årlige indbetaling til en ratepension eller en ophørende 

livrente kan maksimalt udgøre 100.000 kr. 

(2011). Til denne hovedregel gælder to undtagelser, 

nemlig 30-procents-ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende 

og den såkaldte ophørspension ved 

salg af virksomhed. Indbetaling til en ophørspension 

har den skattemæssige fordel, at det er muligt helt 

eller delvist at neutralisere den skattepligtige avance 

ved salget af virksomheden. Det maksimale fradrag 

for indskud på ophørspension udgør 2.507.900 kr. 

(2011). 

30-procents-ordning og ophørspension 

Fra og med 2010 er hovedreglen, at den fradragsberettigede 

årlige indbetaling til en ratepension eller en ophørende 

livrente maksimalt kan udgøre 100.000 kr. 

(2011). Loftet på 100.000 kr. gælder for privattegnede 

ordninger og arbejdsgiverordninger under ét. Ved indbetaling 

på en arbejdsgiverordning er loftet dog på 

108.695 kr. (2011), da pensionsinstituttet trækker arbejdsmarkedsbidrag 

på 8 %. 

For selvstændigt erhvervsdrivende er der fastsat en 

overgangsordning for 30-procents-ordningen. Endvidere 

er den særlige ophørspension ved salg af virksomhed 

ikke omfattet af loftet på 100.000 kr. 

30-procents-ordning 

I perioden 2010-2014 kan selvstændigt erhvervsdrivende 

indbetale 30 % af årets overskud før renter mv. 

på en ratepension eller en ophørende livrente, selv om 

indbetalingen hermed overstiger loftet på 100.000 kr. 

Indbetaler den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig 

til en privattegnet pensionsordning med løbende udbetalinger 

(livsvarige livrenter), nedsætter denne indbetaling 

det beløb, der kan indbetales til en ratepension 

eller en ophørende livrente under 30-procents-ordningen, 

hvis der er tale om et engangsindskud, eller en 

indbetalingsperiode på mindre end 10 år. 

Selvstændigt erhvervsdrivende kan ikke foretage fradrag 

for indskud på en privattegnet ratepension eller 

en ophørende livrente ud over 30-procents-fradraget. 

En person har tegnet en ratepension i 2009 med 

et engangsindskud på 1,5 mio. kr. Det årlige fradrag 

udgør 150.000 kr. frem til og med 2018. 

Dette fradrag nedsætter muligheden for indskud 

på en ratepension eller en ophørende livrente 

efter 30-procents-ordningen. 

Hvis 30-procents-ordningen giver mulighed 

for et indskud på 200.000 kr., vil årets samlede 

fradrag udgøre 200.000 kr., hvilket vil sige, at der 

maksimalt kan indskydes 50.000 kr. på en rate- 

pension eller en ophørende livrente 

En selvstændigt erhvervsdrivende, der tillige er i et ansættelsesforhold, 

kan oprette en arbejdsgiverordning, 

hvor der kan indbetales 108.695 kr. (2011) på en ratepension 

eller en ophørende livrente, selv om der indbetales 

på en sådan pensionsordning efter 30-procentsreglen. 

Fra og med 2015 er selvstændigt erhvervsdrivende 

omfattet af fradragsloftet på 100.000 kr. Der er fra 

dette tidspunkt tale om et absolut loft, hvilket betyder, 

at såvel privattegnede ordninger som ordninger oprettet 

i et ansættelsesforhold sammenlægges ved opgørelsen 

af, om loftet er overskredet. 30-procents-ordningen 

gælder også i 2015, men indbetalingen skal da ske 

på en livsvarig livrente, hvis der ønskes fradrag for mere 

end 100.000 kr. 

Ophørspension 

Indbetaling på en ophørspension kan ske til en ratepension 

eller en pensionsordning med løbende udbetalinger, 

herunder en ophørende livrente. Dette gælder 

også i 2015 og senere. 

I det år, hvor virksomheden helt eller delvist afstås, 

kan der indbetales på såvel en 30-procents-ordning 

som en ophørspension. Ved salg af virksomheden i perioden 

2010-2014 kan såvel indbetalingen på grundlag 

af 30-procents-ordningen som indbetalingen på en 

ophørspension ske til en ratepension eller en ophørende 

livrente. 

I 2015 og senere kan indbetaling på en ophørspension 

fortsat foretages til en ratepension eller ophørende 

© REVITAX 

13

14 


livrente, og derudover kan der årligt maksimalt indbetales 

100.000 kr. (2011-niveau) på en ratepension eller 

ophørende livrente. 

Hvem kan oprette en ophørspension? 

En ophørspension kan oprettes af selvstændigt erhvervsdrivende 

og hovedaktionærer. Ordningen kan 

anvendes på avancer i forbindelse med afståelse af deres 

personlige erhvervsvirksomhed, eller afståelsen af 

aktier i det selskab, hvori virksomheden er placeret. En 

selvstændigt erhvervsdrivende, der sælger virksomheden 

til et af ham ejet selskab, kan også anvende reglerne 

om ophørspension. 

Reglerne om ophørspension kan anvendes, selv om 

kun en del af virksomheden sælges. Ved optagelse af 

en kompagnon i en enkeltmandsvirksomhed, hvorefter 

virksomheden er et interessentskab, er der tale om delvist 

virksomhedsophør med beskatning til følge. Avancen 

fra delsalget kan indskydes på en ophørspension. 

Drives virksomheden i selskabsform, er det et krav 

for at kunne anvende reglerne, at aktierne i driftsselskabet 

sælges helt eller delvist. Sælges aktiviteten i selskabet, 

skal driftsselskabet straks efter salget likvideres, 

og likvidationsprovenuet udgør da grundlaget for be- 

Får og lam på Mandø, Vadehavet (Danmark) 

© REVITAX 

regning af det maksimale indskud på ophørspension. 

Ved en holdingkonstruktion, hvor det er aktierne i 

driftsselskabet, der sælges, kan der kun ske indskud på 

en ophørspension, hvis holdingselskabet likvideres 

straks efter salget af driftsselskabet. Denne fremgangsmåde 

kan kun anvendes, hvis holdingselskabet ikke er 

en pengetankvirksomhed, se nedenfor om dette begreb. 

Betingelserne for at indskyde på en ophørspension 

ved salg af virksomhed er følgende: 

• Pensionsordningen skal oprettes efter salget af virksomheden, 

og salget må tidligst ske ved det fyldte 

55. år. 

• Personen skal i en periode på mindst 10 år inden 

for de seneste 15 år forud for det indkomstår, hvor 

ophørspensionen oprettes, have drevet selvstændig 

erhvervsvirksomhed eller have været hovedaktionær 

eller hovedanpartshaver i et selskab, der driver erhvervsmæssig 

virksomhed. 

• Den erhvervsmæssige virksomhed må ikke have bestået 

i udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler 

eller skibe eller have haft mere end 10 ejere, 

medmindre personen har deltaget i væsentligt omfang 

(mindst 50 timer om måneden) i virksomhedens 

drift. 

Foto: Hans Otto / i2u

• Virksomheden må ikke i overvejende grad have bestået 

af ejendomsudlejning eller besiddelse af værdipapirer 

og kontanter (pengetankvirksomhed). 

Pengetankvirksomhed 

Det er et krav, at personen har drevet reel erhvervsvirksomhed, 

hvorimod pengetankvirksomhed ikke berettiger 

til indskud på en ophørspension. Ved pengetankvirksomhed 

forstås passive kapitalanbringelser i 

form af værdipapirer mv. og udlejning af fast ejendom. 

Hvis køb og salg af værdipapirer og finansieringsvirksomhed 

sker som egentlig næringsvirksomhed, kan 

ordningen dog anvendes. Bortforpagtning af landbrugsejendomme, 

skovbrugsejendomme, gartnerier, 

planteskoler og frugtplantager anses heller ikke for 

pengetankvirksomhed. 

Der er tale om pengetankvirksomhed, hvis blot en 

af følgende tre betingelser er opfyldt: 

• Mindst 75 % af indtægterne fra den erhvervsmæssige 

virksomhed opgjort som gennemsnittet af de seneste 

tre regnskabsår stammer fra sådan virksomhed. 

• Handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, 

kontanter og værdipapirer udgør mindst 

75 % af handelsværdien af virksomhedens samlede 

aktiver på salgstidspunktet. 

• Handelsværdien af virksomhedens udlejningsejendomme, 

værdipapirer og kontanter opgjort som 

gennemsnittet af de seneste tre regnskabsår udgør 

mindst 75 % af virksomhedens samlede aktiver. 

Ved opgørelsen af 75-procents-grænsen for virksomheder 

drevet i personligt regi er det alle personens virksomheder, 

der lægges sammen, selv om det kun er den 

ene virksomhed, der sælges. Konsekvensen heraf er, at 

fortjenesten ved salg af eksempelvis en forældrelejlighed 

kan indskydes på en ophørspension, hvis personen 

driver en anden virksomhed, og disse to virksomheder 

tilsammen ikke udgør en pengetankvirksomhed. I den 

forbindelse skal der i den reelle erhvervsvirksomhed tages 

højde for eksempelvis ikke bogført goodwill, når 

virksomhedernes samlede aktiver skal opgøres til handelsværdi. 


Fast ejendom, der udlejes af en hovedaktionær til 

det af ham ejede selskab, som anvender ejendommen i 

selskabets drift, er ikke pengetankvirksomhed, men reel 

erhvervsmæssig virksomhed, og fortjeneste ved salg 

berettiger derfor til indskud på en ophørspension. 

Sælges den personligt drevne virksomhed, mens domicilejendommen 

beholdes af sælger, og udlejes til køber 

af virksomheden, er ejendommen efterfølgende 

omfattet af pengetankreglen. Ophører virksomheden, 

og sættes ejendommen til salg, indrømmes der efter 

praksis en vis respittid til at få ejendomssalget gennemført. 

Et sådant salg vil derfor normalt berettige til 

indskud på ophørspension, hvis salgsbestræbelserne 

sættes i gang straks efter virksomhedsophøret, og ejendommen 

ikke udlejes. 

Ved afgørelsen af, hvorvidt et holdingselskab er en 

pengetankvirksomhed, medregnes ikke aktier i selskaber, 

hvori holdingselskabet ejer mindst 25 % af kapitalen 

(datterselskab). I stedet medregnes datterselskabets 

indtægter og aktiver svarende til ejerandelen. En fast 

ejendom, der eksempelvis ejes af moderselskabet og 

udlejes til datterselskabet, der anvender ejendommen i 

driften, anses ikke for en udlejningsejendom i relation 

til pengetankreglen. 

Maksimum for indbetaling på ophørspension 

Der gælder to maksimumgrænser for fradrag for indbetalinger 

på en ophørspension: 

• Den samlede indbetaling må ikke overstige den 

skattepligtige fortjeneste ved salget af virksomheden. 

• Der kan maksimalt indbetales 2.507.900 kr. 

(2011). Det er beløbsgrænsen i fradragsåret, der er 

afgørende for det maksimale indskud. 

Ved salg af en virksomhed, der har været drevet i personligt 

regi, opgøres der en nettofortjeneste ved salg af 

virksomhedens aktiver som eksempelvis driftsmidler, 

fast ejendom og goodwill. Fortjeneste og tab på omsætningsaktiver 

som eksempelvis varelager og igangværende 

arbejder indgår også i den nettofortjeneste, der 

danner maksimum for indskud på ophørspension. 

© REVITAX 

15

16 


Har virksomheden været drevet i selskabsform, kan 

der indskydes et beløb svarende til den skattepligtige 

avance på aktierne. 

Maksimumbeløbet på 2.507.900 kr. (2011) gælder 

pr. person. Hvis en person sælger en virksomhed og 

opretter en ophørspension på maksimumbeløb, kan 

personen ikke ved senere salg af en anden virksomhed 

oprette endnu en ophørspension. 

Ægtefæller og ophørspension 

Ægtefæller, der driver hver sin erhvervsvirksomhed, 

kan ved deres respektive virksomhedssalg hver indskyde 

op til maksimumbeløbet på en ophørspension. 

Har ægtefællerne kun én virksomhed, hvori begge 

deltager i driften, er mulighederne for oprettelse af ophørspension 

afhængig af, hvorledes virksomhedens resultat 

er blevet beskattet gennem årene. 

Det er den ægtefælle, der i overvejende grad driver 

virksomheden på salgstidspunktet, der skal beskattes af 

fortjenesten ved salget, uanset om det er den anden 

ægtefælle, der ejer virksomheden. Det er samtidig også 

den ægtefælle, der driver virksomheden på salgstidspunktet, 

der kan indskyde på en ophørspension. 

Hvis begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt 

omfang i virksomhedens drift, og de begge hæfter 

i samme omfang for virksomhedens forpligtelser, kan 

der ske fordeling af virksomhedens skattemæssige overskud 

mellem ægtefællerne (ligefordelingsreglen). Ved 

et salg af virksomheden medfører ligefordelingsreglen, 

at begge ægtefæller kan indskyde op til maksimumbeløbet 

på 2.507.900 kr. (2011) på en ophørspension, 

hvis fortjenesten ved salget af virksomheden giver mulighed 

herfor. 

En af betingelserne for at kunne indskyde på en ophørspension 

er, at personen skal have drevet erhvervsmæssig 

virksomhed i mindst 10 år inden for de seneste 

15 år forud for salget. Ved opgørelsen af de 10 år 

medregnes de år, hvor en ægtefælle er blevet beskattet 

efter reglerne for medarbejdende ægtefælle – beskatning 

af en del af virksomhedens overskud. Den medarbejdende 

ægtefælle kan imidlertid ikke indskyde 

maksimumbeløbet på en ophørspension, hvorfor man 

© REVITAX 

bør overveje at overgå til ligefordelingsreglen, inden 

virksomheden skal sælges, hvis begge ægtefæller ønsker 

at indbetale på en ophørspension. Betingelserne om 

ægtefællernes ligelige hæftelse skal være opfyldt fra 

indkomstårets begyndelse, så det er for sent at få tingene 

bragt på plads midt i salgsåret. Men ægtefællen 

skal under alle omstændigheder selv opfylde betingelsen 

om at have drevet selvstændig virksomhed (herunder 

medarbejdende ægtefælle) i mindst 10 år inden for 

de seneste 15 år forud for salg af virksomheden. Det 

er dog ikke noget krav, at det har været samme virksomhed 

i de 10 år. 

