SKATTEINFORMATION AUGUST 2011 - Crowe Horwath International

42
Domme
bevisbyrden for, at midlertidig indflytning er sket med
henblik på reel beboelse, når man vælger at flytte tilbage
til den hidtidige bolig.
Kursusmoms
Momspligtige virksomheder har normalt kun fradrag
for 50 % af momsen (før 1. januar 2011 kun 25 %)
for udgifter til hotelovernatning og 25 % af momsen
på restaurationsregninger. Hvis den momspligtige
virksomhed sender en medarbejder på kursus, hvor
kursusgebyret inkluderer overnatning og bespisning,
har den momspligtige virksomhed (kursuskøber) fuldt
fradrag for momsen, selv om kursusgebyret også dækker
overnatning og bespisning for kursusdeltageren.
Til gengæld bliver kursusvirksomheden begrænset i sin
fradragsret for moms for den del, der vedrører indkøb
af overnatning og bespisning.
Vestre Landsret har taget stilling til, om en momspligtig
kursusudbyder også skal begrænses i momsfradragsretten,
når kursusgebyret deles op i to ydelser, således
at udgiften til overnatning og bespisning faktureres
særskilt.
Vestre Landsret fastslog, at kursusvirksomheden kun
havde fradragsret for 25 % af momsen på udgifterne
til overnatning og bespisning, selv om disse ydelser var
faktureret særskilt.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.34.
Kommentarer
Sagen er indbragt for Højesteret med påstand om, at
kursusvirksomheden har fuldt fradrag for momsen af udgifter
til overnatning og bespisning, når der sker særskilt
fakturering af disse ydelser til momspligtige virksomheder.
Såfremt Højesteret imødekommer denne påstand, vil konsekvensen
være, at det er den momspligtige virksomhed,
der begrænses i fradragsretten for udgifter til hotelovernatning
og bespisning.
En kursusudbyder, der fakturerer de faktiske udgifter
til overnatning og bespisning særskilt på regningen til en
kursuskøber, der enten ikke er momspligtig eller kun delvis
momspligtig, har fuldt fradrag for momsen. Her er det
kursuskøbere, der begrænses i momsfradragsretten.
© REVITAX
Virksomhedsordningen og værdipapirdepot
En selvstændigt erhvervsdrivende, der anvendte virksomhedsordningen,
havde købt 6 %-obligationer i Realkredit
Danmark og 2 %-obligationer i Nykredit.
Obligationerne var købt for midler i virksomhedsordningen,
og værdipapirerne blev indlagt i et depot, hvor
der lå værdipapirer købt for private midler uden for
virksomhedsordningen.
SKAT havde anset et beløb svarende til købesummen
for obligationerne for hævet i virksomhedsordningen
med deraf følgende beskatning af opsparet
overskud. SKAT var enig i, at det er tilladt at købe
denne type obligationer for midler i virksomhedsordningen,
uden at det skal betragtes som en hævning.
SKAT begrundede afgørelsen med, at obligationerne
var indlagt i et depot, der var oprettet i ejerens cprnummer,
og hvor der i øvrigt var værdipapirer, der ikke
indgik i virksomhedsordningen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse, og
sagen blev derefter indbragt for en byret.
Byretten fandt ikke, at der i kravet i virksomhedsskatteloven
om en regnskabsmæssig opdeling i en virksomhedsøkonomi
og en privatøkonomi kan indlægges
en forudsætning om, at der tillige skal foretages en fysisk
adskillelse af virksomhedens aktiver og private aktiver,
når en sikker identifikation af virksomhedens aktiver
er mulig.
Dommen er offentliggjort i SKM2011.44.
Kommentarer
De private værdipapirer i depotet var en anden slags,
hvorfor der kunne ske en klar identifikation af de værdipapirer,
der var købt for virksomhedens midler, og i øvrigt
var obligationerne opført i virksomhedens regnskab.
Faktum i sagen om, hvorvidt renteindtægterne af
obligationerne indgik på en privatkonto eller en virksomhedskonto,
er lidt uklar. Byretten tilføjer dog, at selv
om renteindtægterne af obligationerne er indsat på en
privatkonto, har det ikke den konsekvens, at købesummen
for obligationerne kan anses for hævet i virksomhedsordningen.