SKATTEINFORMATION AUGUST 2011 - Crowe Horwath International

20
Underskudsfremførsel i aktie- og anpartsselskaber
af den skattefordel, som man har opnået ved underskudsmodregningen.
Der skal endvidere ske dansk beskatning
af eksempelvis andre overskudsgivende koncernforbundne
udenlandske selskaber mv., dog med
maksimeret kredit for betalt udenlandsk skat.
Under sambeskatningen opgøres en genbeskatningssaldo,
som er skatteværdien af de underskud i det
udenlandske selskab mv., som er modregnet i sambeskatningsindkomsten,
og som ikke modsvares af skatteværdien
af senere års overskud fratrukket kreditlempelse
(lempelse for betalt udenlandsk skat).
Ved genbeskatning som følge af udtræden af sambeskatningen
sondres mellem ordinær genbeskatning og
fuld genbeskatning. Det er kun de underskud fra det
udenlandske selskab mv., som er udnyttet i den danske
indkomst, der indgår på genbeskatningssaldoen. Underskud,
der ikke er udnyttet, er uden relevans for
genbeskatningen.
Ordinær genbeskatning
Ordinær genbeskatning skal ske, når den internationale
sambeskatning ophører ved udløbet af bindingsperioden
på ti år, medmindre moderselskabet vælger
endnu en bindingsperiode på ti år. Endvidere skal der
ske ordinær genbeskatning, når det udenlandske selskab
udtræder af den internationale sambeskatning,
fordi koncernforbindelsen ikke længere består, eksempelvis
ved salg af aktierne i selskabet til uafhængig
tredjemand.
Genbeskatningsbeløbet udgør den fortjeneste, der
ville være opnået ved likvidation af selskabet mv., dog
maksimalt genbeskatningssaldoen divideret med den
aktuelle selskabsskatteprocent i det sidste år under
sambeskatningen.
Fuld genbeskatning
Ved fuld genbeskatning sker der beskatning af et beløb
opgjort som genbeskatningssaldoen divideret med den
aktuelle selskabsskatteprocent.
Genbeskatning af hele den opnåede skattefordel skal
blandt andet ske, når det udenlandske selskab udtræder
af sambeskatningen inden for bindingsperioden på
© REVITAX
ti år, selv om selskabet fortsat er koncernforbundet
med det danske selskab. Man bringer med andre ord
frivilligt sambeskatningen til ophør, eksempelvis fordi
det udenlandske selskab giver overskud, og den udenlandske
skatteprocent er lavere end den danske. En
forbliven i sambeskatningen vil altså kunne medføre
en forøget skattebetaling.
Det forhold, at det eneste udenlandske selskab mv. i
koncernen sælges ud af koncernen, medfører ikke et
brud på bindingsperioden og vil derfor alene medføre
ordinær genbeskatning. En ikke genbeskattet saldo vil
dog fortsætte og blive ”genoplivet”, hvis der inden for
tiårsperioden igen sker anskaffelse af udenlandske selskaber
mv.
Kildeartsbegrænsede tab
Ved kildeartsbegrænsede tab forstås skattemæssige tab,
der ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst,
hvorimod tabet kan modregnes i gevinster på samme
art af aktiver. Eksempler på kildeartsbegrænsede tab i
selskaber er tab ved salg af fast ejendom, tab på unoterede
porteføljeaktier (realisationsbeskatning) og fremførselsberettigede
aktietab (konstateret i 2002-2009),
herunder nettokurstabssaldoen ved overgang til lagerbeskatning.
Sådanne tab kan kun modregnes i gevinster
af samme art aktiver i samme selskab, selv om selskabet
måtte indgå i en sambeskatning.
Kildeartsbegrænsede tab kan fremføres uden tidsbegrænsning.
Et fremførselsberettiget tab på eksempelvis
en fast ejendom modregnes i fortjeneste ved senere
salg af en anden fast ejendom, inden en eventuel overskydende
fortjeneste indgår i selskabets skattepligtige
indkomst. Kildeartsbegrænsede tab fra før indkomståret
2002 er forældede og kan derfor ikke længere anvendes.
Underskudsbegrænsning ved akkord
Ved akkord (gældseftergivelse) skal der uden for koncernforhold
sondres mellem en singulær ordning og en
samlet ordning. En singulær gældseftergivelse er skattepligtig
for skyldner, mens en gældseftergivelse i form
af en samlet ordning er skattefri. En samlet ordning vil