En længstlevende ægtefælle, som hensidder i uskiftet 

bo eller som har overtaget virksomheden eller hovedaktionæraktierne 

med succession, indtræder i afdødes 

stilling med hensyn til kravet om at skulle have 

drevet erhvervsmæssig virksomhed i mindst 10 år. 

Som følge af successionen anses den efterlevende ægtefælle 

for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i 

samme periode som den afdøde ægtefælle og i en 

eventuel boperiode. Hvis afdøde eksempelvis havde 

drevet selvstændig virksomhed i 7 år, skal den efterlevende 

ægtefælle derfor fortsætte med virksomheden i 

mindst 3 år. 

Frister for oprettelse og indbetaling 

Ophørspensionen skal efter gældende praksis oprettes 

inden udgangen af indkomståret efter salgsåret. Sælges 

virksomheden i 2011, skal ophørspensionen være oprettet 

inden udgangen af 2012. Det er tilstrækkeligt, at 

pensionen er oprettet inden for denne tidsfrist, eksempelvis 

med et indskud på 10.000 kr., idet yderligere 

indbetalinger kan ske i de kommende år. 

Indbetaling på en ophørspension kan ske i det år, 

hvor virksomheden sælges, og de følgende ni år. For at 

opnå fradrag i salgsåret skal indbetalingen ske senest 

den 1. juli i året efter salgsåret. Sælges virksomheden i 

2011, skal indbetaling til en ophørspension derfor ske 

senest den 1. juli 2012, hvis der ønskes fradrag i indkomsten 

for indkomståret 2011. Ved indbetaling efter 

denne dato, men inden årets udgang, opnås fradraget i 

indkomsten for indkomståret 2012. Ved indbetaling i

de følgende år opnås fradraget i indbetalingsåret. Når 

der er indbetalt så meget på en ophørspension, at 

maksimumbeløbet er nået, kan der ikke i efterfølgende 

år indbetales yderligere, selv om der sker årlig forhøjelse 

af maksimumbeløbet. 

Fradrag for indskud på en ophørspension gives som 

udgangspunkt i den personlige indkomst, hvilket vil 

sige med en fradragsværdi på 51,5 % (eksklusive kirkeskat), 

hvis beløbet fragår i indkomst, hvoraf der skal 

betales topskat. Dette gælder, uanset om personen helt 

eller delvis opsparer avancen ved salget af virksomheden 

til en foreløbig virksomhedsskat på 25 % i virksomhedsordningen, 

eller avancen ved salget af virksomheden 

(aktierne i hovedaktionærselskabet) beskattes 

som aktieindkomst. 

Virksomhedsejeren kan dog vælge, at fradraget for 

ophørspensionen modregnes i aktieindkomst i salgsåret. 

Dette er imidlertid ikke nogen skattemæssig gunstig 

fremgangsmåde, da fradraget modregnes krone for 

krone, hvilket vil sige, at fradragsværdien af pensionsindskuddet 

maksimalt udgør 42 %. 

Ved indbetaling på en ophørspension skal den person, 

der opretter ordningen, dokumentere den fortjeneste, 

der maksimalt kan indskydes på ordningen. Dokumentationen 

sker ved en erklæring fra en revisor eller 

en advokat. Erklæringen kan gives på en blanket, 

som findes på SKATs hjemmeside. Erklæringen skal 

indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen for 

det indkomstår, hvor der ønskes fradrag for indbetaling 

til en ophørspension. 

Udbetalinger fra en ophørspension, der er oprettet 

som en ratepension, kan tidligst påbegyndes, når der 

er gået fem år fra oprettelsen af pensionsordningen. 

Det er oprettelsestidspunktet, der er afgørende for, 

hvornår første udbetaling tidligst kan ske. Det forhold, 

at der er indbetalt på ordningen i flere år efter salget af 

virksomheden, forsinker ikke det tidligste udbetalingstidspunkt. 

Flytning til udlandet 

Fradragsretten for indbetalinger på privattegnede pensionsordninger 

gælder normalt kun for personer, der 

Foto: Ann Lundin 

er fuldt skattepligtige og skattemæssigt hjemmehørende 

i Danmark. Ved flytning til udlandet er det derfor 

normalt en forudsætning for fradrag, at indbetalingen 

til en pensionsordning er foretaget inden ophøret af 

fuld dansk skattepligt. For forsikringsordninger skal 

præmien være forfalden inden skattepligtsophøret. 

Hvis indskuddet sker på en bankordning efter skattepligtsophøret, 

er der normalt ikke fradrag for indbetalingen 

ved den danske indkomstopgørelse. 

Denne regel om fradragsret gælder principielt alle 

typer skattebegunstigede pensionsordninger. 

Som bestemmelsen om ophørspension er formuleret, 

er det tilstrækkeligt, hvis indbetalingen er foretaget 

senest den 1. juli i året efter salgs- og fraflytningsåret, 

men virksomheden skal under alle omstændigheder 

være solgt inden ophør af fuld dansk skattepligt eller 

skift af skattemæssigt hjemsted. 

Musling, Vadehavet (Danmark) 


© REVITAX 

17

18 

Underskudsfremførsel i aktie- og anpartsselskaber 

Ilulissat (Vestgrønland) 

© REVITAX 

Foto: Hans Otto / i2u

Underskudsfremførsel i aktie- og 

anpartsselskaber 

Skattemæssige underskud 

Skattemæssige underskud i aktie- og anpartsselskaber 

(selskaber) kan fremføres til modregning i de følgende 

års positive skattepligtige indkomster i selskabet. Adgangen 

til underskudsfremførsel gælder uden tidsbegrænsning, 

når underskuddet er opstået i indkomståret 

2002 eller senere. Underskud fra før indkomståret 

2002 er forældede og kan derfor ikke længere anvendes. 

Konsekvensen af, at underskud kan fremføres uden 

tidsbegrænsning, har vist sig at være, at der i selskaber 

ofte foretages maksimale skattemæssige afskrivninger 

mv. Dette skyldes, at det er rart at have et underskud 

til modregning i kommende års skattepligtige overskud. 

Somme tider er det imidlertid uhensigtsmæssigt, 

at der er sket underskudsoptimering, da skattemæssige 

underskud bortfalder i en række situationer, eksempelvis 

ved rekonstruktion og visse omstruktureringer, ligesom 

der gælder underskudsbegrænsningsregler i forbindelse 

med ejerskifte af selskabet. 

National sambeskatning 

Danske koncernforbundne selskaber skal sambeskattes 

(obligatorisk sambeskatning). Fordelen ved sambeskatning 

er, at underskud i et selskab modregnes i overskud 

i andre selskaber i koncernen. 

Først opgøres årets indkomst i det enkelte selskab, 

og selskabets eventuelle skattemæssige underskud fra 

tidligere indkomstår modregnes i selskabets egen indkomst 

for det pågældende indkomstår. Dette gælder, 

uanset om underskuddet er opstået før eller efter etableringen 

af sambeskatningen. Herefter opgøres sambeskatningsindkomsten 

som summen af indkomsterne i 

de enkelte selskaber. 

Er sambeskatningsindkomsten positiv, kan underskud 

fra tidligere indkomstår (de ældste underskud 

skal anvendes først), som ikke er anvendt af selskabet 

selv i indkomståret, modregnes i andre selskabers positive 

indkomst, som indgår i sambeskatningsindkomsten. 

Det er dog et krav, at underskuddet er opstået i 

et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab var 

sambeskattet med det overskudsgivende selskab. Det 

er endvidere et krav, at sambeskatningen ikke efterfølgende 

har været afbrudt. Er disse betingelser ikke opfyldt, 

er der tale om et særunderskud, der kun kan anvendes 

til modregning i selskabets egen indkomst. 

Er sambeskatningsindkomsten negativ (summen af 

indkomsterne i de enkelte selskaber efter modregning 

af egne underskud fra tidligere indkomstår), fordeles 

underskuddet forholdsmæssigt på de underskudsgivende 

selskaber. 

International sambeskatning 

Koncernforbundne selskaber, faste driftssteder og faste 

ejendomme beliggende i udlandet beskattes som alt- 

overvejende hovedregel kun i Danmark, hvis der er 

valgt international sambeskatning. 

Vælges international sambeskatning, kan underskud 

i det udenlandske selskab mv. modregnes i den danske 

sambeskatningsindkomst. Har den danske koncern 

flere selskaber mv. i udlandet, er det et krav, at samtlige 

selskaber mv. i givet fald indgår i den danske sambeskatning. 

Der gælder en bindingsperiode på ti år for 

valget af den internationale sambeskatning. Vælger 

man at bryde sambeskatningen, vil tidligere udnyttede 

underskud fra udenlandske selskaber mv. blive genbeskattet 

fuldt ud. 

Har det udenlandske selskab mv. overskud, modregnes 

eventuelle underskud i de danske selskaber i forbindelse 

med opgørelse af sambeskatningsindkomsten. 

Er sambeskatningsindkomsten positiv, skal der betales 

dansk skat af sambeskatningsindkomsten, dog nedsættes 

den danske skat med betalt udenlandsk skat (maksimeret 

kredit). Der er mulighed for at undlade modregning 

af danske underskud i overskud af udenlandske 

selskaber mv. for herved at opnå kredit for betalt 

udenlandsk skat. 

Umiddelbart er det fristende at vælge international 

sambeskatning, hvis et udenlandsk selskab mv. giver 

underskud i eksempelvis opstartsfasen, da dette underskud 

så kan nedsætte skattebetalingen i de danske selskaber. 

Det udenlandske underskud kan være med til 

at skabe likviditet i koncernen. Men udgangspunktet 

er, at der på et senere tidspunkt kan ske genbeskatning 

© REVITAX 

19

20 


af den skattefordel, som man har opnået ved underskudsmodregningen. 

Der skal endvidere ske dansk beskatning 

af eksempelvis andre overskudsgivende koncernforbundne 

udenlandske selskaber mv., dog med 

maksimeret kredit for betalt udenlandsk skat. 

Under sambeskatningen opgøres en genbeskatningssaldo, 

som er skatteværdien af de underskud i det 

udenlandske selskab mv., som er modregnet i sambeskatningsindkomsten, 

og som ikke modsvares af skatteværdien 

af senere års overskud fratrukket kreditlempelse 

(lempelse for betalt udenlandsk skat). 

Ved genbeskatning som følge af udtræden af sambeskatningen 

sondres mellem ordinær genbeskatning og 

fuld genbeskatning. Det er kun de underskud fra det 

udenlandske selskab mv., som er udnyttet i den danske 

indkomst, der indgår på genbeskatningssaldoen. Underskud, 

der ikke er udnyttet, er uden relevans for 

genbeskatningen. 

Ordinær genbeskatning 

Ordinær genbeskatning skal ske, når den internationale 

sambeskatning ophører ved udløbet af bindingsperioden 

på ti år, medmindre moderselskabet vælger 

endnu en bindingsperiode på ti år. Endvidere skal der 

ske ordinær genbeskatning, når det udenlandske selskab 

udtræder af den internationale sambeskatning, 

fordi koncernforbindelsen ikke længere består, eksempelvis 

ved salg af aktierne i selskabet til uafhængig 

tredjemand. 

Genbeskatningsbeløbet udgør den fortjeneste, der 

ville være opnået ved likvidation af selskabet mv., dog 

maksimalt genbeskatningssaldoen divideret med den 

aktuelle selskabsskatteprocent i det sidste år under 

sambeskatningen. 

Fuld genbeskatning 

Ved fuld genbeskatning sker der beskatning af et beløb 

opgjort som genbeskatningssaldoen divideret med den 

aktuelle selskabsskatteprocent. 

Genbeskatning af hele den opnåede skattefordel skal 

blandt andet ske, når det udenlandske selskab udtræder 

af sambeskatningen inden for bindingsperioden på 

© REVITAX 

ti år, selv om selskabet fortsat er koncernforbundet 

med det danske selskab. Man bringer med andre ord 

frivilligt sambeskatningen til ophør, eksempelvis fordi 

det udenlandske selskab giver overskud, og den udenlandske 

skatteprocent er lavere end den danske. En 

forbliven i sambeskatningen vil altså kunne medføre 

en forøget skattebetaling. 

Det forhold, at det eneste udenlandske selskab mv. i 

koncernen sælges ud af koncernen, medfører ikke et 

brud på bindingsperioden og vil derfor alene medføre 

ordinær genbeskatning. En ikke genbeskattet saldo vil 

dog fortsætte og blive ”genoplivet”, hvis der inden for 

tiårsperioden igen sker anskaffelse af udenlandske selskaber 

mv. 

Kildeartsbegrænsede tab 

Ved kildeartsbegrænsede tab forstås skattemæssige tab, 

der ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, 

hvorimod tabet kan modregnes i gevinster på samme 

art af aktiver. Eksempler på kildeartsbegrænsede tab i 

selskaber er tab ved salg af fast ejendom, tab på unoterede 

porteføljeaktier (realisationsbeskatning) og fremførselsberettigede 

aktietab (konstateret i 2002-2009), 

herunder nettokurstabssaldoen ved overgang til lagerbeskatning. 

Sådanne tab kan kun modregnes i gevinster 

af samme art aktiver i samme selskab, selv om selskabet 

måtte indgå i en sambeskatning. 

Kildeartsbegrænsede tab kan fremføres uden tidsbegrænsning. 

Et fremførselsberettiget tab på eksempelvis 

en fast ejendom modregnes i fortjeneste ved senere 

salg af en anden fast ejendom, inden en eventuel overskydende 

fortjeneste indgår i selskabets skattepligtige 

indkomst. Kildeartsbegrænsede tab fra før indkomståret 

2002 er forældede og kan derfor ikke længere anvendes. 

