SKATTEINFORMATION AUGUST 2011 - Crowe Horwath International

32
Godtgørelse af elafgift
Virksomhedernes generelle mulighed for at få godtgjort
energiafgifter har i mange år været under aftrapning.
Forårspakke 2.0 har medført yderligere
begrænsninger i adgangen til godtgørelse, samtidig
med at energiafgiftssatserne er stigende.
Stigende afgifter
I forbindelse med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 blev
det besluttet at øge afgifterne frem til og med 2015
samt at reducere godtgørelsesmulighederne.
Den almindelige elafgift stiger fra 62,4 øre pr. kWh
(2011) til 67 øre pr. kWh (2015). Der er tillige indført
en ekstra tillægsafgift på 6 øre pr. kWh fra 2011.
Reduktionen i godtgørelsen udgør 1,6 øre pr. kWh.
For erhverv inden for landbrug, fiskeri og gartneri sker
der dog ingen reduktion.
Energi anvendt til komfortkøling (aircondition) er
ikke godtgørelsesberettiget i perioden 1. januar 2010
til 31. december 2011. Fra 1. januar 2012 til 31. december
2015 vil der kunne opnås delvis godtgørelse af
elafgiften anvendt til komfortformål (rumvarme og
komfortkøling).
Momsregistrerede virksomheder
Som udgangspunkt kan momsregistrerede virksomheder
få godtgjort elafgiften i samme omfang, som der er
fradragsret for momsen på købet af energien. Godtgørelse
af elafgift forudsætter, at:
• Virksomheden selv er forbruger af energien
• Energien er anvendt til procesformål
• Virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet af bilaget
til elafgiftsloven.
Hvornår er virksomheden forbruger?
Kravet om, at virksomheden selv er forbruger af energien,
betyder, at virksomheden skal benytte energien
til gennemførelse af virksomhedens aktivitet. Driver
man eksempelvis momspligtig udlejning af fast ejendom,
er det kun den del af energien, der kan henføres
til egne lokaler eller fællesarealer, som er godtgørelsesberettiget.
Energi anvendt af lejer anses ikke for forbrugt
af udlejer.
© REVITAX
Procesformål
Kravet om, at energien skal være anvendt til procesformål,
betyder, at energien skal være anvendt til drift af
maskiner, pumper, værktøj, computere, kasseapparater,
belysning mv. Anvendes energien til komfortformål,
det vil sige til varme og varmt vand eller komfortkøling,
er der ingen godtgørelsesadgang. Komfortkøling
dækker almindeligvis over køling fra airconditionanlæg.
Hvis energikilden anvendes både til procesformål og
til komfortformål (rumvarme, varmt vand og køling),
skal der foretages en opdeling af forbruget. Fordeling
af energiforbruget kan foretages på basis af målere og
bimålere, hvorved det faktiske forbrug til de enkelte
processer kan måles. Såfremt der ikke er installeret
målere, kan der anvendes alternative metoder såsom
kvadratmeterfordeling, drifts- og effektberegning mv.
Disse metoder er dog ikke at foretrække, idet de oftest
er meget ugunstige at anvende.
Bilaget til elafgiftsloven
Kravet om, at virksomhedens aktiviteter ikke er omfattet
af bilaget til elafgiftsloven, betyder, at virksomheder
inden for de liberale erhverv såsom advokat-, arkitekt-,
forlystelses-, ingeniør-, mægler-, reklame-, revisionsvirksomhed
mv. ikke får godtgørelse af elafgift, selv
om energien anvendes til procesformål.
Ud over ovenstående begrænsninger skal man være
opmærksom på, at der generelt kun ydes 75-procentgodtgørelse
for eldistributionsbidraget, som opkræves
af forsyningsvirksomheden, samt at energispareafgiften
(tidligere CO2-afgiften) ikke er godtgørelsesberettiget.
Oversigt over godtgørelse af elafgift for 2011
Afgift Godtgørelse
(øre/kWh) (øre/kWh)
Elafgift 62,4 60,8
Elsparebidrag 0,6 0,6
Eldistributionsafgift 4,0 3,0
Tillægsafgift 6,0 6,0
Elspareafgift 6,3 0
Samlet afgift 79,3
Samlet godtgørelse 70,4