Underskudsbegrænsning ved akkord 

Ved akkord (gældseftergivelse) skal der uden for koncernforhold 

sondres mellem en singulær ordning og en 

samlet ordning. En singulær gældseftergivelse er skattepligtig 

for skyldner, mens en gældseftergivelse i form 

af en samlet ordning er skattefri. En samlet ordning vil

Foto: Knud Nielsen / i2u 

medføre, at selskabets skattemæssige underskud til 

fremførsel nedsættes med et beløb svarende til den eftergivne 

gæld krone for krone. Hvis et selskabs skattemæssige 

underskud til fremførsel er mindst lige så 

stort som den opnåede gældseftergivelse, er der ingen 

grund til skattemæssigt at sondre mellem en singulær 

og en samlet ordning, da resultatet bliver det samme. 

En tvangsakkord vil altid være en samlet ordning. 

En frivillig akkord er en samlet ordning, når akkordaf- 

Hellefisk til tørre, Ilulissat (Vestgrønland) 


talen er indgået mellem kreditorer, der repræsenterer 

mere end halvdelen af den usikrede gæld. Det er dog 

en betingelse, at de kreditorer, som ikke deltager i aftalen, 

alene kan kvalificeres som småkreditorer. 

I det omfang gældseftergivelsen i en samlet ordning 

er større end de fremførselsberettigede underskud, 

nedsættes de kildeartsbegrænsede tab, eksempelvis tab 

efter ejendomsavancebeskatningsloven og tab efter aktieavancebeskatningsloven. 

© REVITAX 

21

22 


Gældseftergivelse 

Gældskonvertering 

Kontant kapitaludvidelse 

Koncerntilskud 

Underskudsfremførsel ved konkurs 

Selskaber, der tages under konkursbehandling, er ikke 

skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre 

SKAT træffer beslutning om skattepligt. 

Et selskab, der tages under konkursbehandling, kan 

ikke indgå i en sambeskatning. Sambeskatningen ophører 

fra og med det indkomstår, hvori konkursdekretet 

afsiges. Konsekvensen heraf er, at underskud i konkursselskabet 

ikke kan modregnes i de øvrige koncernselskabers 

indkomst. Dette gælder for såvel underskud 

i indkomståret som uudnyttede underskud fra tidligere 

indkomstår. 

Det skattemæssige underskud i konkursselskabet går 

altså tabt, dog kan det modregnes i konkursindkomsten, 

hvis SKAT kræver, at konkursindkomsten er 

skattepligtig. 

Underskudsfremførsel ved skattefrie 

omstruk tureringer 

Inden gennemførelse af skattefrie omstruktureringer i 

form af fusion, tilførsel af aktiver eller spaltning skal 

de skattemæssige konsekvenser for eventuelle underskud 

overvejes. 

Fusion 

Ved skattefri fusion er hovedreglen, at skattemæssige 

underskud og kildeartsbegrænsede tab i det indskydende 

selskab går tabt. Dette skyldes, at selskabet ophører 

i forbindelse med fusionen. Kildeartsbegrænsede 

tab i det det modtagende selskab går tabt, mens skat- 

© REVITAX 

Singulær ordning 

Beskatning 

Beskatning 

Ingen konsekvenser 


Samlet ordning 

Underskudsbegrænsning 

Underskudsbegrænsning 

Ingen konsekvenser 2 


Koncerngæld 1 

Skattefri 

Skattefri 


Skattefri 

1. Er kreditor et udenlandsk koncernforbundet selskab, er skattefriheden betinget af, at det udenlandske selskab ikke har fradrag for tabet 

2. Der skal dog ske underskudsbegrænsning, hvis provenuet fra kapitaludvidelsen anvendes til indfrielse af gæld til aktionæren eller til indfrielse af gæld, som 

aktionæren har stillet sikkerhed for 

temæssige underskud i selskabet ikke længere kan udnyttes 

af selskabet selv, men derimod kun af andre selskaber 

i sambeskatningen. Dette kræver naturligvis, at 

de pågældende selskaber var sambeskattet med det 

modtagende selskab på det tidspunkt, hvor underskuddet 

er realiseret. Det er endvidere en betingelse, at 

denne sambeskatning ikke efterfølgende har været afbrudt. 

Derimod gælder der en særregel for skattemæssige 

underskud, når fusionen sker mellem sambeskattede 

selskaber. De skattemæssige underskud fra sambeskatningsperioden, 

såvel underskud i det indskydende selskab 

som underskud i det modtagende selskab, kan 

anvendes af det modtagende selskab samt selskaber, 

som uafbrudt har været med i sambeskatning siden 

underskuddets opståen, herunder i sambeskattede selskaber 

(den forud for fusionen eksisterende sambeskatning). 

Fusionerer man mere end to selskaber, skal man være 

opmærksom på, at de alle de fusionerede selskaber 

skal have været sambeskattet i de pågældende underskudsår, 

for at underskuddet kan opretholdes. Har 

blot de to af selskaberne været sambeskattet i et givet 

underskudsår, vil underskuddet for dette år ikke kunne 

udnyttes af det modtagende selskab. 

Tilførsel af aktiver 

Ved skattefri tilførsel af aktiver til et nystiftet selskab 

bevarer det indskydende selskab sine skattemæssige 

underskud og kildeartsbegrænsede tab.

Overdrages aktiver til et eksisterende selskab ved 

skattefri tilførsel er hovedreglen, at det indskydende 

selskaber bevarer egne skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede 

tab, og det modtagende selskab mister 

sine underskud og tab. Dog kan skattemæssige 

underskud anvendes i en eksisterende subsambeskatning. 

Har det indskydende selskab og det modtagende 

selskab været sambeskattet forud for tilførslen af aktiver, 

bevares retten til fremførsel af underskud. Derimod 

kan kildeartsbegrænsede tab alene fremføres i det 

indskydende selskab, mens sådanne tab fortabes i det 

modtagende selskab. 

Spaltning 

Ved en grenspaltning bevarer det indskydende selskab 

skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab. 

Ved en ophørsspaltning fortabes såvel skattemæssige 

underskud som kildeartsbegrænsede tab i det indskydende 

selskab. 

Det modtagende selskab mister kildeartsbegrænsede 

tab, uanset om der er tale om en ophørsspaltning eller 

en grenspaltning. Med hensyn til skattemæssige underskud 

er hovedreglen, at det modtagende selskab 

mister disse underskud, men underskuddene kan dog 

udnyttes i en eksisterende subsambeskatning. Har det 

indskydende selskab og det modtagende selskab været 

sambeskattet forud for spaltningen, bevarer det modtagende 

selskab retten til fremførsel af skattemæssige 

underskud. Dette gælder dog ikke retten til kildeartsbegrænsede 

tab. 

Underskudsfremførsel ved skattepligtige 

omstruktureringer 

Ved skattepligtige omstruktureringer i form af fusion, 

tilførsel af aktiver eller spaltning er hovedreglen, at tab 

kan udnyttes efter omstruktureringen, men det gælder 

naturligvis ikke for underskud i et selskab, der ophører 

med at eksistere. 

Fusion 

Ved en skattepligtig fusion vil skattemæssige underskud 

og kildeartsbegrænsede tab i det indskydende sel- 

Foto: Hans Otto / i2u 


skab kunne udnyttes i de skattepligtige avancer, som 

eventuelt måtte blive realiseret i forbindelse med selskabets 

overdragelse af sine aktiver til det modtagende 

selskab til handelsværdien. Et eventuelt overskydende 

underskud eller kildeartsbegrænset tab vil gå tabt som 

følge af selskabets ophør. Det modtagende selskabs 

Fisker, Ilulissat (Vestgrønland) 

© REVITAX 

23

24 


skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede tab 

påvirkes ikke af fusionen. 

Tilførsel af aktiver 

En skattepligtig tilførsel af aktiver fra et selskab til et 

andet har ingen konsekvenser for de skattemæssige underskud 

og kildeartsbegrænsede tab i de implicerede 

selskaber. Selskaber kan fremføre egne underskud og 

tab på normal vis. 

Spaltning 

Ved en skattepligtig grenspaltning kan det indskydende 

selskabs skattemæssige underskud og kildeartsbegrænsede 

tab fortsat fremføres efter spaltningen. Det 

modtagende selskabs adgang til at fremføre underskud 

og tab berøres heller ikke af spaltningen. 

Ved en skattepligtig ophørsspaltning vil skattemæssige 

underskud og kildeartsbegrænsede tab i det indskydende 

selskab kunne udnyttes i de skattepligtige avancer, 

som eventuelt måtte blive realiseret i forbindelse 

med selskabets overdragelse af sine aktiver til det modtagende 

selskab til handelsværdien. Et eventuelt overskydende 

underskud eller kildeartsbegrænset tab vil gå 

tabt som følge af selskabets ophør. Underskud og tab i 

det modtagende selskab påvirkes ikke af spaltningen. 

Underskudsbegrænsning ved salg af 

aktier 

Ved salg af aktier i et selskab, der har skattemæssige 

underskud til fremførsel, kan disse underskud enten 

slet ikke anvendes (selskaber uden økonomisk aktivitet) 

efter salget, eller kun anvendes til modregning i 

erhvervsindkomst (erhvervsaktive selskaber). Disse regler 

om begrænsning i muligheden for at anvende skattemæssige 

underskud gælder, når mere end 50 % af 

aktiekapitalen eller stemmeværdien i et selskab ved 

indkomstårets udløb (overskudsåret) ejes af andre aktionærer 

end ved begyndelsen af underskudsåret. 

Underskudsbegrænsningsreglerne gælder ikke ved 

ejerskifte af aktierne til ægtefælle og børn mfl. 

Selskabets kildeartsbegrænsede tab påvirkes ikke af 

et eventuelt ejerskifte. 

© REVITAX 

Selskaber uden økonomisk aktivitet 

Skattemæssige underskud i et selskab, der er uden nogen 

væsentlig økonomisk aktivitet på det tidspunkt, 

hvor mere end 50 % af aktierne skifter ejer, kan ikke 

udnyttes efter ejerskiftet. Det er således ikke muligt at 

købe et selskab (mere end 50 %), der har skattemæssige 

underskud og udnytte disse ved eksempelvis at lægge 

en overskudsgivende produktionsvirksomhed ind i 

selskabet. 

Underskuddene går dog ikke tabt ved ejerskiftet, 

hvorfor den eneste mulighed for udnyttelse er at tilbagesælge 

aktierne helt eller delvis til den oprindelige 

ejer (den, der ejede aktierne ved begyndelsen af underskudsåret). 

Erhvervsaktive selskaber 

Er der sket ejerskifte på mere end 50 % i perioden fra 

underskudsårets begyndelse til udgangen af overskudsåret, 

kan underskuddet ikke modregnes i selskabets 

positive nettokapitalindtægter (renter, kursgevinster, 

aktiegevinster, aktieudbytte mv.) og indkomst fra udlejning 

af afskrivningsberettigede skibe og driftsmidler. 

Hvis aktierne går tilbage til den oprindelige ejerkreds, 

ophæves underskudsbegrænsningen. 

Et produktionsselskab med kalenderårsregnskab 

har et skattemæssigt underskud i 2010 til fremførsel 

på 4,0 mio. kr. Personen, der ejer aktierne 

i selskabet, sælger 51 % af aktierne i 2011 til en 

uafhængig tredjemand. I 2011 har selskabet følgende 

indkomst: 

Overskud af produktionsvirksomhed 2,0 mio. kr. 

Nettokapitalindtægter 1,0 mio. kr. 

Indkomst før underskudsfremførsel 3,0 mio. kr. 

Fremført underskud - 2,0 mio. kr. 

Skattepligtig indkomst 1,0 mio. kr. 

Selskabet skal altså betale skat af 1,0 mio. kr., 

selv om der resterer et underskud til fremførsel 

på 2,0 mio. kr.

Social sikring ved arbejde over 

landegrænserne 

EU-medlemslandene samarbejder på en række områder, 

og social sikring er en central del af det europæiske 

samarbejde. Formålet med denne artikel er 

at forklare, hvad social sikring er, hvordan den koordineres 

gennem fælles europæiske regler, og hvilken 

rolle social sikring har for danske arbejdsgivere 

og deres ansatte. Ved arbejde uden for EU er hovedreglen, 

at der ikke er indgået sociale sikringsaftaler. 

EF-forordninger om social sikring 

Koordineringsreglerne om social sikring findes i EFforordningerne 

nr. 883/2004 og nr. 987/2009. Disse 

to forordninger afløste forordninger af ældre dato. EU 

forhandler for tiden med Norge, Island, Liechtenstein 

og Schweiz om deres tilslutning til de nye koordineringsregler 

om social sikring. Indtil aftale herom er på 

plads, anvendes de ældre forordninger i forhold til disse 

fire lande. 

EF-forordninger om koordinering af social sikring 

bestemmer, hvilket lands lov om social sikring der skal 

anvendes. Hvordan det sociale system skal opbygges, 

og hvilke pligter og rettigheder der skal være gældende, 

afgør de enkelte EU-lande selv. 

Tyttebær (Finland) 

Formålet med EF-forordninger 

Formålet med EF-forordninger om social sikring er 

blandt andet at beskytte en arbejdstagers sociale rettigheder 

og sikre, at arbejdstageren altid er omfattet af ét 

lands lovgivning om social sikring. 

EF-forordningerne tager ikke hensyn til, hvor en 

arbejdstager eller en arbejdsgiver eksempelvis betaler 

skat, eller hvor store de sociale afgifter er i det enkelte 

land. Det skyldes, at EF-forordningerne koordinerer, 

de harmoniserer ikke EU-systemerne. 

Danmark har en særlig udfordring i denne sammenhæng, 

da vi har et skattefinansieret socialt system 

med universelle sociale ordninger, som eksempelvis sygesikring, 

pension mv. Sygesikring i Danmark er et eksempel 

på en ordning, som dækker alle uanset arbejdsstatus. 

Det samme gælder social pension, idet der optjenes 

ret hertil uanset arbejde eller ej. I mange andre 

EU-lande koster det penge at blive optaget i en sygesikringsordning 

eller en social pensionsordning. 

Det er vigtigt at bemærke, at en person ikke kan 

vælge eller betale sig frem til social sikring i et bestemt 

land. Det er EF-forordningerne, der afgør, hvor personen 

er socialt sikret. 

© REVITAX 

Foto: Markku Väisänen 

25

26 

Social sikring ved arbejde over landegrænserne 

Hvis en person har betalt ATP-bidrag i Danmark, 

men efter EF-forordningen er omfattet af svensk 

social sikring, skal ATP-bidragene tilbagebetales. 

Arbejdsgiveren og/eller den ansatte skal betale 

bidrag i Sverige med tilbagevirkende kraft. 

Det er derfor altid en god ide at afklare social 

sikring hurtigst muligt. 

© REVITAX 

Slåenbær, Fyn (Danmark) Foto: Susan Robinson 

Social sikring i Danmark 

Begrebet ”social sikring” er som regel ikke noget, vi i 

Danmark kan forholde os konkret til, men social sikring 

er faktisk en del af vores hverdag. Social sikring 

består af en række love, som danner rammerne om følgende 

sikringsordninger, som vi bedre kender som: 

• Sygesikring 

• Sygedagpenge 

• Barselsdagpenge og adoptionstilskud 

• Arbejdsløshedsdagpenge 

• Folke- og førtidspension 

• ATP 

• Tjenestemandspension 

• Børnefamilieydelse og børnetilskud 

• Arbejdsskadeforsikring 

• Efterløn. 

I Danmark finansierer vi hovedsageligt vores sociale 

sikring gennem skatter. Det er blandt andet derfor, at 

de danske indkomstskatter synes høje sammenlignet 

med eksempelvis Tyskland og Sverige. I Tyskland og 

Sverige er skatter og lønninger generelt lavere, men 

begge disse lande finansierer en betydelig del af deres 

sociale sikring gennem bidragsbetaling fra både arbejdstager 

og arbejdsgiver. 

Da Danmark ikke har deciderede sociale bidrag til 

de forskellige sociale sikringsordninger, bortset fra et 

mindre bidrag til ATP, er det ofte først, når en virksomhed 

ansætter en arbejdstager, som bor i et andet 

land, eller når en virksomhed sender en arbejdstager til 

udlandet for at arbejde, at størrelsen af bidragsbetaling 

til udenlandsk social sikring for alvor bliver nærværende. 

For en arbejdsgiver betyder det ofte, at han skal 

betale bidrag, der kan udgøre helt op til 35 % af arbejdstagerens 

løn, når arbejdstageren er socialt sikret 

i udlandet. 

Arbejde i ét EU-land 

EU har indført nye, moderniserede og forenklede regler 

om social sikring fra den 1. maj 2010 for personer, 

der udøver lønnet beskæftigelse og/eller selvstændig 

virksomhed inden for EU.

Den første regel om koordinering af social sikring 

siger, at arbejdstager er omfattet af reglerne om social 

sikring i det land, hvor arbejdet udføres. Dette er hovedreglen. 

En arbejdstager, der bor i Sverige og udelukkende 

arbejder i Danmark, er omfattet af danske regler 

om social sikring. Arbejdsgiver skal socialt sikre 

personen i Danmark efter danske regler om social 

sikring, som om personen bor i Danmark. 

I de tilfælde, hvor en arbejdstager udelukkende arbejder 

i Danmark, er det den danske kommune, der træffer 

afgørelse om social sikring. Dette gælder, uanset 

hvor arbejdstageren bor. Hvis arbejdstageren bor uden 

for Danmark, er det den kommune, hvor arbejdsgiveren 

har hjemsted, der skal træffe denne afgørelse. I alle 

andre tilfælde er det Pensionsstyrelsen, der træffer afgørelse 

om social sikring. 

Udsendelse til ét EU-land i op til to år 

Ingen regler uden undtagelser. Hovedreglen om, at en 

arbejdstager er omfattet af social sikring i det land, 

hvor arbejdet udføres, har også sine undtagelser. 

Den første undtagelse er, at en dansk arbejdsgiver 

kan udsende en arbejdstager til at arbejde i et andet 

EU-land i op til to år, hvor den udsendte arbejdstager 

fortsat er omfattet af dansk social sikring. 

Når en dansk arbejdsgiver udsender en arbejdstager 

under dansk social sikring, betyder det, at den danske 

arbejdsgiver ikke skal betale sociale bidrag i udlandet, 

og han har de samme pligter og rettigheder over for 

den udsendte arbejdstager, som han altid har haft. 

En række betingelser skal være opfyldt for, at arbejdstageren 

bevarer retten til dansk social sikring under 

udsendelse til et andet EU-land. 

Først skal der tages stilling til, om den arbejdstager, 

der skal udsendes, er ansat med henblik på at blive udsendt, 

eller om udsendelse er en situation, der er opstået 

under ansættelsen hos den danske arbejdsgiver. 

En dansk arbejdsgiver, der ansætter en person, der 

skal udsendes til eksempelvis Tyskland, er ansat med 


henblik på at blive udsendt, selv om personen først 

gennemfører et seks måneders oplæringsforløb i Danmark. 

I dette eksempel skal arbejdstageren have været 

omfattet af danske regler om social sikring på det tidspunkt, 

hvor han bliver ansat. Det betyder, at hvis han 

eksempelvis bor i Sverige, skal han have arbejdet i 

Danmark hos en anden arbejdsgiver lige op til sin nye 

ansættelse hos den arbejdsgiver, der vil udsende ham 

til Tyskland. 

Denne betingelse er ny og skal sikre, at den arbejdstager, 

som er ansat med henblik på at blive udsendt, 

reelt har tilknytning til det danske system inden udsendelse. 

Katrine bor i Sverige, og hun arbejder i en butik 

i Danmark i to måneder. Den 31. marts 2011 siger 

hun sit job op, og den 1. april 2011 begynder hun 

at arbejde hos en anden dansk arbejdsgiver, som 

vil sende hende seks måneder til Frankrig. 

Katrine opfylder betingelsen om at være under 

dansk social sikring, da hun bliver ansat og ud - 

sendt til Frankrig. Hvis Katrine ikke havde arbej- 

det i Danmark lige inden, havde hun ikke opfyldt 

betingelsen, og i så fald skulle hun socialt sikres 

i Frankrig med deraf følgende betaling af franske 

sociale afgifter. 

En arbejdstager er ansat til at arbejde i Danmark, men 

der opstår en situation i virksomheden, der gør, at han 

skal udsendes eksempelvis til Polen. I dette tilfælde er 

kravet for fortsat dansk social sikring under udsendelsen, 

at han har været omfattet af danske regler om social 

sikring i mindst én måned inden udsendelsen. 

Malene bor i Sverige. Hun arbejder i Danmark 

hos en dansk arbejdsgiver. Efter tre måneder 

skal hun udsendes til Italien i to måneder. 

Malene kan udsendes til Italien under dansk 

social sikring. Selv om hun ikke har haft andre 

ansættelser i Danmark, er hun ikke ansat med 

henblik på at blive udsendt. Hun skal blot være 

tilknyttet det danske sociale system i mindst én 

måned inden udsendelsen. 

© REVITAX 

27

28 


Hvis der opstår afbrydelser under en udsendelse, eksempelvis 

ferie, sygdom mv., regnes det ikke for en afbrydelse 

af udsendelsesperioden, hvis afbrydelsen er 

på maksimalt to måneder. Er afbrydelsen på mere end 

to måneder, er udsendelsesperioden afbrudt, og afgørelse 

om dansk social sikring er ugyldig. I disse tilfælde 

skal der søges om en ny afgørelse hos Pensionsstyrelsen. 

For at forblive omfattet af dansk social sikring er 

det endvidere et krav, at: 

• Der i udsendelsesperioden er en direkte forbindelse 

mellem arbejdstager og arbejdsgiver. 

• Arbejdet i udlandet udføres for den danske arbejdsgiver 

og for dennes regning mv. 

• Den udsendende virksomheds aktivitet i Danmark 

udgør mindst 25 % af den samlede aktivitet. En 

virksomheds aktivitet vurderes efter en række kriterier, 

blandt andet virksomhedens omsætning i Danmark 

kontra udlandet, antal ansatte, administration, 

virksomhedens hjemsted mv. Aktiviteten i Danmark 

må ikke udelukkende bestå i intern administration. 

Udsendelse til ét EU-land i op til 

tre år 

Den anden undtagelse fra hovedreglen om, at en arbejdstager 

er omfattet af social sikring i arbejdslandet, 

er en mulighed, som arbejdsgiver og arbejdstager kan 

vælge at benytte. 

Når en arbejdstager skal udsendes til et andet EUland 

i maksimalt tre år, kan man anmode Pensionsstyrelsen 

om, at arbejdstageren forbliver under dansk social 

sikring. Denne mulighed består i, at to EU-lande 

kan indgå en særlig individuel aftale om social sikring 

for en person. EU-landene bestemmer individuelt, 

hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at de vil 

indgå disse aftaler med andre lande. På dette område 

er der ingen regler, men kun praksis. 

Efter dansk praksis tillades udsendelse under dansk 

social sikring i maksimalt tre år. Denne praksis er 

blandt andet begrundet i, at en udsendt arbejdstager 

har ret til alle danske sociale ydelser, selv om der ikke 

© REVITAX 

bidrages til det danske system i udsendelsesperioden. 

Fra den 1. juli 2011 er praksis på området strammet, 

idet en arbejdstager, der har været udsendt under 

dansk social sikring i tre år under sådan en aftale, først 

kan få en ny aftale om dansk social sikring ved udsendelse, 

efter at han fysisk har arbejdet i Danmark i 

mindst tre år. Kravet om mindst tre års arbejde i Danmark 

gælder uanset skift af arbejdsgiver. 

Thomas er udsendt under dansk social sikring 

til Tyskland i tre år. Thomas vender tilbage til 

Danmark efter tre år, og han arbejder i Danmark 

i ét år. Han finder et nyt arbejde, og efter otte 

måneder udsendes han i tre år til Østrig. 

Pensionsstyrelsen vil ikke indgå en særlig af- 

tale om social sikring for Thomas. Det skyldes, 

at Thomas ikke har arbejdet i mindst tre år i Danmark, 

inden han bliver udsendt i tre år igen. 

Betingelsen om mindst tre års arbejde i Danmark gælder 

ikke for arbejdstagere, der udsendes i op til tre år 

for første gang. For dem gælder de samme betingelser 

som for udsendelser i op til to år. 

Arbejde i to eller flere EU-lande 

Den tredje undtagelse fra hovedreglen om, at en arbejdstager 

er omfattet af lov om social sikring i det 

land, hvor arbejdet udføres, er ved arbejde i to eller 

flere EU-lande for samme arbejdsgiver. 

Ifølge den nye forordning gælder undtagelsen for 

arbejdstagere i alle brancher. 

En arbejdstager, der bor i Danmark og arbejder i 

flere EU-lande for samme danske arbejdsgiver, er omfattet 

af danske regler om social sikring. Det er vigtigt 

at huske, at arbejdstager og/eller arbejdsgiver skal søge 

om en afgørelse om social sikring hos Pensionsstyrelsen. 

I modsat fald har arbejdstager ingen dokumentation 

for dansk social sikring for denne periode, når 

han eksempelvis skal have dagpenge, pension mv. 

Hvis arbejdsgiver og arbejdstager ikke har hjemsted 

i samme land, er der i den nye EU-forordning fastsat 

en grænse på 25 % med hensyn til arbejde i arbejdstagers 

bopælsland. Hvis arbejdstager arbejder 25 % eller

Nyoptagne Samsøkartofler 


© REVITAX 

Foto: Knud Nielsen / i2u 

29

30 


mere af den samlede arbejdstid i bopælslandet, er han 

omfattet af reglerne om social sikring i bopælslandet. 

Anvendes mindre end 25 % af arbejdstiden i bopælslandet, 

skal han socialt sikres i arbejdslandet. 

Marie bor i Sverige, og hun er ansat på fuld tid 

hos en arbejdsgiver i Danmark. Hun arbejder 

hjemmefra i Sverige én dag om ugen. 

Da Maries arbejde i Sverige udgør 20 % af 

hendes samlede arbejdstid, er hun omfattet af 

danske regler om social sikring. Marie skal henvende 

sig til sin forsikringskasse i Sverige og anmode 

om en afgørelse om social sikring. Forsikringskassen 

udpeger Danmark som forsikrings- 

land ved skriftlig meddelelse til Pensionsstyrel- 

sen, og Pensionsstyrelsen sender den endelige 

afgørelse om dansk social sikring til Marie. 

Afgørelse om social sikring ved arbejde i flere lande 

vurderes på basis af en 12-måneders-periode, og disse 

afgørelser udstedes derfor højst for ét år ad gangen. 

En sag om social sikring ved arbejde i flere lande 

skal altid begynde hos de sociale myndigheder i det 

land, hvor arbejdstager bor. Når arbejdstager bor i 

Danmark og skal arbejde i flere EU-lande, skal sagen 

om social sikring begynde i Pensionsstyrelsen. 

Når en arbejdstager arbejder i to eller flere lande for 

flere arbejdsgivere, som har hjemsted i forskellige lande, 

er arbejdstager omfattet af reglerne om social sikring 

i bopælslandet, uanset hvor meget han arbejder i 

de forskellige lande. 

Øresundsaftale 

Danmark og Sverige har indgået en såkaldt Øresundsaftale, 

der betyder, at en arbejdstager og arbejdsgiver 

kan søge om dispensation til at fravige reglerne i EFforordningen 

om arbejde i flere lande. Kort fortalt er 

det via denne aftale muligt at blive omfattet af danske 

regler om social sikring, selv om EF-forordningens 

regler bestemmer, at arbejdstageren skal være under 

svenske regler om social sikring og omvendt. 

Øresundsaftalen står stadig ved magt, men 

25 %-reglen i den nye EF-forordning løser en række 

© REVITAX 

af de situationer, hvor Øresundsaftalen tidligere er blevet 

anvendt. 

Øresundsaftalen er relevant, når en arbejdstager arbejder 

hjemmefra i mere end 25 % (men mindre end 

50 %) af den samlede arbejdstid, og hvor der ikke ønskes 

social sikring i det land, hvor arbejdstager bor. En 

Øresundsaftale skal søges i det land, hvor arbejdstageren 

ønskes social sikret. 

Hvis arbejdet i bopælslandet udgør 50 % eller mere 

af den samlede arbejdstid, er det ikke muligt at få en 

Øresundsaftale. 

Simon bor i Sverige, og han er ansat på fuld tid 

hos en arbejdsgiver i Danmark. Han arbejder på 

bopælen i Sverige to dage om ugen. Da Simons 

arbejde i Sverige udgør mere end 25 % af den 

samlede arbejdstid, er han omfattet af svenske 

regler om social sikring. 

Hvis Simon og hans danske arbejdsgiver er 

enige om, at der ønskes dansk social sikring for 

Simon, kan de søge om en Øresundsaftale om 

dansk sikring hos Pensionsstyrelsen i Danmark. 

Arbejde uden for EU 

Danmark har indgået aftaler om social sikring med en 

række lande uden for EU, de såkaldte tredjelande: 

• Australien 

• Bosnien-Hercegovina 

• Canada 

• Chile 

• Indien 

• Israel 

• Kroatien 

• Makedonien 

• Marokko 

• Montenegro 

• New Zealand 

• Pakistan 

• Québec 

• Serbien 

• Tyrkiet 

• USA.

Aftaler om social sikring mellem Danmark og de 

ovennævnte lande er meget forskellige i forhold til betingelser 

for udsendelse, udsendelsens varighed mv. 

De fleste aftaler handler om bevarelse af optjening af 

dansk folkepension og ATP Livslang Pension. På 

Pensionsstyrelsens hjemmeside findes ansøgningsblanketter 

for udsendelse til de anførte lande, dog ikke 

Austra lien. Det skyldes, at aftalen med Australien kun 

omfatter pension og ikke indeholder koordineringsregler 

for udsendelser mv. 

En afgørelse om social sikring fra Pensionsstyrelsen 

om udsendelse fra Danmark til et af disse lande fritager 

arbejdsgiver og arbejdstager for betaling af pligtige 

sociale bidrag i det pågældende land. 

Foto: Jørgen Jørgensen / i2u 

Kartoffelmarker på Samsø (Danmark) 


Hvis en arbejdsgiver udsender en arbejdstager til et 

land uden for EU, et land, som Danmark ikke har aftale 

med om social sikring, skal kommunen, a-kassen, 

ATP osv. afgøre social sikring efter danske nationale 

regler. Der er i disse tilfælde ingen internationale regler, 

som koordinerer social sikring. 

Pensionsstyrelsen 

Pensionsstyrelsen er den centrale myndighed i Danmark, 

som træffer afgørelser om social sikring ved udsendelser, 

og for de arbejdstagere, som bor i Danmark 

og arbejder i flere lande. Vejledninger, ansøgningsblanketter, 

EF-forordninger mv. findes alle på Pensionsstyrelsens 

hjemmeside www.penst.dk. 

© REVITAX 

31

32 

Godtgørelse af elafgift 

Virksomhedernes generelle mulighed for at få godtgjort 

energiafgifter har i mange år været under aftrapning. 

Forårspakke 2.0 har medført yderligere 

begrænsninger i adgangen til godtgørelse, samtidig 

med at energiafgiftssatserne er stigende. 

Stigende afgifter 

I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 blev 

det besluttet at øge afgifterne frem til og med 2015 

samt at reducere godtgørelsesmulighederne. 

Den almindelige elafgift stiger fra 62,4 øre pr. kWh 

(2011) til 67 øre pr. kWh (2015). Der er tillige indført 

en ekstra tillægsafgift på 6 øre pr. kWh fra 2011. 

Reduktionen i godtgørelsen udgør 1,6 øre pr. kWh. 

For erhverv inden for landbrug, fiskeri og gartneri sker 

der dog ingen reduktion. 

Energi anvendt til komfortkøling (aircondition) er 

ikke godtgørelsesberettiget i perioden 1. januar 2010 

til 31. december 2011. Fra 1. januar 2012 til 31. december 

2015 vil der kunne opnås delvis godtgørelse af 

elafgiften anvendt til komfortformål (rumvarme og 

komfortkøling). 

Momsregistrerede virksomheder 

Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder 

få godtgjort elafgiften i samme omfang, som der er 

fradragsret for momsen på købet af energien. Godtgørelse 

af elafgift forudsætter, at: 

• Virksomheden selv er forbruger af energien 

• Energien er anvendt til procesformål 

• Virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af bilaget 

til elafgiftsloven. 

Hvornår er virksomheden forbruger? 

Kravet om, at virksomheden selv er forbruger af energien, 

betyder, at virksomheden skal benytte energien 

til gennemførelse af virksomhedens aktivitet. Driver 

man eksempelvis momspligtig udlejning af fast ejendom, 

er det kun den del af energien, der kan henføres 

til egne lokaler eller fællesarealer, som er godtgørelsesberettiget. 

Energi anvendt af lejer anses ikke for forbrugt 

af udlejer. 

© REVITAX 

Procesformål 

Kravet om, at energien skal være anvendt til procesformål, 

betyder, at energien skal være anvendt til drift af 

maskiner, pumper, værktøj, computere, kasseapparater, 

belysning mv. Anvendes energien til komfortformål, 

det vil sige til varme og varmt vand eller komfortkøling, 

er der ingen godtgørelsesadgang. Komfortkøling 

dækker almindeligvis over køling fra airconditionanlæg. 

Hvis energikilden anvendes både til procesformål og 

til komfortformål (rumvarme, varmt vand og køling), 

skal der foretages en opdeling af forbruget. Fordeling 

af energiforbruget kan foretages på basis af målere og 

bimålere, hvorved det faktiske forbrug til de enkelte 

processer kan måles. Såfremt der ikke er installeret 

målere, kan der anvendes alternative metoder såsom 

kvadratmeterfordeling, drifts- og effektberegning mv. 

Disse metoder er dog ikke at foretrække, idet de oftest 

er meget ugunstige at anvende. 

Bilaget til elafgiftsloven 

Kravet om, at virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet 

af bilaget til elafgiftsloven, betyder, at virksomheder 

inden for de liberale erhverv såsom advokat-, arkitekt-, 

forlystelses-, ingeniør-, mægler-, reklame-, revisionsvirksomhed 

mv. ikke får godtgørelse af elafgift, selv 

om energien anvendes til procesformål. 

Ud over ovenstående begrænsninger skal man være 

opmærksom på, at der generelt kun ydes 75-procentgodtgørelse 

for eldistributionsbidraget, som opkræves 

af forsyningsvirksomheden, samt at energispareafgiften 

(tidligere CO2-afgiften) ikke er godtgørelsesberettiget. 

Oversigt over godtgørelse af elafgift for 2011 

Afgift Godtgørelse 

(øre/kWh) (øre/kWh) 

Elafgift 62,4 60,8 

Elsparebidrag 0,6 0,6 

Eldistributionsafgift 4,0 3,0 

Tillægsafgift 6,0 6,0 

Elspareafgift 6,3 0 

Samlet afgift 79,3 

Samlet godtgørelse 70,4

Røget østersøsild, Helsinki (Finland) 

Godtgørelse af elafgift 

© REVITAX 

Foto: Lauri Dammert / i2u 

33

34 

Nye love 

Skattefri bagatelgrænse for visse 

personalegoder 

Med virkning fra og med 2010 blev reglerne om indberetning 

af personalegoder strammet, således at samtlige 

skattepligtige personalegoder som udgangspunkt 

skal indberettes til SKAT. Denne stramning af indberetningspligten 

gav anledning til en del kritik fra arbejdsgiverne. 

Kritikken har medført, at der fra og med 2011 er 

indført en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. (pristalsreguleres) 

for visse mindre personalegoder. Konsekvensen 

heraf er, at arbejdsgiveren ikke har indberetningspligt 

for gaver, der falder ind under den skattefri 

bagatelgrænsen og medarbejderen er ikke skattepligtig 

af disse gaver, hvis bagatelgrænsen ikke overskrides. 

Bagatelgrænsen gælder: 

• For medarbejdere, bestyrelsesmedlemmer mfl. 

• For den enkelte medarbejder, hvilket betyder, at 

gaver fra flere arbejdsgivere skal sammenlægges, når 

det skal afgøres, om bagatelgrænsen er overskredet. 

• Kun for naturaliegaver med en værdi for den enkelte 

gave på maksimalt 1.000 kr. 

Den skattefri bagatelgrænse omfatter mindre gaver og 

påskønnelser i form af eksempelvis: 

• Blomster, vin og chokolade. 

• Deltagelsesgebyr til motionsløb og lignende. 

• Julegaver. For årets julegave gælder dog den særlige 

regel, at selv om bagatelgrænsen overskrides, vil 

årets julegave altid være skattefri, hvis værdien af 

naturaliegaven maksimalt er 700 kr. Har personen 

flere arbejdsgivere, vil alle julegaverne være skattefrie, 

hvis årets gave fra den enkelte arbejdsgiver 

maksimalt har en værdi på 700 kr. 

Har en medarbejder modtaget gaver fra arbejdsgiveren 

i årets løb for eksempelvis i alt 1.200 kr., er udgangspunktet, 

at det skattepligtige beløb udgør 1.200 kr., 

da bagatelgrænsen er overskredet. Men udgør julegavens 

værdi eksempelvis 700 kr. ud af det samlede beløb 

på 1.200 kr., er julegaven skattefri, og det skatte- 

© REVITAX 

pligtige beløb udgør derfor 500 kr., som medarbejderen 

er pligtig til at selvangive. 

Arbejdsgiveren har ikke indberetningspligt, selv om 

bagatelgrænsen overskrides, men har en enkelt gave en 

større værdi end 1.000 kr., vil arbejdsgiveren på normal 

vis have indberetningspligt. 

Den skattefri bagatelgrænse omfatter eksempelvis 

ikke: 

• Gavekort, der kan konverteres til kontanter. 

• Goder, som i forvejen er skattefri personalepleje på 

arbejdspladsen, eksempelvis kaffe, te, frugt og visse 

kantine- og kunstordninger. Det samme gælder 

sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter. 

• Personalegoder, der i overvejende grad er ydet af 

hensyn til arbejdet, og som er omfattet af den skattefri 

bagatelgrænse på 5.500 kr. 

Lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven mv. 

(L 196) blev vedtaget den 27. maj 2011. 

Skattefrihed for sponsorbilletter 

Der er fra og med indkomståret 2011 indført skattefrihed 

for sponsorbilletter, som arbejdsgiveren uddeler 

til medarbejderne. Det betyder, at når arbejdsgiveren 

er sponsor for en sportsklub eller et kulturelt arrangement 

og som led i sponsoratet modtager fribilletter, 

kan han give disse billetter til medarbejderne, uden at 

det udløser skat. 

Skattefriheden gælder: 

• Uanset hvor mange billetter en medarbejder får til 

det enkelte arrangement 

• Uanset hvor mange billetter en medarbejder får om 

året 

• Også sæson- eller årskort 

• Selv om fribilletten inkluderer mad og drikke som 

led i arrangementet. 

Det er dog en forudsætning for skattefriheden, at fribilletterne 

ikke udgør hovedydelsen i sponsorkontrakten. 

Hovedydelsen skal udgøre reklameydelser, eksempelvis 

i form af at virksomheden får sit navn på bandereklamer, 

hjemmesider, programmer mv.

Skattefriheden gælder kun, når fribilletterne gives til 

medarbejdere (ansættelsesforhold). Bestyrelsesmedlemmer 

mfl., er ikke omfattet af skattefriheden. 



Skattefri rejsegodtgørelse 

Der kan kun udbetales skattefri kostgodtgørelse med 

standardsatserne i de første 12 måneder på et midlertidigt 

arbejdssted. En ny 12-måneders-periode påbegyndes 

først, når medarbejderen har arbejdet i en sammenhængende 

periode på mindst 40 dage på et eller 

flere andre arbejdssteder inden tilbagevenden til det 

tidligere midlertidige arbejdssted. 

Der er fra og med indkomståret 2011 indført en 

undtagelsesbestemmelse, når der er tale om enkeltstående 

kortvarige tjenesterejser til samme midlertidige 

arbejdssted. Undtagelsesbestemmelsen betyder, at en 

medarbejder kan få udbetalt skattefri kostgodtgørelse 

for rejser med overnatning, selv om 12-måneders-perioden 

er overskredet, og der ikke er arbejdet mindst 40 

dage på en anden arbejdsplads. 

En person arbejder i en virksomhed i Jylland. 

En gang hver måned skal medarbejderen til et 

todagesmøde på virksomhedens hovedkontor 

i København. Medarbejderen vil kunne få udbe- 

talt skattefri kostgodtgørelse i forbindelse med 

det månedlige møde i København, selv om den- 

ne arbejdsrytme varer i adskillige år. 



Skattefrit tilskud til nedrivning af 

faldefærdige bygninger 

Der er indført skattefrihed for tilskud omfattet af 

§ 98, stk. 2 i lov om byfornyelse mv. 

Baggrunden for indførelsen af skattefriheden er, at 

tilskuddet alene dækker faktiske omkostninger. Det 

har betydet, at mange ikke har søgt tilskud til fjernelse 

Foto: Thierry Wieleman / i2u 

Åleruse, Lohals 

Nye love 

© REVITAX 

35

36 

Nye love 

af skrot, nedrivning af faldefærdige bygninger mv., da 

tilskuddet var skattepligtigt. 

Skattefriheden gælder for tilskud, der er udbetalt 

den 1. januar 2011 eller senere. 



Skattefritagelse for iværksætteraktier 

Selskaber er skattepligtige af gevinst på porteføljeaktier 

(ejerandel under 10 %), og udbytte af sådanne aktier 

er skattepligtigt. 

For at lette tilvejebringelsen af risikovillig kapital til 

små og mellemstore danske vækstvirksomheder er der 

indført særlige skatteregler for porteføljeaktier, der tegnes 

i såkaldte iværksætterselskaber, der ikke er optaget 

til handel på et reguleret marked. Investorselskabet er 

skattefri af avance og udbytte, når aktierne har været 

ejet i mindst tre år på salgstidspunktet, eller på det 

tidspunkt, hvor der deklareres udbytte. 

Kantareller, Roslagen (Sverige) 

© REVITAX 

Iværksætteraktier 

Iværksætteraktier er aktier, som investorselskabet tegner 

i: 

• Små selskaber (under 50 beskæftigede og en årlig 

omsætning eller en balance på maksimalt 74,5 

mio. kr.), der på tegningstidspunktet er i igangsætter-, 

start- eller ekspansionsfasen. 

• Mellemstore selskaber (under 250 beskæftigede og 

en årlig omsætning på maksimalt 373 mio. kr. eller 

en balance på maksimalt 321 mio. kr.), der på tegningstidspunktet 

er i igangsætter- eller start fasen. 

Ved igangsætterfasen forstås: 

• Finansiering med henblik på at studere, vurdere og 

udvikle et nyt koncept forud for startfasen. 

Ved startfasen forstås: 

• Finansiering af produktudvikling og indledende 

markedsføring til virksomheder, som ikke kommercielt 

afsætter deres varer eller tjenesteydelser og endnu 

ikke genererer overskud. 

Foto: Peter Thornvig / i2u

Ved ekspansionsfasen forstås: 

• Finansiering af vækst og ekspansion i en virksomhed, 

uanset om denne balancerer eller giver overskud, 

med henblik på forøgelse af produktionskapacitet, 

markeds- eller produktudvikling eller forøgelse 

af arbejdskapital. 

Iværksætteraktier skal være nytegnede aktier, der tegnes 

enten i forbindelse med selskabets stiftelse eller ved 

senere kapitaludvidelser. Der kan ikke ske tegning til 

underkurs. Afstås aktierne, er der ikke længere tale om 

iværksætteraktier, medmindre afståelsen sker som led i 

en skattefri omstrukturering. 

Iværksætterselskabet 

Iværksætterselskabet: 

• Skal være et dansk selskab eller et udenlandsk selskab, 

der er skattepligtigt til Danmark 

• Må ikke være en ”pengetank”(i overvejende grad 

bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af 

kontanter eller værdipapirer) 

• Må ikke drive virksomhed inden for værfts-, kul- 

eller stålindustrien 

• Må ikke være kriseramt på tidspunktet for tegningen 

af aktier 

• Må maksimalt udstede iværksætteraktier for 18,7 

mio. kr. pr. løbende 12-måneders-periode. 

Investorselskabet 

Investorselskabet kan være et dansk selskab, et udenlandsk 

selskab, der er omfattet af begrebet selskab i 

moder-/datterselskabsdirektivet, eller en udloddende 

investeringsforening, hvis samtlige deltagere i investeringsforeningen 

er selskaber. 

Investorselskabet kan vælge at foretage investeringerne 

direkte eller via en privat venturefond. Venturefonden 

kan eksempelvis være et kommanditselskab eller 

et partnerselskab. 

Beskatning af iværksætteraktier 

Afkastet af iværksættersætteraktier (porteføljeaktier) 

behandles således: 

Nye love 

• Udbytte er skattefrit, når investorselskabet har ejet 

aktierne i mindst tre år på det tidspunkt, udbyttet 

deklareres. 

• Fortjeneste er skattefri, når afståelsen sker efter 

mindst tre års ejertid. 

• Tab kan modregnes i gevinst på andre realisationsbeskattede 

aktier uanset investorselskabets ejertid. 

Der er fastsat værnsregler med hensyn til skattefrihed 

for udbytte og avance samt fradrag for tab. 

Formkrav 

Iværksætterselskabets revisor skal kontrollere, om betingelserne 

er opfyldt, og skal afgive en erklæring herom 

til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når der udstedes 

iværksætteraktier. 

Ikrafttrædelse 

Ikrafttrædelse kan først ske, når EU-kommissionen har 

godkendt ordningen. Hensigten er, at ordningen skal 

have virkning for aktier tegnet fra og med den 1. januar 

2011. 

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven 

og ligningsloven (L 194) blev vedtaget den 27. 

maj 2011. 

Selskabers gevinst og tab på gæld 

Selskaber skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum 

ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld udstedt 

på samme vilkår af samme udsteder, uanset om 

der er tale om gæld i danske kroner eller gæld i udenlandsk 

valuta. 

Ændringen har virkning for opgørelse af gevinst og 

tab på gæld, hvor frigørelse eller indfrielse sker den 1. 

juli 2011 eller senere. Selskabet kan dog vælge at anvende 

gennemsnitsmetoden for gæld, hvor frigørelsen 

eller indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere. 

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven 

og ligningsloven (L 194) blev vedtaget den 27. 

maj 2011. 

© REVITAX 

37

38 

Nye love 

Skattefradrag for visse serviceydelser 

i hjemmet 

Der er indført skattefradrag for udgifter til arbejdsløn 

til hjælp og istandsættelse i hjemmet. 

Fradraget gives i det år, hvor udgiften er betalt, og 

er betinget af, at: 

• Den person, der får arbejdet udført, ved indkomstårets 

udløb er fyldt 18 år. 

• Arbejdet er udført på en helårsbolig (ejer-, andels- 

og lejebolig), hvor personen har fast bopæl på tidspunktet 

for arbejdets udførelse. Arbejde på sommerhuse, 

som lovligt anvendes til helårsbeboelse, er 

også omfattet af fradragsordningen. 

• Arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret 

i Danmark. For arbejde i form af rengøring, 

vask, opvask, strygning, vinduespudsning, 

børnepasning og havearbejde er det dog tilstrækkeligt, 

at arbejdet er udført af en person, der ved indkomstårets 

udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig 

i Danmark. 

• Den person, der har fået arbejdet udført, foretager 

indberetning af det fradragsberettigede beløb til 

SKAT med angivelse af, hvem der har udført arbejdet. 

• Arbejdet er udført og betalt i perioden fra og med 

den 1. juni 2011 til og med den 31. december 

2013. 

Personer, der er bosiddende uden for Danmark, og 

som beskattes i Danmark efter de særlige regler for 

grænsegængere, kan også få fradrag efter de nye regler, 

hvis: 

• Arbejdet er udført af en virksomhed, som er momsregistreret 

i et EU-/EØS-land. Ved arbejde i form af 

rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, 

børnepasning og havearbejde et det tilstrækkeligt, 

at arbejdet er udført af en person, der ved 

indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig 

i et EU-/EØS-land. 

• Det pågældende EU-/EØS-land efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst 

mv. skal udveksle oplysninger 

med de danske myndigheder. 

© REVITAX 

De fradragsberettigede udgifter kan højst udgøre 

15.000 kr. årligt pr. person. Afholder hjemmeboende 

børn over 18 år udgifter, kan barnet få fradrag for 

disse udgifter. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag, 

hvilket vil sige en fradragsværdi på cirka 33 %. 

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, 

som der er ydet tilskud til efter andre offentlige 

støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice. 

Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, 

der er skattefritaget hos modtageren efter den særlige 

reservebedsteforældreordning. 

Serviceydelser omfattet af fradragsordningen 

Fradragsordningen omfatter lønninger i forbindelse 

med nedenstående arbejder: 

• Almindelig rengøring 

- Vask og aftørring af flader i boligen 

- Rengøring af toilet og bad 

- Støvsugning, gulvvask og boning 

- Vask, opvask og strygning 

- Rensning/vask af tæpper, gardiner, persienner mv. 

• Vinduespudsning 

• Børnepasning i hjemmet 

- Babysitting 

- Hente og bringe børn til og fra daginstitution, 

skole, fritidsklub og fritidsaktivitet 

• Almindeligt havearbejde mv. 

- Græsslåning 

- Klipning af hæk 

- Lugning 

- Beskæring af buske og træer 

- Snerydning 

• Boligens ydre rammer 

- Reparation, renovering, isolering og udskiftning af 

tag, herunder tagrender og afløb 

- Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer 

og terrassedøre med glas 

- Reparation eller udskiftning af yderdøre, terrassedøre 

mv. 

- Reparation, maling og isolering af ydervægge 

- Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede

- Fornyelse eller etablering af dræn 

- Radonsikring 

- Installation af solfangere og solceller 

• Boligens indre rammer 

- Reparation eller fornyelse af køkken og bad 

- Gulvarbejder 

- Brandsikring, herunder nettilsluttede røgalarmer 

- Installation eller forbedring af ventilation 

- Installation eller forbedring af afløbsinstallationer 

- Reparation eller udskiftning af vandinstallationer 

- Reparation eller fornyelse af elinstallationer 

- Reparation eller udskiftning af olie- eller gasfyrs- 

kedler og varmeanlæg, installering eller udskiftning 

af varmestyringsanlæg 

- Reparation eller udskiftning af fjernvarmeunits 

- Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper 

Svampekurv (Sverige) 

- Installation eller udskiftning af biokedelanlæg 

- Maler- og tapetserarbejder. 

Nye love 

Ovenstående liste er udtømmende, hvilket eksempelvis 

betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejdsløn 

til opsætning af faste garderobeskabe eller en ny flisebelægning 

på terrassen. 

For så vidt angår lejeboliger og andelsboliger er 

fradraget betinget af, at vedligeholdelsen påhviler lejeren 

eller andelshaveren og afholdes af denne. I forbindelse 

med fraflytning af en lejebolig skal man være 

opmærksom på, at der ikke kan opnås fradrag, hvis 

istandsættelsen foretages efter, at man er fraflyttet boligen. 

Forslag til lov om ændring af ligningsloven og lov om 

hjemmeservice (L 208) blev vedtaget den 1. juni 2011. 

© REVITAX 

Foto: Uschi Hering 

39

40 

Domme 

Gråænder hænger til modning, Fredensborg (Danmark) 

© REVITAX 

Foto: Peter Thornvig / i2u

Domme 

Rådgivningshonorar i ejendomsinvesteringsprojekt 

Højesteret har taget stilling til, om et honorar til en 

konsulent, der ydede rådgivning om og formidling af 

finansiering af et ejendomsinvesteringsprojekt, kunne 

medregnes til den afskrivningsberettigede anskaffelsessum 

for bygningen. 

Højesteret udtalte, at afskrivningsgrundlaget for en 

ejendoms bygninger er den kontante anskaffelsessum. 

Heri indgår efter praksis – ud over købesummen – alene 

sådanne udgifter, som kan henføres til berigtigelse 

og gennemførelse af selve købet af de afskrivningsberettigede 

aktiver. Da udgiften til konsulenten havde 

tilknytning til finansieringen af ejendommen og ikke 

til berigtigelsen og gennemførelsen af selve ejendomskøbet, 

kunne udgiften ikke indgå i afskrivningsgrundlaget. 

Dommen er offentliggjort i SKM2011.10. 

Kommentarer 

Højesteret har taget stilling til flere varianter af rådgivningshonorarer 

i forbindelse med ejendomsinvesteringsprojekter. 

Praksis på området synes nu rimelig klar, og 

de købsomkostninger, der kan henføres til ejendommens 

anskaffelsessum, er: 

• Stempeludgifter til skøde samt tinglysningsafgift 

• Udgifter til berigtigende advokat 

• Ejendomsmægler 

• Udgifter til ejendomsvurdering, såfremt denne ikke er 

bestilt af långiver 

• Byggeteknisk gennemgang foretaget af eksempelvis en 

ingeniør eller arkitekt. 

Udgifter til revisor og advokat, der ikke foretager selve berigtigelsen 

af ejendomskøbet, kan ikke medtages ved opgørelsen 

af anskaffelsessummen, men er en etableringsudgift, 

der ikke skattemæssigt kan fratrækkes. Det samme gælder 

diverse honorarer til udbyderen af ejendomsinvesteringsprojektet 

og finansieringsrådgivere mfl. 

Denne afgrænsning af, hvilke udgifter der kan henføres 

til ejendommens anskaffelsessum, gælder såvel i relation 

til et afskrivningsgrundlag som til den anskaffelsessum, 

der skal anvendes ved beregningen af en skattepligtig 

avance ved et senere salg af ejendommen. 

Parcelhusreglen 

Vestre Landsret har taget stilling til, hvorvidt et parcelhus 

kunne sælges skattefrit, efter at ejeren i et eller andet 

omfang havde opholdt sig i huset i ti måneder. 

Personen havde erhvervet huset fra sin søsters dødsbo, 

og huset var fuldt møbleret. Personen meldte folkeregisterflytning 

til huset i en periode på ti måneder 

og flyttede så tilbage til den ejendom, som han havde 

beboet i mange år. 

Personen drev virksomhed fra en matrikel, der stødte 

op til den gamle ejendom. Den gamle ejendom blev 

overgivet til en ejendomsmægler, der skulle forsøge at 

sælge denne. Der var dog ikke udarbejdet en sædvanlig 

formidlingsaftale vedrørende salget, og i øvrigt var 

ejendomsmægleren en gammel bekendt. Da det ikke 

lykkedes at sælge den gamle ejendom, valgte han at 

flytte tilbage og i stedet sælge den ejendom, som han 

havde erhvervet fra søsterens dødsbo. 

Landsretten fandt det ikke godtgjort, at personen 

tog ophold på ejendommen med henblik på, at denne 

skulle være hans bolig, blandt andet henset til, at der 

ikke var sket flytning af indbo, og bortset fra flytning 

af folkeregisteradresse var der ikke sket andre anmeldelser 

af flytningen. I øvrigt var der ikke foretaget reelle 

salgsbestræbelser vedrørende den hidtidige bolig. Da 

ophold på ejendommen derfor ikke havde haft karakter 

af reel beboelse, var fortjenesten ved salget ikke 

skattefri efter parcelhusreglen. 


Kommentarer 

Domstolene har i de seneste seks-syv år afsagt adskillige 

domme om parcelhusreglen. Størsteparten af dommene 

drejer sig om tilfælde, hvor ejeren er flyttet ind i ejendommen 

i en kortere periode eksempelvis i forbindelse med 

samlivsophævelse og lignende private grunde. Familiestridighederne 

ender i disse sager lykkeligt, og den fraflyttede 

ægtefælle flytter tilbage til den hidtidige bolig. 

Praksis viser med al tydelighed, at det er svært at løfte 

© REVITAX 

41

42 

Domme 

bevisbyrden for, at midlertidig indflytning er sket med 

henblik på reel beboelse, når man vælger at flytte tilbage 

til den hidtidige bolig. 

Kursusmoms 

Momspligtige virksomheder har normalt kun fradrag 

for 50 % af momsen (før 1. januar 2011 kun 25 %) 

for udgifter til hotelovernatning og 25 % af momsen 

på restaurationsregninger. Hvis den momspligtige 

virksomhed sender en medarbejder på kursus, hvor 

kursusgebyret inkluderer overnatning og bespisning, 

har den momspligtige virksomhed (kursuskøber) fuldt 

fradrag for momsen, selv om kursusgebyret også dækker 

overnatning og bespisning for kursusdeltageren. 

Til gengæld bliver kursusvirksomheden begrænset i sin 

fradragsret for moms for den del, der vedrører indkøb 

af overnatning og bespisning. 

Vestre Landsret har taget stilling til, om en momspligtig 

kursusudbyder også skal begrænses i momsfradragsretten, 

når kursusgebyret deles op i to ydelser, således 

at udgiften til overnatning og bespisning faktureres 

særskilt. 

Vestre Landsret fastslog, at kursusvirksomheden kun 

havde fradragsret for 25 % af momsen på udgifterne 

til overnatning og bespisning, selv om disse ydelser var 

faktureret særskilt. 


Kommentarer 

Sagen er indbragt for Højesteret med påstand om, at 

kursusvirksomheden har fuldt fradrag for momsen af udgifter 

til overnatning og bespisning, når der sker særskilt 

fakturering af disse ydelser til momspligtige virksomheder. 

Såfremt Højesteret imødekommer denne påstand, vil konsekvensen 

være, at det er den momspligtige virksomhed, 

der begrænses i fradragsretten for udgifter til hotelovernatning 

og bespisning. 

En kursusudbyder, der fakturerer de faktiske udgifter 

til overnatning og bespisning særskilt på regningen til en 

kursuskøber, der enten ikke er momspligtig eller kun delvis 

momspligtig, har fuldt fradrag for momsen. Her er det 

kursuskøbere, der begrænses i momsfradragsretten. 

© REVITAX 

Virksomhedsordningen og værdipapirdepot 

En selvstændigt erhvervsdrivende, der anvendte virksomhedsordningen, 

havde købt 6 %-obligationer i Realkredit 

Danmark og 2 %-obligationer i Nykredit. 

Obligationerne var købt for midler i virksomhedsordningen, 

og værdipapirerne blev indlagt i et depot, hvor 

der lå værdipapirer købt for private midler uden for 

virksomhedsordningen. 

SKAT havde anset et beløb svarende til købesummen 

for obligationerne for hævet i virksomhedsordningen 

med deraf følgende beskatning af opsparet 

overskud. SKAT var enig i, at det er tilladt at købe 

denne type obligationer for midler i virksomhedsordningen, 

uden at det skal betragtes som en hævning. 

SKAT begrundede afgørelsen med, at obligationerne 

var indlagt i et depot, der var oprettet i ejerens cprnummer, 

og hvor der i øvrigt var værdipapirer, der ikke 

indgik i virksomhedsordningen. 

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, og 

sagen blev derefter indbragt for en byret. 

Byretten fandt ikke, at der i kravet i virksomhedsskatteloven 

om en regnskabsmæssig opdeling i en virksomhedsøkonomi 

og en privatøkonomi kan indlægges 

en forudsætning om, at der tillige skal foretages en fysisk 

adskillelse af virksomhedens aktiver og private aktiver, 

når en sikker identifikation af virksomhedens aktiver 

er mulig. 


Kommentarer 

De private værdipapirer i depotet var en anden slags, 

hvorfor der kunne ske en klar identifikation af de værdipapirer, 

der var købt for virksomhedens midler, og i øvrigt 

var obligationerne opført i virksomhedens regnskab. 

Faktum i sagen om, hvorvidt renteindtægterne af 

obligationerne indgik på en privatkonto eller en virksomhedskonto, 

er lidt uklar. Byretten tilføjer dog, at selv 

om renteindtægterne af obligationerne er indsat på en 

privatkonto, har det ikke den konsekvens, at købesummen 

for obligationerne kan anses for hævet i virksomhedsordningen.

Selv om byretten kommer til det resultat, at virksomhedens 

værdipapirer godt må ligge i samme depot som 

private værdipapirer, bør det alligevel overvejes, om der 

ikke bør oprettes et værdipapirdepot, der tilhører virksomhedens 

CVR-nr., og en tilhørende konto, hvor renter, 

indfrielsesbeløb mv. indgår på, således at disse beløb 

ikke anses for hævet i virksomhedsordningen. Det skal 

dog tilføjes, at der for personer (uden for næring) gælder 

et FIFO-princip ved salg af obligationer. Det betyder, 

at hvis man ejer flere obligationer inden for samme 

fondskode, anses de først købte for de først solgte. Selv om 

nogle obligationer ejes under virksomhedsordningen, og 

andre er købt for midler uden for virksomhedsordningen, 

skal personen anvende FIFO-princippet for den samlede 

beholdning af obligationer. Ejer personen blåstemplede 

obligationer, der er anskaffet før den 27. januar 2010, 

er en kursgevinst ved indfrielse eller salg skattefri, hvorimod 

en kursgevinst er skattepligtig, hvis obligationen er 

anskaffet den 27. januar 2010 eller senere. Har personen 

eksempelvis obligationer inden for samme fondskode, hvor 

beholdningen under virksomhedsordningen er anskaffet 

før den nævnte dato, og en privat beholdning, der er 

anskaffet den 27. januar 2010 eller senere, kan han på 

grund af FIFO-princippet ikke vælge, at det er den private 

beholdning, der er solgt. Salget vil først ske fra den 

skattefri beholdning. 

Parcelhusreglen 

En byret har taget stilling til, om fortjenesten ved salg 

af et hus var skattefri efter parcelhusreglen. Problematikken 

var, om boligen havde tjent som bolig for ejeren, 

og dermed kunne sælges skattefrit. 

Der var tale om en landmand, som ejede to gårde, 

der var beliggende med knap tre kilometers afstand. 

Gården, hvor ejeren og familien hidtil havde boet, 

blev solgt. Den anden gård havde hidtil været udlejet, 

men stod tom, da fraflytning skulle ske fra den solgte 

ejendom. Landmanden og hans hustru flyttede derfor 

hen på den anden ejendom. Inden flytningen havde 

familien imidlertid købt en tredje ejendom, der først 

kunne overtages senere på året. Landmanden havde 

ubestridt boet på gården sammen med ægtefællen i tre 

Foto: Petter Jørgensen 

Domme 

måneder indtil overtagelsesdagen for den nykøbte 

ejendom. Kort tid efter flytningen blev gård nummer 

to sat til salg. 

Byretten fandt ikke, at opholdet i ejendommen i en 

periode på tre måneder kunne anses for bopæl i parcelhusreglens 

forstand, hvorfor fortjenesten ved salget 

af ejendommen var skattepligtig. 


Kommentarer 

I praksis har det tidligere været godkendt, at selv en meget 

kort bopælsperiode kan betyde, at ejendommen kan sælges 

skattefrit efter parcelhusreglen, når ejeren ikke samtidig 

råder over andre boliger. Med byretsdommen synes praksis 

skærpet. 

Rypejagt (Norge) 

© REVITAX 

43

44 

Administrative afgørelser 

Beskatning af overskudsandel fra I/S 

Et interessentskab med 19 interessenter, der var anpartsselskaber, 

ønskede Skatterådets bekræftelse på, at 

det enkelte selskabs overskudsandel fra interessentskabet 

fuldt ud kunne udbetales til selskabet uden aflønning 

af eneanpartshaveren. 

Ejerne af de 19 anpartsselskaber arbejdede alle i interessentskabet. 

Hidtil havde interessentskabet udbetalt 

en fast månedsløn til anpartshaverne, og den resterende 

del af overskuddet blev udbetalt til anpartsselskabet. 

I henhold til interessentskabskontrakten er interessenten 

det enkelte anpartsselskab. Eneanpartshaveren i 

anpartsselskabet (partneren) er forpligtet til at lade sin 

indkomst fra advokatvirksomheden mv. indgå i interessentskabet. 

Overskuddet i interessentskabet fordeles 

ud fra personlig omsætning og andre objektive faktorer. 

Skatterådets svar var, at det enkelte anpartsselskab 

var rette indkomstmodtager af overskudsandelen. Det 

samme ville være tilfældet, såfremt interessentskabet 

blev omdannet til et partnerselskab. 

Skatterådets svar er offentliggjort i SKM2011.155. 

Kommentar 

Fordelen ved, at en interessent er et selskab og ikke en 

person, er, at hele overskudsandelen kan indgå i selskabet, 

og ejeren af selskabet kan derfor selv afgøre, hvor stor 

en løn, han ønsker at hæve i selskabet. Endvidere er det 

muligt at udlodde udbytte fra selskabet og opnå en skattebesparelse, 

når udbyttet beskattes med 28 %, hvilket vil 

sige en årlig aktieindkomst på 48.300 kr. (2011). For 

ægtefæller gælder en samlet grænse på 96.600 kr. (2011). 

I den gode sags tjeneste 

Virksomheder har fradragsret for reklameudgifter. Beløb, 

der ydes til sportsklubber mv. betragtes skattemæssigt 

ikke som gaver, når virksomheden som tak 

herfor får virksomhedens navn og logo på banderne, 

klubbens hjemmeside, i avisannoncer osv. Der er derimod 

tale om udgifter til reklamer, og den alt overvejende 

hovedregel er, at virksomheden skattemæssigt 

har fradrag for sponsoratet. 

© REVITAX 

Beløb, der ydes uden modydelse, anses for gaver. 

Gaver kan ikke skattemæssigt fratrækkes, medmindre 

gaven gives til en af SKAT godkendt almenvelgørende 

institution. 

Skatterådet har taget stilling til de skattemæssige 

konsekvenser, hvis et hovedaktionærselskab gav gaver 

til en golfklub og hospitalsklovne. Ingen af de to gavemodtagere 

var godkendt af SKAT. 

Der var tale om et selskab uden almindelig driftsaktivitet. 

Selskabets formue bestod af børsnoterede værdipapirer 

og likvide midler. Selskabet påtænkte at yde 

en gave til henholdsvis en golfklub, som hovedaktionæren 

var medlem af, og til Foreningen af Hospitalsklovne 

på Kolding Sygehus. 

Golfklubben var organiseret som en forening, hvor 

alle interesserede kunne optages som medlemmer. Ved 

opløsning af foreningen ville et eventuelt overskud tilfalde 

kommunen. Hovedaktionæren var almindeligt 

medlem af golfklubben og betalte samme kontingent 

som andre medlemmer. Hverken han eller familien 

ville opnå særlige fordele i golfklubben på grund af 

selskabets gave. 

Skatterådet fandt, at såvel golfklubben som Foreningen 

af Hospitalsklovne kunne karakteriseres som 

en almennyttig forening. Selskabet ville ikke have fradragsret 

for gaven til de to foreninger, da fradragsret 

forudsætter, at foreningen er godkendt af SKAT som 

fradragsberettiget gavemodtager. Hovedaktionæren ville 

ikke blive beskattet af gaverne, da disse ikke kunne 

anses for ydet med det formål at tilgodese hans personlige 

interesser, men alene for at tilgodese foreningens 

almennyttige arbejde. 

Det bindende svar er offentliggjort i SKM2011.95. 

Kommentarer 

Skattemæssigt er det en fordel for hovedaktionæren, at 

selskabet giver gaven, selv om selskabet ikke skattemæssigt 

kan fratrække denne. Giver hovedaktionæren i stedet 

gaven personligt, skal pengene alt andet lige trækkes ud af 

selskabet og beskattes. 

Selskaber har fradrag for gaver til almenvelgørende og 

almennyttige foreninger, der er godkendt af SKAT. Det

maksimale årlige fradrag udgør 14.500 kr. (2011). Er 

gaven større, har selskabet ikke fradrag, men det er ikke 

ensbetydende med, at en hovedaktionær skal beskattes af 

det overskydende beløb. Fra praksis kan nævnes en højesteretsdom, 

hvor et anpartsselskab havde ydet en gave på 

100.000 kr. til G1 Mission, der var godkendt som en almennyttig 

forening. Højesteret fandt ikke, at eneanpartshaveren 

havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk 

eller personlig interesse i foreningen, at gaven kunne anses 

for ydet af ham, og han var derfor ikke skattepligtig af 

den af selskabet ydede gave. 

Selskaber har også fradragsret for gaver til diverse foreninger, 

der er godkendt af Det Frie Forskningsråd. Endvidere 

er der fradrag for gaver til visse kulturinstitutioner. 

Så mulighederne er mange, hvis man ønsker at støtte den 

gode sag. 

Beskatning eller fradrag for velgørere 

Kan en person undgå beskatning, når han giver afkald 

på et honorar til et velgørende formål? Kan en virksomhed 

få fradrag, når der ydes bidrag til et velgørende 

formål? Disse to spørgsmål har Skatterådet afgivet 

bindende svar på. 

En forfatter påtænkte at yde støtte til en nærmere 

bestemt almenvelgørende institution. I den forbindelse 

påtænkte han at tilbyde foredrag til private virksomhe- 

Purløgsmark på Østfyn (Danmark) 


der mod at virksomheden betalte minimum 4.000 kr. 

til den pågældende almenvelgørende institution. Skatterådets 

svar var, at forfatteren var skattepligtig af det 

beløb, som virksomheden indbetalte til det velgørende 

formål. 

En person påtænkte at etablere en importvirksomhed, 

der skulle sælge tøj fra tøjproducenter i Afrika, 

som brugte miljøvenlige materialer og som havde gode 

arbejdsforhold for medarbejderne. En fast procentdel 

af overskuddet ved salget af tøj eller en procentdel af 

tøjets salgspris ville blive givet til ulandsprojekter. Donationerne 

skulle være en del af virksomheden bærende 

ide og koncept, og ville klart fremgår af virksomhedens 

hjemmeside og blive anvendt i den eksterne markedsføring 

af tøjet. Skatterådet svarede, at virksomheden 

ville have fradragsret for donationerne som en reklameudgift. 

De bindende svar er offentliggjort i SKM2011.112 

og SKM2011.85. 

Kommentarer 

Forfatteren ønsker honorar for sine foredrag, men vil blot 

have, at honorarerne udbetales til en af ham udpeget 

almenvelgørende institution. Vil man bestemme, til hvilket 

formål pengene skal doneres, så skal man betale skat 

af indkomsten, selv om pengene udbetales til en anden. 

© REVITAX 

Foto: Jørgen Flemming / i2u 

45

46 


Derimod skal der ikke ske beskatning, hvis der gives et 

såkaldt blankt afkald, da man i en sådan situation ikke 

selv bestemmer, hvem der skal have pengene. Et eksempel 

herpå er en skuespiller, der vælger at optræde gratis for en 

velgørende forening, da det ikke er skuespilleren, der afgør, 

hvem overskuddet af arrangementet skal tilfalde. 

Virksomheder kan derimod godt give bidrag til velgørende 

formål, som de ønsker at støtte. Her er situationen 

nemlig en anden. I sagen for Skatterådet ønskede virksomheden 

at støtte visse ulandsprojekter med en pro centdel 

af overskuddet ved salg af tøj. Virksomheden skal principielt 

indtægtsføre fortjenesten ved salget af tøjet, men får 

fradrag for det donerede beløb som en reklameudgift. 

Hasselnødder, Jylland (Danmark) 

© REVITAX 

Foto: Søren Gammelmark / i2u 

Firmaskovtur og motion 

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt arbejdsgiverens 

betaling for medarbejdernes deltagelse i motionsløb 

er et skattefrit personalegode. 

En virksomhed påtænkte at lave et firmaarrangement 

i form af et motionsløb, eksempelvis DHL Stafetten. 

Det forventedes, at et meget stort antal af medarbejderne 

ville deltage i selve motionsløbet, og andre 

medarbejdere ville være heppekor for de løbende kollegaer. 

Arbejdsgiveren ville betale startgebyret, løbetrøje 

med firmanavn, T-shirts med firmanavn til heppekoret, 

og en massør ville være til rådighed for løberne. 

Efter løbet ville der være socialt samvær i et lejet telt, 

hvor der foregik spisning. 

Skatterådets svar var, at medarbejderne var skattefri 

af hele arrangementet, da dette kunne sidestilles med 

en firmaskovtur, hvor der efter praksis ikke sker beskatning 

af medarbejderne. Af Skatterådets svar fremgår 

endvidere, at det ikke er en forudsætning for skattefrihed, 

at alle medarbejdere deltager, men at skattefrihed 

dog er betinget af, at et arrangement skal henvende 

sig til en bred kreds af medarbejdere, der potentielt 

kan deltage. Skatterådet tilføjer, at hvis arrangementet 

eksempelvis er et maratonløb, vil arbejdsgiverens 

betaling af deltagergebyr mv. antagelig medføre 

skattepligt for medarbejderne, da det må formodes, at 

kun et fåtal af virksomhedens medarbejdere er i stand 

til at deltage i et maratonløb. 


Kommentarer 

Sportsfaciliteter til rådighed på arbejdspladsen er et skattefrit 

personalegode, idet det betragtes som almindelig 

personalepleje. Derimod er arbejdsgiverens betaling af 

medarbejdernes private fitnesskort og lignende et skattepligtigt 

personalegode. Selv om der ingen motionsfaciliteter 

er på arbejdspladsen, vil medarbejderne være 

skattepligtige af et tilskud, som arbejdsgiveren eksempelvis 

betaler til en motionsklub, hvor medarbejderne mødes en 

gang om ugen for at dyrke forskellige former for motion. 

Det bindende svar fra Skatterådet ændrer ikke disse regler 

om skattepligt.

Motion og mobiltelefoner med gps 

En virksomhed ønskede Skatterådets svar på, om medarbejderne 

skulle multimediebeskattes af en arbejdsgiverbetalt 

mobiltelefon uden SIM-kort, der skulle anvendes 

i forbindelse med et sundhedsprojekt. 

Arbejdsgiveren ville etablere et sundhedsprojekt for 

medarbejderne, som gav mulighed for dels et virtuelt 

motionsfællesskab og dels mobilbaseret sundhedsvejledning. 

Til dette formål ville arbejdsgiveren i en forsøgsperiode 

på ét år udlåne en mobiltelefon uden 

SIM-kort til den enkelte medarbejder. Mobiltelefonen 

var udstyret med en gps-facilitet, så medarbejderen 

kunne aflæse løbe- eller cykelturens længde mv. 

Skatterådets svar var, at en mobiltelefon er omfattet 

af reglerne om multimediebeskatning, selv om den udlånes 

til medarbejderne uden SIM-kort. Medarbejderen 

har ved udlånet rådighed over en telefon, der kan 

anvendes privat. Den kendsgerning, at telefonen blev 

udlånt i forbindelse med et sundhedsprojekt for samtlige 

medarbejdere, kunne heller ikke medføre skattefrihed. 

Det bindende svar er offentliggjort i SKM2010.854. 

Kommentarer 

Arbejdsgiverbetalt motion uden for arbejdspladsen er 

et skattepligtigt personalegode. I sagen for Skatterådet 

betalte arbejdsgiveren mobiltelefonerne, der blev udlånt 

til medarbejderne. Mobiltelefonerne er omfattet af multimediebeskatning, 

hvilket betyder en årlig beskatning på 

3.000 kr. (2011). 

Sommerhus og fuld skattepligt 

En person, der påtænkte at flytte til Spanien, ønskede 

Skatterådets stillingtagen til, om han fortsat var fuld 

skattepligtig til Danmark efter fraflytningen, når han 

ejede et sommerhus. Skatterådet svarede, at da sommerhuset 

efter planlovens bestemmelser måtte benyttes 

til helårsbeboelse, var personen fortsat fuld skattepligtig 

til Danmark efter flytning til Spanien. 

Den kendsgerning, at huset var et uisoleret stenhus 

uden indlagt varme, havde efter Skatterådets opfattelse 

ingen betydning for bedømmelsen af fuld dansk skat- 


tepligt. Det afgørende var ikke, om huset var egnet 

som helårsbolig, men om huset måtte anvendes til helårsbeboelse. 

Det bindende svar er offentliggjort i SKM 2011.153. 

Kommentarer 

Planloven indeholder et generelt forbud mod helårsanvendelse 

af boliger i sommerhusområder. Men pensionister, 

der har ejet sommerhuset i otte år, har ret til at anvende 

sommerhuset som helårsbeboelse. Pensionister er: 

• Personer, der er fyldt 67 år 

• Personer over 60 år, der oppebærer pension eller efterløn 

• Førtidspensionister i henhold til lov om social pension. 

Er huset i sameje mellem flere personer, har de enkelte 

medejere hver for sig ret til helårsbeboelse, hvis de i øvrigt 

opfylder betingelserne. Sædvanligt formuefællesskab i et 

ægteskab betragtes i denne relation som sameje. Tilhører 

huset den ene af ægtefællerne som særeje, skal den pågældende 

opfylde betingelserne. 

Skatterådets svar er i overensstemmelse med gældende 

praksis. 

Det problematiske for personen i sagen for Skatterådet 

er, at den dansk-spanske dobbeltbeskatningsoverenskomst 

er opsagt. Det betyder, at Danmark beskatter personens 

globalindkomst, selv om han flytter til Spanien. Sker flytningen 

i stedet for til et land, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst 

med, vil det normalt betyde, 

at personen skattemæssigt anses for hjemmehørende i det 

nye bopælsland. Konsekvensen heraf er, at Danmark kun 

kan beskatte indkomst af danske kilder, som Danmark 

måtte være tillagt beskatningsretten til i henhold til den 

indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

Ingen skat af selskabets sommerbolig 

En sommerbolig, der ejes af et selskab, betyder normalt 

beskatning af hovedaktionæren ud fra en rådighedsbetragtning. 

Hovedaktionæren skal beskattes af 

sommerboligen, uanset om han har anvendt sommerhuset. 

Domspraksis på området viser, at det næsten er 

umuligt for en hovedaktionær at undgå beskatning. 

© REVITAX 

47

48 


Landsskatteretten har dog afsagt en kendelse, hvorefter 

en hovedanpartshaver undgik beskatning af en af 

selskabet ejet bolig i Frankrig. Selskabet havde købt 

den franske ejendom med investeringsformål for øje. 

Der var indgået en aftale med en lokal udlejer, hvoraf 

fremgik, at selskabet og hovedanpartshaveren fraskrev 

sig enhver rådighed over ejendommen, dog måtte 

ejendommen efter forudgående aftale med udlejeren 

besigtiges i forbindelse med vedligeholdelses- eller reparationsarbejder. 

Landsskatteretten fandt, at hovedanpartshaveren 

fuldstændig havde fraskrevet sig råderetten 

over boligen, henset til, at han kun måtte besigtige 

ejendommen, og aldrig tage ophold eller overnatte 

dér. 

Kendelsen er offentliggjort i SKM2010.859. 

Kommentarer 

Landskatteretskendelsen er et lille lysglimt i den ellers 

restriktive praksis på området. Men er sommerhuset beliggende 

i Danmark, er sagen måske alligevel ikke så enkel. 

Selskaber skal efter sommerhusloven have tilladelse til 

anskaffelse af et sommerhus. Endvidere gælder et generelt 

forbud om erhvervsmæssig udlejning, medmindre der 

opnås særlig tilladelse. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning 

gives som altovervejende hovedregel ikke. Derfor må 

det anses for særdeles tvivlsomt, at hovedanpartshaveren 

kunne have undgået skat, hvis selskabet i stedet havde 

investeret i et sommerhus beliggende i Danmark. 

Moms ved salg af ejerlejlighed 

Fra og med den 1. januar 2011 skal der betales moms 

af erhvervsmæssigt salg af byggegrunde og nye bygninger. 

En ejendom, hvorpå der i væsentligt omfang er 

udført til- eller ombygningsarbejde sidestilles med en 

ny bygning med den konsekvens, at der skal betales 

moms i samme omfang som ved salg af nye bygninger. 

En ombygget bygning skal sidestilles med en ny 

bygning, hvis prisen for ombygningen overstiger 25 % 

af ejendommens salgspris eller seneste offentlige vurdering 

forud for ombygningen med tillæg af ombygningsudgifterne 

eksklusive moms. 

© REVITAX 

Skatterådet har taget stilling til, hvorvidt indretning 

af to ejerlejligheder på et tørreloft i en udlejningsejendom 

er omfattet af de nye momsregler. Ombygningsudgifterne 

ville udgøre cirka 6 % af ejendommens 

samlede værdi. Ejendomsejeren var derfor af den opfattelse, 

at salget af de to ejerlejligheder var momsfrit, 

selv om der skete særskilt salg af disse ejerlejligheder. 

Skatterådets svar var, at indretning af to lejligheder, 

der matrikulært opdeles i ejerlejligheder og sælges særskilt, 

efter momsreglerne må anses som salg af en ny 

bygning, hvorfor salget ville være momspligtigt. 

Skatterådet tog endvidere stilling til ejendomsejerens 

momsfradragsret for udgifterne til ombygning, 

udskiftning af tag samt reparation af elevator. Ejendommen 

bestod dels af lejemål til beboelse, dels af erhvervslejemål, 

og var frivilligt momsregistreret for 

sidstnævnte. 

Skatterådets svar var, at der var fuldt momsfradrag 

for udgifterne til indretning af ejerlejlighederne, da 

salget af ejerlejlighederne var momspligtig levering af 

en ny bygning. Forudsætningen for momsfradrag var, 

at fakturaen var opdelt, således at udgiften til indretningen 

var anført særskilt. Derimod kunne moms af 

udgifterne til nyt tag, herunder ny tagkonstruktion 

samt reparation af elevator kun fratrækkes forholdsmæssigt 

efter areal. Den del af ejendommens samlede 

areal, der kunne henføres til den momspligtige virksomhed 

(de to ejerlejligheder og erhvervslejemålene), 

var der fradrag for. 


Kommentarer 

Da ejerlejlighederne skulle sælges uafhængigt af den eksisterende 

ejendom, synes Skatterådets svar at være i overensstemmelse 

med gældende praksis om, at der i så fald er 

tale om en ny bygning. 

Det er værd at bemærke, at selv om en ny tagkonstruktion 

var nødvendig for at kunne indrette de to ejerlejligheder, 

opnåede ejendomsejeren kun delvis momsfradrag. 

Det var Skatterådets vurdering, at den nye tagkonstruktion 

kom hele ejendommen til gode.

Skatteinformation august 2011 

© Revitax A/S. revitax@revitax.com 

Redaktion: Dorte Borup Madsen (ansv.), Ebbe Melchior og Jens Staugaard 

Grafisk tilrettelæggelse: Moquist Copenhagen ApS 

Forsiden: Grågæs og får i marsk ved Højer, Jylland Foto: © Jørgen Flemming / i2u 

Tryk: CoolGray 

Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning m.m., og vi påtager os intet rådgivningsansvar 

uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner i publikationen. 

Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse er tilladt. Redaktionen er afsluttet den 14. juni 2011. 

ISSN 1395-9530

Statsautoriserede revisorer 

Strandvejen 58 

Postbox 170 

DK-2900 Hellerup 

+45 39 29 25 00 

+45 39 29 25 03 Fax 

info@crowehorwath.dk 

www.crowehorwath.dk 

ISSN 1395-9530

SKATTEINFORMATION AUGUST 2011 - Crowe Horwath International

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?